Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Hvor­for skal man sta­dig stem­me på Ven­stre? Til lands­mø­det præ­sen­te­re­de de tre argu­men­ter

Troels Lund Poulsen på talerstolen til Venstres landsmøde i Herning. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

For et år siden virkede det til, at der internt i Venstre kørte en konspiration, der havde til formål at få Troels Lund Poulsen til at virke som en sjov fætter. Særligt husker jeg sidste års sommergruppemøde, hvor de politikere, der ledsagede formanden, slet ikke var i stand til at afholde sig fra at grine, hver gang den jyske mand åbnede munden. Jeg noterede mig dengang, at det ville være spændende at se, hvor længe Venstre ville blive ved med at forsøge at overbevise danskerne om, at formanden var i besiddelse af spræl. Og efter at have tilbragt en weekend i Herning kan jeg konstatere, at det vist er et lukket kapitel nu, ligesom så mange andre Venstre-kapitler før det. For hvad er det egentlig, der særtegner Venstre i 2026? Det er ikke længere et bondeparti, der findes i dag blot 6.000 fuldtidslandmænd i Danmark, og 6.000 er ikke meget af noget. Det er egentlig også længe siden, at man har hørt formanden omtalt som “traktor-Troels”, hvilket partiet i en periode brandede ham på. Det er ikke længere det liberale parti; der findes Liberal Alliance. Det er ikke et samlende folkeparti; vælgerne er mere splittede end nogensinde før. De samler ikke land og by‚ de to vil tilsyneladende slet ikke samles. Om noget er det et seks-syv-procents-parti; det er typisk inden for det interval, partiet bevæger sig i de flere ugentlige meningsmålinger. Men til trods for de dårlige målinger, ja, faktisk de dårligste nogensinde i partiets historie, er det ikke et parti, der giver op. I Venstre mener man, at Danmark har brug for Venstre. Og således tog jeg til Venstres landsmøde for at blive klogere på, hvad det er, Venstre mener, at Venstre kan tilbyde danskerne for tiden. Bliv medlem for at læse hele reportagen.

Doku­men­ter fra Rigs­ar­ki­vet kaster nyt lys over Kir­sten Schwal­bes for­tid i nazist­par­ti­et: Hav­de lokal leder­rol­le og var et “tro­fast med­lem”

Kirsten Schwalbe, Danmarks ældste nulevende person. Foto: Morten Stricker/Jyskfynskemedier/Ritzau Scanpix

Kirsten Schwalbe fik i oktober måned titlen som Danmarks ældste nogensinde. Kort efter kom det i Kristeligt Dagblad frem, at hun havde en fortid som medlem af det danske nazistparti, Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP). 112-årige Kirsten Schwalbe forklarede selv over for TV Midtvest, der har fulgt hende i en årrække, at hun godt vidste, at hun var medlem, men at hun ikke anede, hvad det drejede sig om, da hun meldte sig ind i august 1941. “Jeg vidste knap nok, hvad det var, for jeg har aldrig interesseret mig for politik,” lød det blandt andet i interviewet, hvor hun også afviste at have sympatiseret med nazismen. Nu kan Frihedsbrevet imidlertid fortælle, at hendes rolle i det danske nazistparti var større, end hun umiddelbart har beskrevet det. Bliv medlem for at læse hele artiklen.

Hvor­dan Ste­in Bag­ger har det? For øje­blik­ket har han det her­ligt

Foto: Frihedsbrevet

Til dem, der undrer sig over, hvordan Stein Bagger mon går og har det, er der beroligende nyt.  Bagger, der i 2009 blev idømt syv års fængsel for at have svindlet for over 800 millioner i IT Factory-skandalen, har det efter alt at dømme fortrinligt.  Her er det vigtigt at bemærke, at Frihedsbrevet ikke har haft mulighed for at spørge ham ind til de følelsesmæssige aspekter af tilværelsen, men rammerne er der i hvert fald ikke noget galt med.  Hvem gad ikke holde til i et hus på mange hundrede kvadratmeter med fem badeværelser og pool i haven i et gated community på den spanske solkyst? Hvem gad ikke køre rundt i en Bentley Continental GT til flere millioner? Stein Bagger har altid haft en flashy stil. Før hans svindel blev afsløret, havde han ure for millioner, han kørte Ferrari og havde en yacht liggende til foran lejligheden i Tuborg Havn. Foran hans feriehus i Sydfrankrig lå en mere. På mange måder en livsstil, der rimer på Marbella, hvor der er mange hurtige penge, mange flashy typer, mange leasede Bentleyer og Aston Martiner, så på den måde stikker Bagger ikke ud på egnen. Den, der lever stille, lever godt.  Bliv medlem af Frihedsbrevet for at læse hele artiklen.

