Emil Findalen

Emil Findalen er journalist og skriver om kultur. Han er cand.mag. i journalistik og BA i litteraturvidenskab. Tidligere journalist på Weekendavisen, Radio24syv og Danmarks Radio.

Emil@frihedsbrevet.dk

Rune Lyk­ke­berg synes ikke, at han er stats­mi­ni­ste­rens nyt­ti­ge idi­ot, men “det er klart, at hun har en interesse”

Chefredaktør for Information Rune Lykkeberg fortæller om bogen Hele Verden Forfra under bogmessen BogForum 2018 i Bella Center Copenhagen.

Fredag udgav Socialdemokratiet det første afsnit af podcastserien Statsministeren Spørger med Mette Frederiksens som debuterende vært på sit helt eget program. Frihedsbrevet har talt med programmets første gæst og chefredaktør på Dagbladet Information, der udover at deltage i snakken om alt fra Vestens rolle i verden til klimakampen også inspirerede statsministeren til overhovedet at gå i gang med lydprojektet. Frihedsbrevet har blandt andet spurgt Rune Lykkeberg, om han ikke frygter at agere nyttig idiot for Mette Frederiksens PR-strategi.

Ida Auken: “Jeg har ikke beef med andre end Car­sten Jensen”

Det tog en uge for den nyslåede kulturordfører Ida Auken (S) at havne i sin første kulturkrig. Auken harcelerede mod forfatteren Carsten Jensen, der er en del af den klimaaktivistiske forfattergruppe Forfattere Ser Grønt, fordi han 6. maj blev anholdt i forbindelse med en klimademonstration ved Slotsholmen i København. “Totalteater,” sagde Ida Auken om Carsten Jensens metode, og forfatteren har den anden vej sagt, at Auken er en stor del af problemet, når det kommer til klimaaktivisternes mistro til politisk handling.

Røde Kors går læn­ge­re end andre og sko­v­ler pen­ge ind med bil­le­der af græ­den­de ukrain­ske børn: “Det vir­ker stærkere”

Verdens største humanitære hjælpeorganisation, Røde Kors, går længere end andre organisationer, når det kommer til at skaffe nødhjælp til krigens ofre i Ukraine. Røde Kors bruger nemlig billeder af grædende børn i deres indsamlingsmateriale. Børn, der står alene i billedet med tårerne trillende ned ad kinderne. Og billederne er ikke taget af Røde Kors selv, men er derimod handlet hos billedbureauer. Det betyder, at nødhjælpsorganisationen ikke selv ved, hvem børnene er, og ikke selv har fortalt forældrene, at deres børn bliver brugt i en kampagne.

17 ud af 22 che­fer for­lod skan­da­le­borg­me­ster: “Et ekstremt højt tal” siger ekspert

Beskæftigelses- og Intergrationsborgmester i København Kommune, Cecilia Lonning-Skovgaard. Interview om jobcentre.

Da Cecilia Lonning-Skovgaard (V) tidligere på foråret trak sig som beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, havde størstedelen i de øverste cheflag under hende allerede forladt skuden. Det viser en aktindsigt hos kommunen. I alt er 17 ud af 22 center- og kontorchefer og direktører stoppet i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i perioden under Cecilia Lonning-Skovgaard, der tiltrådte som borgmester den 1. januar 2018 og gik af den 15. marts 2022.

DBU’s “pro­test-trø­jer” skul­le hjæl­pe migran­t­ar­bej­der­ne i Qatar: Pen­ge­ne sam­ler sta­dig støv på en bank­kon­to i Schweiz

I foråret 2021 indsamlede DBU 28.189 kroner i forbindelse med salget af 11 fodboldtrøjer, som de danske landsholdsspillere i fodbold havde haft på inden en kamp mod Moldova. På trøjerne stod der Football supports change, og lige præcis forandring var også formålet med indsamlingen. Alle pengene blev nemlig sendt videre i systemet til at etablere et center for migrantarbejdere i Qatar. Men her, over et år senere, er migrantarbejdercenteret i Qatar stadig et fatamorgana for de hårdt prøvede og underbetalte arbejdere i VM-værtslandet, der stadig ikke har et sted at gå hen, hvis de er blevet dårligt behandlet eller vil søge rådgivning om deres rettigheder. Pengene er nemlig strandet på en bankkonto i Schweiz, fordi styret i Qatar stadig ikke har tilladt migrantcenteret.

