Christina Lagoni

Flere politikere kritiserer nu myndighederne og Københavns Lufthavn i skarpe vendinger for  ikke at købe et droneradarsystem, som efter alt at dømme kunne have sporet dronerne over lufthavnen mandag aften.  Kritikken kommer, efter at Frihedsbrevets tirsdag kunne afsløre, at Københavns Lufthavn sammen med flere myndighedsaktører blev tilbudt at købe et droneradarsystem for få måneder siden. Men der blev takket nej. Forklaringen skal ifølge radargiganten Weibel Scientifics direktør findes i, at der var tvivl om, hvem der skulle betale for systemet, og derfor løb dialogen ud i sandet.

Seere, der har siddet klar med tættekammen for snart at gå endnu en DR-dokumentar efter, må indstille sig på et kanalskifte. Udsendelsen var ellers så godt som færdig. Den havde i månedsvis været igennem DR-møllen, med hvad dertil hører af udvalgsmøder og rettelser. Men i 11. time sprang Danmarks Radio fra, og det bliver derfor ikke DR, man skal tune ind på, hvis man vil se en kritisk dokumentar om Steinerskolerne. I stedet bliver det TV 2, der får mulighed for at vise dokumentaren.  Det bekræfter produktionsselskabet Deluca Film, der står bag dokumentaren. De bekræfter, at TV 2 har købt materialet. Udover det vil de ikke kommentere de redaktionelle drøftelser.

UngStrøm ejes af Mike Bhatti og Paskar Paramasamy, der også ejer institutionen Opholdsstedet Viggo. Frihedsbrevet har kulegravet socialtilsynets økonomivurderinger. Gennemgangen viser, at de to mænds løn fra UngStrøm og Opholdsstedet Viggo fra 2022 til 2024 overstiger 6,3 millioner kroner. Adspurgt om de to ledere synes, det er en rimelig løn, erkender de, at det var uden for skiven.

Er Danmark rustet til provokationer og angreb mod vores kritiske infrastruktur, som vi fik en smagsprøve på mandag aften, da få sværmende droner holdt Københavns Lufthavn lukket i flere timer?  Flere kritikere har allerede meldt sig på banen og undret sig over, hvordan de danske myndigheder agerede, og panderynkerne vil formentlig kun blive dybere, som dagene går.  Nu fortæller direktøren fra den højt respekterede forsvarsvirksomhed Weibel Scientific, der har udviklet radarsystemer designet til at opdage droner på op til 40 kilometers afstand, at man har været i dialog med flere aktører om et sådant radarsystem til Københavns Lufthavn – men her blev der takket nej. “Jeg tror, at det strandede med, hvem der havde budgettet, og hvem der egentlig skulle investere i det," forklarer Peter Røpke, direktør i Weibel Scientific.  Han ønsker ikke at blive konkret om, hvem der var med til disse møder og en del af dialogen, men han bekræfter, at Københavns Lufthavn var en af “aktørerne”.

Kalundborg Kommunes borgmester, Martin Damm (V), bliver nu trukket ind i den kommunale møgsag, som Frihedsbrevet afslørede mandag. For Kalundborg Kommune spillede en kontroversiel rolle, da den private grundejer Mia Reesen efter stor frustration og søvnløse nætter solgte sin grund til Novo Nordisk for 8,6 millioner kroner. Salget kom nemlig i stand efter flere forhandlinger med Kalundborg Kommunes teknik- og udviklingsdirektør Michel van der Linden, der ifølge skjulte optagelser fra møderne spillede på hold med Novo Nordisk. Mia Reesen ventede og ventede på at få en afklaring fra den kommunale direktør. Var hun købt eller solgt? Det viser sig nu, at hun over flere omgange involverede bykongen Martin Damm i sagen. Hvis Martin Damm var det mindste i tvivl om, at Mia Reesen følte sig dårligt behandlet af kommunen, så har han ikke nærlæst den mail, han fik den 27. september 2022. “Nu er jeg ved at være godt træt af ikke at kunne sove om natten af spekulationer over, hvornår i får sendt de papirer. Ved godt, det er en ubetydelig lille sag for jer, men det er bare ALT for mig og min lille familie,” startede mailen, som han modtog fra Mia Reesen, der henviste til, at hun stort set havde indgået en aftale med kommunen tilbage i juni. To dage senere skrev hun igen til Martin Damm; denne gang videresendte hun en klage over kommunens håndtering, som hendes advokat havde sendt til Michel van der Linden.

