Christina Lagoni

Det var ikke en enkeltstående sag, da Frihedsbrevet i sidste uge kunne afsløre, at en topembedsmand i Kalundborg Kommune i det skjulte arbejde for Novo Nordisk. Topembedsmanden – kommunens magtfulde teknik- og udviklingsdirektør Michel van der Linden – forhandlede ikke kun aftalen med den private grundejere Mia Reesen helt i mål, indtil Novo Nordisk blev introduceret på målstregen. Van der Linden og embedsværket i kommunen gjorde nemlig det samme i en række andre bolighandler i området. Frihedsbrevet kan nu beskrive, hvordan Kalundborg Kommune systematisk har opereret på vegne af Novo Nordisk ved at være mellemhandler og ejendomsmægler i adskillige handler i det østlige Kalundborg, hvor Novo Nordisk har brugt et trecifret millionbeløb på at købe grunde af private borgere.  På baggrund af ejendomsoplysninger, mails og vidnesbyrd fra en lang række nuværende og tidligere grundejere i området, kan Frihedsbrevet beskrive en praksis, der er stærkt problematisk, vurderer flere eksperter.

Danskere kigger mod nattehimlen og ser fjendtlige droner – eller også tror de, de ser dem.  Den seneste uges krænkelser af dansk luftrum og dertilhørende frygt for, at fremmede øjne kigger direkte ned på vores kritiske infrastruktur, har udløst panik over hele landet.  Og for at gøre ondt værre lod torsdagens befippede pressemøde fra regeringstoppen kun til at øge bekymringerne.  Men handler det hele kun om droner – eller handler det også om os selv? Frihedsbrevet har talt med den amerikanske sociolog Robert Bartholomew, som er en af verdens førende eksperter i massehysterier og sociale panikker.  Ifølge ham lægger ugens droneobservationer i dansk luftrum sig mere op ad massehysterier, som vi kender dem fra historien, end op ad reelle militære trusler. “Historien gentager sig aldrig, men den rimer,” forklarer Bartholomew til Frihedsbrevet.  “Der har været mange UFO-bølger gennem tiden. Lige nu er droner det nyeste.” Dr. Bartholomew er æreslektor ved Institut for Psykologisk Medicin på University of Auckland i New Zealand og forfatter til adskillige bøger om emner i videnskabens gråzone, heriblandt UFO’er, Bigfoot, søuhyrer og hjemsøgte huse. Det er ikke, fordi Bartholomew selv er gået på jagt efter afskyelige snemænd eller spøgelser – i stedet forsker han i, hvordan kulturelle og sociale fænomener påvirker vores kollektive menneskelige adfærd. Det gælder især i tilfælde af massehysterier, sociale vrangforestillinger og troen på det overnaturlige.

I denne uges Fri Tænkning fortæller jeg om en ny bog af den udenrigspolitiske tænker, Emma Ashford, med titlen First Among Equals: U.S. Foreign Policy in a Multipolar World. Her analyserer Ashford, hvad der er gået galt med amerikansk udenrigspolitik siden afslutningen på Den Kolde Krig, og hvorfor der ikke mere er konsensus om Washingtons udenrigspolitiske kurs, samt hvilke grupper der tegner debatten om en ny amerikansk strategi, og endelig giver forfatteren sit bud på en bæredygtig amerikansk udenrigspolitik videre frem i det 21. århundrede. Ashford mener, at USA skal omfavne en multipolær verden i stedet for at se den som en trussel mod amerikansk dominans, og at Washington på den måde kan befæste en position som den første blandt ligemænd – deraf titlen – ved dels at styrke sine allierede i Europa og Asien i stedet for at forsøge at underminere dem, dels ved at etablere partnerskaber og løsere alliancer, som ikke binder USA og giver større fleksibilitet og manøvrerum for Washington i en turbulent verden.  Emma Ashford er til daglig seniorforsker ved tænketanken The Stimson Center i Washington. Desuden underviser hun i sikkerhedspolitik ved Georgetown University i den amerikanske hovedstad, og hun er også tilknyttet The Modern War Institute på USA's forsvarsakademi i West Point. Ashford skriver en fast klumme i det udenrigspolitiske magasin Foreign Policy og har tidligere udgivet bogen Oil, the State, and War: The Foreign Policies of Petrostates (2022).

