Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Noter fra en valg­kamp #5: Da Poli­ti­kens che­fre­dak­tør bad alle om at give Met­te Fre­de­rik­sen et “meget-meget stort bifald”

Foto: Philip Høpner/APPR/Ritzau Scanpix & Statsministeriet

Det, Mette mener, er, at drikkevandet skal være rent, de ældre skal have bedre forhold, de unge skal have bedre forhold, de blinde skal have bedre forhold, psykiatrien skal have bedre forhold, og alle Arnerne skal så sandelig også have bedre forhold, og så kan hun både se sig selv i en midter-, rød og socialdemokratisk mindretalsregering – men nu må vi jo se, hvad vælgerne bestemmer. Og hun hader forresten ikke de rige, men hun kan godt lide balance, de bredeste skuldre må bære det tungeste læs, og det er vigtigt, at børnene kommer væk fra de sociale medier, for deres egen skyld. Alt dette kan jeg forstå efter at have tilbragt tirsdag eftermiddag i selskab med statsministeren.  Det begyndte klokken 15, hvor hun på forhånd havde annonceret, at hun ville gå live på det sociale medie Instagram og svare på brugernes spørgsmål. Dette var ikke min første rodeo, og jeg vidste således på forhånd, at sandsynligheden for at smide en mønt ud af et kørende tog og så ramme en spand, der står et tilfældigt sted på strækningen, var større end at trænge igennem den socialdemokratiske kampagnemaskine med et spørgsmål. Da liveudsendelsen gik i gang et par minutter for sent, sad hun rimeligt langt væk fra skærmen og lignede en, der lod, som om hun ikke vidste, at telefonens kamera var tændt, og der herfra sendtes live på Instagram. Hun sad ved sit skrivebord i Statsministeriet, hvor hun iført et par briller, man så godt som aldrig ser hende iført, kiggede i nogle papirer.  Alt imens strømmede kommentarer ind fra brugere, der så med live. Mange skrev: “Hej Mette.” Andre skrev: “Du er en dårlig statsminister.” Efter et minuts tid rejste hun sig og hev en Y-stol ind foran kameraet, hvor hun pakkede brillerne væk og kiggede direkte ind i kameraet. “Hej, og velkommen her til … en live,” indledte hun. 

Mini­ster laver koven­ding i bøde­brø­ler — men bry­der fort­sat loven, vur­de­rer eks­pert

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Både Transport- og Skatteministeriet blev med store bogstaver advaret om, at en ny bøde til transportbranchen var ulovlig. Alligevel har de sendt bøder ud til vognmænd for knap 300 millioner kroner. Efter et år med bødekaos er transportminister Thomas Danielsen (V) begyndt at bakke i sagen. Men kursændringen har fortsat ikke bragt hans bødesystem på den rette side af loven, vurderer en ekspert i EU-ret. 

Mode­ra­ter­ne kædes sam­men med kon­tro­ver­si­el erhvervs­mand: Låner loka­ler til valg­kamp

Foto: Frihedsbrevet

En rigmand med en skandalesag i bagagen dukker igen op i regi af Moderaterne. Rigmandens ejendom på havnen i Odense blev nemlig brugt til plakatarrangement forud for folketingsvalget, viser Frihedsbrevets research. Han er ellers involveret i en kommunal børneskandale, der efterforskes af politiet.

På Euro­pas stør­ste krigs­skib under­stre­ge­de den fran­ske uden­rigs­mi­ni­ster over for Fri­heds­bre­vet: “Vi er alli­e­ret med USA, men ikke på linje med dem”

Foto: Frihedsbrevet

Mens Europas største krigsskib, det franske, atomdrevne hangarskib Charles de Gaulle, lå til kaj i Malmø, stillede den danske regering sig frem på endnu et “historisk” pressemøde for at præsentere et nyt strategisk samarbejde med Frankrig. Regeringen afviser fortsat atomvåben på dansk jord i fredstid, men hænger det sammen med franskmændenes ambitioner? For mens den danske regering taler om “træningsaktiviteter”, indeholder den franske retorik ubåde med atommissiler og luftbårne styrker. Frihedsbrevet stillede spørgsmål til både den franske udenrigsminister og den danske forsvarsminister.

