En kirke på Fyn bliver nu ramt af en større sag om mulig nepotisme.

Kirkeværgen og menighedsrådsmedlemmet Lars Dibbern ejer nemlig også et vvs-firma, som siden 2019 har lavet opgaver for kirken for godt en million kroner – uden at nogen af opgaverne har været i udbud. Dertil kommer, at Lars Dibberns far er kirkens byggerådgiver og har skrevet under på regningerne fra sønnens vvs-firma.

Fyens Stift kræver nu en redegørelse af menighedsrådet.

Tirsdag morgen publicerede Københavns Politi en nyhed på det sociale medie X. En 30-årig mand var på dansk politis foranledning anholdt i De Forenede Arabiske Emirater med henblik på udlevering. Manden er mistænkt for at spille en rolle i flere sager om drabsforsøg og våbenbesiddelse under den aktuelle bandekonflikt.

Selv om tonen i opslaget er nøgtern, fornemmer man, at der er tale om en større og længe efterstræbt fangst. Måske ligefrem en, der kan have afgørende betydning i en større sammenhæng. Men hvem er manden, hvilken rolle har han spillet, og hvad kan anholdelsen, der fandt sted i Dubai, komme til at betyde på de hjemlige breddegrader?

Det onde har angrebet det gode.

Denne fortælling har Ukraine gjort til en en gigantisk succes i Vesten, hvor den har fået borgere og politikere til at støtte i et omfang, som ingen havde kunnet forestille sig før den russiske invasion.  

Til gengæld har fortællingen ikke haft den samme gennemslagskraft i resten af verden. Hvad skyldes det mon?

De seneste otte år er mere end 1,1 milliarder skattekroner blevet fordelt til selskaber eller fonde, hvor den kendte advokat Knud Foldschack er involveret i enten bestyrelsen eller direktionen.

Det viser et svar fra Københavns Kommunes økonomiforvaltning.

En lang række af modtagerne er fonde, som så igen køber ydelser for millioner af selvsamme Knud Foldschacks advokatvirksomhed og i visse tilfælde ham selv.

Knud Foldschack kalder opgørelsen fra Københavns Kommune for et politisk ærinde.

Det vakte opsigt, da landets justitsminister, Peter Hummelgaard (S), på et pressemøde for snart tre uger siden lod tilhørerne vide, at det er hans “politiske intention” at “geoblokere” nogle ikke nærmere specificerede krypterede beskedtjenester.

Men selvom det er ministerens politiske intention, er det ikke Socialdemokratiets politik.

Det siger retsordfører Bjørn Brandenborg (S) i et interview til Frihedsbrevets podcast Sofies Valg.

I podcasten Borgen Unplugged sætter B.T.’s journalist og vært Henrik Qvortrup navne på tre folketingsmedlemmer i Moderaterne, som er blevet kontaktet af medarbejdere om et dårligt arbejdsmiljø i partiets sekretariat.

En af dem er ifølge Qvortrup Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, der ellers tidligere har afvist, at det skulle være tilfældet.

Skibet Knud Rasmussen er i juli blevet forsinket med over to uger på grund af manglende leveringer af skibsdele og installationer.

Det besværliggør Arktisk Kommandos forudsætninger for at afmærke Danmarks territorium over for udefrakommende i danske farvande.

Ifølge en ekspert svækker forsinkelsen Danmarks sikkerhedssituation væsentligt.

Regionsrådsmedlem i Region Midtjylland Anders G. Christensen (V) kræver nu en redegørelse om problemer i psykiatrien fra regionens øverste politiske chef, regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Det gør han på baggrund af afsløringer i Frihedsbrevet, hvor flere alvorlige sager har set dagens lys.

Netop økonomien og immigration har været de to vigtigste emner hos mange vælgere, og det er primært også dem, kandidaterne har lagt mest vægt på i deres forsøg på at vinde vælgernes opbakning. Men hvad med alle de andre presserende og dybtliggende problemer, som sjældent bliver nævnt i valgkampen, på trods af at mange amerikanere bekymrer sig om dem? I dennes uges USA2024 har Frihedsbrevet talt med en professor i statskundskab ved University of Chicago og demokratiske og republikanske strategikere om, hvorfor emner som fentanylkrisen, den økonomiske ulighed, klimaforandringerne og den amerikanske statsgæld meget sjældent bliver fremhævet i valgkampen – hverken af vælgerkorpset eller de to kandidater.

