Christina Lagoni

Martjin Reuvers er bekymret. Tidligere har hollænderen udviklet computerspil – nu har han på ganske kort tid skabt et digitalt værktøj, der kan tracke soldater og diplomaters adfærd, uden at de ved det. “Hvis jeg kan udvikle det her værktøj alene, er det bekymrende at tænke på, hvad statsmagter eller andre velorganiserede grupper kunne udvikle – og hvad det kunne blive brugt til,” siger han. Martijn Reuvers gik i slutningen af 2024 sammen med den hollandske undersøgende medieplatform Follow The Money for at undersøge, om dating-appen Tinder kunne bruges til andet end at finde den store kærlighed eller den kortvarige flirt – kunne den for eksempel bruges til at overvåge militære styrker? Resultaterne var slående – og det fik flere hollandske eksperter til at kalde Tinder for en “trussel mod den nationale sikkerhed”.  Martijn Reuvers og journalisterne fra Follow The Money havde oprettet tre falske profiler på Tinder, som de placerede i nærheden af hollandske militærbaser ved hjælp af det hjemmebyggede digitale sporingsværktøj. På kort tid identificerede de mere end 400 soldater i områderne omkring baserne. 

En tidligere FN-chef gennem 17 år i Danmark er blevet fængslet med krav om tilbagebetaling af over 400 millioner kroner og udlevering til USA i en gigantisk sag om svindel og bestikkelse med FN-midler. Fængslingen ved den spanske højesteret den 13. marts kommer efter en dom i oktober sidste år, hvor FN’s domstol i New York slog fast, at ukrainske Vitaly Vanshelboim har bedraget for 58,8 millioner dollars eller 387 millioner kroner og modtaget 21 millioner kroner i bestikkelse, mens han var souschef i FN-organisationen UNOPS i FN-byen i København. UNOPS er FN’s projektorganisation, der har hovedkvarter i København, hvor 736 personer er ansat.  Sagen er den absolut største bestikkelsessag i Danmarkshistorien og mange gange større end den såkaldte Atea-sag, hvor flere personer i Region Sjælland og it-virksomheden Atea blev dømt for at have givet og modtaget bestikkelse.

“Der er et godt samarbejde mellem DSB og Knorr-Bremse, og vi har en fælles tro på, at vi kommer på plads.” Sådan lød det forhåbningsfulde svar i december fra DSB’s underdirektør for driftsværksteder, Carsten Dam, da Frihedsbrevet sidste år kunne afsløre, at DSB med åbne øjne har betalt overpriser på op til 15 procent for forsinkede vedligeholdelser af togkomponenter hos leverandøren Knorr-Bremse. Overpriser, som skatteyderne vel at mærke har betalt, da DSB er et offentligt selskab. Men nu – knap fire måneder efter underdirektørens forsikringer om, at overfaktureringen ville komme på plads  – er der tilsyneladende ikke sket nogen forbedringer. For udover at Knorr-Bremse i et tilfælde forsøger at få DSB til at punge ud for defekte togkomponenter, er der eksempler på vedligeholdelser, der pludselig er blevet dyrere end normalt. Og det er sket uden nogen forklaring. Det viser mails sendt fra de DSB-ansatte, der godkender fakturaer for toggiganten, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Den skandaleramte bostedskæde Frisk-Pust har modtaget store millionbeløb af landets kommuner for pasning og pleje af nogle af samfundets mest sårbare borgere.  I dag kan Frihedsbrevet så afsløre, at Frisk-Pust har modtaget skattekroner for ydelser, de ikke altid har leveret. Det fortæller flere tidligere medarbejdere til Frihedsbrevet. Deres anklager understøttes af to breve til Socialtilsynet og flere mails fra Frisk-Pust, Frihedsbrevet har fået indsigt i gennem en pårørende til en tidligere beboer samt tidligere ansatte. Vi kan også fortælle, at flere kommuner ikke har ført tilsyn med deres borgere hos Frisk-Pust i flere år. Det er et alvorligt svigt, vurderer en ekspert i socialret.

