Christina Lagoni

Det var søndag den 11. januar, og politifolk i hobevis var faret til Nyborg. Anledningen var, at Mette Frederiksen klokken 13.00 skulle på scenen i den store sal på Hotel Nyborg Strand, hvor hun skulle deltage i en partilederdebat med de konservatives Mona Juul og de radikales Martin Lidegaard. Da Socialdemokratiet holdt deres årsmøde i Aalborg tilbage i september, var politiet til stede i sådan en grad, at de var til at overse. I Nyborg var der en normering, der mindede om den, man kunne ønske sig i sit barns daginstitution; der var rigtig mange, og der var mange hunde, og der var mange sikkerhedstjek. Invitationen til partilederdebatten var sendt ud af Radikale Venstre, og den bredere kontekst var partiets årlige nytårsstævne, der traditionen tro skulle afsluttes med en partilederdebat. Arrangementet var kommet i bogen, inden nogen kunne have vidst, at det ville være på bagkant af en af de slags uger, hvor jobbet som landets statsminister inkluderer at navigere i det, der kun kan beskrives som en udenrigspolitisk krise.  For de fleste ville det have været en sand rædselsuge: USA’s præsident, Donald Trump, kidnappede Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, og på baggrund af det genopstod snakken om hans ønske om at “tage” Grønland, hvilket han endnu engang gentog, at han ikke kunne afvise ville blive gjort med militær magt.  For Mette Frederiksen virker det til at have været det modsatte. 

Det er få adresser, der er mere eftertragtede end Købmagergade i det indre København. Derfor har det formentlig været en begejstret receptionist hos Kammeradvokaten, der tilbage i april 2024 kunne kalde sig ejer af en lejlighed på netop den adresse. Der var bare et problem. Lejligheden var en del af et konkursbo, og personen, der overrakte nøglerne til lejligheden, var Cathrine Wollenberg Zittan, der var kurator i det selvsamme konkursbo.

Navnet på en kvinde går igen i Frihedsbrevets afdækning af skandaleramte private bosteder. Først dukkede hun op som leder af en bostedskæde, der var ejet af en tidligere ekstremistisk islamist, og hvor flere beboere blev udsat for rå magt og vold. Efterfølgende har hun startet nye virksomheder op, hvor hun har ansat sin mand, der er dømt for at tæve en professionel fodboldspiller i hovedet med en hammer. Efter Frihedsbrevet i knap et år har afdækket velfærdskriminalitet, har regeringen og flere af Folketingets partier præsenteret en plan, der har til hensigt at dæmme op for snyd og svigt på bosteder. Flere ordførere retter dog kritik mod regeringen for at have sovet i timen.

Dette er satire. Og et eksperiment. Det eksperimentelle består i, at alt indholdet er genereret af kunstig intelligens, og er som sådan uberørt af menneskehænder.  Anledningen bag Projekt X er selvfølgelig Projekt Y, det AI-baserede, borgerlige nyhedsmedie, som en mildt sagt kulørt ejerkreds meldte ud sidste år – med den kontroversielle mediemand Michael Dyrby i spidsen. Fidusen ved Projekt Y er planen om at benytte en særlig AI-teknologi, som medejeren Lars Tvede hævder at være i besiddelse af, til at generere journalistisk indhold. Om dette påfund ender med at blive en dreng eller en pige, må tiden vise, men i mellemtiden er det jo ikke forbudt at lave lidt sjov med Projekt Y. For kan man gøre andet, når man kigger på en ejerkreds, der blandt andre tæller Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen og rigmanden Lars Seier?

Kan man være halvt gravid? Svaret er selvfølgelig nej. Enten er man gravid, eller også er man det ikke. Leon Hadar mener ikke desto mindre, at USA i sin tilgang til Venezuela forsøger sig med en halv graviditet. Forsøger det umulige kort sagt. ”Vi siger, at vi vil styre Venezuela, men vi vil hverken gennemføre et regimeskifte eller besætte landet. I mine ører lyder det som opskriften på en katastrofe i det lange løb.” Hadar tilføjer: ”Har vi tænkt os at lægge pres på regimet og presse dem til forandringer? Det har jeg svært ved at forestille mig vil lykkes på længere sigt. Venezuela er et stort land. Det er næsten dobbelt så stort som Californien med en befolkning på næsten 30 millioner, og det er et komplekst og sammensat samfund med en masse sociale og økonomiske problemer og forskellige magt-grupperinger, og selvom Maduro var upopulær, så har der blandt mange været opbakning til de politiske ideer bag hans regime.”

Washington er klar til at gå uden om København.  Ifølge centrale kilder forbereder Trump-administrationen en direkte politisk offensiv rettet mod Grønlands befolkning – med et konkret tilbud om penge, ressourcer og sikkerhed for at trække øen ud af det danske rigsfællesskab.

Det er nærmest skræddersyet til den kriminelle underverden. Et ældgammelt, underjordisk netværk, hvor penge uden papirspor vandrer fra mellemmand til mellemmand og i sidste ende kan blive vasket hvide. Men det er ikke kun underverdenen, der bruger det såkaldte hawala-netværk, som også er ideelt til terrorfinansiering, omgåelse af sanktioner og som middel til bestikkelse, fordi det ikke efterlader et papirspor. For danske skattekroner øremærket til udviklingsbistand er højst opsigtsvækkende havnet i hawala-netværk i udviklingslande.

Der var panik i hele landet, da droner i september sidste år dukkede op over flere danske lufthavne og militæranlæg. Hybride angreb fra en kapabel aktør demonstrerede massive huller i sikkerhedsinfrastrukturen, lammede flytrafikken og sendte Danmark i kriseberedskab. Men hvordan står det til nu, tre måneder efter at Danmark var i højeste kriseberedskab?

I en halv menneskealder har myndighederne vidst, at der lå tusinde tons af asbestholdigt affald nedgravet i et helt særligt område. Alligevel har den ansvarlige minister påstået det stik modsatte.

I Danmark hersker der en form for Novo Nordisk-syge. En hidtil nærmest ubeskrevet sygdom, som der kun er fundet forekomster af her i landet.  Symptomerne kan være svære at få øje på, men det mest fremtrædende symptom er, at man simpelthen mister sin sunde fornuft og evne til at tænke klart.  Dertil kommer en snert af storhedsvanvid, som patienter med Novo Nordisk-syge deler med direktøren for virksomheden, den er opkaldt efter. Men ulig Mike Doustdar risikerer man dog ikke at omtale sig selv i tredjeperson.