Christina Lagoni

Torsdag aften var der indkaldt til sprængfarlig mindehøjtidelighed for den afdøde ayatollah Ali Khamenei på Østerbro i København. Der var et seriøst opbud af både politi og journalister, og en række højrefløjspolitikere stod og ventede i spænding. Måske står de der endnu.

Selvom der er gået mere end en hel vinter, siden den sidste drone forlod det danske luftrummet, har forsvarsministeriet endnu ikke fremlagt sin længe ventede redegørelse. På dagen for fremlæggelsen blev der udskrevet valg, og redegørelsen blev udskudt. Myndighedernes håndtering af dronerne i det danske luftrum startede ellers godt, mener samfundsberedskabsekspert. “Fra starten var jeg ret positiv. Jeg synes faktisk, at myndighederne kommunikerede meget i forhold til, hvad man plejer,” siger han. Men det billede krakelerede over de følgende uger.

Det er svært for mig at afgøre, præcis hvordan jeg skal begynde denne artikel.  Jeg kunne lægge for at fortælle jer om, hvordan Nye Borgerliges politiske leder undervejs på pressemødet den 5. marts sagde de magiske ord “Kærlighed har ingen alder”, da en journalist fra Jyllands-Posten spurgte hende, hvad partiets politik var i forhold til voksne, der bliver kærester med 15-årige børn.  Jeg kunne starte med at fortælle om, hvordan Nye Borgerlige på pressemødet fortalte, at de har givet op på at stille op ved folketingsvalget; for så pludselig at få en EpiPen fyldt med håb skudt ind lige i baglåret.  Eller jeg kunne bare komme til sagen og fortælle jer om, hvordan i alverden Mike Fonseca selv forklarer det kvantespring af et partiskifte, han har foretaget sig.  Men som jeg ser det, er alle disse ting lige vigtige for mig at få med, hvis I skal forstå, hvorfor det pressemøde, jeg i dag overværede på Christiansborg, er noget af det skøreste, jeg måske hidtil har oplevet i min karriere som politisk journalist.  Så lad os starte ved begyndelsen.  I sidste uge aflyste Nye Borgerlige et pressemøde, de skulle have holdt, hvor de ville have præsenteret løsgængeren Mike Fonseca som nyt folketingsmedlem. Aflysningen, forklarede de, skyldtes, at man først ville have afklaret, hvorvidt partiet kunne stille op til Folketinget med hjælp fra Mike Fonsecas mandat eller ikke.  Det mener Indenrigsministeriet nemlig ikke, at de kan.  Uden at der er kommet nogen større afklaring, valgte de dog her torsdag formiddag at holde pressemødet med en uges forsinkelse.  Nu skulle Mike Fonseca præsenteres som ny kandidat. 

Det, Mette mener, er, at drikkevandet skal være rent, de ældre skal have bedre forhold, de unge skal have bedre forhold, de blinde skal have bedre forhold, psykiatrien skal have bedre forhold, og alle Arnerne skal så sandelig også have bedre forhold, og så kan hun både se sig selv i en midter-, rød og socialdemokratisk mindretalsregering – men nu må vi jo se, hvad vælgerne bestemmer. Og hun hader forresten ikke de rige, men hun kan godt lide balance, de bredeste skuldre må bære det tungeste læs, og det er vigtigt, at børnene kommer væk fra de sociale medier, for deres egen skyld. Alt dette kan jeg forstå efter at have tilbragt tirsdag eftermiddag i selskab med statsministeren.  Det begyndte klokken 15, hvor hun på forhånd havde annonceret, at hun ville gå live på det sociale medie Instagram og svare på brugernes spørgsmål. Dette var ikke min første rodeo, og jeg vidste således på forhånd, at sandsynligheden for at smide en mønt ud af et kørende tog og så ramme en spand, der står et tilfældigt sted på strækningen, var større end at trænge igennem den socialdemokratiske kampagnemaskine med et spørgsmål. Da liveudsendelsen gik i gang et par minutter for sent, sad hun rimeligt langt væk fra skærmen og lignede en, der lod, som om hun ikke vidste, at telefonens kamera var tændt, og der herfra sendtes live på Instagram. Hun sad ved sit skrivebord i Statsministeriet, hvor hun iført et par briller, man så godt som aldrig ser hende iført, kiggede i nogle papirer.  Alt imens strømmede kommentarer ind fra brugere, der så med live. Mange skrev: “Hej Mette.” Andre skrev: “Du er en dårlig statsminister.” Efter et minuts tid rejste hun sig og hev en Y-stol ind foran kameraet, hvor hun pakkede brillerne væk og kiggede direkte ind i kameraet. “Hej, og velkommen her til … en live,” indledte hun. 

Både Transport- og Skatteministeriet blev med store bogstaver advaret om, at en ny bøde til transportbranchen var ulovlig. Alligevel har de sendt bøder ud til vognmænd for knap 300 millioner kroner. Efter et år med bødekaos er transportminister Thomas Danielsen (V) begyndt at bakke i sagen. Men kursændringen har fortsat ikke bragt hans bødesystem på den rette side af loven, vurderer en ekspert i EU-ret. 

En rigmand med en skandalesag i bagagen dukker igen op i regi af Moderaterne. Rigmandens ejendom på havnen i Odense blev nemlig brugt til plakatarrangement forud for folketingsvalget, viser Frihedsbrevets research. Han er ellers involveret i en kommunal børneskandale, der efterforskes af politiet.

