Christina Lagoni

Den ukrainske dykker Volodymyr Zhuravlev, der er internationalt efterlyst for Nord Stream-sabotagen, er jævnligt i kontakt med sin kone. 

Den magtfulde Køge-borgmester Marie Stærke (S) er en af de absolutte topfigurer i Socialdemokratiet, hvor hun er næstformand. Men Marie Stærke er også bestyrelsesmedlem på Roskilde Universitet, der er havnet i en møgsag, som har fået universitetets formand Carsten Toft Boesen til at fratræde. I weekenden langede statsminister Mette Frederiksen ud efter RUC fra talerstolen til Socialdemokratiets kongres, som hun i et interview med Politiken beskyldte for ikke at leve op til universitets ansvar ved at have “ført udlændingepolitik på egne vilkår”. Baggrunden er, at universitetet har spekuleret i at bringe udenlandske studerende på et lavt fagligt niveau – herunder en stor andel fra Bangladesh – til Danmark, som Frihedsbrevet tidligere har afsløret.

De delegerede har betalt 2.000 kroner for at være her i dag, og der er ikke engang borde.  Det er sådan, en socialdemokrat udlægger sin kritik af dagens arrangement over for mig.  Det er mange penge, bekræfter jeg. Og det er da mærkeligt med de borde.  “Det er, fordi de gerne vil gøre det sådan lidt mere rally-agtigt,” siger hun. Men så kan folk slet ikke sidde og skabe menneskelig kontakt? “Det hele er reduceret til sådan noget med at sidde og klappe i hænderne,” svarer hun.  Jeg konstaterer, at der heller ikke er plads i salen til pressen. Det har jeg aldrig prøvet før. Der er ellers masser af plads at give af, der er i omegnen af 638 til stede i dag, og når de ikke engang har borde, skal man være lidt kreativ for at få det til at se ud af noget. På trods af forsøget står en god del af lokalets østlige flanke tom.  “Det virker lidt pressefjendsk,” konstaterer en anden socialdemokrat senere, og jeg må for alvor istemme, da der i presserummet til frokost serveres en krukke hønsesalat til hver mand, ledsaget af to halve stykker toast. Forstå mig ret, jeg kan godt lide hønsesalat, men en hel krukke af det påfalder mig nu alligevel at være for meget af det gode. Det er lørdag den 13. september, og jeg er til Socialdemokratiets årsmøde, der vanen tro holdes i statsministeren og partiformandens yndlingsfodboldklubs hjemby, Aalborg; det blev for nyligt offentliggjort, at hun er stoppet med at holde med Brøndby IF til fordel for Aalborg Boldklub, da “alle de der slåskampe blev for meget.” Ude foran Kongrescentret mødtes man først af en lastbil, Borgerligt Fundament har lejet til at hænge et banner op med teksten ’Dyt ikke! Hvis du vil have store bededag tilbage’ og så køre den hen for at drille socialdemokraterne, som en slags gengæld for den lastbil de røde i forrige uge havde fået placeret foran den borgerlige supergruppes event, Borgerligt Konvent.

Forventningens glæde over aktivisten Tommy Robinsons march for frihed, ytringsfrihed og “forening” af det britiske kongerige denne lørdag i London kan både mærkes, høres og duftes foran pubben Fire Station på Waterloo Road. Herfra skal de første skridt tages lidt over middag. Mange har allerede været i gang i en halv sixpacks tid, flere tripper rastløst rundt, flager febrilsk med Sankt Georgskorset, Union Jack og hjemmelavede bannere og finder flere melodier til at betone, hvor stor en “wanker”, de mener, at den britiske premierminister Keir Starmer er.  Mere begejstret er man for den omstridte polske MEP’er, Dominik Tarczyński, som tre vagter må eskortere forbi hans meget ivrige britiske fanskare.  Også danske Morten Messerschmidt kommer listende og glider ubesværet igennem, kun bevogtet af sin Dot under armen. Som han kommer slentrende der, nonchalant med sin mobil til øret, bølget blondt hår, mørk jakke og pæne sko, ligner han jo faktisk en af the bad guys; altså den pæne elites mand.

