Christina Lagoni

Det hele handler om en caribisk paradisø, som sexforbryderen Jeffrey Epstein ville have. Øen Great St. James, der i 1987 kom i hænderne på den 82-årige rigmand Christian Kjær, der i offentligheden er kendt som arving til cementgiganten FlSmidth og som en mand med tætte forbindelser til Kongehuset, hvor han havde titel af kammerherre og var gode venner med prins Henrik. Frihedsbrevet kan efter at have gennemgået en række af de nye dokumenter, der er blevet frigivet om Jeffrey Epstein, fortælle historien om, hvor langt Epstein var villig til at gå for at få øen.

Der er blæst til krig på Borgen mod kriminelle, der malker kommunekassen med anbragte børn og voksne som værktøj. Regeringen har nu sammen med et bredt flertal i Folketinget lavet en aftale “om styrket indsats mod snyd og svigt”. Men aftalen efterlader flere gabende huller i lovgivningen, så kyniske kriminelle kan fortsætte deres svindel i fremtiden, lyder kritikken fra en ekspert.

Den tidligere spionchef Lars Findsen har i Østre Landsret forklaret, at han brugte journalisten Simon Andersen “operativt” i flere sammenhænge, blandt andet til at stoppe en bogudgivelse og til at “lægge en dæmper på sig selv og holde igen med artikler”. Simon Andersen og hans arbejdsgiver, Berlingske, har efterfølgende sagt, at der ikke var noget at komme efter. Det var muligvis Findsens oplevelse, men ikke virkeligheden, for der var ikke en finger at sætte på journalistikken, og Simon Andersen har ikke lagt en dæmper på sig selv, har forklaringen lydt. Men nu kan Frihedsbrevet bringe helt nye oplysninger, der stiller Simon Andersens og ledelsen på Berlingskes forklaring i et noget andet lys. 

Vigtige oplysninger om asbestforurening blev ikke lagt frem for Folketinget, da et nyt motorvejsprojekt til knap ni milliarder kroner blev stemt igennem i foråret 2024. Siden marts 2023 har Vejdirektoratet ellers været i besiddelse af breve, der i detaljer beskriver, hvordan lastbiler igennem flere år ugentligt dumpede tonsvis af asbestaffald. Adressen er central. For da et bredt flertal i Folketinget vedtog en ny anlægslov for motorvejen, skulle vejen føres direkte hen over adressen, hvor de mange tons asbest lå nedgravet. Men hverken i forslaget til anlægslov eller i miljøkonsekvensvurderingen, der har til formål at kortlægge den nye motorvejs påvirkning af mennesker og natur, nævnes indholdet af brevene.

Med Donald Trumps retur til Det Hvide Hus genopstod også ønsket om, at USA skulle erhverve Grønland. Men denne gang blev truslen mod Rigsfællesskabet væsentligt mere alvorlig.  Trump 2.0 ville nemlig ikke afvise, at han kunne finde på at bruge militær magt for at få fingrene i 98 procent af kongerigets territorium.  Midt i al den ballade forhandlede en dansk rådgivningsgigant i det skjulte med netop det amerikanske militær.  Her underskrev virksomheden en kontrakt på knap seks millioner danske kroner om et projekt på Pituffik-basen, den tidligere Thulebase, i Grønland. 

Den tidligere spionchef Lars Findsen afgav i februar 2022 en forklaring i Østre Landsret bag dobbelt lukkede døre, som offentligheden nu har fået indblik i, hvor særligt Findsens relation til journalisten Simon Andersen har spillet en rolle. Findsen har nemlig forklaret, at han har brugt Simon Andersen “operativt” i flere sammenhænge. Nu kan Frihedsbrevet bringe en ny passage fra retsbogen, som føjer til mystikken om den tætte relation mellem de to.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske graverjournalist Jefferson Morley om det seneste års udvikling omkring opklaringen af det 20. århundredes mest opsigtsvækkende mord, nemlig drabet på præsident John F. Kennedy i Dallas den 22. november 1963.  Det skyldes, at præsident Donald Trump for et år siden gav ordre til at frigive alle resterende dokumenter – omkring 80.000 sider.  Den 67-årige Morley er nok den journalist, der ved mest om sagen og i de forløbne tre årtier har dækket den tættest. Han er chefredaktør for JFK Facts, et digitalt medie, der løbende bringer nyt og graver videre i arkiverne. Morley er desuden forfatter til tre biografier om nogle af mordgådens centrale figurer:  James Angleton, chef for CIA’s kontraspionage i perioden 1954-1975; Richard Helms, operativ chef for CIA 1962-1965 og efterretningstjenestens direktør 1966-1973 og Winston Scott, CIA-chef i London og Vesteuropa i årene efter Anden Verdenskrig og derpå i perioden fra 1956 til 1969 stationschef i Mexico, som den påståede gerningsmand Lee Harvey Oswald besøgte, kort før Kennedy blev skudt. Morley arbejder i øjeblikket på en ny bog, som, hvis alt går vel, udkommer senere i år. Her zoomer han ind på Kennedy-mordet med CIA-operationer som sin kameralinse. Fokus vil være på de CIA-topfolk, vi taler om i denne uges Fri Tænkning, som Morley har lært nyt om i det forgangne år, hvilket har bestyrket hans opfattelse af, at nøglen til mordgåden skal findes i CIA.

Et lille år efter DR afpublicerede den skandaleramte kryolitdokumentar Grønlands hvide guld, var der debat med dokumentarens hovedperson.  Frihedsbrevet var med til arrangementet, hvor det stod klart, at der findes en anden udlægning end den, man finder blandt de fleste økonomer og politikere.  For mens kritikerne mener, at dokumentaren var misvisende og skadelig, mener dokumentarens hovedperson i dag, at reaktionerne kun har bekræftet hende i, at dokumentarens budskab ikke er noget, magthaverne kan lide.

Mens den tidligere spionchef Lars Findsen sad varetægtsfængslet, tog han skrappe metoder i brug. Nye dokumenter viser nemlig, at Findsen forsøgte at få en række velkendte, fremtrædende skikkelser til at lægge pres på statsministeren for at få dæmpet gemytterne. Det viser referaterne fra Findsens forklaring, der ellers blev givet bag dobbeltlukkede døre i Østre Landsret. 

Tirsdag blev et forbud mod den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir endnu engang diskuteret i Folketingssalen, da Danmarksdemokraternes forslag om opløsning skulle behandles. Peter Skaarup (DD) har forsøgt sig med lignende forslag før i regi af Dansk Folkeparti, ligesom flere partier har haft det samme ønske gennem årene. Dog har anklagemyndigheden ikke på noget tidspunkt fundet, at der har været et stærkt nok grundlag til at rejse en sag. Men da regeringen siden har lykkes med at opløse gadebanden LTF ved lov, mente Skaarup, at der nu var en ny farbar vej for en sag mod Hizb ut-Tahrir.