Christina Lagoni

Dette er andet kapitel af Blekingegadens Akademi: En artikelserie i tre dele om den åndelige genfødsel af den berygtede danske bande som i revolutionens navn plyndrede Danmark i to årtier og sendte pengene til en terrorgruppe i Mellemøsten – en praksis, som i forlængelse af Gaza-konflikten nu studeres af en ny generation.  Hvis du ikke har læst eller lyttet til det første kapitel, anbefaler vi, at du gør det først. Artikelserien kan også lyttes som en lydfortælling.  Torkil Lauesens masterclass i Amsterdam i juni var rig på detaljer. Men også på udeladelser.  For mens Torkil Lauesen med stolthed i stemmen indførte den nye generation af revolutionære unge i, hvordan Blekingegadebanden med grundighed og stor kreativitet undgik at blive afsløret gennem to årtier, sprang han behændigt over de blodige og mest ekstreme kapitler i fortællingen om banden. Vil man forstå, hvilke erfaringer og idéer, som den nye generation af revolutionære faktisk dyrker, når de hylder Torkil Lauesen, må vi derfor genfortælle historien om ham og Blekingegadebanden med afsæt i alt det, som han ikke selv fortæller.  Historien om den livslange dedikation til PFLP og verdensrevolutionen begynder i en ørken for et halvt århundrede siden. Begyndelsen, Jordan, 1970 Ved en nedlagt militærflyvebase står et dansk par og observerer en palæstinensisk terrorgruppe udføre en gidseltagning af flere end 400 passagerer fra tre forskellige fly, der er plastret til med sprængstoffer.  Synet er ikke noget, den 47-årige Gotfred Appel fra Taastrup eller hans ti år yngre kæreste, Ulla Hauton, forarges eller rystes af.

Først fik socialrådgiveren Dijana Bøndergaard ansvaret for at anbringe udsatte børn fra Slagelse Kommune i private sociale tilbud. Og derefter faldt valget på velfærdsvirksomheden Vidar. En virksomhed, hvis ejer hedder Casper Bøndergaard, der, som navnet indikerer, har en relation til Dijana Bøndergaard.  De to er gift, og da kommunen pludselig begyndte at sende børn og unge til Vidars akuttilbud, begyndte millionerne også at strømme ind hos Casper Bøndergaard, har Frihedsbrevet tidligere kunnet afsløre.

Nedkastningen af over fire tons våben og ammunition i 1995 har medvirket til, at Danmark og Indien i mange år har haft et usædvanligt køligt forhold. Nu tager den indiske ambassadør til Danmark bladet fra munden i et interview med Frihedsbrevet. “Vi har brug for en løsning,” siger ambassadøren, som vil have den danske statsborger Niels Holck udleveret for den rolle, han spillede i våbennedkastningen.

438 mindreårige er forsvundet fra de danske asylcentre siden den 1. januar 2021, viser nye tal, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.  Myndighederne svigter, og strukturelt mangler der en indsats, når mindreårige flygtningebørn, der kommer til Danmark uden forældre, forsvinder, lyder kritikken fra generalsekretæren for Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen. “Disse børn har ret til beskyttelse og sikkerhed,” mener hun og efterlyser nationale retningslinjer for politiet.

Iført partisanertørklæde og med stor selvtilfredshed i stemmen indtog 73-årige Torkil Lauesen for nylig en scene i Amsterdam.  Han gik formentlig ud fra, at det kun var de cirka 100 fremmødte fans og sympatisører fra den yderste venstrefløj i salen, der lyttede med.  Som et af de centrale medlemmer af Blekingegadebanden var Torkil Lauesen med til at begå en række voldsomme røverier i Danmark gennem 1970’erne og 1980’erne; alt sammen for at sende våben og stjålne millioner til terrorgruppen Folkefronten til Palæstinas Befrielse, PFLP.  Og her stod han nu foran en ny generation, der anså ham for at være en blanding mellem en rockstjerne, Che Guevara og Malcolm X.  Han fortalte anekdoter fra den ekstremt voldsparate bandes tid, der gik rent hjem hos publikum. Han opildnede ungdommen til at skride til handling og delte en række sandheder med de fremmødte – eller i hvert fald de sandheder, han havde lyst til at turnere med.  Hvad Torkil Lauesen derimod ikke vidste denne sommeraften i 2025 var, at Frihedsbrevet også var bænket i salen og optog hele det fire timer lange foredrag.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den russiske eksil-økonom, politiker og erhvervsmand Dmitrij Nekrasov, der de seneste år har haft sin base på Cypern, hvor han siden 2023 har været direktør for tænketanken Center for Analysis & Strategies in Europe. Nekrasov blev for nylig sanktioneret af den russiske regering som ”fremmed agent” – et tiltag, der oprindeligt var rettet mod de ngo’er i Rusland, der er finansieret af udenlandske penge, men som nu bruges vilkårligt mod Kremls kritikere. Jeg talte med Nekrasov om den russiske økonomi og om udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens skæve og manipulerende udtalelser under et nyligt besøg i Washington. Desuden talte vi om sanktioner, om forskellen på ord og handling i Europas sanktionspolitik, hvor robust den russiske økonomi egentlig er, og om man overhovedet kan karakterisere den som en krigsøkonomi, og hvordan landet ligger for den russiske økonomi, når krigen i Ukraine slutter.  Mange iagttagere forudser en dyb krise for Rusland. Den vurdering er Nekrasov uenig i, og han mener, at Vesten allerede i foråret 2022 affyrede hele sit arsenal af sanktioner, og at der derfor ikke længere findes økonomiske og finansielle tiltag, der kan forværre situationen radikalt i Rusland.  Den 45-årige Nekrasov har i et par årtier været aktiv i den liberale opposition til Vladimir Putin. Han stillede op til valget til Dumaen i 2007, men blev ikke valgt. Siden har han arbejdet med økonomisk udvikling i Moskva-regionen, i en periode var han ansat i Kremls såkaldte ekspertstyrelse, hvor han beskæftigede sig med skattepolitik og pensionsreform. Herefter var han i et par år chefanalytiker i det russiske skattevæsen, hvor han også havde ansvar for Ruslands internationale samarbejde om bekæmpelse af offshorevirksomhed. Nekrasov har desuden været direktør for Fonden til Støtte for Frie Medier i Rusland og sekretær for den russiske oppositions koordinationsråd.  Sideløbende med sit politiske engagement har Nekrasov haft en erhvervskarriere som investor og direktør i byggebranchen i Rusland. Han blev for nogle år siden som følge af en tiltagende repressiv kurs over for Kreml-kritikere tvunget til at sælge sin virksomhed. Siden 2016 har han været hovedaktionær i en frugtproducent i Den Dominikanske Republik.  Summa summarum:  Nekrasov har direkte erfaring med den russiske økonomi både som bureaukrat i statsapparatet og som aktiv erhvervsmand, og han har samtidig 20 år på bagen som samfundsdebattør, aktivist og politiker. Det giver ham et unikt perspektiv.

