Christina Lagoni

I årevis har Dansk Journalistforbund haft en hemmelig praksis, der gik ud på at kompensere forbundets medlemmer, når disse havde nedlagt arbejdet i fredstid, som det hedder.  Når medlemmerne havde lavet en overenskomststridig strejke og blev trukket i løn af deres arbejdsgiver, fik de uddelt penge af forbundet alligevel. I årevis foregik det sådan, at tillidsrepræsentanter på de respektive medier uddelte penge i brune kuverter. Senere er man gået over til digitale overførsler. Da vi her på Frihedsbrevet i april 2025 kunne afsløre den lyssky, overenskomststridige praksis, svarede Tine Johansen, daværende forperson i Dansk Journalistforbund, at det var vigtigt at have fortrolighed omkring, hvad forbundet brugte deres penge på i forbindelse med strejker. I marts 2026 indgik Dansk Journalistforbund så et forlig med Danske Medier Arbejdsgiver (DMA) og Dansk Erhverv på tre millioner. En klar indrømmelse af, at praksissen havde foregået, og samtidig en erkendelse af, at man nok var bedst tjent uden en sag i Arbejdsretten.  DJ’s forperson, Allan Boye Thulstrup, sagde undskyld, bekendtgjorde, at det var sket ”nogle gange” og betragtede forliget som et “endeligt forlig”. Men sagen er ikke slut endnu. For selvom forliget med DMA indbefatter en lang række medier og alle de store dagblade, mangler offentligheden stadig at høre fra nogle af de største journalistiske arbejdspladser her til lands, nemlig Danmarks Radio og TV 2.

Brevet var stilet til PET-hovedkvarteret i Søborg.  Modtageren var kildeføreren ‘Søren’. Agenten, som han fem år før havde rekrutteret på et jysk hotel, krævede nu anerkendelse og erstatning fra den hemmelige tjeneste.

Når der en dag er udpeget en ny justitsminister, så kan han eller hun godt forberede sig på et samråd, allerede inden kontoret er blevet indrettet. I sidste uge kunne Frihedsbrevet nemlig fortælle, hvordan politiet deler borgernes følsomme overvågningsmateriale med andre myndigheder uden at stille spørgsmål. Den lemfældige omgang med overvågningsmateriale har også resulteret i, at uskyldige, tilfældige borgeres overvågningsdata er blevet udleveret til Motorstyrelsen i en sag, de absolut intet havde med at gøre.

Den store ejendoms- og byggekoncern TSG Group gik sidste år konkurs og efterlod sig et milliardstort økonomisk hul og en række betændte sager. Frihedsbrevet har tidligere afdækket, hvorledes Jesper Skovsgaard efterfølgende er havnet i konkurskarantæne, og hvordan han inden konkursen slap af med et trecifret milliontab ved at overdrage en række tabsgivende byggeselskaber til sin fætter og efterfølgende en konkursramt fynsk blomsterhandler. Nu kan Frihedsbrevet føje endnu et kapitel til føljetonen om de økonomiske tab, som den nordjyske ejendomsmatador har efterladt i sit kølvand. Et kapitel, som har en succesrig nordjysk iværksætter som ufrivillig hovedperson.

Hun blev udråbt som en lysende stjerne, som danskerne skulle kende, lød det fra Dansk Erhverv. Han havde forladt konsulentkæmpen McKinsey, hvor han havde rådgivet nogle af de tungeste erhvervsledere i hele verden. Sammen var de duoen bag et af Danmarks grønne væksteventyr, der skulle forkorte vejen fra jord til bord.