Det er søndag og landsrådets andendag, da det for alvor går hen og bliver interessant i Tivoli Hotels kongressal, hvor Det Konservative Folkeparti har inviteret på besøg.  Dagen indledes med nationalsang, hvorefter Mona Juul genvælges som formand og resten af bestyrelsen til deres respektive roller, herunder den kræftramte Michael Ziegler som kommunalpolitisk næstformand in absentia. Der har været relativt få journalister til stede ved weekendens arrangement, og blot én politisk analytiker har jeg fået øje på. Det er sjældent et godt tegn. Det er ikke et parti, der er særligt meget interessant at sige om eller at lægge mærke til. Det, journalisterne for alvor er interesserede i at høre Mona Juul om, når de får muligheden for det, er, hvorvidt hun den pågældende dag har besluttet sig for at afvise at gøre Mette Frederiksen til statsminister. Til det svarer hun typisk noget med, at hun ikke er ultimativ, og at hun går til valg på at få mest mulig konservativ politik igennem. Svaret faldt igen i går, da en journalist bemærkede ved lørdagens møde med pressen, at Søren Pape op mod det seneste valg havde nævnt, at han ikke kunne se sig selv gøre Mette Frederiksen til statsminister. Til det svarede hun: “Det er der ikke nogen forskel på nu, kan jeg hilse at sige. Jeg har svært ved at se det for mig. Jeg siger bare, og det er helt klassisk pragmatisk at ikke være så skide ultimativ, når man er konservativ, at man lige præcis siger: ‘Lad nu vælgerne tale’.” Samtidig kører de konservative for tiden en kampagne, man virkelig ikke kan slå sig på. “Velkommen til den virkelige verden” hedder den, og den handler om, at Mona Juul har meget mere erhvervserfaring end alle de andre folketingsmedlemmer. Derfor holder der ude foran Tivoli-hotellet en bus, der er omfavnet i konservativ-grøn, ligesom der er hængt i hvert fald ét banner op et sted i Danmark, jeg endnu ikke har lokaliseret, der præsenterer hendes versus andre toppolitikeres erhvervserfaring. Øverst står der Mona Juul, 28 år. Nedenunder Mette Frederiksen, 1 år. Så Troels Lund Poulsen, 3 år. Dertil har man indrykket annoncer rundt omkring i det københavnske bybillede, der tager form af et stort billede af Mona Juul og så et kritisk citat om regeringen, det kunne for eksempel være “Staten bruger flere penge på førtidspension end på hele Forsvaret”. Disse annoncer virker til at være en god idé, for da Epinion for nylig offentliggjorde den seneste kendthedsmåling, svarede 37 procent af de adspurgte, at de ikke kendte Mona Juul. Anderledes så det ud for vennerne i den blå blok: Alex Vanopslagh (LA) lå på 10 procent, Morten Messerschmidt (DF ) på 5 procent og Inger Støjberg (DD) på 2 procent. Og så går det hverken sådan for alvor frem eller tilbage i meningsmålingerne. Det er gået i tomgang. I den seneste meningsmåling fra Voxmeter står Det Konservative Folkeparti til at få 0,5 procentpoint flere stemmer, end det gjorde ved valget i 2022; de eneste partier, der har flyttet sig mindre, er henholdsvis vennerne fra KLAR-alliancen, Radikale Venstre, der står til at miste 0,2 procentpoint, og så Alternativet, der står til at miste 0,1.  Om det er en konsekvens af eller et symptom på dette, ved jeg ikke, men landsmødets første dag var en relativt flad fornemmelse. Som en af de få journalister pointerer over for mig søndag formiddag: “Det er, som om de har cyklet i modvind for længe og nu er helt færdige.”

Hun vil egentlig helst være fri for at tale om det. Men Mia Reesen er både rasende og skuffet. For hun føler sig både røvrendt og ført bag lyset af Kalundborg Kommunes magtfulde teknik- og udviklingsdirektør Michel van der Linden, der var dybt involveret i at sende hendes knap 20.000 kvadratmeter store grund i den østlige del af Kalundborg lige i favnen på Novo Nordisk for 8,6 millioner kroner. “Jeg synes på ingen måde, at kommunen var neutral. De var ikke på min side – de var på Novos side. Der var en skjult agenda for kommunen,” siger Mia Reesen, der nu har valgt at tage bladet fra munden.  Det sker to år efter, at Novo Nordisk overtog hendes ejendom som et led i et større opkøbstogt i området, som kommunen havde udlagt som et erhvervsområde. Frihedsbrevet kan i dag beskrive Kalundborg Kommunes bizarre rolle i sagen.