Fri Mads #164: Løk­kes spin­dok­tor fil­me­de min mobilskærm under et pres­se­mø­de i Finans­mi­ni­ste­ri­et

Til pressemøde i Finansministeriet. Lars Løkke Rasmussens særlige rådgiver Karen Clement bruger sin telefon til at filme, hvad der foregår på Mads Brüggers telefon. (Foto: Maria Høy Hansen/Information)

Kig nøje på det ovenstående billede. Det er taget af Informations fotograf Maria Høy Hansen og forestiller Løkkes (M) særlige rådgiver Karen Clement, der står med sin mobiltelefon til et pressemøde i Finansministeriet og er i gang med at filme noget. Det, hun filmer, er min mobiltelefon. På hendes skærm kan man se, at hun har zoomet helt ind på min mobiltelefon og i hvert fald har filmet skærmens indhold i hele 26 sekunder.  Nu kan man jo mene, at en journalist, der selv har udsat alle mulige andre for skjult kamera, kun har godt af at at smage sin egen medicin, men man kan også mene, at det er lige lovligt groft – hvis ikke direkte ulovligt? – at en offentligt ansat spindoktor således forsøger at kigge en journalist over skuldrene. Nu ville jeg jo aldrig sidde til et pressemøde og kommunikere skriftligt med kilder, hvis identitet jeg havde lovet at beskytte, men tænk nu, hvis det var tilfældet? Selv siger Karen Clement, at hun havde hovedet under armen, og at hun har slettet materialet igen, men der melder sig alligevel en mængde spørgsmål, som jeg vender tilbage til længere fremme i denne stuegang, som derudover selvfølgelig står i folketingsvalgets tegn.  For nu kom det; begivenheden, som patriarker, profeter og punditter havde spået om og håbet på. Valget. Den sidste tvivl om valgets snarlige komme forsvandt for mit vedkommende i Vandrehallen torsdag den 26. februar, hvor jeg stod og talte med seniorrådgiver i Liberal Alliances presseafdeling, Peter Astrup. Han var selv af den opfattelse, at der stadig var længe til folketingsvalget og havde lige lagt et opslag ud på et socialt medie, hvor han netop gjorde dette synspunkt gældende. Han var besynderligt nok helt upåvirket af virakken, som ellers kendetegnede Borgen denne formiddag. Der var sendevogne parkeret langs med Ridebanen, Vandrehallen var oplyst af projektører, og hele det politiske pressekorps flaksede rundt og handlede valgrygter med hinanden. Noget stort var helt evident under opsejling.  Pludselig kom Liberal Alliances Lars-Christian Brask, som er medlem af Folketingets præsidium, hen til os.  “Valget bliver udskrevet nu,” sagde han til Peter Astrup og fortsatte:  “Jeg skal ned og modtage Serbiens præsident, og ALT er blevet aflyst.”  Så gik han igen.  “Nå?! Jamen, der kan du bare se,” sagde Peter Astrup og tilføjede, at han nu ville slette det opslag, han lige havde lagt op.  Oppe i presselogen var der tæt pakket. Det var der også nede i salen.  Når jeg kiggede på min blok, kunne jeg se, at mine seneste notater gik to dage tilbage, nemlig tilbage til den 24/2, hvor jeg var til pressemøde i Finansministeriet om 2035-planen. Et rigtigt pressemøde, som blev afholdt inde i det rum, der kaldes rentekammeret, og som har grønne vægge og barokmalerier i loftet. En smuk kulisse til, hvad jeg antog, ville være SVM-regeringens sidste pressemøde, før folketingsvalget blev udskrevet.  De fremmødte journalister fik udleveret en folder med titlen “DK2035 – et stærkt Danmark i en usikker verden”. Umiddelbart var det oplagt at vende sætningen om og i stedet skrive “et usikkert Danmark i en stærk verden”, for var det ikke snarere det, som var tilfældet?  På forsiden var der et billede af en kvinde, som krammer med en dreng med en gul hue på. Inde i folderen kunne man læse om, hvorledes regeringen vil “prioritere midlerne til at tage hånd om de vigtigste udfordringer”. Når man bladrede rundt i tryksagen, kunne man desuden regne sig frem til, at pengene hurtigt fik ben at gå på; alene 43 milliarder var sat af til at løfte udgifterne til forsvar og sikkerhed. 23 milliarder til “det demografiske træk”, altså det som i gamle dage hed ældrebyrden. 15 milliarder til klimatilpasning og 6 milliarder til at nedsætte momsen på alle fødevarer. Plus lidt til vindmøller og beredskabet. På slutstregen var alle pengene blevet spenderet. 

Selv­om mini­ster love­de for­bed­rin­ger: Dan­marks mest støj­pla­ge­de by vil slå nye støj­re­kor­der

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Danmarks mest støjplagede by kan se frem til at slå nye sundhedsskadelige rekorder for bilstøj. Aalborg skal ifølge Folketingets planer omkranses af motorveje.  Anlægsprojektet er en del af den samfundsudvikling ”som alle borgere i samfundet må tåle,” skriver Vejdirektoratet til en bekymret byrådspolitiker. Selvom sagen handler om en nordjysk motorvej, bør den få alle danskere til at spidse øre. Støjniveauet i Danmark er “eksploderet” og er hvert år skyld i hundredvis af dødsfald, vurderer myndighederne selv.