Flere politikere kritiserer nu myndighederne og Københavns Lufthavn i skarpe vendinger for  ikke at købe et droneradarsystem, som efter alt at dømme kunne have sporet dronerne over lufthavnen mandag aften.  Kritikken kommer, efter at Frihedsbrevets tirsdag kunne afsløre, at Københavns Lufthavn sammen med flere myndighedsaktører blev tilbudt at købe et droneradarsystem for få måneder siden. Men der blev takket nej. Forklaringen skal ifølge radargiganten Weibel Scientifics direktør findes i, at der var tvivl om, hvem der skulle betale for systemet, og derfor løb dialogen ud i sandet.

Seere, der har siddet klar med tættekammen for snart at gå endnu en DR-dokumentar efter, må indstille sig på et kanalskifte. Udsendelsen var ellers så godt som færdig. Den havde i månedsvis været igennem DR-møllen, med hvad dertil hører af udvalgsmøder og rettelser. Men i 11. time sprang Danmarks Radio fra, og det bliver derfor ikke DR, man skal tune ind på, hvis man vil se en kritisk dokumentar om Steinerskolerne. I stedet bliver det TV 2, der får mulighed for at vise dokumentaren.  Det bekræfter produktionsselskabet Deluca Film, der står bag dokumentaren. De bekræfter, at TV 2 har købt materialet. Udover det vil de ikke kommentere de redaktionelle drøftelser.

UngStrøm ejes af Mike Bhatti og Paskar Paramasamy, der også ejer institutionen Opholdsstedet Viggo. Frihedsbrevet har kulegravet socialtilsynets økonomivurderinger. Gennemgangen viser, at de to mænds løn fra UngStrøm og Opholdsstedet Viggo fra 2022 til 2024 overstiger 6,3 millioner kroner. Adspurgt om de to ledere synes, det er en rimelig løn, erkender de, at det var uden for skiven.

Er Danmark rustet til provokationer og angreb mod vores kritiske infrastruktur, som vi fik en smagsprøve på mandag aften, da få sværmende droner holdt Københavns Lufthavn lukket i flere timer?  Flere kritikere har allerede meldt sig på banen og undret sig over, hvordan de danske myndigheder agerede, og panderynkerne vil formentlig kun blive dybere, som dagene går.  Nu fortæller direktøren fra den højt respekterede forsvarsvirksomhed Weibel Scientific, der har udviklet radarsystemer designet til at opdage droner på op til 40 kilometers afstand, at man har været i dialog med flere aktører om et sådant radarsystem til Københavns Lufthavn – men her blev der takket nej. “Jeg tror, at det strandede med, hvem der havde budgettet, og hvem der egentlig skulle investere i det," forklarer Peter Røpke, direktør i Weibel Scientific.  Han ønsker ikke at blive konkret om, hvem der var med til disse møder og en del af dialogen, men han bekræfter, at Københavns Lufthavn var en af “aktørerne”.

Kalundborg Kommunes borgmester, Martin Damm (V), bliver nu trukket ind i den kommunale møgsag, som Frihedsbrevet afslørede mandag. For Kalundborg Kommune spillede en kontroversiel rolle, da den private grundejer Mia Reesen efter stor frustration og søvnløse nætter solgte sin grund til Novo Nordisk for 8,6 millioner kroner. Salget kom nemlig i stand efter flere forhandlinger med Kalundborg Kommunes teknik- og udviklingsdirektør Michel van der Linden, der ifølge skjulte optagelser fra møderne spillede på hold med Novo Nordisk. Mia Reesen ventede og ventede på at få en afklaring fra den kommunale direktør. Var hun købt eller solgt? Det viser sig nu, at hun over flere omgange involverede bykongen Martin Damm i sagen. Hvis Martin Damm var det mindste i tvivl om, at Mia Reesen følte sig dårligt behandlet af kommunen, så har han ikke nærlæst den mail, han fik den 27. september 2022. “Nu er jeg ved at være godt træt af ikke at kunne sove om natten af spekulationer over, hvornår i får sendt de papirer. Ved godt, det er en ubetydelig lille sag for jer, men det er bare ALT for mig og min lille familie,” startede mailen, som han modtog fra Mia Reesen, der henviste til, at hun stort set havde indgået en aftale med kommunen tilbage i juni. To dage senere skrev hun igen til Martin Damm; denne gang videresendte hun en klage over kommunens håndtering, som hendes advokat havde sendt til Michel van der Linden.

