Et lovforslag, der vil give Politiets Efterretningstjeneste (PET) vidtrækkende beføjelser til at indsamle, integrere og analysere enorme mængder data om danske borgere, er blevet mødt med så voldsom kritik, at det nu er udskudt til efter sommerferien. PET-udspillet vil bane vejen for masseovervågning og profilering af befolkningen – uden krav om mistanke mod den enkelte borger eller pligt til at orientere dem. Ifølge mediet Radar er det sandsynligvis Palantir Technologies, der skal levere data- og analyseplatformen til PET. Softwaren fra den kontroversielle amerikanske tech- og forsvarsvirksomhed vil udruste ordensmagten med teknologi til at sammenkøre, analysere og visualisere enorme mængder følsomme oplysninger om danskerne – hentet fra alverdens myndigheder, registre, sociale medier og kommercielle datamæglere. Det har vakt bekymring blandt politikere, udenrigspolitiske tænkere og tidligere efterretningschefer. Ikke kun for potentialet for masseovervågning af danskere, men at Palantirs adgang til danske systemer og detaljerede datasæt udgør en sikkerhedstrussel med præsident Donald Trump i Det Hvide Hus. For techgiganten med en blakket forretningsportefølje har tætte forbindelser til Trump-lejren. Ligesom amerikanske troppers tilstedeværelse på dansk jord og ejerskab af amerikansk-kontrolleret militært isenkram nærer betænkeligheder, breder der sig en frygt for, at Palantirs software kan blive et redskab for Trump-regeringens udenrigspolitiske ambitioner – eksempelvis ønsket om at overtage Grønland.  Frihedsbrevet har interviewet den prisvindende amerikanske journalist Ali Winston, der for nogle år siden kulegravede Palantirs rolle i New Orleans’ politi for techmediet The Verge.  Han mener, der er god grund til at være bekymret fra dansk side. “Jeg synes, bekymringerne i Danmark er fuldt berettigede. De er faktisk længe ventede,” siger Ali Winston, som advarer mod at samarbejde for indgående med Palantir.   “Hvis jeg var jer, ville jeg tage et grundigt og kritisk kig på at afkoble jeres kritiske infrastruktur fuldstændigt fra Palantir. Fordi det er en ideologisk aktør. Hvis man er bekymret for national suverænitet og datasikkerhed, bør man ikke have dette selskab i sine systemer,” lyder Ali Winstons vurdering. Hvorvidt vedtagelsen af PET-loven faktisk vil være udslagsgivende, hvad Palantirs adgang til fortrolige danske oplysninger angår, er ikke sikkert. For den formodede leverandør har længe haft sine fangarme i danskernes digitale nervecentre.

Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når man ser, hvor rasende Lars Boje Mathiesen er blevet på Frihedsbrevet over, at vi har afsløret, at han fik Nye Borgerlige til at betale for sine indkøb af alt lige fra undertøj til en computer for godt 35.000 kroner.  “Jeg er done med mainstream-medierne,” lyder det i en video, Lars Boje Mathiesen lagde på Facebook torsdag aften fra førersædet i sin bil på en Circle K-tank et mørkt sted i Danmark. Videoen markerede kulminationen på en dag, hvor han med flammeskrift og sludder havde fortalt sine følgere, at der ikke er fugls føde på Frihedsbrevets historie, som i øvrigt er velkendt og plantet af onde kræfter i Nye Borgerlige i forsøget på at stække ham, måtte man forstå på hovedpersonen selv.  “Jeg har den seneste tid følt mig som slave af mainstream-medierne, og hvordan man som folkevalgt ligger under for deres agenda og ageren. Og jeg siger stop og fra nu.  Kan man få et parti valgt til Folketinget uden at være slave af dem? Ja, det bliver spørgsmålet,” forklarer partiformanden.  Det er på mange måder en vild udmelding, hvor han indtager rollen som offer for en glubsk, uretfærdig og underfrankeret presse, men som jeg har svært ved at se som andet end et ynkeligt forsøg på at flytte fokus væk fra Frihedsbrevets journalistik.  For hvert opslag, han skriver, desto mere forvrøvlet og uforståelig bliver hans forklaring. Som formand for Borgernes Parti har han slået fast, at partiet skal være styret af sund fornuft. Så i Lars Boje Mathiesens bog må det således være sund fornuft at få så mange som muligt til at miste tilliden til medierne, når de skriver kritisk om ham.

