Christina Lagoni

Har der været fjendtlige droner over Danmark? Det spørgsmål så Folketingets medlemmer frem til at få svar på, da droneredegørelsen skulle lande i forsvarsforligskredsens hænder i sidste uge. Men sådan gik det ikke. For samme dag, som der blev udskrevet valg, meddelte Forsvarsministeriet, at redegørelsen var udskudt. Nu viser det sig, at der ikke kommer svar på de helt centrale spørgsmål i droneforløbet på den her side af et folketingsvalg.

Der er så tomt, så tomt, nede foran Landstingssalen, hvor det var meningen, at Mike Fonseca i torsdags skulle være blevet annonceret som Nye Borgerliges nye folketingsmedlem på et pressemøde. Sådan gik det som bekendt ikke. Pressemødet blev nemlig aflyst. Ikke på grund af det åbenlyse, nemlig at Christiansborg var sat på den anden ende grundet den kollektive forventning om, at folketingsvalget på det tidspunkt, hvor pressemødet var planlagt til, var i gang med at blive skudt i gang. Men fordi man manglede “afklaring”. Dagen hvor Mike Fonseca næsten vækkede Nye Borgerlige op fra de døde Det hele begyndte onsdag, hvor forskellige medier kunne berette om alle mulige slags ting, der handlede om det ellers så livløse parti Nye Borgerlige. Først kunne TV 2 fortælle, at løsgængeren Jeppe Søe var blevet tilbudt at blive formand for partiet. Det kunne de, fordi nogen forsynede dem med en 23-minutter lang skjult optagelse fra et telefonopkald mellem Jeppe Søe og partiets nuværende formand Susanne Borggaard. Jeppe Søe har fortalt til mediet, at han optog opkaldet, da han ville “sikre” sig selv, “hvis de var ude at sige et eller andet, som jeg måske skulle forsvare mig imod senere. Det var vigtigt for mig, at jeg ikke havde været i den slags forhandlinger. Mit mandat er ikke til salg.” Så langt, så godt. Men senere kunne Jyllands-Posten så afsløre, at Nye Borgerlige var lykkedes med at lokke en anden løsgænger over i partiet, nemlig Mike Fonseca, som de fleste nok kender for at være kærester med et barn og at have afslået Lars Løkkes forsøg på at købe hans mandat. Nye Borgerlige havde en stor interessere i at få et folketingsmedlem med ombord, fordi de derved ville være repræsenterede i Folketinget. Den gængse opfattelse var nemlig på dette tidspunkt, at hvis man var repræsenteret i Folketinget, så var man selvfølgelig også opstillingsberettigede til det kommende folketingsvalg. Derfor var Mike Fonseca rigtigt god for partiet, da de på dette tidspunkt blot havde indsamlet 591 vælgererklæringer, hvilket jo er temmelig langt fra de fornødne 20.190, der skal til. Men Nye Borgerlige havde i deres iver efter at få lov til at stille op forglemt at læse det med småt.

Kontroversielt ATP-datterselskab – der sættes i forbindelse med eksorbitante bonusser – beskyldes af kritikere for at agere konkurrenceforvridende. Samtidig viser et internt notat, at Kammeradvokaten ikke er i stand til at vurdere sagen.

Torsdag udskød forsvarsminister og Venstre-formand Troels Lund Poulsen en længe ventet redegørelse i sagen om de påståede fjendtlige droner, der sværmede over lufthavne og militære anlæg i september sidste år. Redegørelsen vil først blive klar og præsenteret for forsvarsordførerne senere i marts, lød det. Man var desværre ikke nået at blive færdig.  Det var godt nok belejligt for regeringen, men ærgerligt for et frit samfund og en ærlig valghandling. For senere samme dag havde statsminister Mette Frederiksen som bekendt en meddelelse af særlig karakter om, at danskerne skal til valg. Når valget bliver udskrevet, ophører alt det normale, og fordi ministerier under en valgkamp ikke må agere politisk, så betyder det også, at denne redegørelse med altovervejende sandsynlighed bliver udskudt til efter valget.  I den anledning vil jeg også komme med en meddelelse af særlig karakter. Nogle ville måske kalde den af særlig polemisk karakter, men det skal ikke holde mig tilbage: Jeg mener, at drone-sagen har potentiale til at blive en skandale af uoverskuelige dimensioner. Og jeg tror, at når vi om fem-ti år kommer til at kigge tilbage på den, så vil den stå som endnu et skoleeksempel på, hvordan medier, myndigheder og politikere ikke skal agere i pressede situationer. Samtidig vil den illustrere, hvor dybt amatørismen stikker i dele af det danske myndighedsapparat. 

