Christina Lagoni

En velgørende forening bruger kendisser som trækplastre til at samle millioner af kroner ind til kræftramte børn. Men langt størstedelen af de indsamlede midler går til telemarketing. Ifølge foreningens årsrapport går 1,9 millioner kroner til at hjælpe 146 kræftramte børn, men flere af de berørte familier oplyser, at hjælpen, de har modtaget, har været meget begrænset. De to mænd, der står bag indsamlingen, kommer fra Nordsjælland og har begge en fortid, som ikke rimer på altruisme. Den ene dukker op i Paradise Papers, en stor journalistisk afdækning af ultrariges brug af skattely. Den anden er en tidligere ejendomsmægler fra Nordsjælland, som har modtaget en stor bøde for at løbe med kundernes penge.

Det har længe været noget nær forbudt at have en anden holdning til Ukraine-krigen og truslen fra Rusland end den, regeringen, fremtrædende meningsdannere og såkaldte eksperter har stopfodret den danske befolkning med nærmest uafbrudt i snart fem år. Det så vi igen i denne uge, da forsvarsminister Jeppe Bruus sagde til TV 2, at chefredaktør på forsvarsmediet Olfi, Peter Ernstved Rasmussen, burde trække en lederartikel om Ukraine-krigen tilbage. Ernstveds eneste brøde var, at han havde skrevet noget, som ikke flugtede med regeringens linje. Bruus mente, at artiklen var så “skæv”, at han burde trække den tilbage. Indholdet af Ernstveds artikel er for så vidt fuldstændigt ligegyldigt. Skandalen i denne sag er selvfølgelig, at Jeppe Bruus mener, at en chefredaktør bør trække en leder tilbage, som han er uenig i. Bliv medlem for at læse hele artiklen.

Det vækkede ikke så lidt opsigt, da René Christensen en vinterdag besluttede sig for, at nu ville han ikke længere repræsentere det parti, han ellers havde gået det meste af sit voksenliv og repræsenteret.  Ja, lige omkring 25 år blev det til; han meldte sig jo ind i Dansk Folkeparti allerede i 1999, samme år som den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) fra talerstolen i Folketingssalen erklærede om partiet, at stuerene, det blev de aldrig.  Siden er det gået op og ned og sidelæns, og der har vist også været et par saltomortaler, og partiet er vist blevet stuerene, men meningsmålingerne taler i hvert fald et sprog, og de siger, at Dansk Folkeparti er det andet mest populære parti i Danmark. Det er efterhånden nemmere at pege på et land i Europa, hvor den yderste højrefløj ikke har kronede dage, og her er Danmark ingen undtagelse. Siden folketingsvalget tidligere på året, hvor partiet voksede med ni mandater, er det kun gået én vej: opad, og dét i heftigt tempo.  Mens flere og flere synes at bekende sig til den yderste højrefløj, er der dog også nogen, der vælger at gå den anden vej. For i 2024 valgte René Christensen, der sad i Folketinget for DF fra 2008 til 2022 og har været byrådsmedlem i Guldborgsund Kommune siden 2006, at melde sig ud af partiet. Og han valgte ikke blot at melde sig ud af Dansk Folkeparti. Han valgte i samme træk at melde sig ind i Moderaterne.  Et kvantespring, skulle man da nok lige mene.  Så hvad får en mand til at vige bort fra den yderste del af højrefløjen i en tid, hvor flere og flere ellers tilslutter sig den?  Blev medlem af Frihedsbrevet for at læse hele artiklen.

Før finanskrisen var han en af Danmarks ubestridte ejendomskonger. Med en anslået formue på over 3,5 milliarder kroner stod han højt på listen over landets rigeste. Til Randers FC’s hjemmekampe kunne storsponsoren se med fra første parket på klubbens VIP-pladser. Og så kunne ejendomskongen også kalde sig ejer af sit eget Le Mans-racerhold. Men man kan vist roligt sige, at hans liv tog en drejning efter finanskrisen. Da boblen bristede, stod han og hans ejendomskoncern tilbage med milliardgæld. I årene efter krisen er han gået personligt konkurs to gange – i to forskellige lande. Siden da har erhvervsmanden holdt sig ude af offentlighedens søgelys og levet en stille tilværelse uden for Danmarks grænser. Meget peger dog i retning af et opsigtsvækkende comeback til erhvervslivet, der involverer krypto, guld og et estisk selskab. Du skal være medlem af Frihedsbrevet for at læse hele artiklen, der også er indtalt.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var ikke svær at tyde, da hun tirsdag stillede sig frem foran journalisterne, der var samlet i Helsinki i forbindelse med et topmøde i Nordisk Råd. Det var lige kommet frem, at den norske statsminister Jonas Gahr Støre og den finske præsident Alexander Stubb havde haft et halvanden time langt telefonopkald med den russiske præsident Vladimir Putin. Det var den danske statsminister langt fra tilfreds med – men i Danmark sidder to tidligere udenrigsministre og undrer sig over forløbet. Bliv medlem for at læse hele historien.