Ukrai­ne-støt­ten har udvik­let sig til en reli­gi­øs kult – det mær­ke­de che­fre­dak­tør Peter Ernst­ved Ras­mus­sen for nylig

Volodomyr Zelenskyj på Folketingets talerstol. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

De færreste vil være uenige i, at Rusland i øjeblikket har et autoritært regime, som i løbet af krigen i Ukraine er blevet stadig mere repressivt. Den ene lov efter den anden er blevet vedtaget, som begrænser borgernes frihed og politiske rettigheder, ikke mindst når det handler om krigen.   Denne triste udvikling bliver løbende dokumenteret af OVD-Info, som i krigens første år registrerede myndighedernes politiske forfølgelse af mellem 801 og 846 mennesker, mens antallet i 2025 faldt til 658, og i år omfatter statistikken foreløbig 183 personer. Alt i alt sidder 2.316 i fængsel, mens 691 befinder sig uden for Rusland og derfor ikke kan retsforfølges. Meningskorridoren er med andre ord smal. Derfor er det så meget desto mere overraskende, at man i Rusland kan have en nøgtern og saglig debat, om man skal fortsætte krigen til den bitre ende, eller om det er på tide at gøre en ende på det hele, mens det samme ikke er tilfældet i Danmark, hvor DR og Folketinget i den forgangne uge i forbindelse med præsident Zelenskyjs besøg i øvrigt berigede os alle sammen med en gratis, virtuel rejse til “Nordkorea” – tak for det. Den russiske debat udspiller sig mellem høge og duer, hvor høgene mener, at Rusland er nødt til at fortsætte den militære offensiv og knække Ukraines vilje, sådan at man får en fredsaftale på sine betingelser, mens duerne er af den opfattelse, at prisen for at fortsætte krigen er for stor i forhold til det, man realistisk kan opnå på slagmarken, og derfor er det på tide at få sat punktum for krigshandlingerne. Det skrev jeg om i begyndelsen af juni.  Siden fulgte Ukraines 40 dages offensiv med bombardementer af varehuse og olieraffinaderier og anden infrastruktur i Rusland med det formål at tvinge Moskva til forhandlingsbordet. Kampagnen fik som bekendt det stik modsatte udfald. Kreml afviste forhandlinger og iværksatte i stedet en eskalering af krigen, der har haft katastrofale konsekvenser for den ukrainske civilbefolkning, havne, jernbaner og anden infrastruktur. Bliv medlem af Frihedsbrevet for at læse hele artiklen.

To dage med Zelen­skyj på hans tak­ke­tur gen­nem Køben­havn

Mette Frederiksen og Volodomyr Zelenskyj omfavner hinanden i Folketingssalen. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Om så du gav mig en million år til at gruble over det, havde jeg aldrig gættet, at Volodymyr Zelenskyj ville have brugt en time af sin særdeles dyrebare tid på at snakke foran nogle akademikere in spe på Københavns Universitet.  Men ikke desto mindre var det det, der udspillede sig en eftermiddag her i november, imens repræsentanter fra Ukraine og Rusland sad nede i Abu Dhabi og forsøgte at finde en fredelig løsning. Mødet i Abu Dhabi viste sig selvfølgelig sidenhen ikke at have et særligt interessant udfald, og derfor ville det vise sig ikke at have været forgæves, da regeringen tirsdag formiddag præsenterede, at man nu ville donere yderligere 4,8 milliarder til Ukraine i form af militært udstyr. Denne donationspakke er den 32. fra os til dem, og med den har Danmark nu doneret lige omkring 85 milliarder danske kroner til landet; det svarer til cirka 34 operahuse eller årslønnen for 160.000 fuldtidsansatte pædagoger. Senere på ugen, da Zelenskyj var på vej retur, spurgte jeg en socialdemokrat, om han havde fået noget godt ud af det ukrainske besøg, han kunne lægge på story.  Det bekendtgjorde han, at han havde, men også at hans vælgere ikke virkede synderligt begejstrede for hele projektet; de skrev og spurgte ham, hvordan man kunne bruge så mange penge dernede, når forældre mangler hjælp til deres børn herhjemme. “Der kan du jo bare svare, at hvis ikke pengene bliver brugt dernede, så vil der slet ikke være nogen børnehaver her,” svarede jeg, hvilket udløste et grin.  Men nu tager jeg vist forskud på fornøjelighederne. For det hele startede jo på Københavns Universitet, hvor en udvalgt skare af universitetsstuderende om aftenen mandag den 9. november modtog en mail. Bliv medlem af Frihedsbrevet for at læse hele artiklen.