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på, hvordan krigen i Ukraine har drænet russiske ressourcer og muligheden for at varetage Moskvas interesser andre steder i verden. Ifølge Putin-kritiker Dmitrij Nekrasov bør der ikke være anledning til overdreven optimisme i Vesten. Han opfordrer vestlige beslutningstagere og medier til at være opmærksom på de ting, som lykkes for den russiske regering på den økonomiske front. I modsat fald ender vores risikoanalyse som hos den, der køber en lottobillet og regner med at vinde jackpot for at kunne dække alle sine udgifter. 

Det var en begejstret kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV), der i september 2023 kunne fortælle københavnerne, at de får en triennale. Inspireret af den venetianske Biennale skulle Danmark nu have en kunstfestival med internationalt snit, bare hvert tredje år i stedet for hvert andet år som i Venedig. Armbevægelserne var store nok på det tidspunkt, for samtidig var Mia Nyegaard i gang med at undersøge, om man kunne få OL til København. OL-drømmene måtte siden foldes sammen og lægges væk, men drømmen om en triennale blev til virkelighed. Men forløbet møder nu kritik fra en ekspert antikorruption.

Valgkampens andet store interview fandt sted lige før klokken 15 torsdag, da Mette Frederiksen gik på TV 2 og ikke ville svare på, hvorvidt hun går af som formand, skulle det gå så vidt for sig, at Socialdemokratiet ikke genvandt magten som det skete ved de to forrige folketingsvalg. Men hun understregede dog i interviewet, at hun ikke havde mange flere år i dansk politik i sig. Og at hun jo havde været her i mange år. Det var alt sammen i det andet store interview. Det første store interview fandt sted i Børsen, hvor hun over for den evige politiske journalist Kasper Kildegaard udlagde det, hun også præsenterede fra Folketingets talerstol, da hun kort efter middag indtog den: At Socialdemokratiet – blandt andet – går til valg på en formueskat, og at det er denne, der skal finansiere partiets ellers ufinansierede lilleskole-forslag. Intentionen med skatten er at ramme landets rigeste, forklarede hun til Børsen, og Socialdemokratiet foreslår konkret, at man skal betale 0,5 procent i skat af en formue, hvis den er på mere end 25 millioner kroner (per person). Formuen inkluderer alt lige fra penge i banken til friværdi. Mens den artikel gik i trykken, mødte Lars Løkke Rasmussen (M) den valgfeberinficerede presse, der i klumper fulgte hans færd nede i Vandrehallen ude foran Folketingssalen. “Det er på alle måder en dårlig idé, der er båret af misundelse. Man kan tage et kig til Norge og se den heftige udflytning, der har været fra det norske samfund, for eksempel til Schweiz,” sagde han dér og slog ellers et slag for, at valget, set med hans øjne, blev udskrevet på et ærgerligt tidspunkt, da flere aftaler ikke er vedtaget ved lov.

En stor kontorejendom i det østlige Aalborg fik sidste år en ny ejer. Køberen var en stor entreprenør- og ejendomskoncern. Forud for handlen var gået et langvarigt og tæt parløb mellem Aalborg Kommune og entreprenøren om en lejekontrakt. Et parløb, som betød, at entreprenøren uden konkurrence fik mulighed for at foretage en ejendomsinvestering med begrænset risiko. Storentreprenøren har mulighed for at score en stor økonomisk gevinst gennem et videresalg. En juraprofessor undrer sig over kommunens adfærd.

Dødszonen kaldes den. Der er goldt, koldt og bælgragende mørkt. Østersøens bund i 70-80 meters dybde ligner et post-apokalyptisk skrækscenarie. Dernede ligger Nord Stream-gasrørledningerne. Intet maritimt liv, fire grader varmt vand, ingen sigtbarhed, altså et livsfarligt område for de fleste. Men ikke for en veltrænet og veluddannet teknisk dykker med det rette udstyr – som for eksempel Valeria T., en af de hovedmistænkte ukrainere i sabotagen mod Nord Stream.  “Hun er en meget kvalificeret dykker og instruktør. Det var hun i hvert fald engang,” siger ekspert i dybhavsdykning Jesper Kjøller til Frihedsbrevet på en telefon fra Dubai. 

De fleste investorer ville være misundelige. ATP-medarbejdere i datterselskabet ATP Private Equity Partners (ATP PEP) greb muligheden og har nu optjent kæmpebonusser ved at deltage i et lukrativt medinvesteringsprogram. 33 tidligere og nuværende ATP-ansatte i datterselskabet, som er ATP’s interne kapitalfond, er blevet mangemillionærer på programmet.