Christina Lagoni

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den russiske eksil-økonom, politiker og erhvervsmand Dmitrij Nekrasov, der de seneste år har haft sin base på Cypern, hvor han siden 2023 har været direktør for tænketanken Center for Analysis & Strategies in Europe. Nekrasov blev for nylig sanktioneret af den russiske regering som ”fremmed agent” – et tiltag, der oprindeligt var rettet mod de ngo’er i Rusland, der er finansieret af udenlandske penge, men som nu bruges vilkårligt mod Kremls kritikere. Jeg talte med Nekrasov om den russiske økonomi og om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens skæve og manipulerende udtalelser under et nyligt besøg i Washington. Desuden talte vi om sanktioner, om forskellen på ord og handling i Europas sanktionspolitik, hvor robust den russiske økonomi egentlig er, og om man overhovedet kan karakterisere den som en krigsøkonomi, og hvordan landet ligger for den russiske økonomi, når krigen i Ukraine slutter.  Mange iagttagere forudser en dyb krise for Rusland. Den vurdering er Nekrasov uenig i, og han mener, at Vesten allerede i foråret 2022 affyrede hele sit arsenal af sanktioner, og at der derfor ikke længere findes økonomiske og finansielle tiltag, der kan forværre situationen radikalt i Rusland.  Den 45-årige Nekrasov har i et par årtier været aktiv i den liberale opposition til Vladimir Putin. Han stillede op til valget til Dumaen i 2007, men blev ikke valgt. Siden har han arbejdet med økonomisk udvikling i Moskva-regionen, i en periode var han ansat i Kremls såkaldte ekspertstyrelse, hvor han beskæftigede sig med skattepolitik og pensionsreform. Herefter var han i et par år chefanalytiker i det russiske skattevæsen, hvor han også havde ansvar for Ruslands internationale samarbejde om bekæmpelse af offshorevirksomhed. Nekrasov har desuden været direktør for Fonden til Støtte for Frie Medier i Rusland og sekretær for den russiske oppositions koordinationsråd.  Sideløbende med sit politiske engagement har Nekrasov haft en erhvervskarriere som investor og direktør i byggebranchen i Rusland. Han blev for nogle år siden som følge af en tiltagende repressiv kurs over for Kreml-kritikere tvunget til at sælge sin virksomhed. Siden 2016 har han været hovedaktionær i en frugtproducent i Den Dominikanske Republik.  Summa summarum:  Nekrasov har direkte erfaring med den russiske økonomi både som bureaukrat i statsapparatet og som aktiv erhvervsmand, og han har samtidig 20 år på bagen som samfundsdebattør, aktivist og politiker. Det giver ham et unikt perspektiv.