Dette er første kapitel af Blekingegadens Akademi: En artikelserie i tre dele om den åndelige genfødsel af den berygtede danske bande som i revolutionens navn plyndrede Danmark i to årtier og sendte pengene til en terrorgruppe i Mellemøsten – en praksis, som i forlængelse af Gaza-konflikten nu studeres af en ny generation.  Artiklen kan også lyttes som en lydfortælling. Undervejs finder du desuden udvalgte, længere klip med skjulte optagelser fra Torkil Lauesens oplæg, som kan lyttes særskilt. Amsterdam, klokken 21.00 Meningen var, at Torkil Lauesens masterclass i lavpraktisk voldsromantik skulle vare to timer, men nu er der gået fire, og den historiske danske forbryder ligner ikke en mand, der har tænkt sig at forlade gerningsstedet frivilligt.  Ikke nu, hvor spotlyset endelig er tændt igen, og slet ikke her, hvor chefideologen fra Blekingegadebanden er meget mere end et fortidslevn: Herinde, i denne højloftede, hvidmalede sal med tykke, blå søjler, er Torkil Lauesen et forbillede for en ny generation af aktivister, der idoliserer bandens handlekraft. Dagens lære er, hvordan fortiden forbindes til nutiden, hvordan Torkil Lauesen forbinder Vietnamkrigen med den aktuelle Gaza-krig og med den anti-imperialistiske bevægelse som sådan.  Pensum består af Lauesens praktiske erfaring med at plyndre sit eget land og smugle penge og våben videre til den palæstinensiske terrorgruppe kaldet Folkefronten til Palæstinas Befrielse i håbet om, at netop de ville føre an i kommunistisk verdensrevolution. PFLP, som terrorgruppens navn forkortes, findes stadig og markerede sig senest ved at deltage i Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023. Det er med afsæt i den historie, at Torkil Lauesen for et øjeblik siden løftede blikket, spejdede ud over de unge aktivister og opfordrede dem til at spørge hinanden: “Fører vores praksis os videre på rette vej?” Kan vi gøre mere eller andet for at “støtte palæstinenserne direkte”? Den moralske opsang, han er blevet bedt om at give, leverer han i et langsommeligt men intenst toneleje uden udsving, siddende på en firkantet scene dækket af et stort, persisk tæppe. Med et rød-hvid-ternet partisanertørklæde hvilende som et sjal over skuldrene, let foroverbøjet ryg, spredte ben, én hånd i lommen og den anden konstant gestikulerende ud i luften.

Flere af landets forlag sælger bøger under falsk varebetegnelse, mener en fremtrædende boghandler. Bøger sælges som “hæftede”, selvom de er limede.   “Det er noget svineri,” lyder det fra boghandleren, der mener, at der er tale om svindel og humbug, når forlagene slækker på kvaliteten uden at nedsætte prisen. Hos forlagene lyder forklaringen, at betegnelsen “hæftet” ikke skal tages for bogstaveligt.

Det er sjældent, at offentligt ansatte på for eksempel skoler eller i politiet får hoteloplevelser eller middage betalt af sin arbejdsgiver. Men for ansatte i DR er det ikke helt unormalt. Frihedsbrevet kan i dag fortælle, at public service-mastodonten i 2024 brugte hele 3.986.692 kroner på hoteller i forbindelse med afholdelse af seminarer.

Direktøren for det statsejede selskab Energinet, Thomas Egebo, bor igen og igen på ekstravagante luksushoteller, når han rejser ud i verden. Det viser Energinets interne rejseudgifter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Det er ingen hemmelighed, at statens selskaber som regel har stramme rejsebudgetter. Men noget kunne tyde på, at det ikke er gået op for Energinets direktør, Thomas Egebo.  Da han skulle deltage i konferencen Energy Transition Forum i USA i november 2024, foregik flyrejsen nemlig på business class med billetter, der kostede 16.190 kroner.  Turen gik til Washington D.C., og her tilbragte direktøren tre nætter på det femstjernede luksushotel St. Regis, der er kendt for sin italienske renæssancestil og for at have haft besøg af alle amerikanske præsidenter siden dets åbning i 1926. Hans tre overnatninger kostede 13.113 kroner svarende til 4.371 kroner per nat.