Hvad er ni timer målt op imod evigheden? Ikke engang en afrundingsfejl skulle jeg mene. Og så dog alligevel, for tanken om, at jeg har brugt 540 minutter af mit liv på at vente på Lars Løkke Rasmussen (M) – chaufut i byens vildeste klovnebus – er stadig noget, der hjemsøger mig. For disse ni timer får jeg ikke igen, men til gengæld håber jeg, at jeg kunne veksle dette begrædelige tab af levet liv til endnu en stuegang fra Christiansborgs vanvittige og grufulde verden – omend en noget stillestående en af slagsen.

“Let gang på stedet,” kan man vel kalde det følgende.

Hvad jeg kan stille læseren i udsigt er, at ved vejs ende, hvor udenrigsminister og partiformand Lars Løkke Rasmussen endelig kom frem fra sit skjul og så Christiansborgs pressekorps i øjnene, så leverede manden et one man show, som var prima kvalitet for alle fans af Løkke, når han er sur, desperat og presset. På den måde fik Ekstra Blads-journalisten, der undervejs profeterede, at forløbet nok ville udvikle sig “som en polsk kunstfilm”, faktisk ret; i lang tid skete der slet ingenting, og så blev det fuldkommen sindssygt til sidst.

Hvad jeg også kan afsløre, er navnet på den erhvervspsykolog, som Løkke har hyret til at gøre det hele godt igen.

En række ansatte på Randers Psykiatriske Afsnit C og Afsnit D har haft en Facebook-gruppe, hvor man har delt billeder af indlagte patienter. På et af billederne ser man netop Kristian Kærup Sloth ligge på gulvet, hvor han lader, som om han har taget for meget antipsykotisk medicin. Ved siden af ham sidder en patient og “tager sig af ham”. En ekspert kalder det svigtende dømmekraft og decideret ulovligt. Ledelsen på Afsnit C fortæller, at de ikke vidste, at det var ulovligt.

Torsdag eftermiddag befandt jeg mig i et undseeligt lokale i en anneksbygning til Københavns Byret. Lokalet er spartansk indrettet, ligger halvgemt i en niche på første sal og bag en dør, der lige så godt kunne høre til et kosteskab. Ser man godt efter, sidder der dog et skilt ved siden af døren, hvoraf det fremgår, at lokalet er forbeholdt møder, som omhandler aflytninger og ransagninger.

Efter at have observeret de seneste ugers debat om justitsministerens “politiske intention” om at “geoblokere” flere krypterede beskedtjenester har juraprofessor Frederik Waage gjort sig en erkendelse – ikke mindst om sin egen rolle i debatten. For mens eksperter som ham har haft travlt med at skyde regeringens noget ukonkrete forslag ned, så har ministeren i mellemtiden været helt stille om, hvad det egentlig er, regeringen foreslår. Og det er et mønster, Frederik Waage genkender fra tidligere, fortæller han til Frihedsbrevet.

Til denne udgave af Fri Tænkning har jeg talt med Aurelian Craiutu, rumænsk-amerikansk professor i statskundskab ved Indiana University i Bloomington. Craiutu mener, at politisk mådehold alt for ofte bliver fejet af vejen til fordel for ekstrem retorik, mudderkast og ikke-svar. Og det er problematisk, for ifølge ham er ydmyghed, dialog og afstemthed afgørende for, at vores politiske systemer kan overleve og trives.

Et selvmord, to drabsforsøg og en række voldelige overfald knyttes til alvorlige behandlingsfejl i 12 patientsager i Regionspsykiatrien Randers.

Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af flere aktindsigter og kilder tæt på sagen.

Fejlene er begået af Kristian Kærup Sloth, som indtil for nylig var ledende overlæge på hospitalets Afsnit C.

Den første bekymring over overlægens behandling blev allerede sendt til sundhedsmyndighederne i 2019. Siden har der været hejst en række røde flag over overlægens behandling, men det fik ingen konsekvenser før i år.

Rigspolitiet ønsker at bruge digital ansigtsgenkendelse i kampen mod bandekriminalitet.

Politiet har i dag et register over mere end 38.000 adresser med overvågningskameraer, som de kan få adgang til, og eksperter kalder forslaget for en glidebane.

Men justitsminister Peter Hummelgaard (S) bakker op om løsningen.

Kvindelige vælgere i forstæderne kan virke som en usædvanlig specifik gruppe at tale om og til. Men i Trump-årene er forstæderne blevet en politisk slagmark med uforholdsmæssig stor betydning, særligt i svingstaterne. Indbyggerne i Amerikas forstæder er en af de mest eftertragtede vælgergrupper ved præsidentvalg i dagens USA.

