Christina Lagoni

I 2024 blev der brugt 66,4 milliarder skattekroner på det specialiserede socialområde. Det er mere end prisen på byggeriet af de 14 nye supersygehuse tilsammen. Selvom beløbet stiger år for år – særligt til en række nye private aktører – er der meget begrænset kontrol med de virksomheder, der forgyldes for at passe på samfundets svageste.  Muligheden for stor profit og manglen på regulering er et stort problem for retssikkerheden og forvaltningen af vores alle sammens skattekroner, mener en ekspert.

Gennem en række portrætter af tech-milliardærerne tæt på Donald Trump har Frihedsbrevet kortlagt et centralt element i USA’s nye politiske orden og magtlandskab. I denne artikel afdækker vi det netværk, der binder dem sammen. De libertære tech-chefer fra Silicon Valley har vundet betydelig indflydelse i Trump-administrationen og ført en markant ideologisk vision med sig helt ind bag murene i Det Hvide Hus. De har kendt hinanden i årtier, investeret sammen og opbygget et stærkt netværk, der i dag rækker dybt ind i magtens centrum. Da Donald Trump i januar blev indsat som præsident, sad tech-moguler som Jeff Bezos, Mark Zuckerberg og Elon Musk på forreste række som udstillede trofæer. Det var en magtdemonstration uden lige – et sindbillede på, at USA’s teknologiske elite nu havde sluttet sig til den nyvalgte leder og stod til at få voksende indflydelse. Men ikke alle fra Silicon Valley var til stede i Kongressens rotunde. En anden, mere diskret – og langt mere indflydelsesrig – gruppe tech-entreprenører med tætte bånd til Trumps inderkreds og centraladministrationen holdt sig ude af rampelyset. Denne gruppe af tech-milliardærer er også kendt som PayPal-mafiaen – de oprindelige stiftere og ansatte hos betalingstjenesten – og hertil kommer “familiens” nære ven, Marc Andreessen. Ud over Andreessen tæller tech-kredsen investorerne Peter Thiel og David Sacks – samt Elon Musk, der dog for nylig røg ud i en bitter, offentlig fejde med Trump. Thiel og Musk har været forbundet siden PayPal-årene i slutningen af 90’erne, som førstnævnte grundlagde, og sidstnævnte arbejdede som CEO for. David Sacks, Trumps toprådgiver indenfor kunstig intelligens og kryptovaluta, samt Ken Howery, Trumps nominerede ambassadør til Danmark, er også en del af den stiftende kreds i PayPal. Howery forblev nært forbundet til Thiel. De to stiftede ventureselskabet Founders Fund sammen og arbejdede hos Clarium Capital i årene efter PayPal blev solgt.  I ryggen har de alle fire en underskov af nære, ansigtsløse allierede, der kredser om stifterne af betalingstjenesten, der ved dets frasalg gjorde dem til nogle af USA’s rigeste og affødte en stribe store teknologi-succeser.  Siden århundredeskiftet har mændene opbygget venskaber, arbejdet tæt sammen, investeret i hinandens selskaber, siddet i de samme bestyrelser, konkurreret heftigt indbyrdes og svømmet i de samme sociale, kulturelle og politiske farvande.  “Vi taler i virkeligheden om 20 eller 30 personer, der har en helt uforholdsmæssig stor magt – og som konstant taler sammen. De taler bogstaveligt talt bare hele tiden med hinanden,” siger Silicon Valley-historikeren Margaret O’Mara til Frihedsbrevet. For et års tid siden besluttede PayPal-mafiaen sig for at stille sig bag præsident Donald Trump og vicepræsident J.D. Vance og kastede sig dermed for alvor ind i politik. Firkløveret er på mange måder stadig intakt, trods Elon Musks konflikt med bevægelsens høvding. Deres fælles vision fremmes af Sacks og Andreessen samt af Theils og Musks mange allierede i administrationen. Indtil videre synes tech-milliardærernes støtte til Trump at have givet pote – både politisk og økonomisk. Men de har også lidt nederlag, mødt forhindringer og skabt sig fjender i Make America Great Again-bevægelsen, heriblandt Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon, der har lovet sin iltre følgerskare, at han vil gøre alt, hvad han kan for politisk at udradere indflydelsesrige tech-moguler som Musk.  Tesla-chefen forlod Washington med et blåt øje og har siden været i åbent skænderi med Trump på især sociale medier. Samtidig har hans nære Silicon Valley-venner vist sig at være adrætte nok til at tilpasse sig det omskiftelige politiske klima og se, hvor meget de kan få ud af omvæltningerne i Washington.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talte med Hugh White, forfatter til et opsigtsvækkende essay i Australiens toneangivende politiske tidsskrift The Quarterly Essay. Titlen er Hard New World: Our Post-American Future, og siden det for nylig blev udgivet, har White deltaget i et hav af debatter og interviews. Hans essay er talk of the town i Australien, men selvom Australien er langt væk, så er Hugh Whites analyse af verden, og hvor den er på vej hen, højst relevant for os i Europa. Hugh White er en af Australiens førende strategiske tænkere med en lang karriere bag sig som rådgiver og højt placeret embedsmand.  Han studerede filosofi i Melbourne og Oxford, hvor han i 1978 vandt John Locke-prisen. Han har arbejdet som efterretningsanalytiker og været rådgiver for en australsk premierminister og forsvarsminister. I 1995 blev han udnævnt til viceforsvarsminister med ansvar for strategi og efterretninger, og fem år senere var han med til at forfatte det australske forsvarsministeriums hvidbog om landets fremtidige forsvar.  Hugh White har også været direktør for tænketanken Australian Strategic Policy Institute og er nu professor emeritus ved Center for Strategi og Forsvar på The Australian National University i Canberra. Hugh White er forfatter til en række bøger, heriblandt Power Shift: Australia’s future between Washington and Beijing (2010); The China Choice: Why America Should Share Power (2012) og Sleepwalk to War: Australia’s Unthinking Alliance with America (2022).  Hugh White er ingen fan af Donald Trump, men efter en lang karriere i det vestlige sikkerhedspolitiske establishment er han ikke tvivl om, at den amerikanske præsident har en bedre forståelse af, hvad der sker i verden i disse år, end Whites kolleger i ministerier og tænketanke i USA og Europa, og han tilføjer, at den aktuelle krise ikke er forårsaget af Trump på trods af hans til tider uforudsigelige og selvmodsigende ageren. ”Der er dybere historiske kræfter på spil,” siger Hugh White. Ifølge Hugh White er den vestlige verden i krise som følge af kollapset af den amerikansk ledede verdensorden, der tog form efter afslutningen på Den Kolde Krig i slutningen af 1980’erne. De vestlige eliter klamrer sig fortsat til den verdensorden, selvom den ikke længere eksisterer, og det er dødsensfarligt, advarer han. Hugh White mener, at den verdensorden, som uigenkaldeligt er forbi, men som fortsat har et fast greb om de vestlige eliters fantasi, var baseret på tre fundamentale antagelser, som alle har vist sig at være forkerte. For det første at USA ikke længere er så magtfuldt på globalt plan, som man troede i 1990’erne. For det andet at USA står over for langt mere magtfulde rivaler, end man forudsagde for 30 år siden, og for det tredje at de rivaler har atomvåben, og det er blevet et centralt element i den måde, den globale magtkamp udspiller sig på. Hugh White kommenterer: ”Det betyder, at de omkostninger og risici, der er forbundet med USA's fortsatte rolle som leder af en unipolær verdensorden, er langt større end dem, der udtænkte den nye orden i 1990’erne, havde forestillet sig.”