Der er en række krav, man som forening skal leve op til, hvis man skal betegnes som folkeoplysende.  For eksempel skal foreningens hovedaktiviteter være folkeoplysende. For at en aktivitet kan betegnes som dét, skal den foregå i fællesskab med andre medlemmer, og så skal der være en fælles læring.  Dernæst skal foreningen være åben for alle, der tilslutter sig dens formål.  Så skal der være mindst fem medlemmer. Og derudover skal den være demokratisk opbygget. Hvad der til gengæld ikke stilles krav til, for at en forening kan betegnes som værende folkeoplysende og dermed modtage økonomisk støtte fra sin tilhørende kommune, er, hvorvidt denne eksempelvis sælger merchandise med støtte til en terrororganisation.   Og det kan foreningen Internationalt Forum nyde godt af. Hvert år modtager den selverklærede solidaritetsorganisation nemlig støtte fra Københavns Kommune, hvilket er blevet til 1.139.482 kroner siden 2015.

Mordet på Charlie Kirk har antændt sorg og forargelse verden over. Men også en hævntørst i visse kredse, som kun er vokset time for time. Vreden sitrede på det sociale medie X og blandt republikanere i Washington og spredte sig hurtigt som en steppebrand.  Sent fredag eftermiddag dansk tid meddelte Utahs guvernør, at en mistænkt er blevet pågrebet. Tyler Robinson, en 22-årig mand, som ifølge efterforskere havde udtrykt antifascistiske holdninger og foragt for Charlie Kirk.  Alligevel var ledende skikkelser med millioner af følgere hurtige til at pege fingre, allerede inden et motiv eller en gerningsperson var kendt. “Venstrefløjen er mordernes parti,” lød Elon Musks reaktion lige efter attentatet. “Vi må have jernhård beslutsomhed,” udtalte Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon i sit podcast-program War Room og tilføjede:  “Charlie Kirk er et krigsof­fer. Vi er i krig i dette land. Det er vi.” “DET HER ER KRIG,” skrev den højreorienterede provokatør med kaldenavnet “Libs of Tik Tok” på X, der har 4,4 millioner følgere. Præsidenten selv var også klar i mælet, da han adresserede amerikanerne i en fire minutter lang video:  “I årevis har folk på den ekstreme venstrefløj sammenlignet fantastiske amerikanere som Charlie med nazister og verdens værste massemordere. Det er denne retorik, der er direkte ansvarlig for den terrorisme, vi har oplevet i dag”, sagde Trump.  Jonathan Keeperman, en kontroversiel skikkelse fra højrefløjen, slog fast, at “intet er udelukket. Det er sådan, jeg har det. Det er sådan, jeg har det lige nu. Intet er udelukket. Vi kan ikke have et land som dette,” og satte dermed rammerne for, hvad han mente en eventuel straf eller hævnaktion skulle indebære.  Og det er bare et mikroskopisk udvalg af den strøm af gængældelseslystne holdninger og forudsigelser om krigeriske tilstande, som deles og hyldes af titusindvis af amerikanere.

