Christina Lagoni

“Alle medier burde fremlægge bijobberi.”  Sådan sagde den daværende direktør for DR’s distrikter – og nu direktør for Fregatten Jylland – Anne Marie Dohm, kort efter at DR havde indført deres bijobsliste i 2014. Men nu vil Danmarks Radio ikke længere offentliggøre deres medarbejderes mange dobbeltroller. Den seneste version af bijoblisten er fra 2023, og DR fortæller nu til Frihedsbrevet, at de har skrottet listen på baggrund af en ny såkaldt ansættelsesbevislov.  Den bestemmer, at man ikke længere må forbyde sine medarbejdere at bijobbe, medmindre det eksempelvis kan skabe interessekonflikter.  Men ifølge Bjørn Holtze, som er studielektor ved juridisk institut på Aalborg Universitet og ekspert i ansættelsesret, er der ikke noget i loven, som forbyder at udgive en liste over medarbejdernes bijob. “Som jeg ser det, er der ikke noget, som forbyder registrering og offentliggørelse af bibeskæftigelser. Man kunne tværtimod argumentere for, at den netop skal være med til at sikre indsigt i journalisters eventuelle interesser,” siger han til Frihedsbrevet.

Valgstederne i New York lukker, og en halv time senere eksploderer byens ældste øl-gårdhave, Bohemian Hall & Beer Garden, i ekstase. Den lokale helts navn blinker på storskærmen: Zohran Mamdani wins race for mayor.  Der lyder et brøl fra de mere end 1500 fremmødte, der står samlet under glødende lyskæder og efterårsblade i Astoria, Queens, hvor Mamdani bor med sin kone i en toværelseslejlighed. De ræverøde newyorkere springer op, omfavner hinanden, hæver deres telefoner og skilte med teksten “En by, vi har råd til” mod nattehimlen – som for at indfange det øjeblik, hvor politik bliver til eufori, og det utænkelige bliver virkeligt. “Nu er det her,” siger en grædende kvinde ved navn M.J. Geier. “Det har været meget svært i meget lang tid”. “Det er virkelig spændende,” tilføjer hun, inden hun tørrer øjnene og forsvinder bag folkemængden med sin vennegruppe. Spændende bliver det. For New Yorks nyvalgte borgmester – Zohran Mamdani, den 34-årige socialist, som repræsenterer Astoria i delstatens folkeforsamling – får svært ved at levere på sine ekstremt populære løfter. Det erkender flere af hans glædesfyldte tilhængere også i interviews med Frihedsbrevet på valgnatten.

“How did you go bankrupt?” “Two ways. Gradually, then suddenly.” Citatet stammer fra karakteren Mike i Ernest Hemingways Og solen går sin gang og kan overføres til at handle om mange ting i tilværelsen, herunder hvordan parkering pludselig blev et af de, hvis ikke dét, allerstørste temaer i den københavnske valgkamp. Først gradvist.  Og så pludselig var det dét, man snakkede om. Det definerende. Mens folketingsvalg kan vindes på udlændingepolitik, kan dette københavnske kommunalvalg muligvis vindes på parkering. Det var det, der for alvor gjorde en bevidst om, at det var mf’eren Alexander Ryle, man fra Liberal Alliances side havde valgt som spidskandidat i København, da han i et interview med Altinget pludselig foreslog, at man stik imod alle forståelser af partiet skulle bureaukratisere parkeringsreglerne yderligere og gøre de københavnske pladser dyrere. Konkret foreslog han, at en parkeringslicens skulle koste op mod 12.000 kroner årligt mod de 6.000, den koster i dag. "Vi vil gerne skabe et økonomisk incitament for, at flere københavnere overvejer, om de rent faktisk har brug for en bil, eller om de kan få dækket deres behov med en cykel eller offentlig transport," begrundede han forslaget med tilbage i august.

