Christina Lagoni

Hvis du aldrig nogensinde har set en kvadratmeter-hykler før, så kig godt på billedet af Enhedslistens overborgmesterkandidat Line Barfod. Når denne kvadratmeter-hykler skal overbevise vælgerne i København om, at de skal sætte kryds ved hende, så lyder det nogenlunde sådan her:  Der skal være plads til alle i København. Folk skal bo på mindre plads, gerne i bofællesskaber. Enlige og ældre kan sagtens leve på 40 kvadratmeter, så børnefamilierne kan få mere plads. Lejlighederne skal være billigere. Der skal være huslejeloft. Den solidariske tanke om andelsboligerne er for længst ved at gå tabt, og almindelige lønmodtagere kan ikke komme ind i foreningerne.  Når det så bliver virkelighed igen, og det bliver det jo også nogle gange selv for Line Barfod, så kunne en beskrivelse af hendes egen boligsituation lyde nogenlunde sådan her: Line Barfod og hendes mand ejer en andelsbolig på 214 kvadratmeter i et af Københavns mest attraktive kvarterer. Her kan ægteparret brede sig i de store stuer, men det er slet ikke nok kvadratmeter til dem. Line Barfods mand, Klaus Hansen, arbejder som direktør i FilmFyn, og ægterparret råder derfor også over en lejlighed i et charmerende byhus i Svendborg. Og parret er faktisk også medejere af et andet hus i området. I lejligheden i Svendborg er der bopælspligt, hvilket betyder, at manden skal opholde sig mindst 180 dage om året på Fyn. I praksis er han der i hverdagene, men kommer hjem til kvadratmeter-hykleren på Nørrebro i weekenden. Her bor Line Barfod så det meste af året helt alene på en masse dejlig plads. I en dejlig andelslejlighed, som hun kan sælge med en stor millionfortjenste.

Ligesom tankeeksperimentet om Schrödingers kat, der på samme tid er død og i live, befinder Movia sig holdningsmæssigt i det, man i fysikkens verden kalder en superposition. Trafikselskabet står nemlig med lidt af et forklaringsproblem, lyder den krasse kritik fra eksperter, som Frihedsbrevet har talt med. Anledningen er, at det offentligt ejede trafikselskab har købt stort ind af kinesiske elbusser, der skal fragte danskere rundt i hovedstadsområdet. De seneste uger har netop den slags busser været under skarp kritik, efter det er kommet frem, at de kan fjernstyres fra Kina. Det har medført, at man har trukket i nødbremsen i Sverige, der helt er stoppet med at bruge dem, og i Norge har man valgt at fjerne simkort fra busserne. Movia har stadig flere hundrede kinesiske elbusser. Af dem er 262 fra producenten Yutong, som i en svensk NGO’s undersøgelse sættes i forbindelse med høj risiko for tvangsarbejde blandt Kinas muslimske mindretal, uighurerne.  Men et notat, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, afslører, at Movia stiller som krav, at underleverandører skal leve op til fri fagforeningsdannelse.

Da Donald Trump i 2016 til manges chok og forundring vandt præsidentvalget i USA, indledte det vestlige establishment en febrilsk jagt på en ny leder af Den Frie Verden. Først overdrog man nøglerne til Den Frie Verden til Tysklands daværende kansler Angela Merkel – det var Hillary Clintons forslag, da hun tabte valget til Trump – men da hendes stjerne begyndte at falme, flyttede man opmærksomheden til en yngre og ambitiøs fransk præsident ved navn Emmanuel Macron. Det gik som bekendt heller ikke så godt, så da Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj i februar i år konfronterede Trump på et herostratisk berømt møde i Det Hvide Hus og for rullende kameraer fremstillede krigen i Ukraine som lysets kamp mod mørket, det gode mod det onde og som demokratiets eksistentielle kamp mod diktaturet, var ikke et øje tørt hos opinionsdannere i den vestlige verden: Zelenskyj kunne nu krones som den ubestridelige leder af Den Frie Verden, en titel, han havde gjort krav på fra krigens start med et dommedags-lignende verdensbillede, der vandt genklang hos eliter på begge sider af Atlanten, hvor man så sig selv som værende involveret i en kamp på liv og død.  Det gjaldt Den Frie Verdens overlevelse. Hverken mere eller mindre. Det virkede så indlysende, naturligt og rigtigt. Knapt så klart var det, at denne episode indskrev sig i en historie med flere end 250 år på bagen. En historie, der ifølge Peter Slezkine begyndte med de første nybyggere, der flygtede til Amerika fra Europas tyranni, fra religiøs forfølgelse, fattigdom og hungersnød for at søge lykken i den nye verden på den anden side af Atlanterhavet og lægge den gamle verden bag sig. Det er her fortællingen om Den Frie Verden og dens fjender begynder; en fortælling der har præget Amerikas selvforståelse og udenrigspolitik, og efter Anden Verdenskrig banede vej for etableringen af et amerikansk imperium, der set med Slezkines øjne har været én stor fejltagelse.

