Christina Lagoni

I denne uges Fri Tænkning kaster jeg ved hjælp af efterretningstjenesten i Estland og anerkendte internationale eksperter et kritisk blik på den internationale bestseller Hvis Rusland vinder – et scenarie, som er skrevet af den tyske professor i international politik, Carlo Masala.

Dette er satire. Og et eksperiment. Det eksperimentelle består i, at alt indholdet er genereret af kunstig intelligens, og er som sådan uberørt af menneskehænder.  Anledningen bag Projekt X er selvfølgelig Projekt Y, det AI-baserede, borgerlige nyhedsmedie, som en mildt sagt kulørt ejerkreds meldte ud sidste år – med den kontroversielle mediemand Michael Dyrby i spidsen. Fidusen ved Projekt Y er planen om at benytte en særlig AI-teknologi, som medejeren Lars Tvede hævder at være i besiddelse af, til at generere journalistisk indhold. Om dette påfund ender med at blive en dreng eller en pige, må tiden vise, men i mellemtiden er det jo ikke forbudt at lave lidt sjov med Projekt Y. For kan man gøre andet, når man kigger på en ejerkreds, der blandt andre tæller Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen og rigmanden Lars Seier?  Så derfor Projekt X. I hvert afsnit, som udkommer en gang om ugen, mødes ejerkredsen online for at diskutere den forgangne uges nyhedsstrøm og for sammen at braine på, hvordan det lille nye medie, de barsler med, ville have grebet det an. Ja, i det hele taget for at finde et fælles fodslag.

I 2024 gav Folketinget grønt lys til at bygge en ny motorvejsforbindelse over Limfjorden vest om Aalborg via øen Egholm. Projektet til op imod 10 milliarder kroner skal sætte en stopper for de voksende trafikpropper i den eksisterende forbindelse gennem Limfjordstunnelen.  Der er bare ét problem.  Forbindelsen over Egholm vil ifølge Vejdirektoratets egen trafikmodel ikke løse de trafikale udfordringer. Der findes et alternativ, som er en bedre investering for skatteyderne, vurderer eksperter.

Da Lars Løkke kom ud fra Eisenhower-bygningen og delte cigaretter ud, kunne de fleste i Rigsfællesskabet ånde lettede op. Skæbnemødet var overstået, og Rigsfællesskabet havde købt sig tid. Men i Trumps Washington findes der en helt anden udlægning. For hvordan oplevede folk tæt på administrationen situationen? Og hvad sker der nu? Frihedsbrevet var i Washington D.C. på dagen, hvor det danske diplomati skulle stå sin prøve.

Før jeg går til stålet, vil jeg lige pege på en scene, der er at finde i første afsnit af første sæson af tv-serien Fargo, som er et spin off på spillefilmen af samme navn. Her mødes to mænd, som af højde og drøjde, men også i forhold til deres mentalitet, er perfekte i rollerne som avatarer for Mette Frederiksens Danmark og for Donald Trumps USA. Den førstnævnte er det evige mobbeoffer Lester Nygaard, som spilles af Martin Freeman. Hans modstykke er den skruppel- og grænseløse lejemorder Lorne Malvo, der spilles af Billy Bob Thornton.  De to mænd mødes på en diner i en provinsby i Minnesota for at tale om, at Lorne Malvo netop har myrdet Sam Hess, ejeren af et lokalt speditionsfirma, som har været Lester Nygaards plageånd lige fra barnsben af. Lorne Malvo er af den opfattelse, at Lester Nygaard har bedt ham om at dræbe Sam Hess, hvilket ikke helt er sådan, Lester Nygaard ser på sagerne. Men nu er det altså blevet ordnet, og mens Lester Nygaard lader sandheden synke ind, siger Lorne Malvo disse ord:  “Dit problem er, at du tilbringer hele dit liv i den opfattelse, at der er regler. Det er der ikke. Vi plejede at være gorillaer. Vi havde kun det, vi selv kunne tage, og som vi kunne forsvare. Sandheden er, at du er mere mand i dag, end du var i går. Det er en rød flod, Lester, vores liv. Det lort, de får os til at æde. Dag efter dag. Chefen, konen og så videre. Det slider os ned. Hvis vi ikke kæmper imod og lader dem vide, at du stadig er en abe inderst inde, hvor det tæller, så bliver du bare skyllet væk.” 