Mens Europas største krigsskib, det franske, atomdrevne hangarskib Charles de Gaulle, lå til kaj i Malmø, stillede den danske regering sig frem på endnu et “historisk” pressemøde for at præsentere et nyt strategisk samarbejde med Frankrig. Regeringen afviser fortsat atomvåben på dansk jord i fredstid, men hænger det sammen med franskmændenes ambitioner? For mens den danske regering taler om “træningsaktiviteter”, indeholder den franske retorik ubåde med atommissiler og luftbårne styrker. Frihedsbrevet stillede spørgsmål til både den franske udenrigsminister og den danske forsvarsminister.

Kig nøje på det ovenstående billede. Det er taget af Informations fotograf Maria Høy Hansen og forestiller Løkkes (M) særlige rådgiver Karen Clement, der står med sin mobiltelefon til et pressemøde i Finansministeriet og er i gang med at filme noget. Det, hun filmer, er min mobiltelefon. På hendes skærm kan man se, at hun har zoomet helt ind på min mobiltelefon og i hvert fald har filmet skærmens indhold i hele 26 sekunder.  Nu kan man jo mene, at en journalist, der selv har udsat alle mulige andre for skjult kamera, kun har godt af at at smage sin egen medicin, men man kan også mene, at det er lige lovligt groft – hvis ikke direkte ulovligt? – at en offentligt ansat spindoktor således forsøger at kigge en journalist over skuldrene. Nu ville jeg jo aldrig sidde til et pressemøde og kommunikere skriftligt med kilder, hvis identitet jeg havde lovet at beskytte, men tænk nu, hvis det var tilfældet? Selv siger Karen Clement, at hun havde hovedet under armen, og at hun har slettet materialet igen, men der melder sig alligevel en mængde spørgsmål, som jeg vender tilbage til længere fremme i denne stuegang, som derudover selvfølgelig står i folketingsvalgets tegn.  For nu kom det; begivenheden, som patriarker, profeter og punditter havde spået om og håbet på. Valget. Den sidste tvivl om valgets snarlige komme forsvandt for mit vedkommende i Vandrehallen torsdag den 26. februar, hvor jeg stod og talte med seniorrådgiver i Liberal Alliances presseafdeling, Peter Astrup. Han var selv af den opfattelse, at der stadig var længe til folketingsvalget og havde lige lagt et opslag ud på et socialt medie, hvor han netop gjorde dette synspunkt gældende. Han var besynderligt nok helt upåvirket af virakken, som ellers kendetegnede Borgen denne formiddag. Der var sendevogne parkeret langs med Ridebanen, Vandrehallen var oplyst af projektører, og hele det politiske pressekorps flaksede rundt og handlede valgrygter med hinanden. Noget stort var helt evident under opsejling.  Pludselig kom Liberal Alliances Lars-Christian Brask, som er medlem af Folketingets præsidium, hen til os.  “Valget bliver udskrevet nu,” sagde han til Peter Astrup og fortsatte:  “Jeg skal ned og modtage Serbiens præsident, og ALT er blevet aflyst.”  Så gik han igen.  “Nå?! Jamen, der kan du bare se,” sagde Peter Astrup og tilføjede, at han nu ville slette det opslag, han lige havde lagt op.  Oppe i presselogen var der tæt pakket. Det var der også nede i salen.  Når jeg kiggede på min blok, kunne jeg se, at mine seneste notater gik to dage tilbage, nemlig tilbage til den 24/2, hvor jeg var til pressemøde i Finansministeriet om 2035-planen. Et rigtigt pressemøde, som blev afholdt inde i det rum, der kaldes rentekammeret, og som har grønne vægge og barokmalerier i loftet. En smuk kulisse til, hvad jeg antog, ville være SVM-regeringens sidste pressemøde, før folketingsvalget blev udskrevet.  De fremmødte journalister fik udleveret en folder med titlen “DK2035 – et stærkt Danmark i en usikker verden”. Umiddelbart var det oplagt at vende sætningen om og i stedet skrive “et usikkert Danmark i en stærk verden”, for var det ikke snarere det, som var tilfældet?  På forsiden var der et billede af en kvinde, som krammer med en dreng med en gul hue på. Inde i folderen kunne man læse om, hvorledes regeringen vil “prioritere midlerne til at tage hånd om de vigtigste udfordringer”. Når man bladrede rundt i tryksagen, kunne man desuden regne sig frem til, at pengene hurtigt fik ben at gå på; alene 43 milliarder var sat af til at løfte udgifterne til forsvar og sikkerhed. 23 milliarder til “det demografiske træk”, altså det som i gamle dage hed ældrebyrden. 15 milliarder til klimatilpasning og 6 milliarder til at nedsætte momsen på alle fødevarer. Plus lidt til vindmøller og beredskabet. På slutstregen var alle pengene blevet spenderet. 

Danmarks mest støjplagede by kan se frem til at slå nye sundhedsskadelige rekorder for bilstøj. Aalborg skal ifølge Folketingets planer omkranses af motorveje.  Anlægsprojektet er en del af den samfundsudvikling ”som alle borgere i samfundet må tåle,” skriver Vejdirektoratet til en bekymret byrådspolitiker. Selvom sagen handler om en nordjysk motorvej, bør den få alle danskere til at spidse øre. Støjniveauet i Danmark er “eksploderet” og er hvert år skyld i hundredvis af dødsfald, vurderer myndighederne selv.

Har der været fjendtlige droner over Danmark? Det spørgsmål så Folketingets medlemmer frem til at få svar på, da droneredegørelsen skulle lande i forsvarsforligskredsens hænder i sidste uge. Men sådan gik det ikke. For samme dag, som der blev udskrevet valg, meddelte Forsvarsministeriet, at redegørelsen var udskudt. Nu viser det sig, at der ikke kommer svar på de helt centrale spørgsmål i droneforløbet på den her side af et folketingsvalg.