Dette er første kapitel af Blekingegadens Akademi: En artikelserie i tre dele om den åndelige genfødsel af den berygtede danske bande som i revolutionens navn plyndrede Danmark i to årtier og sendte pengene til en terrorgruppe i Mellemøsten – en praksis, som i forlængelse af Gaza-konflikten nu studeres af en ny generation.  Artiklen kan også lyttes som en lydfortælling. Undervejs finder du desuden udvalgte, længere klip med skjulte optagelser fra Torkil Lauesens oplæg, som kan lyttes særskilt. Amsterdam, klokken 21.00 Meningen var, at Torkil Lauesens masterclass i lavpraktisk voldsromantik skulle vare to timer, men nu er der gået fire, og den historiske danske forbryder ligner ikke en mand, der har tænkt sig at forlade gerningsstedet frivilligt.  Ikke nu, hvor spotlyset endelig er tændt igen, og slet ikke her, hvor chefideologen fra Blekingegadebanden er meget mere end et fortidslevn: Herinde, i denne højloftede, hvidmalede sal med tykke, blå søjler, er Torkil Lauesen et forbillede for en ny generation af aktivister, der idoliserer bandens handlekraft. Dagens lære er, hvordan fortiden forbindes til nutiden, hvordan Torkil Lauesen forbinder Vietnamkrigen med den aktuelle Gaza-krig og med den anti-imperialistiske bevægelse som sådan.  Pensum består af Lauesens praktiske erfaring med at plyndre sit eget land og smugle penge og våben videre til den palæstinensiske terrorgruppe kaldet Folkefronten til Palæstinas Befrielse i håbet om, at netop de ville føre an i kommunistisk verdensrevolution. PFLP, som terrorgruppens navn forkortes, findes stadig og markerede sig senest ved at deltage i Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023. Det er med afsæt i den historie, at Torkil Lauesen for et øjeblik siden løftede blikket, spejdede ud over de unge aktivister og opfordrede dem til at spørge hinanden: “Fører vores praksis os videre på rette vej?” Kan vi gøre mere eller andet for at “støtte palæstinenserne direkte”? Den moralske opsang, han er blevet bedt om at give, leverer han i et langsommeligt men intenst toneleje uden udsving, siddende på en firkantet scene dækket af et stort, persisk tæppe. Med et rød-hvid-ternet partisanertørklæde hvilende som et sjal over skuldrene, let foroverbøjet ryg, spredte ben, én hånd i lommen og den anden konstant gestikulerende ud i luften.

Flere af landets forlag sælger bøger under falsk varebetegnelse, mener en fremtrædende boghandler. Bøger sælges som “hæftede”, selvom de er limede.   “Det er noget svineri,” lyder det fra boghandleren, der mener, at der er tale om svindel og humbug, når forlagene slækker på kvaliteten uden at nedsætte prisen. Hos forlagene lyder forklaringen, at betegnelsen “hæftet” ikke skal tages for bogstaveligt.

Det er sjældent, at offentligt ansatte på for eksempel skoler eller i politiet får hoteloplevelser eller middage betalt af sin arbejdsgiver. Men for ansatte i DR er det ikke helt unormalt. Frihedsbrevet kan i dag fortælle, at public service-mastodonten i 2024 brugte hele 3.986.692 kroner på hoteller i forbindelse med afholdelse af seminarer.

Direktøren for det statsejede selskab Energinet, Thomas Egebo, bor igen og igen på ekstravagante luksushoteller, når han rejser ud i verden. Det viser Energinets interne rejseudgifter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Det er ingen hemmelighed, at statens selskaber som regel har stramme rejsebudgetter. Men noget kunne tyde på, at det ikke er gået op for Energinets direktør, Thomas Egebo.  Da han skulle deltage i konferencen Energy Transition Forum i USA i november 2024, foregik flyrejsen nemlig på business class med billetter, der kostede 16.190 kroner.  Turen gik til Washington D.C., og her tilbragte direktøren tre nætter på det femstjernede luksushotel St. Regis, der er kendt for sin italienske renæssancestil og for at have haft besøg af alle amerikanske præsidenter siden dets åbning i 1926. Hans tre overnatninger kostede 13.113 kroner svarende til 4.371 kroner per nat.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil hellere forblive gode venner med Kinas kommunistiske styre end at forsvare vestlige værdier, lyder det fra flere oppositionspartier.  Reaktionerne kommer, efter at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i skarpe vendinger kritiserede Lars Løkke for at være bange for Kina.  Danmark lægger pres på Kina gennem EU, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har haft en ærlig snak med den kinesiske udenrigsminister om Kinas “problematiske støtte” til Rusland, skriver han til Frihedsbrevet.

I 2024 blev der brugt 66,4 milliarder skattekroner på det specialiserede socialområde. Det er mere end prisen på byggeriet af de 14 nye supersygehuse tilsammen. Selvom beløbet stiger år for år – særligt til en række nye private aktører – er der meget begrænset kontrol med de virksomheder, der forgyldes for at passe på samfundets svageste.  Muligheden for stor profit og manglen på regulering er et stort problem for retssikkerheden og forvaltningen af vores alle sammens skattekroner, mener en ekspert.