For­svars­mi­ni­ste­ri­et bekræf­ter: Dro­ne-rede­gø­rel­se udskudt til efter val­get

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Har der været fjendtlige droner over Danmark? Det spørgsmål så Folketingets medlemmer frem til at få svar på, da droneredegørelsen skulle lande i forsvarsforligskredsens hænder i sidste uge. Men sådan gik det ikke. For samme dag, som der blev udskrevet valg, meddelte Forsvarsministeriet, at redegørelsen var udskudt. Nu viser det sig, at der ikke kommer svar på de helt centrale spørgsmål i droneforløbet på den her side af et folketingsvalg.

Noter fra en valg­kamp #4: Mode­ra­ter­nes løs­gæn­ge­re tak­ker af

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Der er så tomt, så tomt, nede foran Landstingssalen, hvor det var meningen, at Mike Fonseca i torsdags skulle være blevet annonceret som Nye Borgerliges nye folketingsmedlem på et pressemøde. Sådan gik det som bekendt ikke. Pressemødet blev nemlig aflyst. Ikke på grund af det åbenlyse, nemlig at Christiansborg var sat på den anden ende grundet den kollektive forventning om, at folketingsvalget på det tidspunkt, hvor pressemødet var planlagt til, var i gang med at blive skudt i gang. Men fordi man manglede “afklaring”. Dagen hvor Mike Fonseca næsten vækkede Nye Borgerlige op fra de døde Det hele begyndte onsdag, hvor forskellige medier kunne berette om alle mulige slags ting, der handlede om det ellers så livløse parti Nye Borgerlige. Først kunne TV 2 fortælle, at løsgængeren Jeppe Søe var blevet tilbudt at blive formand for partiet. Det kunne de, fordi nogen forsynede dem med en 23-minutter lang skjult optagelse fra et telefonopkald mellem Jeppe Søe og partiets nuværende formand Susanne Borggaard. Jeppe Søe har fortalt til mediet, at han optog opkaldet, da han ville “sikre” sig selv, “hvis de var ude at sige et eller andet, som jeg måske skulle forsvare mig imod senere. Det var vigtigt for mig, at jeg ikke havde været i den slags forhandlinger. Mit mandat er ikke til salg.” Så langt, så godt. Men senere kunne Jyllands-Posten så afsløre, at Nye Borgerlige var lykkedes med at lokke en anden løsgænger over i partiet, nemlig Mike Fonseca, som de fleste nok kender for at være kærester med et barn og at have afslået Lars Løkkes forsøg på at købe hans mandat. Nye Borgerlige havde en stor interessere i at få et folketingsmedlem med ombord, fordi de derved ville være repræsenterede i Folketinget. Den gængse opfattelse var nemlig på dette tidspunkt, at hvis man var repræsenteret i Folketinget, så var man selvfølgelig også opstillingsberettigede til det kommende folketingsvalg. Derfor var Mike Fonseca rigtigt god for partiet, da de på dette tidspunkt blot havde indsamlet 591 vælgererklæringer, hvilket jo er temmelig langt fra de fornødne 20.190, der skal til. Men Nye Borgerlige havde i deres iver efter at få lov til at stille op forglemt at læse det med småt.

I ellev­te time begik rege­rin­gen en svi­ne­streg: Hvad er det, vi ikke må vide i dro­ne-sagen? 

Foto: Arthur Cammelbeeck/Arthurcammelbeeck/Ritzau Scanpix

Torsdag udskød forsvarsminister og Venstre-formand Troels Lund Poulsen en længe ventet redegørelse i sagen om de påståede fjendtlige droner, der sværmede over lufthavne og militære anlæg i september sidste år. Redegørelsen vil først blive klar og præsenteret for forsvarsordførerne senere i marts, lød det. Man var desværre ikke nået at blive færdig.  Det var godt nok belejligt for regeringen, men ærgerligt for et frit samfund og en ærlig valghandling. For senere samme dag havde statsminister Mette Frederiksen som bekendt en meddelelse af særlig karakter om, at danskerne skal til valg. Når valget bliver udskrevet, ophører alt det normale, og fordi ministerier under en valgkamp ikke må agere politisk, så betyder det også, at denne redegørelse med altovervejende sandsynlighed bliver udskudt til efter valget.  I den anledning vil jeg også komme med en meddelelse af særlig karakter. Nogle ville måske kalde den af særlig polemisk karakter, men det skal ikke holde mig tilbage: Jeg mener, at drone-sagen har potentiale til at blive en skandale af uoverskuelige dimensioner. Og jeg tror, at når vi om fem-ti år kommer til at kigge tilbage på den, så vil den stå som endnu et skoleeksempel på, hvordan medier, myndigheder og politikere ikke skal agere i pressede situationer. Samtidig vil den illustrere, hvor dybt amatørismen stikker i dele af det danske myndighedsapparat.