Christina Lagoni

En sen eftermiddag i februar gik en 20-årig mand i psykotisk tilstand ind i Kvickly i Taastrup og købte en kniv. Få minutter senere forlod en 40-årig kvinde butikken med sine varer i hånden. Udenfor butikken henvendte den unge mand sig til hende. Hun stoppede op, fordi hun troede, den unge mand ville spørge om vej, men i stedet greb han fat i hende. “Han stak hende i halsen én gang,” står der i den unge mands dom fra Retten i Glostrup. 

Sandheden om dronerne over Danmark lader vente på sig.  Kun en lille gruppe mennesker ved, hvad der virkelig skete, da myndighederne fortalte, at der fløj droner over lufthavne og militære anlæg for nu seks måneder siden. I slutningen af februar stod danskerne til endelig at få svar på i hvert fald Forsvarets version af hændelserne med den længe ventede droneredegørelse. Den blev dog udskudt af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), et par timer inden folketingsvalget blev udskrevet.  Men nu er der nyt fra tre forskellige politikredse, som har taget del i den højprofilerede efterforskning af droner rundt i Danmark.

Det bliver varmt i sådan en sauna. Op mod 100 grader, angiveligt. Det er varmest i højderne. Deroppe, hvor Michael Vindfeldt sidder. Han sidder rigtigt højt oppe. Michael Vindfeldt har taget en skammel, som han har placeret ovenpå den øverste bænk og så placeret sig selv ovenpå. Han har sågar armene oppe i vejret. Måske er Michael Vindfeldt den af os alle, der befinder sig allerhøjest oppe.  Det tror jeg faktisk, han er.   Han er en saunakyndig mand, siger David Owe. Det er derfor, han er her i dag. Fordi han ofte går i saunagus her på en tagterasse i Vanløse. Dagens to andre særlige gæster er socialdemokrater og stiller op til Folketinget i Københavns Storkreds. Michael Vindfeldt er bare borgmester. På Frederiksberg endda. David Owe er her, fordi han er gusmester. Det er hans gus, Michael Vindfeldt ynder at gå til. Før i tiden var David Owe skuespiller, kendt fra film som Tempelriddernes Skat III (den, der foregår på Malta) og serier som Ørnen, 2900 Happiness og Vild med dans.  David Owe optræder ikke så meget på ens skærm længere. I år har han lagt stemme til en karakter i børneserien Lotte & Totte. Men ellers bliver det ikke til det store. Nu ejer han Inncercise, hvor vi er i dag. I anledningen af valgkampen har de iværksat en række initiativer, valgkampens frivillige kan for eksempel komme til gratis åndedrætssessioner.  Og så udbyder de et helt nyt koncept; noget, de kalder kandidatgus.  Det er også gratis.  Til gengæld for at det er gratis, bliver saunagussessionerne delvist styret af politikere. Med delvist skal det forstås, at det ikke er alle folkevalgte politikere, der er lige så saunaguskyndige som Michael Vindfeldt.  Det er justitsminister Peter Hummelgaard for eksempel ikke. Han sidder på den nederste bænk i saunaen. Det er der, man sidder, hvis man er nybegynder. Hvis man endnu ikke har lært at stoppe med at bekymre sig og elske varmen.  Ida Auken ligner en, der har prøvet det før. Hun har en filthat med. Det har man typisk, hvis man har prøvet den slags før.  Jeg har ikke en filthat med.  Cedertræ Der vil være tre sessioner i saunaen i dag.  Den første session står Ida Auken for. Konceptet saunagus er, at man går ind i en sauna med en masse andre mennesker, og så lukker man døren, semipermanent, og holder den lukket i 15-20 minutters tid. Undervejs vil der være nogle såkaldte æteriske olier, der bliver lagt ovenpå stenene. Disse ligner klumper is. Jeg skal ikke kunne udelukke, at de er klumper is. Når de lægges ovenpå stenene, bliver de slået til plukfisk. Og så hældes der vand på stenene og sådan. Altsammen for at det både skal blive varmere og lugte af noget specielt.  Ida Auken har valgt cedertræ som sin klump. Hun slår den i stykker ovenpå stenene, og så bevæger hun sig rundt i saunaen med en vifte, der gør, at den allerede varme sauna bliver endnu varmere. 