Gennem en række portrætter af tech-milliardærerne tæt på Donald Trump har Frihedsbrevet kortlagt et centralt element i USA’s nye politiske orden og magtlandskab. I denne artikel afdækker vi det netværk, der binder dem sammen. De libertære tech-chefer fra Silicon Valley har vundet betydelig indflydelse i Trump-administrationen og ført en markant ideologisk vision med sig helt ind bag murene i Det Hvide Hus. De har kendt hinanden i årtier, investeret sammen og opbygget et stærkt netværk, der i dag rækker dybt ind i magtens centrum. Da Donald Trump i januar blev indsat som præsident, sad tech-moguler som Jeff Bezos, Mark Zuckerberg og Elon Musk på forreste række som udstillede trofæer. Det var en magtdemonstration uden lige – et sindbillede på, at USA’s teknologiske elite nu havde sluttet sig til den nyvalgte leder og stod til at få voksende indflydelse. Men ikke alle fra Silicon Valley var til stede i Kongressens rotunde. En anden, mere diskret – og langt mere indflydelsesrig – gruppe tech-entreprenører med tætte bånd til Trumps inderkreds og centraladministrationen holdt sig ude af rampelyset. Denne gruppe af tech-milliardærer er også kendt som PayPal-mafiaen – de oprindelige stiftere og ansatte hos betalingstjenesten – og hertil kommer “familiens” nære ven, Marc Andreessen. Ud over Andreessen tæller tech-kredsen investorerne Peter Thiel og David Sacks – samt Elon Musk, der dog for nylig røg ud i en bitter, offentlig fejde med Trump. Thiel og Musk har været forbundet siden PayPal-årene i slutningen af 90’erne, som førstnævnte grundlagde, og sidstnævnte arbejdede som CEO for. David Sacks, Trumps toprådgiver indenfor kunstig intelligens og kryptovaluta, samt Ken Howery, Trumps nominerede ambassadør til Danmark, er også en del af den stiftende kreds i PayPal. Howery forblev nært forbundet til Thiel. De to stiftede ventureselskabet Founders Fund sammen og arbejdede hos Clarium Capital i årene efter PayPal blev solgt.  I ryggen har de alle fire en underskov af nære, ansigtsløse allierede, der kredser om stifterne af betalingstjenesten, der ved dets frasalg gjorde dem til nogle af USA’s rigeste og affødte en stribe store teknologi-succeser.  Siden århundredeskiftet har mændene opbygget venskaber, arbejdet tæt sammen, investeret i hinandens selskaber, siddet i de samme bestyrelser, konkurreret heftigt indbyrdes og svømmet i de samme sociale, kulturelle og politiske farvande.  “Vi taler i virkeligheden om 20 eller 30 personer, der har en helt uforholdsmæssig stor magt – og som konstant taler sammen. De taler bogstaveligt talt bare hele tiden med hinanden,” siger Silicon Valley-historikeren Margaret O’Mara til Frihedsbrevet. For et års tid siden besluttede PayPal-mafiaen sig for at stille sig bag præsident Donald Trump og vicepræsident J.D. Vance og kastede sig dermed for alvor ind i politik. Firkløveret er på mange måder stadig intakt, trods Elon Musks konflikt med bevægelsens høvding. Deres fælles vision fremmes af Sacks og Andreessen samt af Theils og Musks mange allierede i administrationen. Indtil videre synes tech-milliardærernes støtte til Trump at have givet pote – både politisk og økonomisk. Men de har også lidt nederlag, mødt forhindringer og skabt sig fjender i Make America Great Again-bevægelsen, heriblandt Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon, der har lovet sin iltre følgerskare, at han vil gøre alt, hvad han kan for politisk at udradere indflydelsesrige tech-moguler som Musk.  Tesla-chefen forlod Washington med et blåt øje og har siden været i åbent skænderi med Trump på især sociale medier. Samtidig har hans nære Silicon Valley-venner vist sig at være adrætte nok til at tilpasse sig det omskiftelige politiske klima og se, hvor meget de kan få ud af omvæltningerne i Washington.