Christina Lagoni

Radikale Venstre vil kæmpe for et “europæisk opgør med vold mod kvinder” og et forældet kvindesyn.  Men under valgkampen har en af deres kandidater holdt vælgermøde sammen med det pakistanske parti PTI, hvor kvinder ikke var velkomne.  Lederen af partiet har blandt andet udtalt, at den stigende voldtægtsrate i Pakistan skyldtes kvinders påklædning.

Lars Boje Mathiesen har gjort det til det helt store slagnummer for Borgernes Parti. Paroler som mindre islam og frivillig hjemsendelse af muslimer har positioneret Lars Boje Mathiesen som en af de mest toneangivende politikere på udlændingeområdet, der er en af de største slagmarker i dansk politik. I november kom Borgernes Parti med et opsigtsvækkende forslag om at lave en regulær afgift øremærket til muslimer, så de hver måned skulle betale til statskassen for at opholde sig i Danmark. Statsborgere fra Mellemøsten og Nordafrika – hvor hovedparten er muslimer – skulle hver måned aflevere 4.000-5.000 kroner per voksen og 2.000 kroner per barn for at befinde sig på dansk jord. Det ville for første gang i danmarkhistorien vende regnestykket om, proklamerede Lars Boje Mathiesen. Udlændinge ville selv betale deres ophold i Danmark, ligesom en del af pengene fra opholdsafgiften skulle finansiere en hjemrejsefond, der kunne dække udgifterne til hjemsendelse. Men selve ideen om at opkræve muslimer penge hver måned var ikke groet i baghaven hos hverken Lars Boje Mathiesen eller den officielle kreds omkring Borgernes Parti.

Hvis du ikke ved, hvad du skal tage dig til i dag, så har jeg en anbefaling:  Kl. 14 kan man i Malmø i biografen Spegeln se den ukrainske instruktør Sergej Loznitsas nye film De to anklagere, der foregår i Stalins Sovjetunionen i 1937, det år, der mere end noget andet er forbundet med Den Store Terror, en bølge af udrensninger overalt i det sovjetiske samfund, hvor man så folkefjender, sabotører og fremmede agenter overalt, og hvor tusindvis af mennesker med stor entusiasme stak kolleger, venner og bekendte.  Det hemmelige politi, NKVD, fandt på frit opfundne anklager, og de fængslede blev tortureret til at tilstå ting, de ikke havde gjort. I nogle af de efterfølgende skueprocesser fortalte de anklagede i detaljer, hvordan de havde planlagt de mest vanvittige og utænkelige forbrydelser såsom at grave underjordiske tunneller ved grænsen, således at fremmede magter kunne invadere Sovjetunionen, eller organiseret underjordiske spionnetværk i ledtog med fremmede tjenester på et tidspunkt, hvor landets grænser var hermetisk lukkede.     Formålet var at konsolidere Stalins magt, og det blev gjort ved at skabe et klima af frygt, total mistænksomhed og konformisme. Hvis man tror, at dette ikke vedrører os, vil jeg opfordre til at lytte til Danmarks Radios P1 Morgen fra slutningen af september sidste år, da vi på basis af rygter og halvkvædede viser i tre timer blev bombarderet med en katastrofe-fortælling om, at Danmark var under droneangreb. Journalister, som er sat i verden for at tænke kritisk, gik totalt i selvsving. De kastede sig over den mindste informationsbid, som om der var et atommissil på vej mod København. Statsminister Mette Frederiksen advarede os om, at dette kun var starten, og at vi i Europa kun har én primær fjende, og det er Rusland. Derfor bør vi være på vagt og gøre præcis, som hun og hendes regering ønsker. De, der ikke makker ret eller ikke accepterer fortællingen, går fjendens ærinde.   Samme teaterforestilling fik vi, da gasrørledningerne i Østersøen i september 2022 blev sprængt i stykker.    Og under pandemien greb statsministeren til en lignende metode. Hun forsøgte at skræmme os alle fra vid og sans, så vi var parate til at acceptere hvad som helst, og det virkede.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, kunne være kommet galt af sted i flere lande, hvis han havde tilbudt politikere penge for at overdrage deres mandat.  Det fremgår af konklusionerne i et hidtil ubeskrevet dokument, som Justisministeriet har udarbejdet.  I september 2025 satte ministeriet sig for at række ud til en række af Danmarks nabolande for at høre deres erfaringer med det noget særegne juridiske område “ydelse af en økonomisk fordel i forbindelse med nedlæggelse af et parlamentsmandat”. 

