Nicolai Dandanell

Nicolai Dandanell er journalist og skriver primært om politik. Uddannet journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

dandanell@frihedsbrevet.dk

Intern mail afslø­rer: KU-ansat­te opfor­drer til pro­test mod Isra­els “igang­væ­ren­de folkedrab”

Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af en mail, der florerer blandt de ansatte på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet med en opfordring til at skrive under på en støtteerklæring til de pro-palæstinensiske demonstranter på Københavns Universitet. Mailen opfordrer de ansatte til at bakke op om de studerendes krav, der blandt andet hedder, at universitetet skal fordømme “det igangværende folkedrab,” selvom der endnu ikke er påvist noget israelsk folkedrab.

Ny kon­flikt mel­lem Fre­de­rik Vad og bag­lan­det: “Soci­al­de­mo­kra­ti­et risi­ke­rer at miste fler­tal i fle­re kommuner”

Talsperson for baglandsoprøret i Socialdemokratiet, Musa Kekec, fortæller nu i Frihedsbrevets podcast Sofies Valg, hvad der blev sagt under et kaffemøde med udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vad og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Han påstår blandt andet, at Vad har forstået, at det fremover skal være slut med generaliseringer i udlændingedebatten.

Ifølge Kekec er protestgruppen mod udmeldingerne fra Christiansborg vokset til tæt på 100,

og Socialdemokratiet risikerer at miste flertal i flere kommuner, hvis ikke konflikten bliver løst, påstår han.

“Jeg tror, at Frederik Vad har fået en bedre forståelse af, hvordan hans budskaber er blevet modtaget, og det har han taget til sig,” siger Musa Kekec om kaffemødet.

Frederik Vad kan ikke stå inde for udlægningen af mødet, og han afviser at referere fra interne møder. Han fastslår, at mødet ikke har givet anledning til at ændre tidligere udtalelser.

Dansk men­ne­ske­ret­tig­heds­for­sker ankla­ges af The Wall Stre­et Jour­nal for at være pro­palæsti­nen­sisk: “Jeg er ikke på nogens side”

Institut for Menneskerettigheders seniorforsker Peter Vedel Kessing svarer nu på den internationale kritik, der har rejst sig af hans person, efter instituttet blev sat til at granske FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA. Den amerikanske avis The Wall Street Journal har beskyldt Peter Vedel Kessing for forudindtagethed til fordel for Palæstina, da han kaldte retssagen ved Den Internationale Domstol mod Israel for “et fremskridt”. I et interview med Frihedsbrevet affejer seniorforskeren kritikken, men han nægter samtidig at forholde sig til, hvorvidt kendelsen kan få negative konsekvenser for Israel.

DR ansæt­ter tid­li­ge­re Rus­sia Today-kor­re­spon­dent i Gaza: “Ukon­tro­ver­si­elt,” siger DR-chef

DR har ansat fotograf og journalist Hamza Chalan på freelancebasis til at levere materiale fra krigen i Gaza. Hamza Chalan har dog også arbejdet for det meget kontroversielle russiske medie Russia Today. Tidligere har DR været i vælten for at bruge journalist Jotam Confino til at rapportere fra konflikten uden at skrive, at han var udlandsredaktør for mediet Jewish News. Det er dog ikke et problem at bruge Hamza Chalan uden at nævne, at han har været korrespondent for Russia Today, lyder det fra DR’s udlandschef.

Til Mode­ra­ter­nes års­mø­de med Ber­gur, Bos­se og resten af bussen

Jeg træder ind ad bagdøren i DGI Huset i Vejle klokken lidt over 10 lørdag formiddag. Ved check-in-skranken til Moderaternes årsmøde er der kø. En kvinde står og bander ned i sin telefon. Moderaterne har fået lavet en app alene til dagen i dag, hvor man skal logge ind med en kode, man har fået tilsendt efter tilmelding, og den danner tilsyneladende genstand for store frustrationer allerede nu. Kvinden i skranken stikker hovedet ud, så hun kan se forbi den svovlende kvinde foran mig, og spørger, om jeg har downloadet app’en. Det har jeg.

Zet­lands che­fre­dak­tør afvi­ste ven­skab med Bar­ba­ra Ber­tel­sen, men har været på pri­vat højsko­le­op­hold med hen­de fle­re gange

I efteråret afslørede Frihedsbrevet, at Zetlands chefredaktør, Lea Korsgaard, deltog i Barbara Bertelsens 50-års fødselsdag, ni dage inden hun publicerede et forsvar for Bertelsen, som hun mente blev urimeligt forfulgt af medierne i forbindelse med dækningen af FE-sagen. Lea Korsgaard afviste gennem hele forløbet, at hun er venner med Barbara Bertelsen, men Frihedsbrevet kan nu afsløre, at Bertelsen og Korsgaard så sent som i 2021 har været på private højskoleophold sammen i sommerferien. Korsgaard nægter at stille op til interview, da hun anser sagen for at være privat.

Mat­ti­as Tes­faye udpe­ge­de per­son­ligt sin gode ven som for­mand for Trivselskommissionen

Da regeringen i sommeren 2023 nedsatte Trivselskommissionen, der skal forbedre trivslen blandt børn og unge, behøvede de ikke lede længe efter en formand. Ham fandt de nemlig i den ansvarlige børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes vennekreds. Formand for antikorruptionsorganisationen Transparency International, Jesper Olsen, advarer imod, at regeringens fremgangsmåde kan virke mistænkelig.

Mode­ra­ter­ne frem­hæ­ver grup­pe­for­mand som svi­ne­bon­de, der støt­ter CO2-afgift på land­brug – men hans land­brug luk­ke­de for otte år siden

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Med knæet godt begravet i halmen, fødderne trukket i lange grønne gummistøvler og et stort svin ved sin side, giver Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, den som model i en ny SoMe-kampagne fra regeringspartiet. “Der er også bønder, som går ind for en CO2-afgift på landbruget,” lyder det i teksten til billedet, der for det utrænede øje portrætterer Henrik Frandsen som netop det. Men Henrik Frandsen har ikke haft svin eller dyrket landbrug siden 2016.

Kri­mi­nal­forsor­gen brænd­te mil­li­o­ner af skat­te­kro­ner af på Fuh­len­dor­ff-podcast og vir­tu­al reality-lastbil

Kriminalforsorgen, der har til hovedopgave at bestyre landets fængsler, har brugt mindst 5,7 millioner skattekroner på to podcasts på fem og seks afsnit samt leje af en virtual reality-lastbil, der alt sammen skal udbrede kendskabet til livet som fængselsbetjent. Udgifterne er løbet fra 2019 til 2023. I samme periode er antallet af fængselsbetjente faldet med 82. Kriminalforsorgen har ikke haft mulighed for at stille op til interview inden deadline.