Christina Lagoni

Den kendte højrefløjsdebattør og omdiskuterede advokat Rasmus Munch Søndergaard er havnet i store problemer.  Advokaternes interne vagthund – Advokatnævnet – har nemlig vurderet, at debattøren, der har fået øgenavnet mælkemanden, "groft" har tilsidesat god advokatskik. Sanktionen bliver begrundet med, at advokaten gik over stregen i en helt bestemt Facebook-video fra januar i år.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med en person, der var direkte involveret i de forhandlinger, der i 1989 førte til afslutningen på Den Kolde Krig. Navnet er Jack Matlock, USA's sidste ambassadør i Sovjetunionen. Dem er der ikke mange tilbage af, så jeg er glad for, at det lykkedes at få den snart 97-årige Matlock i tale. Som chef for Sovjetunionen og Europa i det nationale sikkerhedsråd under præsident Ronald Reagan skrev Matlock udkastet til en række historiske taler, som Reagan holdt i 1984. De markerede indledningen på en amerikansk forhandlingsoffensiv, der små seks år senere kulminerede med afslutningen på Den Kolde Krig. Matlock var USA's ambassadør i Moskva fra 1987 til 1991. Han sad med ved bordet, da præsident Bush og partichef Gorbatjov mødtes på Malta i december 1989 kort efter Berlinmurens fald, hvor stridsøksen mellem de lande blev definitivt begravet, og han deltog i forhandlingerne mellem Moskva og Washington om præmisserne for Tysklands genforening, hvor hans daværende chef, udenrigsminister James Baker, udstedte et løfte til Gorbatjov: Hvis Sovjetunionen accepterede et genforenet Tyskland i NATO, så ville alliancen ikke ekspandere videre mod øst. Matlock hørte det fra hestens egen mund. Matlock var udstationeret i Moskva i fire omgange. Første gang i begyndelsen af 1960’erne, derpå som næstkommanderende på den amerikanske ambassade fra 1974 til 1978 og et enkelt år i 1981 og endelig som ambassadør fra 1987 til Sovjetunionens opløsning i 1991. Han har også været ambassadør i Tjekkoslovakiet og gjort tjeneste i en række lande i Afrika. Hjemme i Washington var han direktør for sovjetafdelingen i det amerikanske udenrigsministerium fra 1971 til 1974 og præsident Reagans toprådgiver i det nationale sikkerhedsråd for Europa og Sovjetunionen fra 1983 til 1986. Matlock er forfatter til to banebrydende bøger om afslutningen på Den Kolde Krig og Sovjetunionens opløsning: Autopsy of an Empire: The American Ambassador’s Account of the Collapse of the Soviet Union (1995), en mursten på 838 sider, der læses som en thriller, og Reagan og Gorbatjov – afslutningen på Den Kolde Krig, der udkom på dansk i 2007.

Især én ting sprang i øjnene, da Forsvarskommandoen endelig kom med sin droneevaluering, som blev præsenteret af forsvarsminister Jeppe Bruus (S) og forsvarschef Michael Hyldgaard den 19. juni. I medierne havde der længe været historier om, at de i virkeligheden havde skudt efter et norsk passagerfly, som de troede var en drone. Men det afviste Michael Hyldgaard og Jeppe Bruus, der trak en kanin op ad hatten på pressemødet. Ifølge dem havde Forsvaret nemlig skudt langt senere end først antaget, og det kunne derfor ikke være det norske passagerfly. Kort tid efter kunne TV 2 afsløre, at Forsvarets tidslinje ikke stemte overens med hverken politiets log eller civile vidner, der i stedet pegede på, at Forsvaret rent faktisk affyrede skud på det tidspunkt, hvor det norske passagerfly befandt sig over lejren.

Det er ikke hver dag, at en advokat bliver mistænkt af politiet. Men det er tilfældet for en ellers succesfuld advokat, der er blevet sigtet af den Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet for at have brudt besøgs- og brevkontrollen i en sag, der vedrører en prominent skikkelse i den kriminelle underverden. Eller sagt på en anden måde:  Politiet mistænker ham for at have videregivet oplysninger, han ikke måtte give videre.

