Christina Lagoni

Københavns Kommune betaler selv mere end 250 millioner kroner til indkvartering af fordrevne ukrainere, mens landets andre store kommuner får dækket næsten alle udgifterne af staten. Manglende boliger og få billige muligheder for at indkvartere ukrainerne gør det umuligt for Københavns Kommune at få dækket budgettet, forklarer kommunen. Hvert år støtter den danske stat kommunerne med omtrent 900 millioner kroner for, at de kan dække omkostningerne til ukrainske flygtninge, der er endt i Danmark på grund af krigen.

I begyndelsen af 2020 mødtes Mark Medish med en lille gruppe kollegaer fra den politiske verden i Washington, rådgivere, advokater og folk med udenrigs- og sikkerhedspolitisk erfaring. Den direkte anledning var pandemien, og hvordan den i et valgår kunne påvirke institutioner og politiske beslutninger i USA. Flere af deltagerne havde været vant til at lave risikoanalyser af lande ude i verden, mens deres eget land, USA, altid havde været risikofrit. Det havde ændret sig. Gruppen mødtes flere gange og begyndte at gennemspille scenarier for, hvad der kunne gå galt, og et af dem lignede det drama, der udspillede sig den 6. januar 2021 ved Kongressen i Washington, hvor det i forbindelse med godkendelsen af Donald Trumps valgnederlag til Joe Biden kom til voldelige sammenstød. Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Mark Medish om det, han beskriver som USA's igangværende forfatningskrise, og som han selv og hans kollegaer de seneste fem år har beskrevet og analyseret i en række essays, seminarer og debatter med fokus på ukonventionelle trusler mod Amerikas politiske orden. Medish har 30 års erfaring fra de politiske inderkredse i Washington. Han er registreret demokrat, og under præsident Bill Clinton i 1990’erne sad han på topposter i Det Hvide Hus og finansministeriet. Siden da har han arbejdet som international advokat og med strategisk rådgivning over det meste af verden, og han har også en fortid som vicepræsident for tænketanken Carnegie i den amerikanske hovedstad. Endelig er han medstifter af foreningen Keep Our Republic, der bedriver folkeoplysning om den amerikanske models fundament og retsstaten.

40.000 kroner for en plads i et advisory board og 190.000 kroner for et foredrag. Der er mange muligheder for at tjene lidt på siden for danske læger, der bijobber for medicinalindustrien. Bare i løbet af de seneste tre år har danske læger sammenlagt fået udbetalt knap 120 millioner kroner af lægemiddelvirksomhederne. Der har ellers siden 2014 været fokus på, at lægernes økonomiske bånd til medicinalindustrien kunne være et habilitetsproblem. Derfor krævede Folketinget, at lægerne indberettede deres lønninger fra selskaberne, så det ville fremgå offentligt af Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. “Jeg tror, det er et af de områder, hvor der er brug for øget åbenhed, fordi der kan være tvivl om lægers habilitet,” udtalte daværende sundhedsminister Astrid Krag til DR tilbage i 2013. Men nu – godt 10 år efter, at pligten til at indberette trådte i kraft – kan Frihedsbrevet på baggrund af en gennemgang af data fra Lægemiddelstyrelsen beskrive, hvem medicinalindustriens fire yndlingslæger har været i løbet af de seneste tre år.

Martjin Reuvers er bekymret. Tidligere har hollænderen udviklet computerspil – nu har han på ganske kort tid skabt et digitalt værktøj, der kan tracke soldater og diplomaters adfærd, uden at de ved det. “Hvis jeg kan udvikle det her værktøj alene, er det bekymrende at tænke på, hvad statsmagter eller andre velorganiserede grupper kunne udvikle – og hvad det kunne blive brugt til,” siger han. Martijn Reuvers gik i slutningen af 2024 sammen med den hollandske undersøgende medieplatform Follow The Money for at undersøge, om dating-appen Tinder kunne bruges til andet end at finde den store kærlighed eller den kortvarige flirt – kunne den for eksempel bruges til at overvåge militære styrker? Resultaterne var slående – og det fik flere hollandske eksperter til at kalde Tinder for en “trussel mod den nationale sikkerhed”.  Martijn Reuvers og journalisterne fra Follow The Money havde oprettet tre falske profiler på Tinder, som de placerede i nærheden af hollandske militærbaser ved hjælp af det hjemmebyggede digitale sporingsværktøj. På kort tid identificerede de mere end 400 soldater i områderne omkring baserne. 