Det var en mut 20-årig svensk mand, som fredag klokken 13 blev ført ind i Retten i Helsingør. En betjent fjernede håndjernene bag hans ryg og placerede ham i vidneskranken ved siden af en tolk. Manden var iført blåt joggingtøj fra Kriminalforsorgen og et par hvide tøfler. Hans blik virkede imødekommende, og han lyttede opmærksomt, mens en anklager begyndte at læse sigtelserne mod ham højt. Og der er tale om en alvorlig sag. Ifølge politiets efterforskning forsøgte den 20-årige at dræbe en mand midt i et beboelseskvarter onsdag formiddag. Offeret er ifølge Frihedsbrevets oplysninger et højtstående medlem af rockerklubben Hells Angels (HA). Drabsforsøget fandt sted i Byengen i Kokkedal klokken 10.15, hvor offeret befandt sig i en bil. Angiveligt sad der også en anden person i køretøjet. Gerningsvåbnet var en stormriffel af typen AK-47, som den sigtede ifølge politiet havde mindst ti patroner til. Drabsforsøget mislykkedes, og gerningsmanden kørte derpå fra stedet.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med forfatteren til en bog, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ikke bryder sig om. Den ukrainske præsidents uvilje mod bogen er så stærk, at han har indført sanktioner mod forfatteren, og bogen er så sprængfarlig, at intet forlag i Ukraine tør udgive den. Titlen er Jokeren: Den sande historie om Volodymyr Zelenskyjs vej til magten, og forfatterens navn er Konstantin Bondarenko.  Den 56-årige Bondarenko stammer fra det centrale Ukraine. Han er uddannet historiker med speciale i nationalistiske organisationer, heriblandt Den Ukrainske Oprørshær (UPA) i tiden fra Første Verdenskrig og til og med Anden Verdenskrig. Bondarenko har været strategisk rådgiver for en bred vifte af ukrainske politikere på tværs af det politiske spektrum – heriblandt den vestligt orienterede tidligere præsident Viktor Jusjtjenko og dennes daværende premierminister Julia Timosjenko samt parlamentsformand og den senere provestlige premierminister Arsenij Jatsenjuk. Han har også samarbejdet med Leonid Kutjma, der var præsident i årene 1994-2004. Bondarenko har skrevet flere bøger om Kutjma og betragter ham som den mest effektive ukrainske præsident, siden Ukraine i 1991 fik sin uafhængighed, fordi han på den ene side lagde fundamentet til en markedsøkonomi og på den anden førte en udenrigspolitik, der bevidst balancerede mellem øst og vest, mens efterfølgende præsidenter bragte Ukraine ud af balance ved at gå for meget i den ene eller anden retning. Endelig sad Bondarenko i den forhenværende præsident Viktor Janukovitjs Råd for Humanitære Anliggender. Janukovitj blev afsat i 2014 ved et oprør og havde sin magtbase i det østlige Ukraine. 

Det er altid spændende at ankomme til Rød Gang på Christiansborg en tirsdag klokken 10.30. Det er den gang, hvor de fleste partier har deres gruppelokale, hvori de fleste partier holder deres gruppemøde hver tirsdag lige omkring klokken 11. Hvis man som journalist vil have en hurtig kommentar, er Rød Gang lige inden klokken 11 et godt sted at befinde sig. Det spændende er ikke så meget, hvor pressen står, men derimod hvad pressen har valgt, at de vil forsøge at få Lars Løkke Rasmussen (M) til at svare på den givne dag. Som jeg ser det, er der i dag den 6. maj ikke det oplagte spørgsmål, hvilket efterlader en del mulige bud: Vil pressen mon spørge Lars Løkke ind til den nyeste meningsmåling, hvor Moderaterne står til at modtage blot 3,8 procent af stemmerne, og hvor regeringen kun står til at få 66 mandater? Vil pressen mon spørge til Moderaternes medlemstal? De er jo trods alt det eneste parti, der enten ikke vil eller kan oplyse dét. Eller vil pressen mon spørge ind til, hvordan det går med løsgængeren Jon Stephensen, som, det rygtes, kunne være på vej tilbage i partiet som tak for, at han reddede den stadigværende klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M)? Umiddelbart efter redningen mødte Moderaternes gruppeformand Henrik Frandsen pressen, hvor der blev spurgt om, hvorvidt Jon Stephensen var velkommen i partiet igen. "Jamen, det har ikke noget at gøre med, om Jon Stephensen er velkommen eller ej. Det her har noget at gøre med, at der er et flertal," svarede han. “Er Jon Stephensen velkommen tilbage i Moderaterne?” spurgte en anden journalist. “Jamen, Jon Stephensen er ikke medlem af Moderaterne.” “Så er svaret vel nej?” spurgte en tredje journalist.