Der er højt at flyve og dybt at falde for bostedsdronningen Mille Bæk. Som leder af flere bosteder over årene har hun skovlet millioner ind fra landets kommuner, men bag den succesrige fortælling gemmer der sig stribevis af skandaler. Nu kan Frihedsbrevet i afsnit fire af podcasten Velfærdsbanderne føje endnu et uklædeligt kapitel til historien om velfærdsdronningen. Hendes egen bostedsvirksomhed Yoda Care A/S er nemlig gået konkurs, og kuratorens redegørelse i sagen afslører flere opsigtsvækkende detaljer om udenlandske bankkonti, privatforbrug af skattekroner og et bosted, der slet ikke var godkendt.

I dagens Fri Tænkning dvæler jeg ved et amerikansk-russisk topmøde, der fandt sted for snart to årtier siden, da uenigheden mellem Rusland og Vesten på den sikkerhedspolitiske front for alvor begyndte at tage form.  Uoverensstemmelserne er nøjagtig de samme i dag, men dengang foregik det i en anden atmosfære end den, der hersker nu om stunder. Dengang var der selvfølgelig heller ikke krig i Ukraine. Det er i øvrigt tankevækkende, at tre af de fire deltagere på den russiske side af bordet over for USA's præsident George W. Bush og hans hold fortsat tegner Moskvas udenrigspolitik, nemlig udenrigsminister Sergej Lavrov, den nationale sikkerhedsrådgiver Jurij Usjakov, der dengang var Ruslands ambassadør i Washington, og Putin selv.  Mødet fandt sted den 5.-6. april 2008 på den russiske præsidents landsted i Sotji tæt på Sortehavet. Det var sidste gang, Putin og Bush mødtes som præsidenter.  Alverdens medier dækkede topmødet dengang, men først for nylig har omverdenen fået et indblik i, hvad der rent faktisk foregik bag kulisserne. Det skyldes, at det nationale sikkerhedsarkiv i Washington i december sidste år publicerede det amerikanske referat af det nævnte møde og af to andre, og derpå i januar i år offentliggjorde otte andre referater af samtaler mellem Bush og Putin fra perioden fra 2001 til 2003. 

Fuglene synger, og forårssolen står højt over Refshaleøen torsdag formiddag. Det er sådan en dag, hvor de friske er begyndt at overveje årets første dukkert.  Ved kajkanten står en mand fra By & Havn i en neongul refleksvest. Han er i gang med at vaske undersiden af en stor havnepram.  Men i takt med at højtryksspuleren rammer det rødmalede skrog, samler der sig store blodrøde pytter på asfalten. Nede i havnebassinet kan man se farven sprede sig i et bredt bælte hele vejen langs kanten. Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at et drabeligt opgør havde fundet sted under overfladen. Situationen udspiller sig på et foto af et af By & Havns områder på Refshaleøen, taget torsdag i sidste uge.

Sagen om den forhenværende PET-agent ‘T’ tager nu en uventet drejning. De to PET-agenter med dæknavnene ‘Søren’ og 'Martin', der var primære kontakter for ‘T’, er de samme personer, der i en årrække var kildeførere for eks-agenten Morten Storm. 

I løbet af de seneste år er overvågningen af danskerne steget drastisk, og især er politiets brug af automatisk nummerpladegenkendelse gået amok. Siden 2021 er antallet af de stationære overvågningskameraer, der automatisk scanner alle danske bilister, steget med over 300 procent, ligesom politiet er gået fra at måtte lagre data på tilfældige danskere i 24 timer til hele 60 dage. Nu kan Frihedsbrevet så fortælle, at Rigspolitiet deler deres følsomme overvågningsmateriale med andre myndigheder – og i mindst ét tilfælde delte de sågar overvågning af to tilfældige bilister, som absolut intet havde med den pågældende sag at gøre. Frihedsbrevet har fået fat i to ansøgninger, som Motorstyrelsen har sendt til Rigspolitiet. Her anmoder Motorstyrelsen specifikt om Rigspolitiets lagrede ANPG-overvågning i forbindelse med sager, der potentielt kan stille et afgiftskrav. Og politiet sender materialet tilsyneladende uden at stille spørgsmål.