Christina Lagoni

I årtier har Anders Fogh Rasmussen haft et ekstremt varmt og passioneret forhold til USA. Men den tid er forbi. Gennem de seneste måneder har den tidligere NATO-generalsekretær foretaget et hamskifte ved at melde sig som en af de mest USA-kritiske stemmer i Danmark. Skiftet er særdeles markant, fordi der nærmest ikke har været en større fortaler for USA i den offentlige debat i Danmark. Hans forhold til især George W. Bush har haft enorm indflydelse på dansk udenrigspolitik, hvor Danmark under Fogh blev en krigsførende nation.  Foghs gode forhold til Guds eget land har også været tydeligt, idet der er røget amerikanske dollars til hans demokratifond Alliance of Democracies, der blev stiftet i 2017.  Men det er slut nu. USA har lukket for det varme vand ved at trække støtten til fonden, som den amerikanske ambassade i Danmark ellers troligt har støttet i flere år.

Som højtstående mafiaboss var han med til at planlægge, beordre og udføre en lang række af de spektakulære og skruppelløse attentater, som i begyndelsen af 1990’erne hærgede Sicilien. Efter 25 år bag tremmer blev han i 2021 prøveløsladt for god opførsel. Under overvågning og med begrænset bevægelsesfrihed.  Men for nylig blev restriktionerne ophævet, og nu er Giovanni Brusca med tilnavnet “Svinet” en fri mand. Og selv om flere føler sig krænket over løsladelsen, peger andre på, at det er en rimelig pris at betale for bekæmpelsen af mafiaen. For de fleste italienere er Brusco synonym med et af de mest kendte bombeattentater i landets nyere historie. Drabet på dommeren Giovanni Falcone, som repræsenterede et hidtil uhørt håb om, at mafiaen kunne bekæmpes. Braget kunne høres over det meste af den sicilianske hovedby Palermo, da den tonstunge bombe tidligt om aftenen den 23. maj 1992 detonerede under Giovanni Falcones bil. Den 53-årige dommer, der var på vej til lufthavnen, blev dræbt på stedet. Det samme gjorde hans hustru og tre livvagter. Timingen var ikke tilfældig. Den såkaldte Maxiproces var under behandling i den italienske højesteret. Affæren blev dengang kendt som verdens største straffesag, og det ville være det 20. århundredes groveste underdrivelse at kalde retsopgøret en torn i øjet på den sicilianske mafia. Ved sagens begyndelse i februar 1986 var 475 mænd tiltalt for alt fra afpresning og drab til narkosmugling og anden form for organiseret kriminalitet. 338 mafiosi blev dømt, heraf flere in absentia, da de aldrig dukkede op i retten. 19 blev idømt fængsel på livstid, mens de øvrige tilsammen fik 2.665 års fængsel.

Til denne uges Fri Tænkning har Flemming Rose læst den schweizisk-italienske forfatter Giuliano da Empolis fascinerende og tankevækkende essay Rovdyrenes tid, der udkom på dansk i den forgangne uge.

ATP prædiker endnu en gang ét, men gør noget andet. I årevis har det nemlig lydt, at pensionskassen vil være bannerfører for en ansvarlig skattepolitik.  Men ATP har alligevel investeret danskernes pensionsmidler side om side med den danske rigmand Hans-Christian Bødker, der har adresse i den schweiziske alpeby Verbier.  Det er foregået i pensionskassens interne kapitalfond, hvor få udvalgte rigmænd har kunnet investere deres formuer sammen med danskernes pensionsmidler under særdeles gode vilkår.  “Der er mange forskellige opfattelser af, hvad ‘skattely’ er, og der findes ikke nogen klar definition,” lyder forsvaret fra ATP.

Hvis man har fulgt med i dansk politik de seneste år, har man ikke kunnet undgå at lægge mærke til Lars Boje Mathiesen. Den indvandrerkritiske politiker har været særdeles dygtig til at markere sig i den offentlige debat, og særligt på Facebook har han et godt tag i vælgerne. Den aarhusianske stemmesluger og fritidsmusiker var en markant profil i Nye Borgerlige – men han forlod partiet i foråret 2023 under et gigantisk og meget velbeskrevet drama.  Kortvarigt var han blevet formand for partiet, men det var han i ikke mere end en måned, før han blev ekskluderet.  Baggrunden var blandt andet et krav om et enormt formandshonorar, som over fire år ville indbringe ham 2,4 millioner kroner.  Frihedsbrevet har tidligere kunnet afdække, hvordan Boje ifølge flere kilder forsøgte at lyve sig til honoraret ved at sige, at han havde opbakning til det i folketingsgruppen.  I dag har Boje stiftet Borgernes Parti, der er opstillingsberettiget til Folketinget, men skeletterne i skabet fra Lars Boje Mathiesens tid i Nye Borgerlige spøger stadig. Den markante politiker fik nemlig Nye Borgerliges partikasse til at refundere udlæg på 35.848 kroner. Det dækkede blandt andet over undertøj, strømper og en MacBook.

