Christina Lagoni

I år ville Václav Havel, den tidligere tjekkiske præsident, skuespilforfatter og medstifter af en af verdens mest kendte systemkritiske bevægelser, Charter 77, være fyldt 90 år. Samtidig markerer verden til december 15-året for hans død og til januar 50-året for etableringen af Charter 77, der klandrede det kommunistiske diktatur for ikke at leve op til de forpligtelser, det selv havde påtaget sig i henhold til landets forfatning og Helsingfors-Slutakten fra 1975, hvor alle underskriver-lande bekendte sig til respekt for menneskerettighederne.  Charter 77 var inspireret af Moskva Helsingfors-gruppen, der var blevet stiftet året før og kom til at spille en afgørende rolle i Jerntæppets sidste år, selvom de fleste aktivister enten havnede i fængsel eller i eksil.  Det har jeg brugt som anledning til at genlæse Havels epokegørende essay 'De magtesløses magt', som den senere præsident skrev i efteråret 1978 på sit landsted i Hrádeček i det østlige Bøhmen. Det var egentlig tænkt som et diskussionsoplæg til en antologi om frihedens væsen med reaktioner fra polske og tjekkoslovakiske systemkritikere, som senere udkom som en antologi i undergrundspressen. Havels essay udkom imidlertid først i 1985 på engelsk sammen med andre essays af skribenter fra det daværende Central- og Østeuropa.  Siden har 'De magtesløses magt' opnået status som et af det 20. århundredes vigtigste politiske essays, og det ses som en model for, hvordan individer og grupper uden formel magt kan yde modstand i et repressivt system.  Nogle iagttagere mener, at Havels essay er mere aktuelt end nogensinde og har meget at sige det moderne menneske i en verden drevet af digital overvågning og kontrol. Ja, nogle er af den opfattelse, at Havels analyse er mere relevant i forhold til vores verden end det regime, han levede under. 

Thomas Stentz var i vildrede.  Efter at have fået en skattesag på halsen, skulle direktøren i byggefirmaet PlusMontage hurtigt finde en advokat. Derfor ringede han til Torben Bagge. Han blev egentlig anbefalet en anden advokat med navnet Torben, men da “Skattesagen Torben Bagge” var det første resultat, der dukkede op efter en søgning på nettet, endte han med at tage kontakt til den kendte skatteadvokat. Men det valg har fået store konsekvenser for direktøren, fortæller han i et interview i Frihedsbrevets podcast ‘Du må hellere ringe til Bagge’. Advokaten havde nemlig en chokerende meddelelse til direktøren. 

En kulørt rigmand har alvorligt rod i regnskaberne. Frihedsbrevet kan nu fortælle om brud på både moms-, bogførings- og ikke mindst skattelovgivning i flere af hans selskaber, og et af selskaberne ejer den strandvejsvilla nord for København, der i hvert fald indtil for nylig har været lejet ud til den amerikanske ambassadør. Det er dog langt fra første gang, at rigmanden har brudt loven i sine mange selskaber, ligesom førnævnte strandvejsvilla tidligere har været centrum i en regulær byggeskandale.

Fra den centralt beliggende byggegrund er der en flot udsigt ud over byen og det omgivende landskab. Den store udsigtsgrund er i dag omdrejningspunktet i en opsigtsvækkende sag om korruption og aftalt spil i millionklassen. Dette er fortællingen om, hvordan et tilsyneladende helt normalt kommunalt grundsalg er endt som en straffesag, hvor to embedsmænd og en entreprenør fra Vendsyssel er på vej på anklagebænken tiltalt for groft bedrageri. Fremstillingen er baseret på straffesagens anklageskrift, som Frihedsbrevet har fået indsigt i, i kombination med andre oplysninger i sagen. Vi skal tilbage til juni 2018.

På overfladen lignede det et selskab med ganske normal erhvervsaktivitet.  Men det viste sig at være et skalkeskjul og del af en større hvidvask-operation, hvor selskaber bag facaden blev anvendt til gennemstrømning af penge med fiktive fakturaer.

Debatten om chatkontrol ramte sit højdepunkt i Danmark under EU-formandskabet, da daværende justitsminister Peter Hummelgaard forsøgte at presse en kontroversiel version igennem, der ville overvåge alle borgernes kommunikation med hinanden. Flere EU-lande sagde fra, og siden er kampen om overvågning af borgeres kommunikation med hinanden sparket ind i forhandlingslokaler i Bruxelles, hvor henholdsvis Ministerrådet og parlamentet er på hver sin side af forhandlingsbordet. Men efter flere forhandlinger og afstemninger i EU har EU-toppen - ledt an af Ministerrådet og parlamentets formand - taget en kontroversiel, bureaukratisk metode i brug for at presse deres ønskede version af chatkontrol igennem.