Det ligger S-borgmesteren Mikael Smed meget på sinde. Samfundets udsatte borgere skal behandles ordentligt. Men i dag kan Frihedsbrevet afdække, at sårbare borgere på borgmesterens vagt er blevet snydt af kommunen ved at bo i kommunens ældre- og plejeboliger. Der er eksempelvis tale om personer med autisme, stofmisbrugere og sårbare, ældre borgere. Det viser sig nemlig, at kommunen på systematisk vis har overfaktureret de udsatte borgere for en lang række ydelser såsom rengøring, ejendomsservice og vedligehold, som kommunens embedsværk selv vurderer det i interne dokumenter. Igen og igen har kommunens embedsværk på indre linjer drøftet den potentielle møgsag, viser dokumenter fra Vordingborg Kommune, der er skjult for offentligheden, men som Frihedsbrevet er i besiddelse af.

Ting, Mette Frederiksen har lavet den 12. november i stedet for at være til COP30 i Brasilien: Ladet sig interviewe til en Alt for damerne-podcast, der handler om, hvilke gode råd man ville give til en yngre udgave af sig selv. Besøgt en folkeskole i den socialdemokratiske by Egedal, hvor Venstre spås en chance for at kunne tage borgmesterposten. På folkeskolen snakkede hun med en 9. klasse om det gode fællesskab, ro og fraværet af skærme. Flankeret af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye lagde hun dernæst vejen forbi den tekniske skole i det socialdemokratiske Hillerød, hvor de blå også spås en chance for at kunne snuppe borgmesterposten. Besøget bød på en snak om, hvordan man kan gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse. Dernæst gik turen til Julemærkehjemmet Kildemose, der ligger i den socialdemokratiske kommune Halsnæs. Kommunen er så overbevisende socialdemokratisk, at det kunne virke en anelse overflødigt, da Mette Frederiksen i en Instagram-story nævnte, at man skulle huske at stemme på borgmesteren Steffen Jensen. Så tog hun til Fredensborg, hvor hun skulle brevstemme i selskab med kommunens socialdemokratiske borgmester, Thomas Lykke Pedersen. Alt det ved jeg, fordi jeg er i besiddelse af en telefon, der har adgang til Instagram.

Mandag morgen udførte det ukrainske anti-korruptionsbureau en række ransagninger i hovedstaden Kyiv, blandt andet af en lejlighed i et luksuriøst lejlighedskompleks, der tilhører forretningsmanden Timur Mindich. Timur Mindich er nemlig hovedmistænkt i en omfattende korruptionssag i energisektoren i Ukraine, som de ukrainske anti-korruptionsmyndigheder kalder “Operation Midas”.  Sagen er interessant, fordi Timur Mindich angiveligt skulle være en del af den ukrainske forsvarsvirksomhed Fire Point, der lige nu også er under efterforskning for korruption. Fire Point har som den første ukrainske forsvarsvirksomhed fået tilladelse til at etablere sig i Danmark som en del af en stor forsvarsaftale mellem Danmark og Ukraine, som regeringen har afsat 500 millioner til.

Line Barfod mener, at flere mennesker skal bo i bofællesskaber i hovedstaden, så der bliver plads til flere børnefamilier. Men som Ekstra Bladet i januar kunne fortælle, har overborgmesterkandidat Line Barfod en andelslejlighed på 214 kvadratmeter på Nørrebro, og for nylig kom det frem i samme avis, at hun stadig bor der. Hun ejer lejligheden sammen med sin mand, og de deler altså på papiret den beskedne plads på Nørrebrogade. Frihedsbrevet kan dog nu fortælle, at den røde politiker har den enorme hybel helt for sig selv i mindst halvdelen af året.

Den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa, som fik frataget sin doktorgrad og autorisation, er igen kommet i myndighedernes søgelys. Det afslører fire bekymringsskrivelser, der strækker sig helt tilbage fra 2021 og er afsendt fra forskellige fagpersoner. Anklagerne er bredspektrede. De strækker sig over en problematisk vejledning af en psykiatripatient til tvivlsom kræftrådgivning og rådgivning om brug af cannabis-tandpasta og dråber. Sidstnævnte førte ifølge en læge til, at en patient fik selvmordstanker og paranoia, fremgår det af et brev til Styrelsen for Patientsikkerhed fra juni i år. Brevet er sendt af en praktiserende læge fra Nyborg Lægehus. Ifølge lægen havde en patient modtaget en såkaldt "cancerpakke" fra Milena Penkowa. Pakken indeholdt et produkt, der havde så høje koncentrationer af D-vitamin, at patienten næsten “fik målt forgiftningsniveau i en blodprøve for D-vitamin,” skriver lægen. Men det var faktisk slet ikke det værste, skriver lægen i sit brev: “Endvidere har hun (Penkowa, red.) solgt cannabis-dråber og tandpasta, som samlet gav meget høje doser, så min patient blev paranoid og fik så voldsomme selvmordstanker, så (navn anonymiseret, red.) måtte indlægges på psykiatrisk afdeling.”