På den berygtede revisor Johnny Hast Hansens kontor i Odense mødte Amira Smajic første gang manden, hun senere gav tilnavnet Sorteper. Det er i hvert fald sådan, hun beskriver det i et interview med Frihedsbrevet. Interviewet blev til, længe inden hun blev kendt som Den sorte svane og derfor også lang tid før optagelserne, hvor politiet instruerede Smajic i at lyve under afhøringen af hende i sagen om Sorteper, så dagens lys. Hør det sidste afsnit af Frihedsbrevets podcast Amira Smajic Båndene, der kommer helt tæt på Smajics relation til den mystiske Sorteper.

Danmark går på listefødder i forhold til Kina. Det fortæller en bekymret Anders Fogh Rasmussen i et interview med Frihedsbrevet. Eksstatsministeren klandrer sin tidligere Venstre-partifælle Lars Løkke Rasmussen for at vægte danske eksportinteresser over værdier for at behage stormagten og taler om den lærestreg, Kina gav Lars Løkke for 16 år siden, der ifølge Fogh trækker spor helt frem til i dag.

Kirkeministeren får nu en ørefigen af statens revisor, fordi ministeriet har forsømt at føre kontrol med renovering af bispeboliger. Det sker efter afsløringer i Frihedsbrevet sidste sommer, hvor vi kunne fortælle, at der var brugt millioner af skattekroner på at indrette fire biskoppers boliger med blandt andet håndbyggede snedkerkøkkener til over 600.000 kroner, lysekroner og terrazzogulve. Rigsrevisionen har siden undersøgt renoveringerne af bispeboligerne på Fyn og i domkirkebyerne Helsingør, Roskilde og Viborg. Samlet er der ifølge statens revisor budgetteret med at bruge 30,2 millioner kroner på at gøre biskoppernes boliger klar til indflytning.

