Christina Lagoni

Til denne uges Fri Tænkning har jeg har talt med den britiske historiker Geoffrey Roberts om en artikel, han for nylig offentliggjorde i tidsskriftet Journal of Military and Strategic Studies under titlen “Now or Never: The Immediate Origins of Putin’s Preventive War on Ukraine”. Vi talte også om det historiske håndværk, hvordan man om 50 år vil se på krigen i Ukraine, og hvilke hemmelige dokumenter Roberts helst ville se, hvis han kunne få adgang til de russiske arkiver.

Det vakte stor opsigt, da DR sammen med nordiske kolleger for nylig kunne bringe billeder af det russiske flådeskib Admiral Vladimirsky, der ifølge efterretningskilder har haft til formål at overvåge danske farvande og kritisk infrastruktur på havbunden. I kølvandet på historien har flere politikere, i og uden for regeringen, opfordret til at styrke beskyttelsen af kritisk dansk infrastruktur, når der inden længe skal forhandles et forsvarsforlig på plads. Men spørger man flere eksperter, er det intet nyt i nyheden om de russiske spøgelsesskibe. Så hvorfor skulle der en DR-dokumentar til, før politikerne satte fokus på problemet? Frihedsbrevet har talt med Moderaternes forsvarsordfører, Peter Have, om nyheden som ikke er ny – heller ikke for ham.

Hvad er det mon for en drivkraft, der får voksne mennesker til at kaste deres karriere i det danske sundhedsvæsen overbord for at sidde og snage i en 13-årig kidnappet piges patientjournal? Det spørgsmål har jeg gået og mediteret lidt på, siden vi på Frihedsbrevet for nogle dage siden fik et troværdigt og – skulle det vise sig – pålideligt tip om, at et større antal ansatte fra Region Sjælland og Region Hovedstaden var blevet sendt hjem fra arbejde for uberettiget at have åbnet patientjournalen på den pige, der i weekenden blev bortført og reddet, og som hele Danmark pludselig var på fornavn med.

Da jeg i sin tid flyttede til Nordsjælland, kunne den lidt for friske ejendomsmægler i det lidt for stramme jakkesæt underholde med at, ”vi jo ikke længere kaldte det whisky-bæltet, men i stedet Tesla-bæltet”. Hvorfor er Tesla-bølgen interessant i et lidt større perspektiv? I forrige uge kunne Tesla annoncere en ny fabrik i Shanghai, hvor Elon Musk og co. skal bygge de såkaldte megapack-batterier til at understøtte den grønne omstilling i hele verden. Tesla havde i forvejen en såkaldt gigafactory i Shanghai, hvortil leverandører af bilbatterier selvfølgelig også skød op i nærområdet. Det virker altså til at Tesla koncentrerer en stor del af sin batteriproduktion i Shanghai.

En række nye oplysninger vækker atter skarp kritik af Udenrigsministeriets rolle i sagen om tidligere udviklingsminister Rasmus Prehns (S) hemmelige middagsgæst. Det viser sig nemlig, at Udenrigsministeriet undlod at spørge ministerens tidligere spindoktor, da Ombudsmanden bad ministeriet finde ud af, hvem socialdemokraten havde spist middag med på skatteydernes regning med en ukendt gæst. Det møder nu kritik fra flere eksperter. Det kaldes desuden “vildledende”, at Udenrigsministeriet ikke selv gjorde opmærksom på, at de havde undladt at spørge Prehns nærmeste rådgiver gennem tre år.

Jeg tror ikke, de tre unge hovedpersoner i Malte Tellerups tredje roman, 'Spræng fabrikken' (Ovo Press), nødvendigvis har læst Carl Schmitt eller ville være enig med ham. Og så dog. For lige over for hele det etablerede systems accept af den modbydeligt forurenende fabrik Cheminova beslutter de sig for at forbigå den svæklingeagtige palaver for i stedet at handle, at tage sagen i egne hænder. De sprænger simpelthen Cheminova i luften.

I denne uge skiftede Sofie Carsten Nielsen sin plads i Folketinget ud med en nyoprettet stilling i Dansk Industri med den mundrette titel EU Bio Project Director. Den tidligere politiske leder i Radikale Venstre er dermed den seneste i rækken af politikere, som de senere år i stor stil har skiftet livet i Folketinget ud med et job i det private erhvervsliv – oftest som en del af en lobbyorganisation. Vi har samlet nogle af de mange tilfælde, hvor politikere har taget turen gennem svingdøren.

På blot fem år er andelen af asylsager, hvor Udlændingestyrelsens afgørelser må gøres om, når de kommer i Flygtningenævnet, mere end tredoblet. I hele 67 procent af sagerne, hvor Udlændingestyrelsen har inddraget eller nægtet at forlænge en asylansøgers opholdstilladelse i 2022, har Flygtningenævnet konkluderet, at styrelsen tager fejl. Tilbage i 2017 var det kun tilfældet i 20 procent af sagerne. Noget er helt galt, siger advokater og politikere.

Hvis Mojitoen ikke allerede var skrantende, for ikke at sige døende, så har Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne nu slået den helt ihjel, og bagefter har han danset på dens grav til lyden af Safri Duos “Samb-Adagio”. Jeg ved det, fordi jeg var selv med, da Mojitoen endegyldigt afgik ved døden – hvilket skete til Peter Skaarups 25 års jubilæum som medlem af Folketinget, der blev afholdt i tirsdags i Snapstinget.

Den nu afgåede direktør for Energi Danmark, Jørgen Holm Westergaard, købte som privatperson i 2014 en vindmølle til 41 millioner af virksomheden Jysk Vindenergi. Blot seks dage efter solgte Jysk Vindenergi yderligere tre af de samme vindmøller på samme mark til 176 millioner kroner inklusiv moms til det forbrugerejede selskab Energi Fyn – altså til en stykpris på omkring 58,5 millioner kroner. Ingen vil forklare vindmøllernes enorme prisforskel på godt 17,5 millioner kroner inden for få dage. Det undrer ekspert.