Det er en rystet chefredaktør, som Frihedsbrevet får i røret. “Det løber mig koldt ned ad ryggen. Det er faktisk uhyggeligt,” siger Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på forsvarsmediet Olfi.  Ernstved tilføjer: “Tænk, at vi er kommet dertil, at regeringen udøver et meningspoliti, der går rundt og fortæller os, hvad vi skal mene.” Bliv medlem for at læse hele artiklen.

Mysteriet om kassevognen og dens rolle i dronehændelserne i Borrislejren i Vestjylland i september sidste år når nu nye højder. Man kunne sagtens være efterladt med et noget bestemt indtryk efter hærchefens udlægning af begivenhederne på et pressemøde på Kastellet, hvor man nærmest kunne høre de hvinende bildæk for sig, da vognen ræsede væk i sekunderne efter, at soldaterne havde skudt op i luften. Men nu viser nye oplysninger og en tur til det vestjyske en lidt anden historie. Bliv medlem for at læse hele artiklen.

Denne gang skal det udelukkende handle om selveste guttermændenes guttermand, nemlig Søren Gade (V), altså Folketingets tidligere formand. Meget har været sagt og skrevet, siden Søren Gade i søndags i forrige uge med en sms slog op med Venstres formand, Troels Lund Poulsen, og meddelte, at han ville træde ud af Folketinget med øjeblikkelig virkning.  Den, der har sagt allermest om sit herlige martyrium, er naturligvis Søren Gade selv, ofte i tredje person ental. For ingen behersker kunsten at tale om sig selv i tredje person ental som formanden for Esbjerg Havn. For eksempel kan han finde på at sige, at det “kun er Søren Gade, der ved, om Søren Gade vil stille op til næste folketingsvalg”.  I starten af forløbet var den herskende fortælling den, at Søren Gade var trådt ud af Folketinget for Venstres skyld, hvilket Troels Lund Poulsen også anerkendte Søren Gade for at gøre.  Menneskevennen Søren Gade sagde, at han ikke ville være en sten i Troels Lund Poulsens sko, og vi måtte forstå, at han af sit hjertes godhed ofrede sig selv for sit partis skyld. Men som ugen skred frem, virkede det snarere, som om Søren Gade hellere vil være en kampesten oven på Troels Lund Poulsens lædermokkasiner. Hvad der i begyndelsen havde fremstået som et uselvisk harakiri, fik nu mere karakter af en slags politisk selvmordsbombeaktion rettet mod partiet Venstre. Søren Gade lod nemlig melde, at hvis han ikke selv var trådt ud, var han blevet smidt ud af Venstres folketingsgruppe, hvilket gav hans martyrium et skær af et preemptive strike, altså et forebyggende angreb. Samtidig bestyrkede det indtrykket af, at Søren Gades exit i realiteten sandsynligvis er en strategisk tilbagetrækning, som Søren Gade vil bruge til – nu på sikker afstand – at salte stegen for Troels Lund Poulsen. Et godt eksempel på det er, at Søren Gade senest har foreslået galningen Søren Pind som Venstres næste formand. En rådgivning, som jeg er sikker på, at Troels Lund Poulsen er superglad for. I øvrigt har jeg hørt på rygtebørsen, at Søren Gade for nylig har sagt, at “der er lige så meget leder i Troels Lund Poulsen, som der er hund i en hundekiks”.  Bliv medlem af Frihedsbrevet for at læse hele artiklen.

En finanschef i en stor, nødlidende ejendomskoncern spillede bag kulisserne en afgørende rolle, da koncernen blev solgt til finanschefens nevø. Efterfølgende fungerede finanschefen frem til ejendomskoncernens konkurs få måneder senere som skyggedirektør i nevøens nyerhvervede selskab, har skifteretten i Viborg konkluderet. Forløbet og finanschefens rolle heri har indtil i dag været omgivet af både mystik og gætterier. Men nu kan Frihedsbrevet afdække, hvad der skete bag kulisserne. Bliv medlem for at læse hele historien.

Man kan vel næppe synke lavere end at berige sig selv på bekostning af socialt udsatte børn og unge. Men disse personer findes der en del af i Danmark, og hvis du skulle være i tvivl, så dyk ned i Frihedsbrevets afdækning gennem halvandet år. Bliv medlem for at læse hele artiklen