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talte med Hugh White, forfatter til et opsigtsvækkende essay i Australiens toneangivende politiske tidsskrift The Quarterly Essay. Titlen er Hard New World: Our Post-American Future, og siden det for nylig blev udgivet, har White deltaget i et hav af debatter og interviews. Hans essay er talk of the town i Australien, men selvom Australien er langt væk, så er Hugh Whites analyse af verden, og hvor den er på vej hen, højst relevant for os i Europa. Hugh White er en af Australiens førende strategiske tænkere med en lang karriere bag sig som rådgiver og højt placeret embedsmand.  Han studerede filosofi i Melbourne og Oxford, hvor han i 1978 vandt John Locke-prisen. Han har arbejdet som efterretningsanalytiker og været rådgiver for en australsk premierminister og forsvarsminister. I 1995 blev han udnævnt til viceforsvarsminister med ansvar for strategi og efterretninger, og fem år senere var han med til at forfatte det australske forsvarsministeriums hvidbog om landets fremtidige forsvar.  Hugh White har også været direktør for tænketanken Australian Strategic Policy Institute og er nu professor emeritus ved Center for Strategi og Forsvar på The Australian National University i Canberra. Hugh White er forfatter til en række bøger, heriblandt Power Shift: Australia’s future between Washington and Beijing (2010); The China Choice: Why America Should Share Power (2012) og Sleepwalk to War: Australia’s Unthinking Alliance with America (2022).  Hugh White er ingen fan af Donald Trump, men efter en lang karriere i det vestlige sikkerhedspolitiske establishment er han ikke tvivl om, at den amerikanske præsident har en bedre forståelse af, hvad der sker i verden i disse år, end Whites kolleger i ministerier og tænketanke i USA og Europa, og han tilføjer, at den aktuelle krise ikke er forårsaget af Trump på trods af hans til tider uforudsigelige og selvmodsigende ageren. ”Der er dybere historiske kræfter på spil,” siger Hugh White. Ifølge Hugh White er den vestlige verden i krise som følge af kollapset af den amerikansk ledede verdensorden, der tog form efter afslutningen på Den Kolde Krig i slutningen af 1980’erne. De vestlige eliter klamrer sig fortsat til den verdensorden, selvom den ikke længere eksisterer, og det er dødsensfarligt, advarer han. Hugh White mener, at den verdensorden, som uigenkaldeligt er forbi, men som fortsat har et fast greb om de vestlige eliters fantasi, var baseret på tre fundamentale antagelser, som alle har vist sig at være forkerte. For det første at USA ikke længere er så magtfuldt på globalt plan, som man troede i 1990’erne. For det andet at USA står over for langt mere magtfulde rivaler, end man forudsagde for 30 år siden, og for det tredje at de rivaler har atomvåben, og det er blevet et centralt element i den måde, den globale magtkamp udspiller sig på. Hugh White kommenterer: ”Det betyder, at de omkostninger og risici, der er forbundet med USA's fortsatte rolle som leder af en unipolær verdensorden, er langt større end dem, der udtænkte den nye orden i 1990’erne, havde forestillet sig.”

På den berygtede revisor Johnny Hast Hansens kontor i Odense mødte Amira Smajic første gang manden, hun senere gav tilnavnet Sorteper. Det er i hvert fald sådan, hun beskriver det i et interview med Frihedsbrevet. Interviewet blev til, længe inden hun blev kendt som Den sorte svane og derfor også lang tid før optagelserne, hvor politiet instruerede Smajic i at lyve under afhøringen af hende i sagen om Sorteper, så dagens lys. Hør det sidste afsnit af Frihedsbrevets podcast Amira Smajic Båndene, der kommer helt tæt på Smajics relation til den mystiske Sorteper.