Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Hård kri­tik af kendt over­læ­ge: Fik sin egen afde­ling på Hol­bæk Syge­hus til at købe sit program

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

En mandag i april for snart tre år siden mødtes tre topfigurer fra Børne- og Ungeafdelingen på Holbæk Sygehus. En chefsygeplejerske, en cheflæge og en ledende overlæge var samlet til mødet for at drøfte, om afdelingen skulle indkøbe en softwareløsning, der skulle indgå i behandlingen af overvægtige børn på Enheden for Børn og Unge med overvægt. Der var dog et men. For den ledende overlæge Jens-Christian Holm sad ikke med ved bordet som leder af den enhed, der skulle bruge softwareløsningen. I stedet var han der som sælger. 

DR-vært lave­de skjult rek­la­me i nyhedsudsendelse

Foto: Skærmbillede

Når man sætter sig til at se TV-Avisen, skal man være sikker på, at man ikke bliver udsat for reklame. Men det var alligevel det, der skete, da Helle Smidstrup tonede frem på skærmen som vært i DR Nyheder.  Det fremgår af et Instagram-opslag, hvor man ser tv-værten sidde i studiet med en særlig blå skjorte. Producenten bag skjorten har lagt billedet op sammen med Helle Smidstrup, hvor de skriver:  “Vores ambassadør, tv-vært Helle Smidstrup, bærer vores pudderblå trøje live på tv. Vi var himmelrykte over at se vores skjorte i nyhederne. (...) Skjorten var en gave.” Ifølge Morten Tvegaard, der er redaktionschef for TVA Live og TVA 18.30, var det et brud på DR’s interne retningslinjer.  

Fri Mads #140: Ver­den af i går

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Sig nærmede sig tiden for det 55ende møde i salen, datoen var den 18/2 2025, og om en lille halv time, klokken 13, ville det gå løs. Den såkaldte udvidede spørgetime med statsministeren – som var blevet udskudt på grund af tingenes rærlige tilstand – skulle nu endelig finde sted.  Fra min post oppe i presselogen anede jeg intet om alle de store oplevelser, jeg havde i vente. Vel var jeg klar over, at der snart skulle være debat om krigen i Ukraine ovre i Landstingssalen, og jeg havde også gjort plads i min kalender til receptionen for Rasmus Prehns (S) nye bog. Men jeg anede intet om, hvad der rent faktisk ville foregå til disse sammenkomster, og havde endnu ikke opsnappet, at ugen ovenikøbet ville slutte af med en reception i Snapstinget i anledning af politisk ordfører Jan Ejnar Jørgensens (V) 60-års fødseldag. Det var her, jeg opdagede, at Jakob Ellemann-Jensen og Jan E. Jørgensen sammen har optrådt som snobberne Fritz og Poul til Venstres sommergruppemøde, og det kribler virkelig i mine fingre for at komme til at skrive i dybden om det.  Faktisk har jeg så meget at berette om, at jeg overvejer at dele min rapport op i to dele, for jeg har også mødt den rigtige Fritz, nemlig Fritz Schur, og så har jeg været på sporet af Bergur Løkke Rasmussen (M) og taget ham i at være lobbyist for en kontroversiel vognmandsvirksomhed.  Men hver ting til sin tid, og lige nu sad jeg altså oppe i presselogen og ventede på statsministeren. 

Han blev land­skendt som lægen, der får over­væg­ti­ge børn til at tabe sig: Nu ankla­ges han for at pyn­te på sandheden