Ste­in Bag­ger er til­ba­ge: Se bil­le­der­ne af hans nye liv – Bent­ley og gigan­tisk palæ i Mar­bel­la

Stein Bagger er tilbage på første klasse. Frihedsbrevet har fundet ham. (Foto: Frihedsbrevet)

Danmarks mest berygtede svindler lever igen et liv på første klasse. Det kan Frihedsbrevet afsløre efter at have fulgt hans færden i Marbella i Sydspanien, hvor Stein Bagger kører rundt i en spritny Bentley og holder til i et gigantisk palæ med swimmingpool. Huset ligger i et liebhaverområde med bomme og private vagter, der i døgndrift kører rundt i området for at holde uvedkommende væk. Alligevel er det altså lykkedes Frihedsbrevet at dokumentere, at Bagger øjensynligt igen er kommet til penge, selvom han gik personligt konkurs som følge af en af de største finansskandaler i Danmarkshistorien: sagen om IT Factory. 200 millioner fra konkursboet er stadig forsvundet, og Bagger blev dømt for bedrageri for over 800 millioner kroner. I 2023 kunne Se og Hør bringe billeder i en mærkværdig artikel om den tidligere IT Factory-direktør, der var fotograferet sammen med sin kæreste, Walentina Stocazi, på en restaurant i Marbella. Her lød det, at han nød at komme lidt sydpå for at få sol på kroppen, og det fremgik ikke, at han mere eller mindre opholdt sig permanent på den spanske solkyst, eller i det hele taget levede et liv i sus og dus. Helt generelt har der de senere år været meget få detaljer om Stein Baggers liv på andet end rygtebørsen. I forbindelse med TV 2’s såkaldte dokudrama-serie om Stein Bagger og IT Factory bragte mediet en artikel, hvori hans tidligere livvagt – den kendte eks-rocker Brian Sandberg – var citeret for at sige, at han via bekendte vidste, at Bagger opholdt sig i Spanien. Hvor, hvordan og under hvilke forhold har offentligheden ikke fået fortalt før nu. Se alle billederne og få alle detaljerne om hans nye liv med et medlemskab af Frihedsbrevet.

Fri­heds­bre­vet erfa­rer: Poli­ti­et og FE afskrev mystisk kas­se­vogn i dro­nesa­gen med det sam­me

Hærchef Peter Boysen til pressemøde, hvor en mystisk kassevogn ved Borris-lejren blev beskrevet. Foto: Martin Sylvest/Martinsylvest/Ritzau Scanpix

Efter påståede droner summede over Borris-lejren i september sidste år, og danske soldater skød op i luften, er man i offentligheden blevet efterladt med et billede af, at der ræsede en mystisk sort kassevogn forbi militærlejren i nærmest samme sekund, soldaterne havde trykket på aftrækkeren. Men nu kan Frihedsbrevet tilføje afgørende nyt til historien om den aften, hvor danske soldater affyrede 43 skud mod en formodet drone over den vestjyske militærlejr. I kulissen blev kassevognssporet nemlig afskrevet fra start og ikke tillagt nogen efterforskningsmæssig værdi. Bliv medlem for at læse hele artiklen.

Rigs­ho­spi­ta­let i brev til for­e­ning for kræftram­te børn: Stop med at give urig­ti­ge oplys­nin­ger og vild­le­de patien­ter

Der bliver talt med store bogstaver i flere breve fra Rigshospitalet til en forening, der samler penge ind til kræftramte børn. I et brev fra februar 2025 beder hospitalet foreningen om at stoppe med den “uretmæssige brug af Rigshospitalets navn og brand”. “Rigshospitalet er for nylig blevet gjort opmærksom på, at denne uretmæssige anvendelse fortsat finder sted. Dette brev skal derfor understrege, at Rigshospitalet på det kraftigste henstiller til, at foreningen omgående stopper den vildledende markedsføring,” står der i brevet. I brevet problematiseres flere andre forhold. Bliv medlem af Frihedsbrevet for at læse historien.