Er det her ikke bare et forsøg på at købe stemmer? Det spørger jeg Lars Løkke Rasmussen (M) om, da jeg møder ham på en elbilsladestation i et af Køges mange intetsigende områder. “Det er faktisk nærmest det modsatte,” svarer han. Vi befinder os på en Norlys-ladestation. Den er nabo til en Tesla-ladestation, og få skridt fra begge ligger en Clever-ladestation. Da jeg ankom lidt før klokken 16, var Clever-stationen den første, jeg fik øje på. ‘Norrlys, Servicevej 2’, havde jeg noteret mig, men kom alligevel i tvivl ved synet af Clevers. Der holdt biler ved samtlige af de mange ladere, ligesom der holdt adskillige biler i kø bagved. Jeg tjekkede eventet igen. Nej, den var god nok, det var ikke her, hvor bilerne holdt i kø. Det var ved Norlys-stationen på Servicevej 2, at Moderaterne onsdag eftermiddag mellem klokken 16 og 17.30 ville byde på gratis bilopladninger. Foruden eventet i Køge ville der holdes tilsvarende arrangementer i Odense og i Ikast i samme tidsrum. Men der holdt altså adskillige biler i kø på Clever-stationen, og jeg undrede mig over, hvorvidt de kunne have taget fejl af ladestationerne. Ikke mindst fordi der ikke var meget ved Norlys-stationen, der tydede på, at der om ganske få minutter ville blive delt strøm ud.

De første droneobservationer over Københavns Lufthavn var ifølge politiet ikke droner. Det kunne Frihedsbrevet onsdag afsløre i et interview med politiets kronvidne i sagen, som var den første person, der slog alarm i Københavns Lufthavn. Hun fortæller, at politiet flere gange har fortalt hende, at det ikke var droner hun så. Man må altså forstå, at de første meldinger om droner den 22. september var falsk alarm.  Steffen Larsen, formand for Retsudvalget og retsordfører for Liberal Alliance, mener, at regeringen skylder svar. “Jeg har svært ved at gennemskue, hvad fanden det er, der foregår. Også fordi de netop intet vil sige. De holder kæft. De lukker i som østers,” siger han til Frihedsbrevet.

SF har taget bladet fra munden, og ordlyden er klar.  Det er slut med at se med fra sidelinjen som støtteparti. Nu vil partiet helt ind i maskinrummet i regeringen. Men meget tyder på, at der med det nye mål om regeringsdeltagelse også følger nye formuleringer.  I dag lyder budskaberne om udlændinge og integration noget anderledes, end de gjorde, før valget blev udskrevet.  Der er nemlig sket noget på venstrefløjspartiets hjemmeside under fanen “Udlændinge- og integrationspolitik”.

Der blev ikke sparet på superlativerne, da regeringen i sommeren 2024 præsenterede Den Grønne Trepart. Det var en “historisk aftale”, som ville føre til “den største forandring af det danske landskab i over 100 år”, måtte man forstå. Frem mod 2045 skulle der plantes 250.000 hektar skov – et område, der næsten svarer til arealet af Fyn. I dag er det dog begrænset, hvad man ser og hører til treparten. Og det er der måske en grund til.

“De lignede to ninjaer. De kom snigende ind.” Dronerne altså. De to droner på aftenhimlen over Københavns Lufthavn den 22. september sidste år, som satte Danmark på den anden ende. Ordene kommer fra kronvidnet i drone-sagen, nemlig den medarbejder i lufthavnen, som så dem først og slog alarm. “Der er to droner. De er store. Det er ikke legetøj,” meldte hun dengang opad i sikkerhedssystemet i Københavns Lufthavn. Det var de udsagn, der førte til, at luftrummet blev lukket i flere timer for alt andet end nødlandinger. For første gang fortæller hun nu om sagen til pressen. Dermed får offentligheden også for første gang kendskab til, hvordan Københavns Politi håndterede og efterforskede hændelsen over lufthavnen. For hun er blevet afhørt flere gange. Det helt overordnede spørgsmål er selvfølgelig: Var der, eller var der ikke droner? Kronvidnet er overbevist om, at hun så droner. Men politiet er uenige.

Er det kun maden, vinen og tjenernes opmærksomhed, der er interessant for læserne af madanmeldelser? Hvad med alt det, der gør besøget på restauranten muligt? Alt det, der sker bag døren til køkkenet? Aktuelle emner som gratis arbejdskraft, hårde arbejdsvilkår og chikane i restauranternes køkkener bliver set som noget, der ligger uden for anmelderens område. Der er tale om et valg og en prioritering – ikke en nødvendighed. Og der er tale om et valg, der har den konsekvens, at læserne bliver dårligere informeret. Hvis en restaurant kan servere stjernespækket gastronomi, fordi en stor del af arbejdet udføres af ulønnede praktikanter, så er det ikke en irrelevant detalje. Det er en central del af forklaringen på, hvordan fine dining overhovedet kan lade sig gøre. Det ved jeg af egen erfaring fra min elevtid for mere end ti år siden.