Hos Nimbi GameLab – Danmarks Institut for Spiludvikling – uddeler man offentlig støtte til udviklingen af danske computerspil.  Hvem der skal have pengene, er op til bestyrelsen, der er nøje sammensat af animatører, spiludviklere og folk fra computerspilbranchen. Og så er der Christian Walther Øyrabø, der har lavet en virksomhed, der sælger p-skiver og andet elektronisk habengut til biler. Det er Kulturministeriet og altså i sidste ende kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), der har udpeget den lønnede bestyrelse.  I den sammenhæng er det værd at nævne, at Christian Walther Øyrabø var en af pengemændene i Moderaternes erhvervsklub, der var hemmelige, indtil Frihedsbrevet i maj kunne afsløre, hvem der var med til at finansiere Moderaterne. Men håndplukningen af p-skivesælgeren til computerspilinstituttet har intet at gøre med det finansielle bidrag, Øyrabø har givet til Moderatene, hvis man spørger Jakob Engel-Schmidt.  “Det er, fordi han er en af de dygtigste tech-iværksættere, vi har her i landet. Hvis du ser på antallet af virksomheder, der er vokset, så er hans en af dem, der har vokset mest. Og jeg synes, at det er rart, at mennesker, der ved, hvad de taler om, også kan bidrage,” fortæller ministeren til Frihedsbrevet på Folkemødet.

Den californiske journalist og tidligere politiske rådgiver Gil Duran er bekymret og frustreret. Men også lettet over, at verden omsider begynder at lytte.  I årevis har han, nærmest som enmandshær, råbt vagt i gevær om de antidemokratiske ideer, der vinder frem i Silicon Valleys øverste lag. Nu ser han tech-fyrsternes visioner udfolde sig i fuld flor med Donald Trump i Det Hvide Hus.  Det, der engang virkede som hede, science fiction-agtige feberdrømme, præger nu den officielle politik i Washington, siger Duran til Frihedsbrevet og henviser til USA’s nye forhold til Kongeriget Danmark. “Donald Trump har længe været fascineret af Grønland,” siger Duran over en telefonforbindelse.  “Men det, vi ser nu, er, at fortællingen om øens geostrategiske placering og naturressourcerne flettes sammen med tech-verdenens ambitioner om at opbygge nye zoner, netværksstater, i Grønland.” En vision, som USA’s kommende ambassadør i Danmark, Kenneth Alan Howery, efter sigende deler, fortæller tre kilder til Reuters. Howery er en af Silicon Valleys gulddrenge. Den 49-årige iværksætter og investor var med til at grundlægge betalingsløsningen PayPal, som revolutionerede online-handlen, og senere venturefond-giganten Founders Fund med sin nære ven Peter Thiel. Nu står han overfor sit livs måske største og mest komplicerede aftale.  For hvis han bliver godkendt som ambassadør, hvilket ventes at ske i løbet af de næste par måneder, vil Howery formentlig blive Trumps spydspids i mulige forhandlinger om at indlemme Grønland i De Forenede Stater — noget, han ifølge venner var særligt tiltrukket af.

For ni måneder siden kunne Frihedsbrevet afsløre, hvordan overlægen Kristian Kærup Sloth gennem en årrække systematisk havde fejlbehandlet patienter i Regionspsykiatrien Randers. Efter afsløringerne er den øverste ledelse på psykiatrihospitalet i Randers fratrådt sammen med oversygeplejersken på Afsnit C. Det samme er psykiatridirektør Tina Ebler.  Efter Frihedsbrevets første afsløringer begyndte Region Midtjylland at gennemgå mere end 1.500 patientsager. Et tal, der siden er vokset, og i alt er 1.597 patientsager gennemgået i dag. Frihedsbrevet er nu gennem et lækket dokument kommet i besiddelse af konklusionerne af den omfattende undersøgelse, som Region Midtjylland påbegyndte i september 2024. Ud af de 1.597 sager vurderes det, at “i alt 221 patienter" har modtaget en så elendig behandling, at “der kan være sket en skade, der kan berettige til erstatning”.

Sideløbende med Amira Smajics rolle som muldvarp i TV 2-dokumentaren Den Sorte Svane var hun samtidig meddeler for politiet.  Men det var ikke kun den kriminelle underverden, hun gav politiet informationer om. Politiet brugte nemlig også Amira Smajic til at overvåge, indsamle og videregive informationer om journalisterne på Frihedsbrevet og TV 2.

