Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Man tager ikke på stran­den for at læse Kaf­ka

Lad det bare være kendt, at jeg ikke er nogen strandløvinde. Jeg foretrækker i sandhed at sidde på en rigtig stol langt fra ispinde, flipflappere og mænd, der udspyr vandmelonkerner iført sprukne surfershorts. Alligevel har jeg i den forløbne uge tilladt mig at have den tilbagevendende tanke, at de to bøger i denne uges Fri Kritik er nogle rigtige strandbøger.

Øst for Sto­re­bælt dør dob­belt så man­ge nyre­sy­ge dan­ske­re, mens de står på ven­te­li­ste, som i hele resten af lan­det: “Det kan gan­ske enkelt ikke være rig­tigt”

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterer regeringens nye sundhedspakke på et pressemøde i Rigshospitalet i København tirsdag den 23. maj 2023.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

Bliver man som dansker alvorligt syg med en nyresygdom, skal man ikke ønske sig at bo øst for Storebælt. For her er ventetiden på en nyretransplantation cirka dobbelt så lang som i resten af landet, viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Den lange ventetid kan i sidste ende blive et spørgsmål om liv eller død. De seneste fem år var der således 57 patienter i Region Hovedstaden, der døde, mens de ventede på en nyre. Det svarer til cirka halvdelen af samtlige dødsfald blandt alle landets nyrepatienter på venteliste i perioden. Til Frihedsbrevet siger sundhedsminister Sophie Løhde (V), at den længere ventetid i Østdanmark “ganske enkelt ikke kan være rigtigt”. Ministeren har dog ingen ny løsning på problemet.

Fat­ti­ge kom­mu­ner fyre­de sosu’er og lod ukr­ud­tet gro for at spa­re pen­ge – men brug­te fle­re hund­re­de tusin­de kro­ner på roy­a­le besøg

To af landets absolut fattigste kommuner brugte knap 700.000 kroner på at få besøg af Kongehuset, mens de i den grad måtte livremmen ved at lancere store besparelser, viser Frihedsbrevets research. Besparelserne ramte både kommunalt ansatte, skoler og idrætsklubber samt lokale politikeres løn. Spild af penge, lyder bredsiden fra kritikere.

Cos­ta del Cri­me

De 4.500 er pensionister, og de resterende tæller med garanti et stort antal lovlydige borgere, som bidrager positivt til det spanske samfund. Men særligt Solkysten har fået ry som et europæisk gangster’s paradise. Et slaraffenland for lyssky typer med smag for at leve livet i solen og fortsætte de forretninger, de slap herhjemme, under mere behagelige himmelstrøg.

Den usand­syn­li­ge helt

Det er den tid på året, hvor du kan risikere at blive skiftet ind i playoff-finalen om oprykning til Premier League og brænde det straffespark, der afgør det hele. Den skæbne led Coventrys Fankaty Dabo i lørdags, og så vandt Luton den kamp, der menes at være 1-1,5 milliarder kroner værd for det sejrende hold. Du kan også blive sendt på banen og dybt inde i overtiden sende den returbold, der lander for dine fødder efter et hjørnespark, i mål, således at dit hold ikke bare vinder kampen, men ovenikøbet vender tilbage i Superligaen for første gang siden 1996-97. De sekunder, også fra i lørdags, er nu en del af Hvidovre-spilleren Magnus Fredslunds eftermæle. Fri Spark har besluttet sig for at lade Dabo, den 27-årige Coventry-back, være i fred for i stedet at tale med den 30-årige allroundspiller fra Hvidovre.

Den dag jour­na­li­stik­ken døde

Lørdag den 7. oktober 2006 – på Vladimir Putins fødselsdag – blev den kendte russiske journalist Anna Politkovskaja myrdet. Hun blev likvideret i elevatoren på vej op til sin lejlighed i Moskva centrum tæt på Den Hviderussiske Banegård. Det skete en sen lørdag eftermiddag, efter at den 48-årige Politkovskaja havde været ude at handle. Morderen efterlod på gerningsstedet sin Makarov-pistol og patronhylstre til de fem kugler, han affyrede. Alt tyder på, at Politkovskaja blev myrdet som følge af sit journalistiske virke. Politkovskaja efterlod sig to børn, Ilja og Vera. I forbindelse med den danske udgivelse af Vera Politkovskajas bog En russisk mor: Anna Politkovskajas liv og kamp for sandheden har jeg talt med hende om hendes mor, tilværelsen i eksil efter den russiske invasion af Ukraine, synet på dagens og fremtidens Rusland, de seneste 30 år og censur. Vera Politkovskaja forlod Rusland i april 2022 sammen med sin datter. De bor nu et sted i Nordeuropa.

Fri Mads #102: Vir­ke­lig­he­den maler drøm­me­ne

Det var endnu en dag i Farcørernes Fyrstendømme. Helt præcist den 31. maj, og klokken var lidt over ét om eftermiddagen. Foran mig ventede min længste stuegang nogensinde; nemlig selveste afslutningsdebatten. Alt, hvad jeg havde gjort, sagt og skrevet indtil nu, havde blot været en opvarmning til denne begivenhed: Denne den sidste dans med kliken, før alle disse stressede politikere skulle på sommerferie. Og måske, måske var det statsminister Mette Frederiksens sidste tale i Folketinget nogensinde. Hvis hun altså snart skal ned til Bruxelles og være generalsekretær for NATO. Skal hun ikke det, er der efterhånden blevet klemt så meget pasta ud af tuben, at hun får svært ved at få dette rygtebaserede fludium mingeleret ind i foderalet igen.

Fri Kri­stof­fer #29: Hvis Met­te Fre­de­rik­sen skal til NATO, så håber jeg, at det kom­mer til at gå hur­tigt

Onsdag var der afslutningsdebat i Folketingssalen. Landets folketingspolitikere er ligesom landets niendeklasseselever blevet sendt på læseferie. Noget var nyt ved denne ellers så traditionsbundne dag. De senere år har det været Folketingets formand, der ringede hele forestillingen i gang, men i år var det i stedet den tidligere stolte ejer af internetdomæner som sexfan.dk, cybersafter.dk og netfisse.dk, Jeppe Søe, der stod på talerstolen og bød velkommen med klokkeværket i hånden.

Gaveregn over For­sva­ret

Op til de forestående forhandlinger om et nyt forsvarsforlig gennemførte man et ”kasseeftersyn”, der afslørede et efterslæb på 38 milliarder kroner på Forsvarets bygninger og materiel. Det blev en stor mediehistorie, men personligt fik historien det til at løbe mig koldt ned ad ryggen. At bede Forsvaret om at gennemføre sådan et kasseeftersyn i det nuværende politiske klima er som at bede en 8-årig om at redegøre for det strukturelle efterslæb på elektronik, legetøj og pelsdyr på hans værelse.

Uden­land­ske eks­per­ter er ikke i tvivl: Met­te Fre­de­rik­sen er et “varmt” bud på NATOs næste gene­ral­se­kre­tær

Hun er kvinde. Hun er europæer. Hun er mindst hadet af de andre statsledere, og så forholder hun sig moderat til flere af de emner, som ellers kunne splitte alliancen ad. Der er ingen tvivl om, at Mette Frederiksen er en “reel” kandidat til posten som NATOs næste generalsekretær og også bliver anset sådan på den internationale scene. Det er i hvert fald vurderingen fra flere internationale eksperter, som Frihedsbrevet har talt med om statsministerens chancer for at lande det prestigefyldte topjob.