Kære læser I denne uges Fri Tænkning skriver jeg om en usædvanlig publicistisk begivenhed: Det britiske ugemagasin The Economist brugte i sidste weekend 11.600 ord – svarende til tre-fire hele sider i Weekendavisen – ledsaget af en videopræsentation og en podcast på at introducere den russiske industrimagnat Andrej Melnitjenko og udsigten til politiske forandringer i Rusland. Det har delt vandene og udløst et oprør blandt The Economists kernepublikum. Hvad handler det om, og hvad er fup og fakta i historien om Melnitjenko? God fornøjelse.

Hvad foregår der bag de lukkede mure på Københavns Politigård? En retssag mod en tidligere korruptionsanklaget betjent fra Københavns Politi giver nu et unikt indblik i én helt særlig afdeling. Betjenten var tiltalt for at bryde våbenloven og lov om euforiserende stoffer, men i sagen dukkede en række opsigtsvækkende detaljer op. Frihedsbrevet kan gennem dokumenter i retssagen nu afdække, hvordan arbejdslivet i en af dansk politis mest profilerede enheder - ifølge betjenten - fungerer i praksis.  Hvordan kokain vejes på kontorpladser uden værnemidler med ledelsens godkendelse - ifølge betjenten med den konsekvens, at man bliver påvirket - og hvordan der afviges fra retningslinjer og actioncards fra Rigspolitiet og Christiansborg, fordi sagsbehandlingen er presset. 

Det er ikke hver dag, man oplever at stå som forfatter til en artikel i sin lokale avis – og slet ikke uden man selv har nogen som helst anelse om det. Men det var lige præcis det mærkværdige scenarie, en nordsjællandsk borger var udsat for, da han for godt et år siden pludselig kunne se sig selv stå som ophavsmand til et kritisk debatindlæg i Sjællandske Nyheder, han ifølge ham selv intet havde med at gøre. Indlægget kredsede om den omstridte nordsjællandske festival Musik i Lejet, og netop debatten om denne var på sit højeste, da debatindlægget landede i mediets indbakke sidste år. Siden da har der ikke været nyt i sagen, men nu viser det sig, at Nordsjællands Politi har sigtet tre personer i sagen. Frihedsbrevet er bekendt med navnene på de sigtede, og det er bestemt ikke hvem som helst, som politiet har mistænkt.

På et tidspunkt spørger jeg en rådgiver fra et af de danske kontorer i Europa-Parlamentet ind til blyantspenge; et fast månedligt beløb, som europaparlamentarikerne modtager med henblik på det skal bruges på at holde kontor. I 2026 er beløbet på cirka 37.000 kroner om måneden, og det interessante er, at politikerne og deres kontorer ikke skal vise, hvordan de bruger pengene. Pengene bliver udbetalt af Europa-Parlamentet uden krav om, at der skal indsendes kvitteringer for, hvordan pengene bliver brugt. Jeg har før hørt fra en, der tidligere arbejdede på et af de danske kontorer, at det var rimeligt liberalt, hvad man kunne finde på at bruge dem på: middage, indkøb i Europa-Parlamentets kiosk, flere middage, mange middage. Så jeg spørger den nuværende medarbejder, hvordan det forholder sig med kriterierne for, hvad man må bruge blyantspenge på.  “Jeg kender en, der på et tidspunkt sad med noget, han var i tvivl om, han måtte bruge blyantspenge på,” siger den nuværende medarbejder og fortsætter sin fortælling: “Så han ringede ind til dem, der står for det, og sagde ‘Vi vil gerne bruge pengene på det her, må vi det’? Så sagde personen i den anden ende, ‘Vi har en liste over ting, man ikke må bruge midlerne på, har du tjekket den?’” “Havde han det?” spørger jeg.  “Ja, han fortalte så, at han havde tjekket, og at det ikke stod på listen. Men han var stadig i tvivl. Så sagde de, at de godt kunne undersøge det. Men så skulle de også undersøge det. Og så ville der komme et svar. ‘Vil du gerne have, at vi undersøger det?’ spurgte de ham." ‘Nej, det er okay’, svarede han så.”