På en vindblæst parkeringsplads i Valby lader den kommunistiske revolution vente på sig.  Pladsen tilhører en særlig opbragt fraktion af fagforeningen 3F, som har til huse på samme matrikel, og som denne torsdag har rejst en hvid pavillion i anledning af en noget stedmoderlig fejring af “den såkaldte Grundlov”, som man konsekvent beskriver landets forfatning her på pladsen. Klokken 13.00 skulle det anti-elitære symposium truttes i gang af orkesteret Røde Horn, men det ni mand store orkester inklusiv dirigent kommer stadig langsomt dryssende nede fra skuret.  Afmålt tålmodighed er en dyd her på pladsen; man er vant til at vente på, at folket rejser sig. Mens fortroppen venter, handles der lunkne hof, som drikkes af flasken, og flasker med rødvin, som skænkes i fadølsglas.  I mellemtiden kan vi jo nå at notere, hvorfor også Frihedsbrevet har fundet en plads på bænken:  Som vi skrev i kapitel 1 af artikelserien Regeringens kur mod svaghed i ånden, er udtrykket “åndelig oprustning” blevet den politiske verdens nye yndlingsudtryk.  Det opstod i regeringen, har bredt sig til primært borgerlige kredse – men hvad tænker den rødeste del af befolkningen? De faglærte, de organiserede i Socialdemokratiets ældste bagland og de få, der stemmer til venstre for Enhedslisten? Kan de se en fidus i muligheden for endelig at kunne tale et kollektivt, folkeligt fællesskab op og det amerikanske overherredømme ned, som de i årtier har forsøgt?  Selv Radikale Venstre, kommunisternes gamle med-pascifister, har måttet overgive sig til den nye sværmeriske trend. Forleden afholdt partileder Martin Lidegaard en dagskonference med titlen “Vores indre forsvar” hos foreningen Grundtvigsk Forum på Vartov i København.  Så omsiggribende er begrebet blevet, at Kristeligt Dagblad i sidste uge foretog en analyse, der viser, at 48 procent af danskerne er enige i, at Danmark “har brug for en åndelig oprustning”. 16 procent erklærer sig uenige.  Resten svarer hverken eller, og hvis det skyldes uklarhed om, hvad regeringens ønske helt præcist indebærer, forstår man dem godt. Det er nemlig noget fluffy.  Lidt nærmere kom vi en definition tidligere samme morgen, mens pavillonen i Valby blev sat op. I sin grundlovstale på Rødding Højskole i Sønderjylland gentog statsministeren behovet for en vilje til at genfinde “noget, der bor dybt inde i os”. Noget, der skal hjælpe os “som land og som folk”, blandt andet mod “et uacceptabelt pres” fra USA. Det må da være noget for den yderste venstrefløj. Asfalten, vi har indtaget, tilhører en fraktion af fagforeningen 3F, som tæller omtrent 9.000 bygge-, jord- og miljøarbejdere. Tømrere, murere, snedkere, den slags.  Inden jeg cyklede herud, spurgte jeg en bekendt med erfaring fra 3F’s verden, hvad der kendetegner netop denne gruppe organiserede, rent ideologisk:  “Det er så langt ude på venstrefløjen, du kan komme inden for fagbevægelsen,” svarede vedkommende. Og min bekendtes politiske vurdering synes da også umiddelbar troværdig: I midten af bord- og bænkesættene sælger to yngre mennesker ud af en større bunke ternede kufiya-tørklæder i henholdsvis rød og sort; tørklæderne koster 150 kroner og forsvinder forbløffende hurtigt.  De fleste købere har gråt hår og er i forvejen udsmykket med talrige badges, t-shirts med marxistiske revolutionære skikkelser som Che Guevara og andre former for politiske identitetsmarkører. I den mindre subtile, mere krævende ende finder man en aldrende kvinde, som på ryggen af sin postkasserøde regnfrakke har hæftet et stort, firkantet ark fast med fire store sikkerhedsnåle. “EU er verdens 2. største våbeneksportør – også til diktaturlande,” står der på det.  Dagens konferencier hedder Rikke Carlsson, hun er formand for Danmarks Kommunistiske Parti, som altså stadig eksisterer. Hun beværter arrangementet sammen med 3F og Folkebevægelsen mod EU. Mellem to cigaretter går kommunisternes formand op til podiet og beklager sig over, at “det hele handler om oprustning, og det er hele vores velfærd, der går dertil”. Men så er det godt, at vi findes, tilføjer hun og byder velkommen til dagens første taler: