Christina Lagoni

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den tidligere amerikanske topdiplomat Jim Collins om, hvad der efter afslutningen på Den Kolde Krig gik galt i forholdet mellem USA og Rusland. Jim Collins (født 1939) var USA's ambassadør i Rusland i perioden fra 1997 til 2001, altså i slutningen af Boris Jeltsins periode som præsident og i de første år af Vladimir Putins regeringstid. Han var næstkommanderende på den amerikanske ambassade i Moskva fra 1990 til 1993, da Sovjetunionen gik i opløsning, Den Kolde Krig sluttede, og hvor først Mikhail Gorbatjov og dernæst Jeltsin sad i Kreml, og hvor Rusland indledte overgangen til markedsøkonomi og forsøgte at opbygge demokratiske institutioner.  Under præsident Reagan tjente han i det nationale sikkerhedsråd med ansvar for efterretningspolitik, og han har gennem en lang diplomatisk karriere beskæftiget sig med det meste af verden fra Latinamerika til Asien, Mellemøsten og Europa, men hans særlige ekspertise er det tidligere Sovjetunionen.  Selvom det tog mange år efter afslutningen på Den Kolde Krig, før forholdet mellem USA og Rusland kørte helt af sporet, så mener Jim Collins, at fundamentet for den konflikt mellem Washington og Moskva, vi har været vidne til i snart 20 år, blev lagt fra begyndelsen af, og det skyldes ifølge Collins to forskellige opfattelser af, hvordan Den Kolde Krig endte. Han siger:   ”Den Kolde Krig var ikke en krig i den forstand, vi normalt forestiller os en krig, for eksempel Anden Verdenskrig, hvor soldater kæmper på slagmarken, og det ender med vindere og tabere. Sådan var Den Kolde Krig ikke. Det var en konkurrence mellem to politiske og økonomiske systemer. Der var voldelige episoder, og der blev udkæmpet proxykrige andre steder på kloden, men det var aldrig en krig i klassisk forstand.” Collins tilføjer: ”Jeg siger det, fordi jeg mener, at mange af de problemer, der er opstået siden 1990’erne, hidrører fra en grundlæggende forståelse af, hvad der skete i den periode, hvor det i virkeligheden forholdt sig ganske anderledes.” 

I weekenden befandt jeg mig på et uhelligt tidspunkt på en københavnsk beværtning, da Søren Pind gjorde sin entré. Der gik ikke længe, før Four Jacks-sangen “Mandalay” gjorde sig til kende over højtalerne, hvorpå Søren Pind  ene mand rejste sig op og, ikke bare sang for, men dominerede rummet med sin røst. Der var ikke tale om en mishandling af sangen, men snarere en lettere forbløffende cementering af, at Søren Pind, der nu har været ude af dansk politik i otte år, ikke har tænkt sig at gå i glemmebogen.  “I den sjip-sjap-våde havn! I den sjip-sjap-våde havn!” skrålede han, mens han dirigerede det spontane publikum med sine hænder.  Denne optræden fik mig til at tænke på noget, jeg i vinter læste i Søs Marie Serups bog om Venstres storhed og fald, Vind eller forsvind.  Søs Marie Serup, der er tidligere pressechef i Venstre samt tidligere særlig rådgiver, beskriver en situation, der hændte, kort inden Anders Fogh Rasmussen stoppede som formand for partiet. Snakken om, at Anders Fogh skulle være på vej videre, gik ivrigt, og en dag kom Søren Pind forbi Serups kontor, væltede ind ad døren, slog ud med armene og sagde:  “Lige om lidt kommer Løkke-toget rullende ind på perronen – og jeg skal med.” Det er mange år siden, de ord faldt. Siden da har Løkke-toget kørt til højre og venstre i fuld fart og mødt nogle bump på vejen; adskillige så store, at de næsten afsporede det, men alligevel er det altid lykkedes toget at nå frem til en eller anden form for perron.  I denne uge har Troels Lund Poulsen imidlertid gjort et flot forsøg på at køre det hele af skinnerne. 

Den 3. oktober 2025 offentliggjorde Forsvarets Efterretningstjeneste en ikke-klassificeret vurdering af den hybride trussel mod Danmark, og med den fulgte et pressemøde med FE-chef Thomas Ahrenkiel og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). “Det er vores vurdering, at Rusland for øjeblikket fører en hybridkrig mod Danmark og Vesten,” lød det fra FE-chefen, der fortsatte: “Det betyder, at Rusland bruger militære midler til blandt andet at lægge pres på os.” Udmeldingen fra Thomas Ahrenkiel kom midt i det dronekaos, Danmark befandt sig i på det tidspunkt – men retorikken fra regeringen og efterretningstjenesterne var på daværende tidspunkt ikke ny. Det begyndte nemlig allerede at tage fart i efteråret 2022, da de to gasrørledninger i Østersøen blev sprængt i luften, nemlig Nord Stream-sabotagen. Statsminister Mette Frederiksen (S) tog på en lyntur til Bruxelles for at diskutere sabotagen, og selvom hun ikke direkte pegede på Rusland som bagmand, var præsident Vladimir Putin alligevel hovedperson. ”Vi skal have fantasi til at forestille os, at der kan ske ting, som vi ikke har haft fantasi til at forestille os. For eksempel et angreb på en gasledning lige uden for dansk territorium og dermed også risiko for hybride angreb eller cyberangreb og andet inden for sikkerhedspolitikken i en bred definition. Det er alvorlige tider for Europa,” sagde hun som reaktion på en tale, Putin holdt få dage inden hendes smuttur til Bruxelles.