I marts 2023 blev hele Danmark lukket ind i hjertet af Nye Borgerlige, da der udspillede sig et særdeles dramatisk forløb, som nærmest ikke er set mage til i dansk politik.  Et fjendskab mellem Nye Borgerlige-toppen og partiets formand, Lars Boje Mathiesen, som blev ekskluderet, brød ud i lys lue. Striden bundede i, at Boje ville have penge.  600.000 kroner – direkte fra partikassen – skulle der falde hvert år for at han ville være formand for højrefløjspartiet, lød kravet fra Lars Boje Mathiesen, fremgår det af en intern redegørelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.  Han ville have en uopsigelig fireårig kontrakt, som dermed ville indbringe ham 2,4 millioner kroner ved siden af lønnen som folketingsmedlem og gøre ham til en af de bedst betalte politikere i landet. Sådan gik det som bekendt ikke. Men nu kan Frihedsbrevet afdække, hvilke metoder Lars Boje Mathiesen tog i brug i sit forsøg på at score 2,4 millioner kroner fra partikassen.

Lars Boje Mathiesen fik ifølge fortrolige dokumenter fra Nye Borgerlige sit tidligere parti til at betale for store udgifter til en herretøjsforretning, undertøj og en MacBook. Det viser en intern redegørelse til partiets hovedbestyrelse, hvor det vurderes, at der var tale om private udgifter. Politikeren afviser urent trav.

“Nogen skal turde sige, at hvis vi drømmer om det, hvad sker der så?” Intet var urealistisk, da kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard (RV), stormede frem med visioner om, at København skulle være vært for et kommende OL – oven i købet verdens mindste, billigste og mest bæredygtige udgave af den internationale sportsbegivenhed.  Foruden en inspirationstur til Paris afsatte Københavns Kommune 500.000 kroner til en forundersøgelse af mulighederne for at forvandle borgmesterens OL-drømme til virkelighed. Og der blev ikke gået stille med dørene. Trods kritik og stor skepsis forsvarede Mia Nyegaard nemlig hårdnakket ideen i adskillige medier. Men nu – ikke mere end et halvt år senere – er de storslåede planer pludselig blevet fejet af tegnebrættet. Frihedsbrevet har nemlig spurgt Mia Nyegaard, hvordan budgettet for OL-arrangementet ser ud.

21 uledsagede asylbørn under 13 år er forsvundet fra Børnecenter Sandholm de sidste fire år. Røde Kors og Center mod Menneskehandel vurderer, at børnene er i særlig risiko for at blive misbrugt til kriminalitet og blive udsat for menneskehandel. Udlændingestyrelsen oplyser, at de ikke kan tilbageholde børnene. Samtidig efterlyser politiet dem ikke, ligesom de sjældent afhører vidner i sagerne, fortæller Røde Kors. Det afføder nu skarp kritik fra Moderaterne, SF, Alternativet og Enhedslisten, der vil have de relevante ministre på banen.