“Han sagde, han ville være her i god tid, men det er han så ikke,” siger Armin Kavousis forsvarer, få minutter før retsmødet er sat til at starte klokken 9.30. Han rejser sig for at sikre sig, at han er havnet i den rigtige retssal. Eller blot, at hans klient er dukket op.  Det optimistiske ankomstsestimat er nemlig ikke første gang, at Kavousi ikke er til at stole på. Faktisk er det grunden til, at han i dag vil være at finde i retslokale nummer ni – et af de mindste af de 42 slags, der er i Københavns Byret – hvor Frihedsbrevet sidder alene på tilhørerrækken. Kavousi er tiltalt for opløsningsbaseret markedsmanipulation. Eller oversat til uforblommet dansk: Han har løjet, så vandet drev.  Det var nemlig en rosenrød fortælling, han tilbage i 2023 turnerede med om sig selv og ikke mindst den nu hedengangne virksomhed MeeW, da det kun var et øjeblik fra at blive børsnoteret på den svenske børs Spotlight. En ny hjertescanner med den enestående egenskab at afhjælpe stress og gøre livet med ADHD lettere havde gjort MeeW til et velrenommeret firma, som blev kaldt “Mini Google”, påstod Armin Kavousi.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Robert English, der er historiker, forfatter og professor i internationale forhold på University of Southern California. Han er ekspert i det moderne Central- og Østeuropa samt i det tidligere Sovjetunionen og Rusland.  English arbejder i øjeblikket på et studie af russisk identitet med udgangspunkt i Ruslands forhold til Serbien.  I begyndelsen af sin karriere i 1980’erne var Robert English under præsident Reagan ansat i først det amerikanske forsvarsministerium og dernæst i Komiteen for National Sikkerhed, hvorpå han valgte en akademisk levevej. Baggrunden for vores snak var en meningsmåling, English sidste år gennemførte i fire centraleuropæiske lande, Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet om holdninger til krigen i Ukraine. I strid med den officielle vestlige fortælling viser det sig, at de fleste i de lande i dag er tættere på Ungarns kontroversielle leder, Viktor Orbán, end på lederne af EU og NATO i Bruxelles, og Ukraine og præsident Zelenskyj er i stigende grad genstand for kritik. Robert English har gennem årtier rejst i Centraleuropa og på Balkan. Som ung studerende i USA tilbragte han et semester ved Zagreb Universitet i Kroatien, hvor han også har sine rødder, da hans mor er halv slovener, halv kroat. Siden har han med jævne mellemrum besøgt regionen, talt med folk og studeret landene professionelt. Politiske milepæle som oprøret i Østtyskland i 1953, Ungarn 1956, Tjekkoslovakiet 1968 og Solidaritet i Polen i 1980 og 1981 har fyldt meget. Alt sammen oprør, der i sidste ende var rettet mod den socialistiske lejrs centrum i Moskva. Robert English har også interesseret sig for, hvad der er sket i Centraleuropa under krigen i Ukraine, og for et par år siden begyndte han at notere en afstand mellem, hvad han hørte i samtaler med lokale folk i lande som Polen og Tjekkiet, og det han læste i den lokale presse på den ene side, og så de synspunkter, der som en homogen lind strøm flød gennem vestlige medier, tænketanke og meningsmålinger. English siger: “Den absolutte opbakning til Ukraine, snakken om solidaritet og hjælp til flygtninge, som var tydelig i krigens første år, havde ændret sig. Det samme havde synet på EU og NATO. Almindelige mennesker sagde noget andet til mig, end det man kunne læse i vestlige medier. Der var en stigende utilfredshed, især fordi krigen i de lande havde store økonomiske konsekvenser, og fordi de ikke er så rige.”

Samsam havde knap nok vundet anerkendelse som agent i Højesteret, før der dumpede et advokatbrev ind på Politiets Efterretningstjenestes hovedkvarter i Søborg. Nu vil Morten Storm nemlig også have statslig anerkendelse for at have været agent. Ifølge ham infiltrerede han Al-Qaeda i fem år for PET og var blandt andet med til at få Al-Qaedas næstkommanderende Anwar Al-Awlaki dræbt ved et droneangreb i Yemen. “Vil PET ikke af sig selv anerkende mig – selv efter at have fået brevet – så må vi jo tage retslige skridt,” siger Morten Storm til Frihedsbrevet.

Charlie Kirk, en indflydelsesrig højrefløjsaktivist og tæt allieret med USA’s præsident, døde onsdag, efter at han blev skudt i halsen under et debatarrangement på et universitet i Utah.  De forfærdende billeder blev transmitteret verden over på sociale medier og sendte chokbølger gennem det amerikanske samfund.  Tusindvis af unge var samlet udenfor på Utah Valley Universitys campus for at høre ham debattere med studerende om alt fra transkønnede og immigration til udenrigspolitik ved et af hans famøse Prove Me Wrong-arrangementer, som den 31-årige politiske kommentator gjorde en levevej ud af. Frihedsbrevet har talt med flere personer, som har været tilknyttet Charlie Kirks konservative ungdomsorganisation Turning Point USA. En organisation, han startede som 18-årig, og som har spillet en enorm rolle i Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus. Det seneste årti er den vokset til at blive en større bevægelse, der har forandret den amerikanske højrefløj og konverteret tusindvis af unge amerikanere til Trump-lejren.