En tidligere FN-chef gennem 17 år i Danmark er blevet fængslet med krav om tilbagebetaling af over 400 millioner kroner og udlevering til USA i en gigantisk sag om svindel og bestikkelse med FN-midler. Fængslingen ved den spanske højesteret den 13. marts kommer efter en dom i oktober sidste år, hvor FN’s domstol i New York slog fast, at ukrainske Vitaly Vanshelboim har bedraget for 58,8 millioner dollars eller 387 millioner kroner og modtaget 21 millioner kroner i bestikkelse, mens han var souschef i FN-organisationen UNOPS i FN-byen i København. UNOPS er FN’s projektorganisation, der har hovedkvarter i København, hvor 736 personer er ansat.  Sagen er den absolut største bestikkelsessag i Danmarkshistorien og mange gange større end den såkaldte Atea-sag, hvor flere personer i Region Sjælland og it-virksomheden Atea blev dømt for at have givet og modtaget bestikkelse.

“Der er et godt samarbejde mellem DSB og Knorr-Bremse, og vi har en fælles tro på, at vi kommer på plads.” Sådan lød det forhåbningsfulde svar i december fra DSB’s underdirektør for driftsværksteder, Carsten Dam, da Frihedsbrevet sidste år kunne afsløre, at DSB med åbne øjne har betalt overpriser på op til 15 procent for forsinkede vedligeholdelser af togkomponenter hos leverandøren Knorr-Bremse. Overpriser, som skatteyderne vel at mærke har betalt, da DSB er et offentligt selskab. Men nu – knap fire måneder efter underdirektørens forsikringer om, at overfaktureringen ville komme på plads  – er der tilsyneladende ikke sket nogen forbedringer. For udover at Knorr-Bremse i et tilfælde forsøger at få DSB til at punge ud for defekte togkomponenter, er der eksempler på vedligeholdelser, der pludselig er blevet dyrere end normalt. Og det er sket uden nogen forklaring. Det viser mails sendt fra de DSB-ansatte, der godkender fakturaer for toggiganten, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Den skandaleramte bostedskæde Frisk-Pust har modtaget store millionbeløb af landets kommuner for pasning og pleje af nogle af samfundets mest sårbare borgere.  I dag kan Frihedsbrevet så afsløre, at Frisk-Pust har modtaget skattekroner for ydelser, de ikke altid har leveret. Det fortæller flere tidligere medarbejdere til Frihedsbrevet. Deres anklager understøttes af to breve til Socialtilsynet og flere mails fra Frisk-Pust, Frihedsbrevet har fået indsigt i gennem en pårørende til en tidligere beboer samt tidligere ansatte. Vi kan også fortælle, at flere kommuner ikke har ført tilsyn med deres borgere hos Frisk-Pust i flere år. Det er et alvorligt svigt, vurderer en ekspert i socialret.

En svensk mand på 20 samt to danske mænd på 22 og 26 år er blevet tiltalt for at stå bag et usædvanligt drab begået på åben gade midt i København om eftermiddagen 19. oktober 2023. De tre mænd er beskyttet af navneforbud. Derfor er det ikke muligt at beskrive deres identitet yderligere.  Offeret var en 37-årig mand fra Slagelse, og episoden vakte særlig opsigt, fordi øjenvidner hurtigt kunne beskrive gerningsmanden som en ung fyr iført tøj og taske fra forskellige take out-tjenester. Frihedsbrevet har nu fået indblik i anklageskriftet i sagen, og heraf fremgår det, at der efter politiets opfattelse ligger en omfattende planlægning bag attentatet. De to mænd på 22 og 26 mødtes angiveligt med den 20-årige på et tidspunkt før 19. oktober og gav ham en sort affaldssæk, hvor der lå en orange jakke og en orange kasket fra tjenesten Just Eat. Derudover udstyrede de ham med et stjålet el-løbehjul af mærket Ryde og en 9 mm Glock-pistol samt et tilhørende magasin med ammunition.