Når børn forsvinder i Danmark, sættes himmel og jord i bevægelse for at finde dem. Politiet udsender pressemeddelelser og opdaterer den bekymrede befolkning på timebasis, medier går i breaking, pårørende deler opslag i lokale Facebook-grupper, og frivillige møder talstærkt op til eftersøgninger.  Frihedsbrevet kan nu afdække, hvordan 21 helt små uledsagede børn er forsvundet fra Børnecenter Sandholm, der har til huse ved Center Sandholm – også kendt som Sandholmlejren – uden at politiet har slået alarm. I en rapport om et syrisk barns forsvinden bemærker en-medarbejder fra børnecentret:  “Særlig bekymring: Er 7 år gammel.”  Den rapport og 20 lignende har politiet modtaget, tilsyneladende uden at starte en omfattende efterlysning. Alle 21 børn står i hvert fald stadig angivet som forsvundne i politiets kriminalregister. Det afviger i høj grad fra, hvordan man generelt handler på anmeldelser om børn, der forsvinder, mener politiforsker Adam Diderichsen.

Tre unge mænd i alderen 15-20 mistede ved 17-tiden tirsdag livet under et skyderi i en frisørsalon nær Viksala-torvet i Sveriges fjerdestørste by, Uppsala. Flere øjenvidner kunne efterfølgende berette, at de så en person køre fra stedet på et el-løbehjul. Den oplysning har politiet dog hverken villet be- eller afkræfte. Allerede kort efter meldte svensk politi til gengæld ud, at en 16-årig fyr var anholdt i sagen, mistænkt for at stå bag attentatet, som har rystet både Sverige og Danmark.

Lad os begynde med et paradoks: Donald Trump og hans tilhængere i det republikanske parti samt traditionelle venstreorienterede, der er optaget af social og økonomisk ulighed, har de seneste ti år kritiseret den identitetspolitiske woke-bølge sønder og sammen, men netop, som denne bølge er ved at aftage, er præsident Trump med sin politik måske i færd med at bane vej for den næste woke-bølge.     Det mener Musa al-Gharbi, professor i sociologi ved Stony Brook University og  forfatter til en rasende interessant ny bog med titlen We Have Never Been Woke og undertitlen The Cultural Contradictions of a New Elite. Titlens “vi” henviser til den tredjedel af den amerikanske befolkning, der ifølge al-Gharbi kan beskrives som “symbol-kapitalister”, altså dem, der er ansat i den såkaldte vidensøkonomi, og som han som universitetsprofessor selv tilhører. Det gælder folk inden for en lang række fag og brancher: Akademikere, journalister, kunstnere, ansatte i IT-branchen, reklamefolk og folk i PR-branchen, kommunikationsfolk, jurister og advokater, ingeniører, ansatte i underholdningsindustrien, konsulent- og forlagsbranchen, lærere og undervisere, ansatte inden for HR og administration, læger og psykiatere, arkitekter og designere, offentligt ansatte, ngo’er og lignende. Al-Gharbi siger: ”Hvis min teori holder, så vil den næste woke-bølge, lige som de tre foregående, blive drevet af to faktorer: Overproduktion af eliter og forarmelse af den brede befolkning. I sin bestræbelse på at bekæmpe wokeness kan Trump med sin politik ende med at bane vejen for en ny woke-bølge.”  Han tilføjer: ”Trump-administrationen er i gang med at fjerne en masse af de symbolske kapitalisters jobs, og man går også til angreb på mange af de institutioner, der normalt ansætter os, og dermed skaber Trump fundamentet for overproduktionen af eliter og således opfyldelsen af den første forudsætning for en ny woke-bølge. Og i det omfang, at Trumps toldafgifter og andre beslutninger fører til en økonomisk ustabilitet, der sætter gang i en recession, kan det føre til en bredere folkelig forarmelse og dermed opfyldelsen af den anden forudsætning for en ny woke-bølge. Det vil jeg holde øje med.”

I denne uge gør jeg to ting for første gang: Den ene er at deltage i arbejdernes internationale kampdag. Den anden er at gå stuegang. Mens Mads Brügger har karantæne fra Christiansborg, fordi han har udvist “manglende situationsforståelse”, har jeg nemlig fået æren af at skulle agere hans vikar. Ret skal være ret, så det hele indledes med, at jeg tager i Føtex for at købe en æske chokolade til en, der har fortjent sådan en. Med den under armen bevæger jeg mig ind på Christiansborg, forbi vagterne og hen til paternosteren, hvor Mohammed Rona fra Moderaterne er i gang med at vise en gruppe rundt. Det gør han meget ofte. Mere end den gennemsnitlige folketingspolitiker, vil jeg tro. Tryllebundne af den rullende elevator opdager gruppen end ikke, at de spærrer for den, men lad dog barnet, tænker jeg. “Den er effektiv,” siger en af dem. “Meget effektiv,” bekræfter Mohammed Rona. Det skulle den også gerne være. Den tog 14 millioner kroner og ni måneder at renovere. Sådan bliver de ved med at stå i en rum tid. Først kigger de på elevatoren, der kommer, så kigger de på elevatoren, der forsvinder, på elevatoren, der kommer, på elevatoren, der forsvinder, og da det er nok, går de et par skridt tilbage, vender rundt om hjørnet og bruger trapperne til at rejse højdemeterne op, hvilket efterlader rulleriet ledigt til mig.

