Christina Lagoni

Forleden genoptog Donald Trump sit mangeårige korstog mod brevstemmer og stemmemaskiner i et længere opslag på sit sociale medie Truth Social. “Jeg vil lede en bevægelse for at afskaffe brevstemmer, og mens vi er i gang, også de stærkt ‘unøjagtige,’ meget dyre og dybt kontroversielle STEMMEMASKINER,” skrev han og meddelte, at han vil underskrive et dekret for at “bringe ÆRLIGHED ind i midtvejsvalget i 2026.”  Hvad dekretet kommer til at indebære, har hverken præsidenten eller Det Hvide Hus uddybet.  Men senere samme dag, under et møde i Det Ovale Værelse med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, sagde Trump, at “de bedste advokater i landet” var ved at udarbejde dekretet, som vil “afskaffe alle brevstemmer”, fordi stemmemetoden er “korrupt” og resulterer i snyd – en påstand, der er blevet modbevist gentagne gange. “Man kan ikke have et reelt demokrati med brevstemmer,” erklærede Trump, til trods for at USA har brugt metoden siden borgerkrigen i 1800-tallet.

Prøv at tænke på Bandidos. Hvilket indtryk af rockerklubben tegner der sig ud fra især mediernes dækning de seneste 32 år? Historier om vold, drab og konflikter? Prøv at tænke på det som et billede, der fremkaldes for det indre blik. Og slet det så. Nogenlunde sådan lød det, da forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen fredag formiddag for sidste gang tog ordet i Helsingør Byrets sal F, hvor den maratonlange forbudssag mod Bandidos har været på programmet siden den 15. januar. En sag, der ene og alene handler om, hvorvidt Bandidos på baggrund af grundlovens paragraf 78 stykke 2 skal gøres ulovlig: “Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.” Ved Eriksens side sad en kollega samt to såkaldte partsrepræsentanter fra Bandidos. Ved sagens begyndelse var det klubbens europapræsident Michael “Kok” Rosenvold, der sad på pladsen til venstre for advokaten, men efter hans pludselige død i april blev der skiftet ud.

En råkold vinterdag for to år siden sad jeg i et skrabet kontorlokale i kælderetagen på Krakows hovedbanegård og blev skarpt irettesat af en polsk teenagedreng. Vi var midt i et ellers tilforladeligt interview om hans frivillige arbejde med ukrainske flygtninge, som i de dage ankom i hobetal med toget fra det krigshærgede naboland og blev hjulpet videre fra stationen af UNICEF. Irettesættelsen faldt, da jeg spurgte fyren, om hans indsats for netop ukrainerne bundede i en særlig sympati med andre østeuropæere?

Solen skinner over Hotel Scheelsmindes have denne torsdag eftermiddag i august. Moderaternes valgte politikere, medarbejdere og andre med en tæt tilknytning til det unge parti snakker, griner og spiser frokost i den ene ende af haven. I den anden bliver der sat kameraer op til dagens pressemøde, som partiet har inviteret til i forbindelse med deres sommergruppemøde.  Her vil partiet, der pt. står til mellem 3,3 og 3,9 procent i meningsmålingerne, præsentere et forslag til en reform af pensionssystemet. Og så vil der blive åbnet op for spørgsmål fra pressen.  Lars Løkke går rundt i haven og bliver fotograferet, mens jeg kommer til at tænke på et citat, jeg engang hørte blive sagt om lige netop denne mand. “Jeg ser billedet af en mand, der ligger nede i kisten, og låget er klappet i, de har bare glemt hammeren til sømmene, og mens de skal ind at hente den, kravler han op,” sagde Poul Madsen, tidligere mangeårig chefredaktør på Ekstra Bladet, om Lars Løkke Rasmussen i podcasten 'Det vi taler om' tilbage i januar 2023.  Dengang var han akkurat blevet annonceret som udenrigsminister efter at have gennemgået en udvikling, der synes for abstrakt at fantasere sig til for det almindelige menneske, men virker helt og aldeles passende for manden Lars Løkke Rasmussen.  For 31 år siden blev Lars Løkke Rasmussen valgt ind i Folketinget for Venstre. Allerede i 1998 blev han næstformand, i 2001 blev han minister for første gang, indenrigs- og sundhedsminister, og i 2009 blev han partiformand.  Men der var det allerede begyndt at rulle. Der var den allerførste bilagssag, sagen om Jensen-bilaget, hvor han i 2002 overnattede på et hotel på Vesterbrogade i København under efternavnet Jensen. Prisen for overnatningen inklusiv leje af videofilm lød på 895 kroner og blev betalt af  Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Men en bilagssag kommer sjældent alene.  De næste bilagssager kom i 2008, hvor han fik det offentlige til at dække over restaurationsbesøg, cigaretter, casinobesøg, diskoteksbesøg og hotelovernatninger foretaget i privat regi, herunder fx en overnatning i København i forbindelse med en Paul McCartney-koncert. Så var der snapsesagen, dernæst sagen om rygekabinen med to barstole i Statsministeriet, GGGI-sagen, Mallorca-rejsen, tøjsagen, sagen med kvotekongen og  Zahles-sagen.

I seks år har to af Danmarks største advokatfirmaer udkæmpet et spektakulært slagsmål om flere hundrede millioner kroner. Men nu er sagen foreløbigt afgjort i Østre Landsret. På den ene side var Danmarks største kurator – Kammeradvokatens Boris Frederiksen – som var afsender på et erstatningskrav mod Gorrissen Federspiel-partneren John Sommer Schmidt.