Kong Frederik og dronning Mary kan øjensynligt ikke bare fotograferes af hvem som helst. Derfor har kongeparret sørget for, at deres fotograf gennem mere end 25 år, Steen Evald, har fået eneret på de såkaldte gallaportrætter af dem. Portrætterne hænger blandt andet på ambassader og andre offentlige institutioner, og nu skal de også op på de danske kaserner og andre statslige institutioner.  En opgave, der efter at have været i udbud er endt med direkte tildeling til kong Frederiks faste fotograf. Kongehuset har nemlig gjort klart, at det kun er Steen Evalds billede, der må bruges, og at han har eneret på at fremstille og indramme billedet. Derfor er det kun ham, der kan vinde opgaven.

På et spartansk indrettet kontor midt i Rom, i en snæver sidegade mellem Pantheon og Trevi-fontænen, sidder lederen af en af Europas mest anerkendte udenrigspolitiske tænketanke og taster så eftertrykkeligt på sit hvide tastatur, at lyden runger langt nede ad gangen.  “Buonasera”, siger Nathalie Tocci fra sin sorte kontorstol uden at løfte hverken blik eller finger, “et øjeblik, så er jeg der, bare tag plads ved bordet”. Man kunne også beskrive placeringen sådan, at vi befinder os to kilometer i fugleflugt fra torvet, hvor Cæsar blev snigløbet af Brutus og andre allierede. Og måske ville det være bedst sådan, for ordene, som den 48-årige direktør for Istituto Affari Internazionali sidder og formulerer, handler om netop et fatalt forræderi fra uventet kant: nemlig Amerikas mod Europa og det transatlantiske fællesskab.  Når ordene er blevet til tekster, skal de bringes i den nationale avis La Stampa og engelske The Guardian, bekræfter forfatteren bag fra sin højryggede kontorstol, mens jeg finder mig til rette ved et rundt mødebord i hjørnet.  Her, der og i alskens europæiske medier deler Nathalie Tocci flittigt sit perspektiv på international politik. Særligt spørgsmål, der vedrører europæisk sikkerhed.  Som navnet antyder, er Tocci født i Italien, men hvis hun identificerer sig som europæer, har hun god grund til det: Hun er uddannet i politik, filosofi og økonomi fra universitetet i Oxford og tog sin ph.d. ved London School of Economics.  Hun har siden da forsket og rådgivet ved flere institutioner og desuden fungeret som særlig rådgiver for EU’s udenrigspolitiske chef – fra 2014 for italienske Federica Mogherini og efterfølgende spanske Josep Borrell. I den rolle var Tocci ledende forfatter til EU's stort anlagte “Global Strategy", som blev præsenteret i 2016.  Skulle dét CV give anledning til at tro, at Nathalie Tocci ytrer sig som en mådeholden bureaukrat, skal man tro om:  Det var i netop The Guardian, at jeg tidligere i år noterede mig Nathalie Toccis opsigtsvækkende kritik af den danske regerings såvel som Europas respons til præsident Trumps trusler om at inddrage, eller annektere, Grønland: Europa “fejler”, skrev Tocci, fordi vi tøver med at svare resolut igen, og det kan blive vores nederlag. Danmark såvel som Europa “mangler evnen til at handle”, og det kan blive dyrt for os:  Vi “frygter Trump, og den frygt paralyserer os,” skrev hun velvidende, at man i Danmark såvel som i EU-regi formentlig allerede var i gang med et større diplomatisk arbejde i kulissen.  Men den slags civilisatorisk snilde gavner ikke i mødet med en mand som Trump.: “Trump kan formentlig lugte frygten, og som alle bøller nyder han godt af den og øger indsatsen,” skrev hun og appellerede til, at Mette Frederiksen og hendes kollegaer skruede bissen på: “I stedet for logik er det værd at overveje at svare igen med følelser.” I mødet med Donald Trumps for evigt foranderlige verden bør europæerne generelt, og danskerne i særdeleshed, altså skrue op for de store følelsers modsvar og ned for det kølige, afmålte diplomati.  Håb er ingen strategi, men hævn og vrede kan være et første skridt på vejen, syntes Toccis budskab at lyde i The Guardians spalter.  Den mangeårige sikkerhedsrådgiver læses umiddelbart som en europæer, der har endeligt opgivet på Europas afhængighedsforhold til vores amerikanske allierede, og som ligefrem opfordrer Danmark og ligesindede, Vestlige allierede til at fremskynde bruddet. Det er derfor, jeg har inviteret mig selv forbi for at spørge Tocci, om det kan være sandt.