Nordens største teflonfabrik, Accoat, har det seneste år været omdrejningspunkt for en række afsløringer om forurening med de sundhedsfarlige stoffer PFAS. Stofferne er blandt andet blevet fundet i alt fra jord og vand til fugleæg. Igennem hele forløbet har teflonfabrikken fastholdt, at de overholder lovgivningen og deres miljøgodkendelse, og samme forklaring har lydt fra Helsingør Kommune. Nu kan Frihedsbrevet afsløre, at Helsingør Kommune, der er tilsynsmyndighed med virksomheden, har givet forkerte oplysninger til Region Hovedstaden om teflonfabrikkens PFAS-brug.

Bergur Løkke Rasmussen (M) sidder i regionsrådet i Region Hovedstaden og er med i den politiske følgegruppe om byggeriet af Nordsjællands nye supersygehus i Hillerød. Det er også regionsrådet, der skal hjælpe kommunerne med at opspore og kortlægge jordforurening.  Men samtidig rådgiver han den efterhånden skandaleombruste transportgigant SCT Transport, der transporterer jord fra selvsamme hospitalsbyggeri og nu er anklaget for forurening. Et muligt habilitetsproblem, forklarer en ekspert, som opfordrer til, at det kigges efter i sømmene, men det vil regionsrådsmedlemmet ikke “spilde forvaltningens tid” med.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bliver nu hvirvlet ind i ATP’s møgsag om bonusfest hos en række ATP-ansatte. En eksklusiv gruppe af medarbejdere har optjent bonusser på over 500 millioner kroner for at forvalte lønmodtagernes penge i pensionskassens interne kapitalfond ATP PEP. I dag kan Frihedsbrevet afsløre, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i januar gav Folketinget forkerte oplysninger om lukrative bonusser i ATP. Over for Folketinget har hun nemlig direkte afvist, at der fandtes en bonusordning for de ansatte i kapitalfonden, hvis aflønningsforhold tidligere har vakt stor forargelse. Ifølge ministeren var ordningen blevet afskaffet for flere år siden.  Men det er lodret forkert.  For en række ATP-ansatte optjener stadig store bonusser i kapitalfonden.

I denne måned er de første F-35-kampfly begyndt at patruljere luftrummet over Danmark. Og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har sagt, at der skal købes flere jagerfly som dem – de såkaldte stealth-fly – som en del af den lynoprustning, regeringen har igangsat.  De 27 F-35-kampfly, Danmark har købt og bestilt fra USA, kommer nemlig til at udgøre en hjørnesten i det danske forsvar. Men i kølvandet på Donald Trumps politik over for Ukraine, Europa og Rusland har der bredt sig en rædsel for, at USA pludselig kan kortslutte militært udstyr, som er blevet solgt til andre lande, fra distancen.  Tværs over det europæiske kontinent har magthavere stillet sig selv spørgsmålet: Kunne den amerikanske administration finde på at gå så langt som at hæmme NATO-allieredes våbensystemer?  Den nye udenrigspolitiske kurs i USA har især fremkaldt betænkeligheder hos europæere, hvad angår køb af F-35-kampflyene fra den amerikanske producent Lockheed Martin.  Både Portugal og Canada har udtrykt tvivl om, hvorvidt de vil købe den amerikanske våbenmastodonts flagskib, og tyskerne synes også at være på vej tilbage i tænkeboksen.  Wolfgang Ischinger, tidligere topdiplomat og leder af München Sikkerhedskonferencen, sagde sidste måned til Bild, at hvis USA kunne finde på at begrænse de tyske F-35-fly, som de har gjort med Ukraines F-16-fly, “så kan spørgsmålet om at annullere kontrakten komme på tale”. Europas verserende bekymringer fik endnu et nøk opad sidste måned, da Donald Trump, under en præsentation af et andet kampfly fra producenten Boeing, foreslog, at USA fremover bør sælge “nedtonede” fly til sine allierede, fordi “de en dag måske ikke længere er vores allierede”. “Vi foretrækker at skrue ned for dem med omkring ti procent,” sagde præsidenten bag skrivebordet i Det Ovale Kontor. Men spørger man våbenfabrikanten Lockheed Martins tidligere sælger i Danmark, så mener han, at væsentlige nuancer går tabt midt i al paranoiaen – og at der ikke er grund til bekymring. To forsvarseksperter med indgående kendskab til jagerfly, som Frihedsbrevet har talt med, bakker ham op – mens én er mere skeptisk.