Socialdemokratiets forslag om formueskat er blevet genstand for et voldsomt postyr i valgkampen. Flere fremtrædende velhavere har tordnet imod forslaget, og erhvervsprofiler som Robert Mærsk Uggla og Henrik Andersen fra Vestas har sågar truet med at forlade landet, hvis forslaget bliver til virkelighed. Men i den modsatte grøft bliver forslaget hilst velkommen af en dansk-iransk rigmand, som nu har stemplet ind i debatten. Rigmanden kalder kritikerne “grådige” og tager gerne selv imod et ekstra skattetryk, hvilket har givet anledning til hæder fra profiler som Pelle Dragsted og Mogens Lykketoft.

En stor dansk mæglerkæde afviser at have rådgivet Aalborg Kommune på en måde, så en storentreprenør uden konkurrence fik mulighed for at foretage en ejendomsinvestering med en lille risiko og en stor gevinstmulighed. Det afvises også blankt, at den mægler, der rådgav Aalborg Kommune, skulle have erklæret sig inhabil på grund af personlige relationer til storentreprenøren. Kommunen var bekendt med mæglerens forbindelser, men fandt dem ikke problematiske.  

I foråret 2027 kan Danmark sende 300 udvisningsdømte kriminelle til afsoning i det lejede Gjilan-fængsel i Kosovo.  Aftalen har fra begyndelsen affødt kritik for at være den “dyreste symbolpolitik”, og flere menneskerettighedsorganisationer har udtrykt bekymring for, om retssikkerheden og menneskerettighederne vil blive overholdt.  Kritikken har dog ikke fået justitsminister Peter Hummelgaard (S) til at vakle, og gang på gang har han forsikret om, at de indsatte skal afsone under forhold, der “grundlæggende svarer til forholdene i fængsler i Danmark”. I et interview med lederen af Kosovos kriminalforsorg kom det så for nylig frem, at Gjilan-fængslets nye lokale direktør er en mand, der øjensynlig er garant for alt det, den danske regering ellers lovede, at man ville undgå: Nepotisme, magtmisbrug og bånd til kriminelle miljøer.  Det får nu Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet til at kritisere planerne i skarpe vendinger.

Jeg har ladet mig fortælle, at det er en fornærmelse, når en journalist beskyldes for mikrofonholderi. Altså den disciplin, hvor man uimodsagt lader en kilde sige, hvad de vil. Men jeg er heldigvis ikke journalist. Jeg er økonom, og jeg ved, at man nogle gange skal lade data tale for sig selv. Derfor skal du nu til at læse intet mindre end varedeklareret mikrofonholderi. Hvad jeg selv ville kalde rå politisk dataindsamling. I denne artikel møder du nemlig en ægte, brændende og oprindelig Trump-støtte. Ikke en ansat i Det Hvide Hus, ikke en tilfældig på gaden, men en fra Mar-a-Lagos inderkreds, som har været med fra starten og ikke har mistet troen. Langt fra. Klokken er 11.30 i Boca Raton. En palmebeplantet by mellem Miami og West Palm Beach, hvor havskildpadder og millionlystbåde deles om kystlinjen. Jeg er inviteret til det ugentlige ELLE-event. Og nej, det er ikke modebladet, selv om der også her er en ganske klar æstetik på spil. Det står derimod for Esther’s Luncheon for Ladies of Excellence (and Men too).  Det ser ud, som du tror. Det ligner lidt kvindeudgaven af den legendariske Simpsons-satire over møder i den lokale republikanske partiforening. Som enhver anden subkultur har også denne sine universelle markører: højt hår, spadseredragter og blomsterprint, plus sine lokale specialiteter, her i form af latino-republikanere med intense, sorte øjne.  På sin vis minder det om danske forsamlinger af politisk aktive. Indforståede jokes, som kun er sjove, hvis du er enig. Samtaler, hvor enkelte ord rummer så meget fælles mening, at det ikke er nødvendigt at sige mere. Samtaler, der skal bekræfte, at de andre er dumme, hvis ikke direkte onde, at vi har det hårdt her i gruppen, men at vi er de gode, og at vi nok skal klare mosten. 