En aftale mellem to socialdemokrater uden papirspor, offentlig afstemning eller tilgængelige referater betyder nu, at politikerne kan udøve citat-censur på de forskere, der arbejder på Afghanistan-udredningen. Aftalen, der blev indgået mellem Folketinget og Udenrigsministeriet i 2020, er figenbladet for, at politikerne giver sig selv lov til at fjerne egne citater og navne fra den uvildige udredning. Men det var ikke meningen, siger daværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at ordningen skulle bruges til at “begrænse legitim forskning og offentlig debat”.

Et dansk universitet deltager nu også aktivt i mørklægningen af den efterhånden ekstremt betændte dronesag, der nu kredser om spørgsmålet: Var der rent faktisk fjendtlige droner over Københavns Lufthavn i september sidste år? Og hvad med de efterfølgende hændelser i resten af landet? DTU har efter flere ugers tovtrækkeri med Frihedsbrevet valgt at hemmeligholde alle dokumenter samt korrespondancer, som universitetet har haft med Københavns Lufthavn, efter at den påståede dronesværm lukkede luftrummet over Kastrup.

Et brev til Styrelsen for Patientsikkerhed rejser et uhyggeligt spørgsmål i sagen om et privat firmas behandling af en 43-årig kvinde med sygdommen ALS. I brevet rejser lægen bekymring for, om kvinden, der har været i respirator siden 2008, holdes kunstigt i live af økonomiske årsager.  ALS-sygdommen er nemlig så fremskreden, at hverken de pårørende, kommunen eller kvindens læge tydeligt kan aflæse livstegn i kvindens øjne. Virksomheden har forklaret, at de kan kommunikere med kvinden, og at kvinden ønsker at leve.

En aften i 2018 – nærmere bestemt fredag den 23. november – fandt et afgørende møde sted på daværende finansminister Kristian Jensens (V) kontor. Anledningen var, at Jakob Ellemann-Jensen (V) i en meningsmåling fra Megafon var blevet udpeget som danskernes favorit til at være Venstres næste formand.  På dette tidspunkt var Kristian Jensen selv næstformand i Venstre, og han ville derfor høre med Jakob Ellemann-Jensen, om han nu havde fået “griller i hovedet” af meningsmålingen – altså om Ellemann-Jensen var en trussel i kampen om, hvem der skulle afløse Lars Løkke Rasmussen som Venstres høvding.  Det skriver Venstres tidligere formand Jakob Ellemann-Jensen i sin nye erindringsbog Udvalgte kolbøtter, der netop er udkommet fra forlaget 28B.  Ifølge Politikens gennemgang af bogen var det et møde, som fik stor betydning for partiet Venstre og for dansk politik.

Den 28. september var drone-panikken på sit højeste i Danmark, og det hele kulminerede, da soldater fra Forsvaret skød op i luften fra Borris Skydeterræn lidt udenfor Tarm. Deres skyderier var rettet mod en “mulig drone”, men der er endnu ikke blevet præsenteret beviser for, at der var tale om en drone. Til gengæld fløj et norsk passagerfly over lejren på samme tidspunkt, har Radio4 og DR tidligere beskrevet. Faktisk har man ikke fremvist ét eneste bevis for, at der var droner i hele perioden, og nu viser nye dokumenter, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, og som DR også har beskrevet, at Forsvaret ændrede praksis dagen efter skyderiet ved Borris Skydeterræn. Frihedsbrevet har fået indsigt i små bidder af et udkast til den kommende droneredegørelse fra Forsvarsministeriet, som beskriver, hvordan meldingerne af luftobservationer i perioden var af “varierende kvalitet”, og at Forsvaret ikke have etableret “et stringent system til at validere kvalitet i meldingerne”. Det fremgår også, at Forsvaret ikke kunne vurdere “sandsynlighed af, hvorvidt der reelt var tale om droneobservationer”. Dagen efter Forsvaret skød op i luften udenfor Tarm, altså den 29. september, iværksatte man i Forsvaret en proces.

En skandaløs anbringelsessag af et barn har tændt ild under socialudvalget i Københavns Kommune.  Barnet, som Frihedsbrevet kalder Magnus, blev gennem et forløb på 17 måneder anbragt på tre forskellige bosteder, hvis ejere enten er blevet politianmeldt eller spiller en rolle i en aktiv politiefterforskning.  Persongalleriet i sagen omfatter blandt andet et bandemedlem, en narkokriminel, en politianmeldt bostedsboss med en rockerforbindelse og en forhenværende ejer af en sportscafé i Taastrup – den historie kan du læse her. Mens Magnus blev svigtet, betalte Københavns Kommune 4,4 millioner kroner til bostedsejerne for forløbet, der skulle hjælpe barnet ud af kriminalitet – en opgave, de ikke formåede. I dag sidder Magnus i fængsel. Frihedsbrevet ville meget gerne tale med Enhedslistens socialborgmester Karina Vestergård Madsen om sagen – og om det store spor af lignende skandalesager, som hendes forvaltning trækker efter sig. 

En fredag aften i april modtog medlemmerne af organisationen Dansk Hestevæddeløb en mail. De blev bedt om at gøre sig klar. “DR lancerer i den kommende tid en programserie á fire episoder om galopsporten. Serien sætter fokus på en række temaer – herunder hestevelfærd, antidoping og håndtering af sager i sporten,” lød det i mailen fra organisationen, der er ejet af Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund. Mailen blev sendt fredag den 24. april 2026, og dokumentarserien var lige på trapperne. “Første episode kan ses på DRTV fra søndag den 26. april kl. 06.00 og senere på DR1 mandag den 27. april kl. 20.00.” Men det skulle vise sig at være unødvendigt at udsende mailen.