I 2015 modtog en ung mand en dom på otte års fængsel. Med et enkelt knivstik havde han dræbt en jævnaldrende mand, og for det modtog han en dom for dødsvold. I forbindelse med Frihedsbrevets afdækning af skandalebostedskæden Frisk-Pust ApS, er navnet på den unge mand, der førte kniven, dukket op. Frihedsbrevet har blandt andet afsløret, at flere beboere er blevet udsat for vold og omsorgssvigt, mens de har boet på bostedskæden, der er grundlagt af den tidligere islamiske ekstremist Khazar Alexander Malik. I bostedskædens papirspor er navnet Amira Smajic, skattejuristen kendt fra Den sorte svane, dukket op. Men problemerne stopper altså ikke her.  I 2023 blev den dødsvoldsdømte mand nemlig ansat som teamleder i en anden virksomhed, som ejerne bag Frisk-Pust-bostederne også ejer, ved navn Frisk-Pust støtte & akutteam ApS.  Selvom dets navn er beslægtet med de skandaleramte bosteder, er selskabet gået fuldstændigt under radaren hos medier og myndigheder.  Det skyldes en juridisk finte, som spænder ben for Socialtilsynets mulighed for at føre tilsyn med akutteamet, der ligesom Frisk-Pust-bostederne leverer velfærd til psykisk syge børn og voksne. Derfor er der heller ikke nogen myndigheder til at føre kontrol med kompetencerne hos medarbejderne i akutteamet – eller deres straffeattester.

Han har bevæget sig i miljøet omkring kapitalfonde i flere årtier. Men Michael Greve kan ikke huske en lignende situation. Han driver kapitalfonden Nordic Investment Opportunities (NIO), der er oppe imod Danmarks obligatoriske pensionskasse ATP.  Dog mener flere eksperter, at ATP tilbyder vilkår, som kan være konkurrenceforvridende. ATP investerer nemlig lønmodtagernes penge side om side med danske milliardærer.  Det sker i den interne kapitalfond ATP Private Equity Partners (ATP PEP), hvor ATP – betinget af at have danskernes tvangsopsparede pensionsmidler i ryggen – kan tilbyde væsentlig mere favorable vilkår for investorerne. “Vi vil gerne konkurrere med andre kommercielle forretninger, men det er staten bare ikke,” siger NIO-direktøren med henvisning til, at ATP har statslige karaktertræk, fordi alle lønmodtagere betaler til pensionskassen.

Som så mange andre teenagedrenge yndede han at poste selfies på sociale medier, hvor han var iført designertøj, guldsmykker og dyre bæltetasker slynget over skulderen. Men ifølge dansk politis teori stammede netop denne 15-årige svenske drengs velstand fra en dyster kriminel løbebane, som man normalt ikke forbinder med børn. Efterforskning peger nemlig på, at den 15-årige havde forbindelser til det såkaldte Foxtrot-netværk, der ledes af den internationalt efterlyste Rawa Majid, også kaldet Den Kurdiske Ræv. Mere specifikt mener politiet, at drengen på et tidspunkt tilbød en person 200.000 svenske kroner for at udføre et lejemord i Danmark.

