Fra Napoleon til Star Wars: Sådan blev værdikampen vores foretrukne fortælling
Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske forfatter Catherine Nichols om et moderne fænomen, nemlig fremkomsten i moderne historier af et skel mellem de gode og de onde drevet af værdier og en vision for, hvordan et samfund bør indrettes. I den forbindelse kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at de, der agiterer for en værdibaseret udenrigspolitik, måske bør huske på, at et ofte overset fortilfælde i europæisk historie på sådan en politik er religionskrigene i det 16. og 17. århundrede, som fik europæere af forskellig tro til at myrde løs på hinanden i deres værdiers navn, men det er selvfølgelig en anden historie. For nogle år siden lagde Catherine Nichols mærke til, at hendes nevø læste en tegneserie baseret på den nordiske mytologi og med guden Thor i en hovedrolle. Hun læste med, og det slog hende, hvor markant forskellen var mellem tegneseriens Thor og så guden fra sagaerne. ”Han spurgte mig, om Thor var god eller ond, og jeg tænkte, det er helt skævt, Thor er jo en gud, og guder kategoriserer man ikke på den måde.” Tegneseriens Thor var en primitiv og forenklet karakter, en forkæmper for det gode mod det onde og med en såkaldt vision for en bedre verden. En figur forsynet med en særlig moralsk kvalitet i modsætning til Thors fjender, der blev fremstillet som umoralske. I den moderne version var Thor en figur, der kæmpede for sine værdier, mens den oprindelige nordiske mytologis Thor ikke følte sig moralsk hævet over sine fjender, og han hverken kæmpede for sine værdier eller havde blikket rettet mod en lysende fremtid, hvor de onde har tabt og de gode vundet, og alt er fryd og gammen. Nichols undrede sig. Hvordan hang det sammen?