For­fat­ter bag omdis­ku­te­ret bog om den moder­ne mand: Jeg ser ikke sati­re, der er lavet af mænd

Manderollens privilegerede tilværelse er de seneste uger – og mange år forinden, hvis man har det lange lys på – blevet diskuteret heftigt i litteraturmiljøet. Med bogen To the Modern Man har forfatter Kristina Nya Glaffey smidt en mindre håndgranat ind i kønsdebatten, og bogen går nu på runde mellem forfatterkollegerne og i bogtillæggene, hvor den får overvejende ros for sit ekvilibristiske, kompakte sprog og sin sydende sarkasme, mens den i andre hænder læses som en primitivt latterliggørende, mandehadende pamflet, der slet ikke forstår, hvordan mænd er. Frihedsbrevet har talt med Kristina Nya Glaffey, der er overrasket over modtagelsen, og så mener hun, at hun nok har ramt lidt mere plet med mandekritikken, end hun havde regnet med. Det viser sig også, at Glaffey ikke – som i overhovedet ikke og af princip – selv ser satire, hvis den er lavet af mænd.

DBU kri­ti­se­rer Nadia Nadim for at prom­ove­re VM i Qatar, som de selv del­ta­ger i: “De to ting kan ikke sammenlignes”

Dansk Boldspil Union er skuffet over, at den danske fodboldspiller Nadia Nadim er blevet ambassadør for VM i Qatar. DBU udtrykker skuffelse over, at Nadim promoverer VM i Qatar, fordi det går imod den kritiske dialog, som DBU gerne vil føre. Men spørgsmålet er, om DBU helt kan undgå selv at bidrage til promoveringen af VM i Qatar, når de sender herrelandsholdet afsted.

Fyrings­run­de i Natio­nal­mu­se­ets ledel­se: “Tragisk” siger Rane Willerslev

Nationalmuseets direktør Rane Willerslev holder tale, inden modstandskæmpere vises rundt som de første gæster på det nye Frihedsmuseum i Churchillparken ved Kastellet i København, fredag den 3. juli 2020.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

I dag tager Nationalmuseet hul på en stor fyringsrunde. I dag er det lederne, der står for skud. I starten af maj bliver det medarbejdernes tur. “Det er en tragisk situation. Det er jo frygteligt. Det er også gode folk, der er blevet afskediget,” siger museumsdirektør Rane Willerslev til Frihedsbrevet. “Det handler om at prøve at skære nogle ting fra, for der er jo færre hænder til at udføre opgaverne. Og det, tror jeg, er enormt vigtigt at sige, at der er noget, vi må være mindre ambitiøse omkring.”

Rege­rin­gen afvi­ser at have noget som helst ansvar for boy­kot af kri­ti­ske rus­si­ske kunstnere

Efter en række opsigtsvækkende sager om aflysning af russiske kunstnere uden tilknytning til det officielle Rusland og anklager om automatisk censur af russere i dansk kulturliv, afviser kulturordfører i Socialdemokratiet Kasper Sand Kjær blankt, at regeringen har “noget som helst” ansvar for sagerne. Dette på trods af at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) opfordrede Musikhuset Aarhus til at aflyse Den Russiske Nationalballets opsætning af Svanesøen og i den forbindelse også opfordrede de danske kulturinstitutioner til at overveje, hvad “man vil lægge navn til”.