Han opdagede allerede, at den var helt gal under sit introduktionsforløb. Derfor blev frustrationen heller ikke mindre, da hans arbejdsgiver i hans øjne sad på hænderne i miseren, der i sidste uge så dagens lys. Her kunne Frihedsbrevet afsløre, at Vordingborg Kommune har tørret en kæmpe regning af på 20 personer med handicap fra samme botilbud, der har betalt 789.115 kroner i ejendomsskat mellem 2020-2024. Det har Niels Michelsen – én tidligere centralt placeret medarbejder i sagen – vidst, siden han sidste sommer blev ansat som ejendomsadministrator i Vordingborg Kommune. “Jeg gik kommunens budgetter og regnskaber igennem. Jeg studsede over, at ejendomsskatterne var ekstremt høje i en bestemt afdeling,” siger Niels Michelsen, som forinden havde arbejdet 12 år i den almene boligsektor. Han henviser til botilbuddet Bo&Naboskab, som sagen handler om. Her bor 20 personer med funktionsnedsættelse. Niels Michelsen kunne gennem regnskaberne for 2022 og 2023 se, at borgerne – som en del af deres husleje – havde betalt 240.596 kroner i ejendomsskat. Langt mere end tilsvarende afdelinger.

Tidligere nyhedsdirektør i Danmarks Radio, Sandy French, blev i oktober fyret, blandt andet fordi hun havde kørt i taxa i strid med DR's retningslinjer.  En del af Sandy Frenchs forklaring var, at hun i en periode havde et særligt højt taxaforbrug, fordi hun havde benet i gips. Nye taxabilag viser dog, at Sandy French også var glad for at køre i taxa på DR’s regning i flere år før hendes skade. Faktisk var hendes taxaforbrug højere før skaden.

Det vakte stor opsigt i sidste uge, da Donald Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon i et interview med The Economist sagde, at “Trump bliver præsident i ‘28, og det må folk bare vænne sig til”. “Der er en plan,” konstaterede Bannon, selv om USA’s 22. forfatningstillæg klart forhindrer, at en person kan vælges til præsidentembedet mere end to gange – selv med en pause mellem perioderne. Tillægget blev ratificeret af to-tredjedele af USA’s delstater i 1951 efter Franklin D. Roosevelts fire perioder.  Teoretisk set kunne forfatningen ændres for at ophæve det 22. tillæg og tillade en tredje periode. Men at ændre forfatningen i dette tilfælde – med det nødvendige to-tredjedels flertal i begge Kongressens kamre og et flertal af stemmerne i 38 stater – er praktisk talt umuligt. Trump har siden sin valgsejr flirtet med idéen om en tredje periode som præsident. Han sælger kasketter med teksten “Trump 2028” til 50 dollar og har ved flere lejligheder ladet antyde, at en tredje periode kunne være mulig, og at han ville “elske” det.