En svensk mand på 20 samt to danske mænd på 22 og 26 år er blevet tiltalt for at stå bag et usædvanligt drab begået på åben gade midt i København om eftermiddagen 19. oktober 2023. De tre mænd er beskyttet af navneforbud. Derfor er det ikke muligt at beskrive deres identitet yderligere.  Offeret var en 37-årig mand fra Slagelse, og episoden vakte særlig opsigt, fordi øjenvidner hurtigt kunne beskrive gerningsmanden som en ung fyr iført tøj og taske fra forskellige take out-tjenester. Frihedsbrevet har nu fået indblik i anklageskriftet i sagen, og heraf fremgår det, at der efter politiets opfattelse ligger en omfattende planlægning bag attentatet. De to mænd på 22 og 26 mødtes angiveligt med den 20-årige på et tidspunkt før 19. oktober og gav ham en sort affaldssæk, hvor der lå en orange jakke og en orange kasket fra tjenesten Just Eat. Derudover udstyrede de ham med et stjålet el-løbehjul af mærket Ryde og en 9 mm Glock-pistol samt et tilhørende magasin med ammunition.

Kong Frederik og dronning Mary kan øjensynligt ikke bare fotograferes af hvem som helst. Derfor har kongeparret sørget for, at deres fotograf gennem mere end 25 år, Steen Evald, har fået eneret på de såkaldte gallaportrætter af dem. Portrætterne hænger blandt andet på ambassader og andre offentlige institutioner, og nu skal de også op på de danske kaserner og andre statslige institutioner.  En opgave, der efter at have været i udbud er endt med direkte tildeling til kong Frederiks faste fotograf. Kongehuset har nemlig gjort klart, at det kun er Steen Evalds billede, der må bruges, og at han har eneret på at fremstille og indramme billedet. Derfor er det kun ham, der kan vinde opgaven.

På et spartansk indrettet kontor midt i Rom, i en snæver sidegade mellem Pantheon og Trevi-fontænen, sidder lederen af en af Europas mest anerkendte udenrigspolitiske tænketanke og taster så eftertrykkeligt på sit hvide tastatur, at lyden runger langt nede ad gangen.  “Buonasera”, siger Nathalie Tocci fra sin sorte kontorstol uden at løfte hverken blik eller finger, “et øjeblik, så er jeg der, bare tag plads ved bordet”. Man kunne også beskrive placeringen sådan, at vi befinder os to kilometer i fugleflugt fra torvet, hvor Cæsar blev snigløbet af Brutus og andre allierede. Og måske ville det være bedst sådan, for ordene, som den 48-årige direktør for Istituto Affari Internazionali sidder og formulerer, handler om netop et fatalt forræderi fra uventet kant: nemlig Amerikas mod Europa og det transatlantiske fællesskab.  Når ordene er blevet til tekster, skal de bringes i den nationale avis La Stampa og engelske The Guardian, bekræfter forfatteren bag fra sin højryggede kontorstol, mens jeg finder mig til rette ved et rundt mødebord i hjørnet.  Her, der og i alskens europæiske medier deler Nathalie Tocci flittigt sit perspektiv på international politik. Særligt spørgsmål, der vedrører europæisk sikkerhed.  Som navnet antyder, er Tocci født i Italien, men hvis hun identificerer sig som europæer, har hun god grund til det: Hun er uddannet i politik, filosofi og økonomi fra universitetet i Oxford og tog sin ph.d. ved London School of Economics.  Hun har siden da forsket og rådgivet ved flere institutioner og desuden fungeret som særlig rådgiver for EU’s udenrigspolitiske chef – fra 2014 for italienske Federica Mogherini og efterfølgende spanske Josep Borrell. I den rolle var Tocci ledende forfatter til EU's stort anlagte “Global Strategy", som blev præsenteret i 2016.  Skulle dét CV give anledning til at tro, at Nathalie Tocci ytrer sig som en mådeholden bureaukrat, skal man tro om:  Det var i netop The Guardian, at jeg tidligere i år noterede mig Nathalie Toccis opsigtsvækkende kritik af den danske regerings såvel som Europas respons til præsident Trumps trusler om at inddrage, eller annektere, Grønland: Europa “fejler”, skrev Tocci, fordi vi tøver med at svare resolut igen, og det kan blive vores nederlag. Danmark såvel som Europa “mangler evnen til at handle”, og det kan blive dyrt for os:  Vi “frygter Trump, og den frygt paralyserer os,” skrev hun velvidende, at man i Danmark såvel som i EU-regi formentlig allerede var i gang med et større diplomatisk arbejde i kulissen.  Men den slags civilisatorisk snilde gavner ikke i mødet med en mand som Trump.: “Trump kan formentlig lugte frygten, og som alle bøller nyder han godt af den og øger indsatsen,” skrev hun og appellerede til, at Mette Frederiksen og hendes kollegaer skruede bissen på: “I stedet for logik er det værd at overveje at svare igen med følelser.” I mødet med Donald Trumps for evigt foranderlige verden bør europæerne generelt, og danskerne i særdeleshed, altså skrue op for de store følelsers modsvar og ned for det kølige, afmålte diplomati.  Håb er ingen strategi, men hævn og vrede kan være et første skridt på vejen, syntes Toccis budskab at lyde i The Guardians spalter.  Den mangeårige sikkerhedsrådgiver læses umiddelbart som en europæer, der har endeligt opgivet på Europas afhængighedsforhold til vores amerikanske allierede, og som ligefrem opfordrer Danmark og ligesindede, Vestlige allierede til at fremskynde bruddet. Det er derfor, jeg har inviteret mig selv forbi for at spørge Tocci, om det kan være sandt.