Velkommen til den første udgave af Skovbys Notesblok, hvor jeg, journalist Mia Skovby, ugentligt vil gøre jer klogere på det danske, politiske landskab gennem portrætter, interviews, reportager og alt andet godt fra havet. Den første udgave følger herunder, og der er tale om en reportage fra Klimafolkemødet i Middelfart, som jeg tog del i torsdag. Igennem min efterhånden relativt lange karriere som stamgæst på det egentlige folkemøde, det der foregår i Allinge, har jeg mange gange lagt øre til, at folk mente, at Folkemødet er blevet for elitært. Dette især fordi det ligger så helt enormt afsides, et sted hvor der både er mangel på overnatning, og hvor det er svært at komme til og fra. Men der er de seneste år opstået flere forskellige folkemøder, hvoraf flere er placeret steder, det er rimeligt nemt at komme væk fra. Det gør sig for eksempel gældende for stationsbyen Middelfart. Derfor tog jeg hen til Klimafolkemødet for at se, hvordan et folkemøde i midten af Danmark udspiller sig. Arrangementet fortsætter desuden til og med lørdag, så det er bare med at skynde sig afsted, skulle noget af det beskrevne virke fristende. Mads Langer kommer og spiller fredag aften. God læsning.

Ovre på den anden side af Østersøen ligger et hus, der skal foregive at være et helt almindeligt dansk hus i Hvidovre. Huset ligger i Litauen og skal forestille det, som den danske storsvindler Britta Nielsen boede i, mens hun som sagsbehandler stjal langt over 100 millioner kroner fra statskassen. Den vilde historie om Britta Nielsen er omdrejningspunkt for en stort anlagt tv-serie under navnet Britta, som lige nu er i gang med at blive optaget. Planen er, at serien skal vises på TV 2 i 2028. Manuskriptet er skrevet af Adam Price, og serien produceres af SAM Productions, et selskab ejet af Adam Price og producenten Meta Foldager.  Dele af Britta-serien bliver lavet i Litauen. Men hvorfor egentlig flyve helt til Litauen og arbejde med et litauisk filmhold, når man bare kunne køre til Hvidovre?

De foldede hænder, læsebrillen på skrivebordet og de bekymrede øjne, der er rettet stift ind i kameralinsen i Statsministeriet efterlod ikke nogen tvivl. Det var alvorligt, meget alvorligt, da statsminister Mette Frederiksen (S) gik til tasterne 27. september 2022 og skrev et længere opslag på Facebook, hvor hun udlagde teksten for de bekymrede danskere: “Der er i dag konstateret to store lækager på gasledningen Nord Stream 1 og én på gasledningen Nord Stream 2. (...) Myndighederne har arbejdet intensivt på at afdække situationen. Og det er nu deres klare vurdering, at der er tale om bevidste handlinger. Og ikke om uheld,” skrev statsministeren i opslaget, der var akkompagneret med førnævnte gravalvorlige portrætfoto. Opslaget slutter med et løfte til danskerne, der med rette var bekymrede. “Vi følger situationen meget tæt. Regeringen og myndighederne vil sørge for at holde jer opdateret, når vi kan sige mere,” lovede Mette Frederiksen.

En noget mystisk retssag udspillede sig, da nazisten Armand Langermann fra Randers i retten måtte forsvare, at han meldte sig frivilligt til tysk tjeneste, truede en ung mand med koncentrationslejr og begik vold mod en mand, der nægtede at hilse med strakt arm. Langermann selv mente, at det var Vorherre og “Den Hellige Madonna”, der havde sendt ham til blandt andet Auschwitz – som ellers i øvrigt øjensynligt ikke blev nævnt med et ord i retssagen. Langermann fik en meget mild dom i det danske retsvæsen – men samtidig var der fra udlandet stor interesse i at få fingrene i den nazistiske dyrlæge.

Et internt brev fra de ansatte til den øverste ledelse kaster lys over nye problemer i den historisk skandaleramte Region Midtjylland. I brevet skriver de ansatte, at arbejdsmiljøet er så dårligt i afdelingen for Digitalisering og IT, at det “kan få betydelige organisatoriske konsekvenser”, der i sidste ende kan risikere at gå ud over patientsikkerheden.

Han er tidligere medlem af Folketinget valgt for Det Konservative Folkeparti og var frem til 2010 Danmarks sundhedsminister. Senere fik han en stor karriere inden for det private erhvervsliv med tunge direktørposter, som blandt andet har talt et privathospital, en sædbank og et meget stort ejendomsselskab. CV’et tæller også talrige bestyrelsesposter inden for både den private og den offentlige sektor suppleret med foreninger og organisationer samt et job som seniorrådgiver i pr-virksomheden Influenter.