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Det startede som en drøm. Endelig var der resultater for kommunens overvægtige børn. “Børnene tabte sig hurtigt. Det er til at tage og føle på. Det kan forældre også godt lide. Der går nogle år, hvor jeg tænker, at det er supervellykket,” husker Stinne Pauls det. Som sundhedsvejleder i Mariagerfjord Kommune brugte hun vægttabsprogrammet Holbæk-modellen.  En dansk opfindelse, der har gjort overlæge Jens-Christian Holm berømt i lægefaglige kredse som ansigtet på Region Sjællands kamp mod børneovervægt. “Holbæk-modellen kan ændre og forbedre menneskers liv på få minutter,” lyder det svulstigt fra Jens-Christian Holm i sin egen bog Det bedste for barnet – kampen mod overvægt om metoden, der indeholder et omfangsrigt regelkatalog, som børnene skal leve efter. En typisk hverdag kunne se sådan her ud: Maksimalt slik én gang om ugen. Portionsanret maden. Vent tyve minutter med portion nummer to. Og forbud mod at spille computer eller se fjernsyn før klokken 17 og maksimalt to timer om dagen – det er alle dele af Holbæk-modellens doktrin, som indeholder mellem 15-25 punkter. Der er ingen kære mor. “Det er hver dag, hver uge, hver måned – resten af dit liv,” lyder mantraet fra Jens-Christian Holm i DR-programmet Generation XL, der følger overlægens arbejde med overvægtige børn. Og Stinne Pauls var også glad for Jens-Christian Holms opfindelse, indtil hun stod med børn, der græd, når de skulle på vægten hos sundhedsplejersken. “Modellen er meget firkantet. Den er meget tydelig omkring, hvad børn må og ikke må. Vægten kommer til at fylde for meget, og det er sådan noget, der skaber spiseforstyrrelser,” siger Stinne Pauls, der har stoppet samarbejdet med Jens-Christian Holm og i dag tager afstand fra modellen. “Hvis jeg blev spurgt af en familie eller en kommune, der ville bruge modellen, så ville jeg fraråde dem det,” siger Stinne Pauls fra Mariagerfjord – en af de mange kommuner, der har brændt sig på Holbæk-modellen, som ellers er blevet udlagt som lidt af en solstrålehistorie. Frihedsbrevet kan nu tegne et andet billede og føje opsigtsvækkende lag til fortællingen om Jens-Christian Holms opfindelse, som 80 kommuner bruger ifølge Jens-Christian Holm og Region Sjælland. Det svarer til over fire ud af fem af landets 98 kommuner. Det reelle tal er dog milevidt fra 80 kommuner, viser Frihedsbrevets research, der bygger på en rundspørge og dokumenter, vi har fået aktindsigt i hos landets kommuner. 

Irri­ta­bel Ban­di­dos-boss i ret­ten om drabs­mær­ker, “kaf­fe­kas­se” og motorcykler

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Han var iført grå striktrøje, mørkeblå jeans og sorte sneakers, og håret var som altid samlet i en hestehale, da 57-årige Michael “Kok” Rosenvold klokken 09:03 mandag morgen satte sig til rette i vidneskranken i Helsingør byrets Sal F.  Bandidos-bossen var mødt i god tid og virkede veloplagt. På bordet foran sig placerede han en sort mappe med papir og pen. Der var så at sige styr på penalhuset. Han fremstod på alle måder klar til afhøring. Uden for salen stod der som på de foregående retsdage en håndfuld politibetjente klar til at guide presse og tilhørere gennem metaldetektoren, gennemrode tasker og klappe på lommer. Og mens fremmødet til den 38 retsdage lange forbudssag gennem noget tid havde været dalende, lod interessen netop denne frostklare februarmorgen til at være i top.

Tør øjne­ne, Euro­pa, og tænk dig om: En “hyper­po­li­tisk” opsang fra kon­ti­nen­tets bri­ste­de hjerte

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Spørgsmålene, de formentlig stiller hinanden nu, er: Hvordan er det gået så galt for det etablerede, politiske Europa? Og hvordan kan tårernes afmagt veksles til vilje, handling og popularitet? 780 kilometer fra München bor en ung mand, som har et bud. Han hedder Anton Jäger, er forsker i populisme på Oxford University, forfatter til den bredt citerede analyse Hyperpolitik, og han regnes af mange for at være en ny, intellektuel stjerne i Europa.

Midt i histo­risk oprust­ning: For­sva­ret får sta­digt svæ­re­re ved at ansæt­te sol­da­ter, viser nye tal

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Det er som om, tiøren er faldet for regeringen.  “Det er værre end den kolde krig,” lød det fra statsminister Mette Frederiksen under tirsdagens spørgetime i Folketinget. Måske som en forvarsel til det, regeringen dagen efter kunne løfte sløret for. En såkaldt "lynoprustning" er sat i gang, og med den følger flere milliarder og ekstra beføjelser til forsvarschefen.  Men Forsvaret risikerer at stå med splinternyt isenkram og ingen soldater til at affyre det. Det viser et dataudtræk ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som Frihedsbrevet har foretaget.  Helt kort er konstabler og korporaler almindelige soldater, mens sergenter er at betegne som mellemledere og officerer som ledere.  Tallene viser, at det er gået fra ondt til værre i løbet af 2024, og at det kun er blevet sværere for Forsvaret at rekruttere konstabler og sergenter, mens det for officerer er nogenlunde uændret i forhold til 2023. Og det er på trods af flere milliondyre kampagner med kendte komikere og utallige dyre jobannoncer, som Forsvaret har udsendt over de seneste år.  Der er tale om såkaldte “forgæves rekrutteringer”, som dækker over andelen af rekrutteringsforsøg, hvor man ikke har formået at finde en person til stillingen.