Fri Mads #172: Alle elsker Met­te

Langt størstedelen af Folketingets medlemmer spiller ingen rolle overhovedet. I modsætning til statsminister Mette Frederiksen (S); hun spiller derimod sig selv. Altså rollen som Mette. Hende, som alle elsker.  Det var blevet tirsdag den 3. november, og klokken nærmede sig tretten nul dut, hvor magtmennesket kendt som Mette Frederiksen skulle til spørgetime i salen, til hvad der var blevet til folketingsårets 11. møde.  Nede i salens inderste kreds sad Inger Støjberg (DD), Troels Lund Poulsen (V) og Mona Juul (K), men ellers var der stort set tomt. Nå ja, Mette Frederiksen var der selvfølgelig også, i dagens anledning klædt i sort.  Vi skal heller ikke glemme løsgængeren Jacob Harris og dennes gamle partiformand Lars Boje Mathiesen (BP), der også begge var til stede. Men bortset fra disse outsiders var der ikke mange af de folkevalgte lovgivere, som ville høre statsministeren svare for sig. Oppe i stolen sad den nye formand, Henrik Frandsen (M), i mørkt jakkesæt og slips. Efter et par indledende formaliteter gav han talestaven videre til Mette Frederiksen, som begyndte med at sige et par ord om cyberangreb og bemærkede herunder, at “alle i Danmark skal forberede sig på cyberangreb og hybridangreb”. “Jeg vil gerne opfordre alle til at være ekstra opmærksomme i den kommende tid,” tilføjede hun. Frygtens flitsbue kunne ikke spændes meget hårdere end det.  Så handlede det om den kommende finanslov. Gratis tandpleje til “dig, der er på førtidspension”, lå ifølge Mette Frederiksen og ventede på os ude i horisonten.  “Vi bevæger os fremad mod at gøre tandpleje gratis for alle danskere,” tilføjede Mette Frederiksen og konstaterede, at dette var “et nyt kapitel for vores velfærdssamfund”. Den første partileder, der fik ordet, var Troels Lund Poulsen, formanden for det samspilsramte, ituslåede parti Venstre.  Med sin distinkte fjedrende gang gik han op til mikrofonen, men ventede man som tilhører, at Trolex endelig ville træde i karakter som en slagfærdig og toneangivende opponent til Mette Frederiksen, blev man slemt skuffet.  “Al begyndelse er svær, også for mig,” sagde Troels Lund Poulsen og takkede andægtigt for statsministerens redegørelse.  Det bedste‚ Troels Lund Poulsen havde at komme med, var et nyt riff på regeringens plan om at sænke momsen på fødevarer. En manøvre, der skal finansieres med en snedigt camoufleret skattestigning. Troels Lund Poulsen forsøgte ihærdigt at få det til at lyde, som om hans hjerte bløder for den “helt almindelige enlige forsørger”, der ifølge ham skal betale 3.000 kroner mere i skat, men den var der ingen, som hoppede på, og da slet ikke Mette Frederiksen. For siden hvornår har Trolex været de enlige mødres ven?  Bliv medlem for at læse hele artiklen.

Den næste woke-bøl­ge og moralsk cigar­fø­ring: Her er seks anbe­fa­lin­ger til at udvi­de din hori­sont

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Jeg har i den forgangne uge brugt det meste af min tid på Friis’ diplomatpost, hvor vi har lavet en særudsendelse om resultaterne og konsekvenserne af det på mange måder epokegørende amerikanske midtvejsvalg, men jeg synes ikke, at du skal snydes for Fri Tænkning, så jeg har været i arkivet og fundet nogle artikler frem, der er mindst lige så aktuelle, som da jeg skrev dem. I Fri Tænknings arkiv ligger der over 250 interviews og essays, hvis du skulle have lyst til at gå på opdagelse og for eksempel læse om, hvordan det er gået til, at historiens mest udbredte menneskerettighedskrænkelse ikke har fundet vej til en eneste konvention, der har til formål at beskytte netop de rettigheder. Bliv medlem for at læse hele artiklen.

Få den bedste start hos Frihedsbrevet

Du får den bedste oplevelse hos Frihedsbrevet i vores app. Download den i dag og kom i gang med det samme.

Scan koden med telefonens kamera for at hente appen.