Det er søndag og landsrådets andendag, da det for alvor går hen og bliver interessant i Tivoli Hotels kongressal, hvor Det Konservative Folkeparti har inviteret på besøg.  Dagen indledes med nationalsang, hvorefter Mona Juul genvælges som formand og resten af bestyrelsen til deres respektive roller, herunder den kræftramte Michael Ziegler som kommunalpolitisk næstformand in absentia. Der har været relativt få journalister til stede ved weekendens arrangement, og blot én politisk analytiker har jeg fået øje på. Det er sjældent et godt tegn. Det er ikke et parti, der er særligt meget interessant at sige om eller at lægge mærke til. Det, journalisterne for alvor er interesserede i at høre Mona Juul om, når de får muligheden for det, er, hvorvidt hun den pågældende dag har besluttet sig for at afvise at gøre Mette Frederiksen til statsminister. Til det svarer hun typisk noget med, at hun ikke er ultimativ, og at hun går til valg på at få mest mulig konservativ politik igennem. Svaret faldt igen i går, da en journalist bemærkede ved lørdagens møde med pressen, at Søren Pape op mod det seneste valg havde nævnt, at han ikke kunne se sig selv gøre Mette Frederiksen til statsminister. Til det svarede hun: “Det er der ikke nogen forskel på nu, kan jeg hilse at sige. Jeg har svært ved at se det for mig. Jeg siger bare, og det er helt klassisk pragmatisk at ikke være så skide ultimativ, når man er konservativ, at man lige præcis siger: ‘Lad nu vælgerne tale’.” Samtidig kører de konservative for tiden en kampagne, man virkelig ikke kan slå sig på. “Velkommen til den virkelige verden” hedder den, og den handler om, at Mona Juul har meget mere erhvervserfaring end alle de andre folketingsmedlemmer. Derfor holder der ude foran Tivoli-hotellet en bus, der er omfavnet i konservativ-grøn, ligesom der er hængt i hvert fald ét banner op et sted i Danmark, jeg endnu ikke har lokaliseret, der præsenterer hendes versus andre toppolitikeres erhvervserfaring. Øverst står der Mona Juul, 28 år. Nedenunder Mette Frederiksen, 1 år. Så Troels Lund Poulsen, 3 år. Dertil har man indrykket annoncer rundt omkring i det københavnske bybillede, der tager form af et stort billede af Mona Juul og så et kritisk citat om regeringen, det kunne for eksempel være “Staten bruger flere penge på førtidspension end på hele Forsvaret”. Disse annoncer virker til at være en god idé, for da Epinion for nylig offentliggjorde den seneste kendthedsmåling, svarede 37 procent af de adspurgte, at de ikke kendte Mona Juul. Anderledes så det ud for vennerne i den blå blok: Alex Vanopslagh (LA) lå på 10 procent, Morten Messerschmidt (DF ) på 5 procent og Inger Støjberg (DD) på 2 procent. Og så går det hverken sådan for alvor frem eller tilbage i meningsmålingerne. Det er gået i tomgang. I den seneste meningsmåling fra Voxmeter står Det Konservative Folkeparti til at få 0,5 procentpoint flere stemmer, end det gjorde ved valget i 2022; de eneste partier, der har flyttet sig mindre, er henholdsvis vennerne fra KLAR-alliancen, Radikale Venstre, der står til at miste 0,2 procentpoint, og så Alternativet, der står til at miste 0,1.  Om det er en konsekvens af eller et symptom på dette, ved jeg ikke, men landsmødets første dag var en relativt flad fornemmelse. Som en af de få journalister pointerer over for mig søndag formiddag: “Det er, som om de har cyklet i modvind for længe og nu er helt færdige.”

Hun vil egentlig helst være fri for at tale om det. Men Mia Reesen er både rasende og skuffet. For hun føler sig både røvrendt og ført bag lyset af Kalundborg Kommunes magtfulde teknik- og udviklingsdirektør Michel van der Linden, der var dybt involveret i at sende hendes knap 20.000 kvadratmeter store grund i den østlige del af Kalundborg lige i favnen på Novo Nordisk for 8,6 millioner kroner. “Jeg synes på ingen måde, at kommunen var neutral. De var ikke på min side – de var på Novos side. Der var en skjult agenda for kommunen,” siger Mia Reesen, der nu har valgt at tage bladet fra munden.  Det sker to år efter, at Novo Nordisk overtog hendes ejendom som et led i et større opkøbstogt i området, som kommunen havde udlagt som et erhvervsområde. Frihedsbrevet kan i dag beskrive Kalundborg Kommunes bizarre rolle i sagen.