Henrik Jensen

Journalist på nyhedsbrevet Fri Politik. Har tidligere været ansat på Berlingske som først undersøgende journalist og senere politisk reporter på Christiansborg.

henrik@frihedsbrevet.dk

Efter ind­køb af vin for mere end 200.000 skat­te­kro­ner: Fol­ke­tin­get kræ­ver rede­gø­rel­se fra Dansk Folkeparti

Folketingsmedlem Morten Messerschmidt (DF), som har siddet på anklagebænken, tiltalt for svindel med EU-midler og dokumentfalsk i den såkaldte Meld og Feld-sag, blev frifundet i Retten på Frederiksberg. Det blev fejret på Christiansborg efterfølgende.

Ledelsen i Dansk Folkeparti skal nu aflevere en redegørelse i sagen, hvor den forhenværende ledelse i partiet er blevet afsløret i at bruge skattekroner på store mængder italiensk vin samt et medlemskab af en eksklusiv erhvervsklub i Tivoli med lukrative fordele. Det er Folketingets Administration, som har bedt om en redegørelse, oplyser formanden for Folketinget, Søren Gade (V), i en skriftlig kommentar til Frihedsbrevet.

Nye oplys­nin­ger om ekstra­va­gant for­brug i DF: Sekre­ta­ri­ats­chef køb­te vin for 216.348 skat­te­kro­ner af sin egen bror

Den forhenværende sekretariatschef i Dansk Folkeparti Jeanie Nørhave købte store mængder vin til partiet fra en lille vinimportør i Ringsted, som er ejet af hendes egen bror. De nye oplysninger føjer endnu et lag til sagen om det ekstravagante forbrug i Dansk Folkeparti, som både tæller vin for 216.348 skattekroner over halvandet år og et medlemskab til Tivolis eksklusive erhvervsklub, som koster mere end 100.000 kroner årligt. Faktisk købte partiet knap 1.300 flasker vin til gennemsnitligt 166 kroner flasken – eller hvad der svarer til godt to flasker vin om dagen gennem lidt mere end halvandet år.

Bilag afslø­rer ekstra­va­gant for­brug hos Dansk Fol­ke­par­tis tid­li­ge­re ledel­se: Ita­li­ensk vin for 216.348 skat­te­kro­ner og med­lem­skab af fin Tivo­li-salon for 111.875

Vinflaskerne har klirret hos Dansk Folkeparti. På lidt mere end halvandet år købte Dansk Folkeparti mere end 1.300 flasker vin for i alt 216.348 kroner fra partikassen på Christiansborg, afslører interne bilag. Andre bilag viser, at partiet også har brugt skattekroner fra partikassen på at være med i Tivolis eksklusive erhvervsklub, hvor et medlemskab koster mere end 100.000 kroner årligt. I dag er vinen forsvundet, siger ledelsen i Dansk Folkeparti, som retter kritik af den tidligere sekretariatschef for at stå bag det store indkøb af vin. Selv afviser chefen, der i dag arbejder hos Danmarksdemokraterne, at kommentere sagen via hendes advokat, som også er draget ind i den spegede sag.

Bryg­ge­ri­er­nes lob­by­or­ga­ni­sa­tion er dybt invol­ve­ret i Fol­ke­tin­gets ølklub: Beta­ler for fest­li­ge indslag og sør­ger for gode rammer

Bryggeriforeningen med tidligere justitsminister Nick Hækkerup i spidsen har direkte adgang til et bredt udsnit af politikerne på Christiansborg, når Folketingets Øl Laug i næste uge holder årsmøde. Klubbens folkevalgte medlemmer begyndte for år tilbage at betale kontingent efter kritisk medieomtale, hvor det kom frem, at bryggerierne sponsorerede øl til møderne. En række nye oplysninger viser dog, at bryggerierne i skikkelse lobbyorganisationen Bryggeriforeningen den dag i dag stadig yder økonomisk og praktisk støtte til arrangementerne. Transparency International kalder konstruktionen for “hyggekorruption”.

Mode­ra­ter­ne solg­te adgang til eks­klu­sivt møde med Lars Løk­ke kort efter regeringsdannelsen

Blot en uge efter regeringsdannelsen havde medlemmerne af Moderaternes erhvervsklub, Det Erhvervspolitiske Mødested, eksklusiv og direkte adgang til den nyslåede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og andre ministre fra det nye regeringsparti. For 20.000 kroner årligt får medlemmerne adgang til fire møder i netværket, og det ser ud til, at Moderaterne vil fortsætte praksissen som regeringsparti. En problematisk konstruktion, hvor partiet reelt sælger adgang til ministrene for at få penge i partikassen, lyder kritikken.