I debatten om krigens gang i Ukraine findes der et populært argument for, at det slet ikke står så skidt til på slagmarken for Ukraine, som sortseerne påstår, og at Rusland på ingen måde er på vej til at vinde krigen. Argumentet lyder:  Fronten er stort set stillestående, altså er der tale om en stillingskrig, hvor ingen af parterne ser ud til at få et afgørende overtag. Videre gør fortalerne for dette argument opmærksom på, at Rusland i dag kontrollerer en mindre del af ukrainsk territorium end i begyndelsen af krigen, så i det store billede er det absurd at påstå, at russerne har fat i den lange ende.  Læg hertil, siger forfægtere af dette synspunkt, at Rusland har lidt gigantiske tab både i menneskeliv, antal sårede og militært isenkram. Moskva, lyder det, har svært ved at erstatte disse tab, så hvis Ukraine holder ud længe nok, så vil man med Vestens hjælp kunne vinde krigen. Holder den analyse? Ikke hvis man konsulterer Alex Vershinin, oberstløjtnant i den amerikanske hær med ti års erfaring ved fronten i Irak og Afghanistan. Han er knyttet til den britiske tænketank Royal United Services Institute (RUSI) med særlig ekspertise i industri-kapacitet og indkøb af materiel og teknologi til nationale forsvar med henblik på at realisere sikkerhedsstrategier. Vershinin har siden krigens start i en række artikler forsøgt at råbe vestlige regeringer op. Ifølge Vershinin er den første del af den anførte argumentation irrelevant for krigens gang; altså spørgsmålet om, hvor stor en del af Ukraine den russiske hær kontrollerer, mens den andel del, nemlig påstanden om, at omfanget af de russiske tab skulle være gigantisk sammenholdt med de ukrainske, sandsynligvis er en sandhed med modifikationer. Sandsynligvis, fordi ingen af de krigsførende parter har offentliggjort deres virkelige tabstal, det er en velbevaret statshemmelighed og en del af informationskrigen, men der findes både på den russiske og ukrainske side uafhængige kilder, der indsamler data, som også bliver analyseret af vestlige iagttagere.  Før vi ser nærmere på Vershinins forklaring på, hvorfor man i Ukraine skal være forsigtig med at vurdere krigens gang ved at fokusere på, hvor meget territorium parterne kontrollerer, og vurdere de sandsynlige tabstal, kaster vi et blik på den bredere baggrund for Vershinins tilgang til moderne krig.

Mens Dansk Journalistforbund arbejder for mere ytringsfrihed og mere åbenhed i samfundet, findes der en noget anden historie internt på arbejdspladsen. Flere kilder fortæller til Frihedsbrevet, at de har fået en dyr tavshedsklausul med ud afd døren, når de er blevet afskediget – dette ofte uden at være blevet advaret på forhånd. Flere medarbejdere beretter desuden om et problematisk arbejdsmiljø, hvor man er bange for at blive fyret, hvis man taler højt om problemerne. Journalistforbundets metoder møder skarp kritik fra flere medarbejdere og fra en arbejdsmarkedsforsker. Forbundet selv afviser at stille op til interview, men fastholder i et skriftligt svar, at tidligere medarbejdere gerne må udtale sig.  “Hvordan vi vil gribe eventuelle fratrædelsessager an fremover, er altid en konkret og individuel vurdering, men vi vil naturligvis – også hvis der rejses kritik af vores fremgangsmåde – se på, om vi skal gøre noget anderledes,” skriver DJ i et skriftligt svar.

Dagen før præsident Trump lancerede sin toldoffensiv, trådte hans vicerådgiver for national sikkerhed, Alex Wong, op på scenen i en konferencesal få gader fra Det Hvide Hus. Anledningen var det årlige SAFE Summit – et højprofileret seminar om råstoffer, energi og forsyningsikkerhed. Hundredvis af jakkesætklædte embedsfolk, erhvervsledere og sikkerhedspolitiske topfolk var stimlet sammen og sad klar med kaffe og bærbarer ved lange konferenceborde, mens et skarpt, blåt lys fra storskærmen glødede ned over salen. Få minutter inde i åbningstalen kom sætningen, som mange tilsyneladende frygtede – men som Wong gradvist havde bygget op til: “Præsidenten ønsker at opbygge en lys fremtid sammen med Grønland.” Et gisp skar gennem salen. “Sammen kan vi få adgang til de enorme, uudnyttede ressourcer i og omkring Grønland. Og ved at gøre det med amerikanske investeringer og ekspertise, vil det berige det grønlandske folk – og gøre den frie verden mere sikker,” sagde Wong. Bag ham viste den futuristiske storskærm overskriften: Energi og Stormagtsrivalisering, hvilket er dét, det hele drejer sig om nu. I optakten til kommentaren om Grønland forklarede Wong, hvorfor USA nu retter blikket mod det danske territorium.