Embeds­mænd i Region Midtjyl­land gav ikke cen­tral oplys­ning til politikere

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Skeletterne i Region Midtjylland fortsætter med at vælte ud af skabet hos centralt placerede embedsfolk i den sag, som er blevet kaldt “den største psykiatriskandale i nyere tid”. Skandalen tager afsæt i Regionspsykiatrien Randers, hvor en ledende overlæge i årene 2019-2024 har lavet flere meget alvorlige behandlingsfejl. Behandlingsfejl, der knyttes til en række selvmord og overfald.  Frihedsbrevet har allerede afsløret, at ledelsen i Randers igennem flere år fik mindst ti advarsler om overlægen. Den øverste ledelse i psykiatrien i Region Midtjylland modtog mindst fire advarsler om den ledende overlæge. Men advarslerne fik ingen konsekvenser, før en læge i frustration sendte en advarsel til regionens whistleblowerordning.  Efter Frihedsbrevets første afsløringer i sagen satte Region Midtjylland gang i en omfattende undersøgelse af 1.614 patientsager, der knyttes til overlægen. Region Midtjylland havde kun gennemgået de første 555 sager, da embedsfolkene valgte at smide håndklædet i ringen. På et møde den 8. januar blev politikerne i Psykiatri- og Socialudvalget orienteret om beslutningen.  På det tidspunkt havde ingen af politikerne, som Frihedsbrevet har talt med, opfattelsen af, at der var kritik af at stoppe undersøgelsen.

DR’s che­fre­dak­tør igno­re­re­de advars­ler fra egne ansat­te: Pro­teste­re­de igen og igen mod at brin­ge dokumentar

Foto: Agnete Schlichtkrull/DR Pressefoto

Timer forinden et allerede omtalt stormøde, kaldet “Nyhedsforum”, hvor DR Nyheders chefredaktør Thomas Falbe undskyldte forløbet omkring DR’s dokumentar Grønlands hvide guld, fandt et andet møde sted i DR Byen.  Mødet var mellem DR Nyheders erhvervs- og økonomiredaktion og DR Nyheders øverste ledelse, nyhedsdirektør Sandy French og chefredaktør Thomas Falbe.  Mødet var sat i stand efter voldsom utilfredshed blandt medarbejderne på DR’s erhvervs- og økonomiredaktion. Her var flere af de ansatte journalister blevet sat til at lave nyheder om DR’s stormombruste dokumentar, men allerede lang tid før dokumentaren blev sendt, havde de ansatte råbt vagt i gevær om de centrale tal i dokumentaren. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger førte det til, at dele af dokumentaren blev klippet om, men det fik ikke de ansattes kritiske røster til at forstumme – tværtimod. Det var særligt brugen af det samlede omsætningstal på 400 milliarder kroner fra kryolitminen, som journalisterne opponerede imod. 

Nye ankla­ger mod magt­fuld for­lags­di­rek­tør: Klap­pe­de mig bagi og tvang mig til at sid­de på hans skød 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

“Alle unge piger var i farezonen. Han lagde an på stort set alle unge kvinder. Der var fri jagt. Han var helt uhæmmet.” Ordene kommer fra en kvinde, der nu står frem og fortæller om sine oplevelser, da hun for mange år siden arbejdede på forlaget Gyldendal.  Den person, hun taler om, hedder Lars Boesgaard og er for tiden en vidt og bredt omtalt forlagsdirektør på Lindhardt & Ringhof. Omtalen skyldes en række vidnesbyrd fra en række medarbejdere på forlaget under Boesgaards ledelse, der beskrives som grænseoverskridende og seksualiseret. Men nu fortæller flere kilder, at problemerne ikke begrænser sig til Boesgaards tid på Lindhardt & Ringhof. Det er nemlig en stil, han har praktiseret, siden han i 00’erne var chef på Gyldendal. En tidligere chef på Lindhardt & Ringhof, Hans Henrik Schwab, står desuden frem og fortæller indgående om de kulturændringer og om de konkrete episoder, han som mangeårig chef oplevede på forlaget, da Egmont købte Lindhardt & Ringhof og siden indsatte Lars Boesgaard som direktør. For at forstå, hvad kulturen på forlaget er skabt af, og hvorfor Boesgaards ledelsesstil har stået på i så mange år, må man over 20 år tilbage i tid. Til en tid, hvor Lindhardt & Ringhof endnu ikke var blevet købt af Egmont, og hvor Lars Boesgaard stadig var chef på Gyldendal. Til en tid, hvor man kunne blive bedt om at sætte sig på chefens skød, og hvor man med fordel kunne lære sig ikke at stå med ryggen til, når chefen gik forbi.