Lasse Sandborg

Lasse Sandborg er journalist på Frihedsbrevet og skriver primært om kultur og finans. Han er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2023 og har arbejdet på Frihedsbrevet siden 2022.

lasse@frihedsbrevet.dk

Borg­me­ster køb­te spinkampag­ne i oligark-sag: Nu kom­mer vagt­hund på banen

Halsnæs Kommune skal nu forklare den kommunale vagthund, Ankestyrelsen, hvad der er op og ned i oligark-sagen om kommunens brug af lobbyisten Jens Worning Sørensen. Det sker, efter at Frihedsbrevet har afsløret, hvordan kommunen betalte lobbyisten for at lave et spinforsvar for, at kommunens største arbejdsplads var ejet af Vladimir Lisin, en af Ruslands rigeste mænd.

Lob­byist afslø­ret i dob­belt­spil: Tord­ne­de mod sank­tio­ner i medi­er­ne, mens han var hyret til at for­sva­re oligarks stå­l­fa­brik i Danmark

Danmarks tidligere generalkonsul i Sankt Petersborg Jens Worning Sørensen er havnet i en problematisk sag. I skarpe vendinger gik han til angreb på sanktioner mod oligarker og talte varmt om russisk stål i medierne. Hvad han ikke fortalte var, at han samtidig havde en hemmelig rolle som lobbyist for Halsnæs Kommune og en stålfabrik ejet af en russisk oligark. En sag, hvor der tilmed kan være brugt skattekroner ulovligt. Det virker til, at Jens Worning Sørensen havde et habilitetsproblem, erkender DR-chef nu.

Til­skud til fed­me­me­di­cin nævnt på møde mel­lem Novo-top­chef og mini­ster: “På vej ud ad døren har der sik­kert været en bemærkning”

Før valget sidste år blev der afholdt et kaffemøde mellem daværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og Novo Nordisks direktør, Lars Fruergaard Jørgensen. Af ministerens mødepapirer fremgår et notat om tilskud til overvægtsmedicinen Wegovy. Et tilskud, der flere gange er blevet skudt til hjørne af Lægemiddelstyrelsen. Lars Fruergaard Jørgensen kan i dag ikke huske præcis, hvad der blev sagt om offentligt tilskud til den populære fedmemedicin på mødet med ministeren. Dog siger han, at der “sikkert” er faldet en “bemærkning” omkring det “på vej ud af døren”. Efter folketingsvalget fandt behandling af overvægt som emne vej til både SVM-regeringens regeringsgrundlag og den nye sundhedspakke.

S‑borgmester og lob­byist delt­og i for­tro­li­ge møder om salg af rus­sisk oligarks dan­ske fabrik

Eksperter mener, at Halsnæs Kommunes borgmester, Steffen Jensen (S), handlede ulovligt, da han hyrede Jens Worning Sørensen fra Policy Group til at hjælpe med krisekommunikationen omkring det lokale stålværk, NLMK DanSteel, der var ejet af russisk oligark. Nu kan Frihedsbrevet afsløre, at både borgmesteren og Jens Worning deltog i fortrolige møder og blev orienteret om lukkede forhandlinger om NLMK Dansteel, før oligarken i efteråret overdrog en del af ejerskabet. En manøvre, som kunne undtage selskabet for vestlige sanktioner mod russisk-ejede virksomheder. Det ligner ikke en opgave for kommunen og kan være problematisk, vurderer eksperter.

Afslø­ring: S‑borgmester brug­te kom­mu­nens pen­ge på PR-kampag­ne for oligarks fabrik i Danmark

Da Rusland sidste år invaderede Ukraine, gik den nordsjællandske kommune Halsnæs i panik og brugte 147.000 skattekroner på at hyre en lobbyist. Lobbyisten fik til opgave at lægge en strategi for, hvordan kommunen skulle håndtere, at en berygtet russisk oligark var ejer af kommunens største arbejdsplads, kan Frihedsbrevet nu afsløre. Eksperter kommer med hård kritik af kommunen og borgmester Steffen Jensen (S), som beskyldes for at have brudt loven.

For­ske­re læg­ger bånd på sig selv, for­di de fryg­ter Novo Nor­disk Fon­den: “Jeg mær­ker mod­stand fra min egen organisation”

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Forskere frygter at rage uklar med Novo Nordisk Fonden. De er bange for at miste støtten til deres forskning, hvis de udtaler sig kritisk om fonden. Det kan Frihedsbrevet fortælle efter samtaler med ti forskere, som alle har modtaget penge fra Novo Nordisk Fonden. Frygten bakkes op af en intern mail, hvor en forsker, der er støttet af Novo Nordisk Fonden, direkte advarer en forskerkollega mod at udtale sig kritisk om fonden, fordi det ifølge forskeren kan være med til at bringe hele arbejdspladsen i fare.

Ansat­te på muse­et Ord­rup­gaard var ban­ge for, at de ikke kun­ne kla­ge ano­nymt over direk­tø­rens frygt­kul­tur: “Det gør det ikke til vir­ke­lig­hed,” siger direktøren

Som Frihedsbrevet for nylig kunne afdække, har der i mange år hersket en frygtkultur på kunstmuseet Ordrupgaard, som fik medarbejdere til at flygte eller gå psykisk ned. Men selvom mange både på og uden for museet Ordrupgaard kendte til, at der var massive problemer med arbejdsmiljøet under museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark, kom det aldrig frem til overfladen. Frihedsbrevet kan nu gennem kildeudsagn, arbejdspladsvurderinger fra Arbejdstilsynet og interne mails beskrive en lukkethed, der har stået på i årtier. Medarbejderne fortæller, at de ikke havde mulighed for at være ærlige, fordi deres udsagn ville ende på direktørens kontor. “Det kan være en oplevelse hos nogen, men det gør det ikke til virkelighed,” lyder svaret fra museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark.

Fru­en på slot­tet: 20 tid­li­ge­re med­ar­bej­de­re for­tæl­ler om en frygt­kul­tur på det stats­li­ge kunst­mu­se­um Ord­rup­gaard – “Når først hun får øje på dig, er du færdig”

Arbejdsmiljøet på Ordrupgaard er råddent og har været det i årtier, og det er museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmarks skyld. Sådan lyder kritikken fra 20 tidligere medarbejdere, der alle har slået sig på Fonsmarks ledelsesstil, der beskrives som manipulerende, dominerende, utryg og uforudsigelig.