Foruden de tre realistiske overborgmesterkandidater, gemmer kandidatlisten til valget om Københavns Borgerrepræsentation på en slags journalistisk guldgrube. Jeg vil over de næste uger følge det københavnske valg tæt og inkludere Frihedsbrevets læsere i processen gennem denne serie, der har fået navnet ‘Noter fra en en valgkamp’. Der er tale om mine noter fra den københavnske valgkamp.  Det hele er dog en anelse hæmmet fra start grundet det faktum, at jeg i denne artikels ånd gik hen og brækkede min hånd. Men mere om det senere i artiklen. Pernille Rosenkrantz-Theil, der er overborgmesterkandidat for Socialdemokratiet, har reelt ført valgkamp siden ministerrokaden i august 2024, hvor man rykkede Sophie Hæstorp Andersen fra overborgmesterkontoret til Social- og Boligministeriet, som Rosenkrantz-Theil ellers besad.  På Facebook skrev sidstnævnte på den baggrund: “Det bliver et kæmpe ja! Jeg vil uendeligt gerne være overborgmesterkandidat i København. Og nu er jeg blevet opfordret til at tage springet. Så – JA TAK” Den tid, der er gået fra den melding til nu, har hun ikke spildt, men i stedet brugt på at foreslå det ene rimeligt vilde forslag efter det andet; alt lige fra gratis daginstitutioner i København til at den offentlige transport til Københavns Lufthavn skal gøres markant dyrere.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med en af de mest indflydelsesrige stemmer i det, som i USA har fået betegnelsen “Det Nye Højre”. Navnet er Oren Cass, 42 år, økonom og tæt på USA's nuværende vicepræsident J.D. Vance.  Vi talte om, hvad der har været galt med den liberale verdensorden, hvad for en verdensorden, Oren Cass i stedet forestiller sig, og hvem han ser som kandidater til en ny amerikansk ledet blok, og hvilke krav USA bør stille til sine allierede.  Cass giver også sit bud på, hvorfor EU kan få det svært i sådan en ny orden. Endelig forklarer Cass, hvad han ser som problemet med frihandel, hvorfor han går ind for importafgifter, og hvordan han gør regnebrættet op efter et halvt år med præsident Trumps afgifter. Hvilke politiske mål skal det konservative USA forfølge, når Donald Trump forlader scenen?  Eller sagt på en anden måde:  Hvad kommer efter Trump, og hvem og hvad kommer på længere sigt til at tegne Det Republikanske Parti? Det var med ambitionen om at besvare det spørgsmål og øve indflydelse på det konservative Amerikas langsigtede retning, at Oren Cass for fem år siden stiftede tænketanken American Compass.  Før da havde han arbejdet for den konservative tænketank Manhattan Institute i New York, hvor han skrev bogen The Once and Future Worker: A Vision for the Renewal of Work in America, som USA's nuværende vicepræsident J.D. Vance har kaldt ”en blændende bog” og blandt de vigtigste, han nogensinde har læst. J.D. Vance er blandt favoritterne til at vinde nomineringen som Republikanernes kandidat ved det næste præsidentvalg om tre år.  Bogen fik også rosende ord med på vejen af nuværende udenrigsminister Marco Rubio, en potentiel konkurrent til Vance som det Republikanske Partis bud på en præsidentkandidat i 2028. Det er sandsynligt, at Oren Cass og hans revision af forståelsen af, hvad det vil sige at være konservativ i USA, og hvilken rolle USA skal påtage sig i verden, vil få en endnu mere central rolle i Det Republikanske Parti, når Trump er væk. Længere tilbage i sin karriere, nærmere bestemt i 2012, havde Oren Cass en strategisk post i kampagnestaben hos Mitt Romney, da denne sikrede sig nomineringen som Republikanernes præsidentkandidat og senere tabte valget til præsident Obama. I en alder af blot 29 år havde Cass som jurastuderende ansvaret for Romneys indenrigspolitiske forslag, og han fik i den forbindelse til opgave at se på USA's handelspolitik med særligt blik på Kina, fordi Romney var skeptisk over for den daværende kurs. Cass siger: ”Romney mente ikke, at vores samhandel med Kina fungerede, mens konsensus blandt stort set alle økonomer lød, at frihandel med Kina var en vidunderlig ting, så jeg fik til opgave at studere det og finde folk med forskellige holdninger.”

Det er ikke til at overse. Bygningen er praktisk talt plastret til med Slagelse-borgmesteren Knud Vincents og hans partifæller fra Venstre. Det er synet, der møder de cirka 35.000 indbyggere i Slagelse by, hvis de spadserer ned ad gågaden forbi en af de mest prominente adresser i byen. Lige der, på Schweizerpladsen, holder Venstre til i ugerne op til kommunalvalget. De har fået et midlertidigt hovedkvarter i første parket til de mange forbipasserende borgere i Slagelse Kommune. Men partiet nægter at afsløre, hvem den generøse giver er. “Det er en donation. Jeg kan ikke fortælle dig, hvem det er. Det er under beløbsgrænsen for, hvad der skal offentliggøres,” siger formanden for Venstre i Slagelse, Morten Danielsson. Lokalerne, som Venstre har fået stillet til rådighed, er ikke ligefrem billige. Frihedsbrevets research viser, at værdien af lejemålet vil overstige beløbsgrænsen for anonym partistøtte. Det koster nemlig lidt over en kvart million om året at kalde sig indehaver af det centralt beliggende lejemål, afslører en tidligere annonce.

I slutningen af august kunne mediet The Kyiv Independent fortælle, at den ukrainske virksomhed Fire Point er ved at blive undersøgt af landets nationale bureau for anti-korruption, NABU.  Ifølge mediet var Fire Point under mistanke for ulovligt at have oppustet priserne på droner solgt til det ukrainske forsvar.  NABU afviste offentligt i et opslag på Facebook at have rejst en sag imod Fire Point, mens Fire Point bekræftede over for The Kyiv Independent, at der fandtes en undersøgelse, men hævdede, at den var startet på baggrund af rygter.  Få dage efter meddelte den danske regering, at Danmark havde lavet en aftale med netop Fire Point om at etablere et produktionsanlæg nær flyvestation Skrydstrup, der efter planen skal begynde at producere raketbrændstof til det ukrainske forsvar i løbet af december i år.  Etableringen af Fire Points faciliteter kommer som en del af den forsvarsaftale, Danmark underskrev med Ukraine i juni i år. Som et led i aftalen har Danmark sat 500 millioner kroner af til at “sætte fart” på etableringen.