Vladimir Putin vil snart have det som Palle alene i verden.  Sådan forlød det umiddelbart efter starten på USA's og Israels angreb på Iran og likvideringen af landets religiøse og militære ledelse som følge af en imponerende magtdemonstration, der decimerede Irans militære kapacitet. Vi ignorerer for tankeeksperimentets skyld, at verden ikke længere er delt op i distinkte blokke og alliancer; at det kan skifte fra situation til situation, som vi selv har måttet sande i forhold til USA, og at Rusland, uanset hvad der sker i Iran, sidder med ved bordet i nogle af de seneste årtiers vigtigste internationale nyskabelser, nemlig BRIKS+ og Shanghai Cooperation Organization (SCO).   Den ene såkaldt nære allierede efter den anden faldt, hed det. Først Assad-regimet i Syrien i 2024, dernæst Maduro i Venezuela i januar, dog uden et regimeskifte, og nu Irans ayatollah Ali Khamenei, hvor mange for et par uger siden forestillede sig, at præstestyret ville kollapse, mens flere inklusive præsident Trump selv forudså, at Cuba ville blive den næste i rækken.  Samtidig er Ruslands indflydelse i sit nære udland, ikke mindst i Centralasien og det sydlige Kaukasus, blevet svækket som følge af krigen i Ukraine. Både fordi Ukraine er Kremls udenrigs- og sikkerhedspolitiske prioritet nummer ét, og hovedparten af landets ressourcer kanaliseres den vej, og fordi flere af republikkerne i det tidligere Sovjetunionen har udnyttet situationen til at kigge i andre retninger, uden at Moskva kan gøre så meget. Set fra Moskva vil udfaldet af krigen i Ukraine bestemme landets position i verden i mange år fremover. Hvis man taber krigen, vil det blive mere end almindeligt svært at opretholde forestillingen om Rusland som stormagt.

Torsdag måtte René Redzepi træde tilbage fra sit livsværk.  Danmarks mest indflydelsesrige kok har den seneste uge befundet sig i sit livs shitstorm, efter at 35 tidligere Noma-ansatte har fortalt til The New York Times, at mesterkokken har tyranniseret dem og været voldelig fra 2009-2017. Men Redzepi kommer ikke til at gå sulten i seng.  På ryggen af anklager om brutalt arbejdsmiljø og kummerlige arbejdsforhold har den dekorerede kok nemlig skabt en stor millionformue på Noma og restaurantens brand, som får en professor i virksomhedsetik til at lange hårdt ud efter ham.

Ude foran biografen Imperial på Vesterbro i København strækker køen sig 50 meter, hvilket efterhånden er en lille kø for Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh.   Den andenforreste i køen, en dreng i begyndelsen af 20’erne, fortæller mig, at han har stået der i 45 minutters tid, og at han er kommet hele vejen fra Faxe for at opleve dette i dag: Alex Vanopslaghs show, "Alex med & uden filter", hvor han foran en udsolgt sal vil “fortælle om op- og nedture, bommerter, politiske visioner,” og desuden “svare på jeres spørgsmål – både med og uden filter". Med og uden filter.  Det vender vi tilbage til.  Først skal vi lige skrue tiden tilbage til lørdag den 6. marts, hvor Alex Vanopslagh var i centrum på Kongens Nytorv. Et par dage i forvejen havde han annonceret, at han ville dele plakater, dåseøl og chips ud fra det inderste af Indre By.  Dagen forinden havde jeg mødt Liberal Alliances omrejsende kampagnehold i Aarhus, hvor Alex Vanopslagh er opstillet, og hvor han havde inviteret til fredagsbar på en natklub nede ved åen.  Der stod han både bag baren og delte gratis Ceres-øl ud, men også oppe på scenen, hvor han fortalte røverhistorier og vittigheder som en anden standup-komiker.