Intern uro i Libe­ral Alli­an­ce: Par­ti-pro­fil slæb­te tid­li­ge­re med­lem invol­ve­ret i kræn­kel­ses­sag med til valgfest

Den afgående formand Carl Andersen. Liberal Alliances Ungdom holder landsmøde på Høje Taastrup Gymnasium, lørdag den 23. februar 2019. Syv kvindelige medlemmer af Liberal Alliances Ungdom (LAU) fortæller i anonyme vidnesbyrd om voldtægt, seksuelle krænkelser og tilnærmelser begået af mandlige medlemmer af ungdomspartiet.De bliver offentliggjort på LAU's landsmøde lørdag. Sagerne er blevet anmeldt til politiet torsdag, og der er nu åbnet en efterforskning. Det bekræfter Københavns Politi, ifølge Dagbladet Information, som er blevet oplyst om sagerne af tidligere formand for LAU Rasmus Brygger.. (Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)

En episode til Liberal Alliances valgfest den 1. november sidste år har vakt uro internt i partiet. Folketingskandidat og medlem af hovedbestyrelsen Carl Andersen havde nemlig valgt at tage en ledsager med til festen, som for år tilbage forlod partiet. Det skete, efter en række sager om seksuelle krænkelser i ungdomspartiet blev afsløret i medierne. Optrinnet har resulteret i en klage, hvor et yngre kvindeligt partimedlem beskylder Carl Andersen for at udvise særdeles dårlig dømmekraft. Nu beklager Liberal Alliance forløbet.

Papes spin­dok­tor var util­freds med Ekstra Bla­det og gik til Søren Pind og rege­rin­gens medi­e­ud­valg: Che­fre­dak­tør ret­ter skarp kri­tik af forløbet

I kølvandet på en række kritiske artikler om Søren Pape Poulsen i efteråret 2022 var partiformandens spindoktor så utilfreds med Ekstra Bladet, at han tog affære. Den særlige rådgiver gik direkte til tidligere Venstre-minister Søren Pind i kraft af hans rolle som formand for det såkaldte medieansvarsudvalg. Efterfølgende ville Søren Pind sikre sig, at der ikke kunne gives aktindsigt i henvendelsen. Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør, Knud Brix, kalder det problematisk, at Søren Pind har ønsket at undgå offentlighed om indsparkene fra spindoktoren. Pind afviser.

For­mand for spiontil­syn fik eks­plo­siv rap­port om For­sva­rets Efter­ret­ning­s­tje­ne­ste hældt ned ad bræt­tet – en uge sene­re blev han genud­pe­get som formand

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Landsdommer Michael Kistrup var i august 2020 afsender på en opsigtsvækkende pressemeddelelse. Som formand for vagthunden Tilsynet med Efterretningstjenesterne rejste han hård og opsigtsvækkende kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Næsten halvandet år efter pressemeddelelsen – den 13. december 2021 – frikendte en kommission ledelsen i FE, og Michael Kistrups bombastiske kritik blev affejet. Alligevel blev han en uge senere i al ubemærkethed genudnævnt som formand for tilsynet, viser oplysninger fra Justitsministeriet. Forløbet udstiller et dilemma, siger førende professor.

Ven­stre vil­le have kri­mi­nel­le udlæn­din­ge ud af Kær­s­ho­ved­gård, men det har den nye rege­ring drop­pet – ord­fø­rer afvi­ser løftebrud

Udrejsecenter Kærshovedgård nær Bording i Midtjylland, torsdag den 20. januar 2022. Kriminalforsorgen driver udrejsecentret for afviste asylansøgere.De afviste asylansøgere er enten udvist ved dom, eller de befinder sig i Danmark på tålt ophold.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

I løbet af den seneste valgperiode har Venstre, anført af udlændingeordfører Mads Fuglede, gentagne gange kritiseret den tidligere S-regering for ikke at handle på problemerne med kriminalitet og utrygge naboer omkring udrejsecentret Kærshovedgård. Selv gik Venstre til valg på at lave et nyt udrejsecenter og isolere de mest kriminelle fra Kærshovedgård på en øde ø. Planerne om et helt nyt center er skudt til hjørne i det nye regeringsgrundlag, og de mest kriminelle får lov at blive på Kærshovedgård. Alligevel er der ikke tale om løftebrud, fastholder Venstres Mads Fuglede i dag. Den nye plan løser nemlig samme problem – bare på en anden måde, siger han.

Myste­ri­et om den for­s­vund­ne hel­lig­dag: Hvem i rege­rin­gen tog livet af sto­re bededag?

Regeringen har påkaldt sig uoverstigelig vrede fra fagbevægelsen, befolkningen og en sjældent forenet opposition, som alle er stærkt utilfredse med afskaffelsen af store bededag. Ingen af de tre regeringspartier – Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne – vil nu svare på, hvem der præcist fik idéen til at slagte helligdagen. Vi er derfor gået på jagt efter et svar og har talt med centralt placerede kilder. Pilen peger i én bestemt retning.