I årets valgkamp er vælgerkorpset urokkeligt forkalket i hver deres hjørne, og det har skabt et kapløb, hvor begge lejre, Demokraterne og Republikanerne, ihærdigt kæmper for at mobilisere deres kernevælgere, de uafhængige og de uengagerede vælgere, der sjældent stemmer, samt de få vælgere, der kan flyttes over på egen side – som kvinderne i forstæderne.

Når en arkitekt får til opgave at renovere en kirke, er der ofte brug for et sæt dyre lamper til det gamle kirkeloft.

I en række tilfælde, som Frihedsbrevet har gennemgået, vælger arkitekten lamper, som arkitekten selv har designet, og som arkitekten derfor indkasserer rettighedsprocenter for ved et salg.

Det glemmer arkitekten bare at fortælle til de intetanende menighedsråd.

Eksperter mener, at sagen er på kanten af loven.

Danske Niels Holck kan ikke udleveres til Indien med henblik på retsforfølgelse for en 29 år gammel sag om nedkastning af fire ton våben over delstaten Vestbengalen. Det bestemte dommer Lise Troelsen fra Retten i Hillerød torsdag efter en flere måneder lang retssag.

Men hov: Har den sag ikke allerede været forbi de danske domstole en gang, og er vi ikke for længst færdige med at tale om den? Både ja og nej.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg nærmere på de franske myndigheders fængsling og indledning af en straffesag mod den russiskfødte Pavel Durov, stifter af den digitale platform Telegram.

At vi lever i en verden, hvor Dan Jørgensen – denne forunderlige symbiose mellem frikadellen og flødebollen – of all people skal være EU-kommissær, er virkelig svært at få viklet sit hoved omkring. Alene det, at de europæiske skatteborgere nu skal skillinge sammen til Dan Jørgensens årlige hyre på hele 2,3 millioner kroner, foruden al den dejlige fryns, som venter ham nede i Bruxelles, synes ubegribeligt, men ikke desto mindre er det sandt.

Hvem er landets nytiltrådte ministre, hvilke erfaringer bærer de med sig ind i ministerkontorerne, og hvilke politiske interesser har de tidligere plejet i deres professionelle virke?

Frihedsbrevet danner et overblik over dagens passage gennem Slotsholmens svingdøre.

De kaldte det selv for en “historisk aftale”, da parterne bag den grønne trepart før sommerferien kunne præsentere en ny aftale for landbruget og naturen i Danmark.

Nu samles den grønne trepart så igen for en enkelt aften. Denne gang på samme side af bordet og i festlige lag, når formand for Landbrug og Fødevarer, Søren Søndergaard, fredag aften slår dørene op til slægtsgården og inviterer flokken af ministre og toplobbyister til høstfest.

Hvem der dukker op, og hvad der skal ske, når den grønne trepart mødes på slap line, ønsker Søren Søndergaard ikke at tale med Frihedsbrevet om. Men flere af regeringens ministre bekræfter deres deltagelse i festen.

I de danske farvande er der strenge krav til, hvor mange kvælstofoxider skibe må udlede. Kvælstofoxider er sundhedsskadelige stoffer, som bliver udledt, når skibsmotorer forbrænder deres brændstof.

Men i lovgivningen er der et hul, som kan have alvorlige konsekvenser for både miljø og menneskers sundhed.

Når skibene sejler i de danske farvande, sejler de langsommere og med lavere motorbelastning, end loven tager højde for, hvilket gør, at skibene udleder alarmerende mængder kvælstofoxider – helt lovligt.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil sætte en stopper for danskernes brug af krypterede beskedtjenester, som blandt andet bruges af kriminelle til at rekruttere lejesvende.

Men en gennemgang viser, at mindst 70 medlemmer af Folketinget er registrerede brugere på minimum én af de krypterede chat-apps Telegram, Signal og WhatsApp, herunder justitsministeren selv.

Folkekirken har indkasseret fem milliarder kroner, som de bruger til at købe obligationer og til at låne millioner ud til kirkelige byggeprojekter til renter så lave som en kvart procent.

Det store milliardbeløb kommer fra borgernes lommer, når de betaler for at have eksempelvis familiemedlemmer begravet på gravsteder på de danske kirkegårde.

Bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet kritiserer nu, at Folkekirken ikke sikrer sig et bedre afkast af milliarderne.