En ny, storstilet DR-dramadokumentar om Mærsk-dynastiet anklages for at tegne et forfejlet billede af Mærsk-familiens ageren under Anden Verdenskrig.  En historiker mener, at DR på flere punkter fordrejer historien, og en chefredaktør kalder fortællingen “velfriseret” og undrer sig over manglen på væsentlige detaljer, som er kommet frem i årenes løb. DR hilser reaktionerne velkommen, men står på mål for serien og mener, at nuancerne er med. 

Grønland bør forhandle direkte med USA, lyder det fra det grønlandske parti Naleraq.  Men solokursen kritiseres nu i hårde vendinger. Det er nemlig helt urealistisk, lyder vurderingen fra juraprofessor. Og ekstremt farligt, siger Det Konservative Folkepartis grønlandsordfører. Pele Broberg, formand for Naleraq, siger til Frihedsbrevet, at det ikke har noget med Danmark at gøre og opfordrer til at læse Selvstyreloven.

Det var søndag den 11. januar, og politifolk i hobevis var faret til Nyborg. Anledningen var, at Mette Frederiksen klokken 13.00 skulle på scenen i den store sal på Hotel Nyborg Strand, hvor hun skulle deltage i en partilederdebat med de konservatives Mona Juul og de radikales Martin Lidegaard. Da Socialdemokratiet holdt deres årsmøde i Aalborg tilbage i september, var politiet til stede i sådan en grad, at de var til at overse. I Nyborg var der en normering, der mindede om den, man kunne ønske sig i sit barns daginstitution; der var rigtig mange, og der var mange hunde, og der var mange sikkerhedstjek. Invitationen til partilederdebatten var sendt ud af Radikale Venstre, og den bredere kontekst var partiets årlige nytårsstævne, der traditionen tro skulle afsluttes med en partilederdebat. Arrangementet var kommet i bogen, inden nogen kunne have vidst, at det ville være på bagkant af en af de slags uger, hvor jobbet som landets statsminister inkluderer at navigere i det, der kun kan beskrives som en udenrigspolitisk krise.  For de fleste ville det have været en sand rædselsuge: USA’s præsident, Donald Trump, kidnappede Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, og på baggrund af det genopstod snakken om hans ønske om at “tage” Grønland, hvilket han endnu engang gentog, at han ikke kunne afvise ville blive gjort med militær magt.  For Mette Frederiksen virker det til at have været det modsatte. 

Det er få adresser, der er mere eftertragtede end Købmagergade i det indre København. Derfor har det formentlig været en begejstret receptionist hos Kammeradvokaten, der tilbage i april 2024 kunne kalde sig ejer af en lejlighed på netop den adresse. Der var bare et problem. Lejligheden var en del af et konkursbo, og personen, der overrakte nøglerne til lejligheden, var Cathrine Wollenberg Zittan, der var kurator i det selvsamme konkursbo.

Navnet på en kvinde går igen i Frihedsbrevets afdækning af skandaleramte private bosteder. Først dukkede hun op som leder af en bostedskæde, der var ejet af en tidligere ekstremistisk islamist, og hvor flere beboere blev udsat for rå magt og vold. Efterfølgende har hun startet nye virksomheder op, hvor hun har ansat sin mand, der er dømt for at tæve en professionel fodboldspiller i hovedet med en hammer. Efter Frihedsbrevet i knap et år har afdækket velfærdskriminalitet, har regeringen og flere af Folketingets partier præsenteret en plan, der har til hensigt at dæmme op for snyd og svigt på bosteder. Flere ordførere retter dog kritik mod regeringen for at have sovet i timen.