Der optages så mange studerende fra Bangladesh på Roskilde Universitet, at universitetet næsten bør overveje at undervise på modersmålet bengali. Alene i år pakkede 225 skoletasken for at begynde på universitetet. Som Frihedsbrevet kunne fortælle i forrige uge, valfarter studerende fra lande som Bangladesh til landets universiteter og får i stor stil deres familier med for at arbejde. Det har en analyse af 3F tidligere peget på. Nu kan Frihedsbrevet afsløre, at en del af forklaringen skal findes hos Roskilde Universitet, hvor man i årevis har ført en målrettet kampagne for at hente studerende uden for EU’s grænser og herunder Bangladesh for at sikre universitetets økonomi. Der er nemlig penge at tjene på de udenlandske studerende, der selv betaler for deres uddannelse. Planen på Roskilde Universitet er tilsyneladende gået godt.

Tidligere i denne uge talte fødevareminister Jacob Jensen (V) om dansk gastronomis “rivende udvikling”, som blandt andet er drevet af den internationale succes, som kokkelandsholdet har haft. Når fødevareministeren overhovedet talte om kokkelandsholdet og “gastroområdet”, skyldtes det, at SVM-regeringen i sit finanslovsudspil vil øge tilskuddet til kokkelandsholdet og det uofficielle VM-turnering Bocuse d’Or, så det statslige tilskud i alt er 5,5 millioner årligt i 2026-2028 og fire millioner i 2029. Den større pose penge vakte naturligt glæde hos Dansk Gastronomisk Union (DGU), der står for kokkelandsholdet og juniorkokkelandsholdet. “Det betyder, at vi kan skabe de rette rammer for at udvikle næste generation af danske kokketalenter,” lød det fra DGU’s direktør, Morten Juul Andersen. Talenterne bliver blandt andet udklækket gennem det danske juniorkokkelandshold, som består af nogle af landets største kokketalenter mellem 16 og 24 år.  Sidste år tog de til kokke-OL i Stuttgart og fik bronze: det hidtil bedste resultat for juniorkokkelandsholdet. Ambitionerne var derfor store hele vejen rundt, inden det skulle gå løs til næste års VM- og OL-turneringer for juniorkokke.  I hvert fald indtil for nylig.  For nu er der nemlig slet ikke noget juniorkokkelandshold.  Juniorkokkelandsholdet har truet med at trække sig i direkte protest mod DGU-direktøren, Morten Juul Andersen. Det er kulminationen på et forløb, der har strakt sig over flere måneder.

Når Moderaterne i dag holder deres sommergruppemøde, er det i skyggen af endnu en møgsag, der klæber sig til udenrigsminister og partiformand Lars Løkke Rasmussen. For selvom udenrigsministeren har brugt sommerferien på at flytte fra København til sin hjemstavn Græsted, er sagen om hans forsøg på at købe Mike Fonseca og Jon Stephensens mandater ikke forsvundet af den grund. Heller ikke selvom han har nægtet at udtale sig. Mens 83 procent af danskerne mener, at køb af mandater bør være ulovligt – ifølge en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Wilke for Radio IIII – er det svært at finde ud af, hvad Moderaterne selv mener. Frihedsbrevet har kort før gruppemødet foretaget en rundringning til i alt 30 af partiets kredsformænd, næstformænd og bestyrelsesmedlemmer, og kun én har ønsket at fortælle, hvad han synes om forsøget på mandatkøb.

Det går godt for våbenindustrien, når det går skidt i verden. Men den grundpræmis synes branchen at have lært at leve med. For blandt de over 600 udstillende virksomheder og de mange gæster på våbenmessen Dalo Industry Days 2025, der er Nordens største, var der ingen sure miner at spore, da Frihedsbrevets udsendte bevægede sig rundt mellem boderne. Stolte og glade fremviste virksomhederne deres habengut. Alt fra umenneskeligt store rifler til bittesmå droner. En ukrainsk virksomhed, der gjorde det i carbon-droner, viste endda videoer fra slagmarken til de fremmødte. Demonstrationer var der også. En amfibietank kørte gennem vand, og overvågningsdroner – både til undersøisk og oversøisk brug – blev vist frem. I den mere kedelige ende kunne man som tilskuer også få indblik i, hvordan et vandrensningssystem fungerede.

I Sverige slår myndighederne alarm. Milliarder af skattekroner, der skulle gå til kernevelfærd, strømmer fra kommunekasserne og over i hænderne på organiserede kriminelle.  Udviklingen følges med alvor af Christina Kiernan, der er koordinator mod velfærdskriminalitet hos Sveriges Kommuner og Regioner. “Hos Sveriges Kommuner og Regioner ser vi velfærdskriminalitet som en trussel mod vores demokratiske system, for i sidste ende er der ikke nogen, der vil bidrage til vores samfund, hvis deres skattekroner ender i lommerne på kriminelle,” siger hun. En svensk rapport, der udkom tidligere i år, viser, at den svenske underverden eksempelvis har forelsket sig i at levere personlig assistance til handicappede og psykisk syge. En pæn andel af assistancevirksomhederne har forbindelser til organiseret kriminalitet. “Ud af de 699 undersøgte private assistancevirksomheder anses 83 virksomheder for at have særligt tætte forbindelser til organiseret kriminalitet,” lyder det i rapporten fra Försäkringskassan, en svensk myndighed, der blandt andet udbetaler ydelser til handicappede og psykisk syge.