Amira Smajic og revisoren Johnny Hast Hansen var fælles om at opbygge et kontor midt i København, der svindlede med klienters skattepapirer. Det fortæller Smajic til Frihedsbrevet i podcasten Amira Smajic Båndene, der blandt andet handler om hendes tid som jurist i Johnny Hast Hansens revisorfirma – og senere som en del af et større kontor i Palægade i København. Optagelserne blev til, længe før at Amira Smajic blev kendt i offentligheden som Den sorte svane fra TV 2-dokumentaren af samme navn.  I denne sjette episode fortæller Amira Smajic, hvordan Smajic og Johnny Hast Hansen skabte et kontor på en prominent adresse i København, og en mand er ved at afsløre hele svindelnummeret over for firmaets ansatte.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup er et af landets mest magtfulde mennesker i den offentlige sektor, hvor hver en krone skal vendes. Men det bliver der ikke skelet meget til, når den 53-årige direktør repræsenterer banken. For efter sig trækker hun et langt spor af store regninger fra rejser og ophold på luksushoteller. Det kan Frihedsbrevet i dag fortælle efter at have gennemgået Signe Krogstrups udgiftsbilag. 13 udvalgte rejser har kostet de danske skatteydere 605.000 kroner, viser gennemgangen.

Tre videoer, der viser svigt og lovbrud mod udsatte borgere på skandalebostedet Frisk-Pust, blev sendt til Socialtilsyn Øst af en whistleblower.  Men hverken de anbringende kommuner eller de pårørende blev underrettet om ulovlighederne, som videoerne dokumenterede. “Det er jo et dobbelt svigt, vi oplever her, og det synes jeg jo altså er meget, meget skræmmende,” siger faren til en ung kvinde på bostedet. I et svar skriver Rasmus Johnsen, der er chef hos Socialtilsyn Øst, at tilsynet ifølge loven skal beskytte en whistleblowers identitet: “Vi kan underrette alligevel, hvis det er afgørende vigtigt, hvis der f.eks. er fare for en borgers liv og levned. Det er en konkret vurdering hver gang, og i den konkrete situation har vi så valgt ikke at underrette kommunen,” skriver han i et svar.

Selvom Donald Trumps venskab med Elon Musk gik op i spektakulære flammer, står USA’s præsident ikke tomhændet tilbage. For verdens rigeste mand er langt fra den eneste tech-milliardær, der har hans øre.  Den succesrige venturekapitalist Marc Andreessen har siden sidste års valg vundet betydelig indflydelse i Washington og spiller i dag en nøglerolle i den nye magtakse mellem Silicon Valley og Det Hvide Hus.  Andreessen er uformel rådgiver til præsident Trump, hvis administration også er befolket med folk fra hans netværk, og han var med til at håndplukke personale til administrationen og igangsætte Elon Musks nedskæringstiltag, DOGE.  Ligesom andre tech-profiler sprang Andreessen ombord på Trump-vognen sidste sommer efter fire år med Joe Bidens tech-politik. Den 54-årige investor havde i årevis doneret til Det Demokratiske Parti, men som reaktion på USA’s politiske og kulturelle omvæltninger gennemgik Andreessen en forvandling, der sendte ham i armene på Trump-bevægelsen. “Han gik fra at være allieret med eller sympatisk indstillet over for Demokraterne til meget tydeligt og eftertrykkeligt at stille sig på Trumps side,” siger Margaret O'Mara i et interview med Frihedsbrevet. Hun er historiker ved University of Washington og forfatter til den anmelderroste bog The Code: Silicon Valley and the Remaking of America.  Andreessens højredrejning skete gradvist gennem en række små brud og er på mange måder eksemplarisk for en bredere tendens blandt den kreds af tech-chefer, der valfartede til Trump under sidste års præsidentvalg. Det endelige knæk, der for alvor gjorde tech-milliardæren Andreessen modtagelig for Trump-lejrens tilnærmelser, indtraf under et møde i Det Hvide Hus i maj sidste år, har han fortalt. Marc Andreessen og forretningspartneren Ben Horowitz var bekymrede over den førte tech-politik og rejste til Washington D.C. for at tale med USA’s daværende præsident, Joe Biden, om kunstig intelligens. Men han var ikke til rådighed. I stedet blev de sat sammen med højtstående embedsfolk, som ifølge Andreessen præsenterede en skrækindjagende national plan for AI: Staten ville kontrollere kunstig intelligens. To til tre store selskaber ville få lov til at udvikle teknologien under strengt opsyn og regulering, og der ville ikke længere være fri leg for små virksomheder. “Der kommer ikke til at være nogen startups. Det her med, at I tror, I bare kan starte firmaer, skrive kode og lægge det ud på internettet – de dage er forbi. Det kommer ikke til at ske,” husker Andreessen, at der blev sagt under mødet.