Mange ting kan se forkerte ud i bagklogskabens ulideligt klare lys. At forgylde pensionskassemedarbejdere med bonusser på op til 500 millioner kroner for at forvalte lønmodtagerens penge er en af dem. Det måtte Danmarks obligatoriske pensionskasse, ATP, sande, da de for fem år siden kæmpede sig gennem en shitstorm for at forklare rimeligheden i bonusaftalerne for ATP’s ansatte. Aftalerne medførte, at der var optjent bonusser på 178 millioner kroner i 2018, og samlet set kunne ATP’s topchefer vente over 500 millioner kroner i bonus, hvoraf størstedelen ville gå til partnerne i ATP’s interne kapitalfond ATP Private Equity Partners (ATP PEP). “Vi sidder og kigger på nogle 10 til 20 år gamle aftaler med nutidens briller. Når vi tager bestik af situationen i dag, er den anderledes,” forklarede Bo Foged i 2020 til Berlingske, hvor han også bekræftede at have sat handling bag ordene ved at have indført et bonusloft 50 millioner kroner. Med andre ord: De gyldne dage med eksorbitante lønfester for lønmodtagernes penge var ovre. Men Frihedsbrevet kan nu afsløre, at ATP’s guldfugle – en række velbetalte partnere i den interne kapitalfond ATP PEP – alligevel har sikret sig millioner i bonus.  Det er sket i pensionskassens egen kapitalfond ATP Private Equity Partners – også kaldet ATP PEP – der gennem investeringer i fonde og virksomheder skal sikre et solidt afkast til danskernes pensioner.  ATP PEP driver i dag i alt ni fonde, men i 2023 stiftede PEP sin første parallelfond, der for første gang lod private rigmænd investere side om side med danskernes pensionsmidler. Og det er netop i én af de parallelfonde, at ATP's egne medarbejdere kan se frem til en millionbonus.

Der er en lille eksklusiv gruppe af danske rigmænd, som er blevet rigtig godt behandlet af ATP. Mens hele Danmarks obligatoriske pensionskasse har præsteret at tabe flere hundrede milliarder af pensionsformuen de seneste år, så har enkelte velhavere nydt godt af at have ATP’s milliarder i ryggen.  Pensionskassens interne kapitalfond – ATP Private Equity Partners (ATP PEP), der investerer i andre kapitalfonde – er nemlig gået langt for at tiltrække en udvalgt skare af danske rigmænd.  Med ATP’s pensionsmidler i ryggen er de velhavende danskere blevet tilbudt at købe sig ind i en af ATP’s fonde på vilkår, der ifølge branchekilder og eksperter er nærmest umulige at konkurrere med. I mange år har det været en velbevaret forretningshemmelighed, hvad vilkårene indebar – indtil nu. 10 udvalgte investorer – ni selskaber, som blandt er ejet af rigmænd, og fagforeningen Lederne – er blevet lokket med at betale en meget lav pris for at få forvaltet deres penge og samtidig investere side om side med ATP’s milliarder i i ATP-fonden ATP PEP IX B.

Københavns Kommune betaler selv mere end 250 millioner kroner til indkvartering af fordrevne ukrainere, mens landets andre store kommuner får dækket næsten alle udgifterne af staten. Manglende boliger og få billige muligheder for at indkvartere ukrainerne gør det umuligt for Københavns Kommune at få dækket budgettet, forklarer kommunen. Hvert år støtter den danske stat kommunerne med omtrent 900 millioner kroner for, at de kan dække omkostningerne til ukrainske flygtninge, der er endt i Danmark på grund af krigen.