Billige, almene boliger, der er til at betale. Og så endda i rigmandskommunen Frederiksberg. Valgløftet var helt centralt fra byens nuværende socialdemokratiske borgmester, Michael Vindfeldt, der satte sig i borgmesterstolen på Frederiksberg efter mere end 100 års konservativt styre.  “Vi er jo nødt til at sikre, at boligerne også i fremtiden er boliger, der er til at betale for mennesker med almindelige indkomster. Og den eneste mulighed i loven, der kan sikre, at boligerne ikke kan sælges, og at de beholder en stabil husleje, det er at gøre dem til almene boliger,” lød det fra borgmesteren i Fagbladet Boligen i oktober 2019. Nu viser det sig, at løftet om billige almene boliger til Frederiksbergborgerne er endt helt omvendt. Et prestigeprojekt, hvor 546 private lejeboliger er blevet omdannet til almene boliger, og flere er endt med at blive dobbelt så dyre for nye lejere.

“Jeres godkendelse som socialt tilbud ophører tre måneder efter den endelige afgørelse.” Så klar er meldingen fra Socialtilsynet i en påtænkt afgørelse fra den 8. april til bostedskæden Frisk-Pust ApS, som Frihedsbrevet har modtaget. Her skriver Socialtilsyn Øst, at bostedskæden trods en række varslede påbud i 2024 ikke har “formået at løse de væsentlige kvalitetsudfordringer, der har en direkte indvirkning på borgernes daglige liv og udvikling”. “Det er således vores samlede vurdering, at I ikke vurderes at kunne leve op til kravene til opretholdelse af godkendelsen, og at der samtidig ikke er tillid til, at der hos tilbuddets ledelse er den fornødne evne til at rette op på forholdene,” tordner tilsynet. Tilsynets påtænkte dødsdom til bostedskæden kommer efter flere afsløringer i medierne den seneste måned.  Frihedsbrevet kunne som de første afsløre en række alvorlige omsorgssvigt af beboerne i bostedernes varetægt. Eksempelvis har en beboer fået en lussing for at gå i bad uden at få lov, og en ansat er blevet fundet i sengen hos en ung psykisk syg kvinde kun iført underbukser. Vi har også kunnet fortælle, at bostedskæden er blevet grundlagt af den tidligere ekstremistiske islamist Khazar Alexander Malik. Og ved en gennemgang af virksomhedens papirspor er Amira Smajic, hovedpersonen i Den sorte svane, dukket op.

Finanskrisen kan synes langt, langt væk. Men selvom at det i gåseøjne kun er 14 år siden, at Danmarks 8. største bank, Amagerbanken, den 6. februar 2011 måtte dreje nøglen om, så er taxameteret fortsat med at køre hos kuratorerne. Lige indtil december sidste år, hvor Holst Advokater og statens foretrukne advokat – Poul Schmidt, der indtil i sidste år hed Kammeradvokaten – afleverede den sidste regning hos statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet, der har taget regningen. Oprydningen efter Amagerbanken koster de danske skatteydere 124,393 millioner kroner eksklusiv moms i rene salærer til advokatfirmaer, viser salærindstillingen hos Sø- og Handelsretten, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.