Beklager mit forsinkede udkomme, men jeg har været på en rejse til Washington D.C., USAs hovedstad, for ved selvsyn at opleve, hvad der sker i et samfund, hvor staten er blevet lukket ned. Den korte version af den oplevelse er, at livet i vid udstrækning går videre. Den lidt længere version er, at Washington er blevet til et sted, hvor det altid er søndag, og det eneste, der stikker ud i landskabet, er grupperne af nationalgardister, som på præsident Donald Trumps ordre vandrer hvileløst rundt i gadebilledet. Som sådan gestalter de udmærket tendensen med en tiltagende sammenblanding af militær og politi, som man ser overalt i den vestlige verden.  Nu hvor jeg er tilbage, vil jeg skynde mig at rette op på efterslæbet, selvom det meste af det, som beskrives nedenfor, efterhånden er en rum tid siden.  Derfor vil jeg starte med det nyeste nye, som er dugfriske informationer, der tilgik mig i fredags:   I Borgens gange har jeg nemlig hørt, at medlemmerne af forsvarsforligskredsen i stigende grad undrer sig over, hvad der foregår med den principielle beslutning om, at Søværnets nye fregatter så vidt muligt skal bygges i Danmark. For efter en langvarig øvelse som mundede ud i, at Frederikshavn blev kåret som byen, hvor de nye fregatter skal samles – i øvrigt til stor ærgrelse for formanden for Esbjerg Havn – er det som om, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på det seneste har trukket i en helt anden retning.  For pludselig er det kommet på banen, at den næste generation fregatter måske i stedet for skal bygges og samles i udlandet. Ikke noget der siges højt, men som mærkes på de indre linjer. Ifølge en kilde hænger dette uventede vejrskifte sammen med ekspertudvalget, der rådgiver Troels Lund Poulsen, og det hænger i særdeleshed – siger rygtet – sammen med udvalgets formand, som er A.P. Møller Mærsks tidligere administrerende direktør Søren Skou. Hvilket giver udmærket mening, for går man tilbage i tidslinjen, kan man nemlig se, at Mærsk og Søren Skou tilbage i april måned af deres hjertes godhed tilbød Danmark at få bygget vores nye krigsskibe på rederiets værft ude i Sydkorea, hvilket Troels Lund Poulsen dengang kvitterede for med at sige, at tilbuddet gjorde ham “meget glad”. Siden fulgte så principbeslutningen om, at de danske krigsskibe i stedet skal bygges og samles i Danmark, men her på det seneste har forligskredsen oplevet at blive belært om problemerne med en dansk model af en hidkaldt ekspert fra Mærsk, og der tales også om studieture til udlandet. Spørgsmålet er så, om Søren Skou og Troels Lund Poulsen varetager Danmarks interesser, eller om de snarere varetager A.P. Møller Mærsks interesser?

Den 14. november sidste år var børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et åbent samråd på Christiansborg. Sagens omdrejningspunkt var et omdiskuteret notat fra Randers Kommune. Eftersom den østjyske kommune skulle spare 18 millioner kroner på specialundervisningsområdet, havde byrådet i august sidste år besluttet, at elever, der skulle starte i skole, “som udgangspunkt” ikke måtte begynde i specialundervisningstilbud. Derfor havde Charlotte Broman Mølbæk fra SF kaldt Mattias Tesfaye i samråd. Hun ville have svar på, hvad ministerens holdning var til aftaler, der prioriterede økonomi over barnet. Et springende punkt i samrådet var, om notatet ville resultere i lovbrud. Det er nemlig ulovligt at nægte børn adgang til bestemte specialundervisningstilbud. Den virkning var Charlotte Broman Mølbæk bekymret for, at notatet ville have. Mattias Tesfaye havde dog tillid til Randers Kommune, hvor partifællen Torben Hansen (S) er borgmester. “Hvis vi bliver gjort opmærksom på, at man kører over for rødt, så er vi selvfølgelig forpligtet til at handle på det,” sagde Mattias Tesfaye. Nu viser en skjult optagelse og 16 sager om psykisk sårbare børns skolestart, at Randers Kommune har kørt over for rødt utallige gange efter samrådet. Kommunen har brudt loven i forbindelse med, at den skulle finde en egnet skole, der kunne rumme de små børns mistrivsel og sårbarhed.