En af de vigtigste opgaver som journalister på Frihedsbrevet er at lette rumpen, forlade kontoret og søge ud mod de steder og begivenheder, hvor sandheden pibler frem, og opsøge kilder, der ellers normalt ikke er til at få fat i, men som ligger inde med sprængfarlige oplysninger. Den seneste uges udgivelser fra Frihedsbrevet har budt på en række eksempler.  Det er blandt andet lykkedes os at opsnappe livstegn fra en af de ukrainere, som ifølge tysk politi er mistænkt for at stå bag sabotagen af Nord Stream-gasrørene ved Bornholm.  Journalist Andreas Munk har været et smut i Polen, hvor han har opsøgt konen til den 45-årige dykker – Volodymyr Z. – som har været forsvundet siden sommeren 2024, hvor han flygtede fra Polen, efter der blev udstedt en europæisk arrestordre mod ham.  Hans kone fortæller nu til Frihedsbrevet, at hun jævnligt er i kontakt med sin mand. En anden interessant ting er, at hun antyder, at Volodymyr Z blev opfordret og hjulpet ud af landet af militærattacheen på den ukrainske ambassade i Polen.  De nye oplysninger puster for alvor til gløderne i den betændte sag, hvor spørgsmålene hober sig op. Et af dem er, om det er rigtigt, at Ukraine aktivt har hjulpet en mistænkt sabotør med at flygte?

Som 9-årig blev en ung Maziar Mike Doustdar sendt alene til den amerikanske delstat Ohio. Den iranske revolution var brudt ud og havde forandret hans hjemland fra et vestligt støttet monarki til en islamisk republik.  I Ohio fik Doustdar kaldenavnet “Mike”, der har fulgt ham lige siden. I dag beskrives den unge dreng, der forlod Iran, da det iranske præstestyre overtog magten, som “den helt rette” til at vende udviklingen i Danmarks største virksomhed, Novo Nordisk.  Den 55-årige Mike Doustdar er ifølge medicinalgigantens bestyrelsesformand en exceptionel leder, der kender Novo Nordisk usædvanlig godt. Han har arbejdet i Novo Nordisk hele sit voksenliv og elsker – med egne ord – Novo Nordisk “til døden”. “For 33 år siden begyndte jeg som 21-årig kontorassistent i Wien. Jeg ville bare lave et ordentligt stykke arbejde. Jeg havde aldrig troet, at jeg en dag skulle sidde i denne stol. Denne virksomhed har gjort mig til den, jeg er. Den har lært mig, hvad formål betyder – at vores arbejde hjælper millioner af mennesker med at leve et bedre liv hver eneste dag,” lød det fra Mike Doustdar, da Novo Nordisk offentliggjorde navnet på deres nye direktør. Og selvsikkerheden skinnede igennem, da Mike Doustdar skulle forklare, hvordan han adskiller sig fra den nu forhenværende Novo-direktør Lars Fruergaard Jørgensen. “Når man spørger folk om forskellen på Lars og mig, svarer de: ‘Mike er virkelig hurtig, Mike er handlingsorienteret, Mike er konkurrencedygtig, Mike er selvsikker,” sagde Doustdar på sin første arbejdsdag. Han har siden trukket i arbejdstøjet og demonstreret, hvor handlingsorienteret han er.

Han har siddet i en af de mest magtfulde stillinger i verden, forhandlet med Xi Jinping, Vladimir Putin og Kim Jong-Un og har kendskab til efterretninger, der er så følsomme, at de kun bliver delt i de mest sikre rum.  Han har været med til at forme nogle af de største udenrigspolitiske beslutninger i USA’s nyere historie, og han fulgte Donald Trump på allernærmeste hold som national sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus fra 2018 til 2019. “Trump ser alting gennem den prisme, der handler om, hvad der gavner ham selv. Han har ingen egentlig filosofi, ingen national sikkerhedsstrategi og han bedriver ikke politik på den måde, vi normalt forstår ordet,” siger John Bolton i et interview med Frihedsbrevet. Manden med det buskede hvalrosoverskæg og alvorlige blik er en af de mest markante udenrigspolitiske høge i amerikansk politik, kendt for sin umættelige appetit på amerikansk interventionisme. Med en karriere, der strækker sig over fire årtier i Washington, er det svært at pege på en anden, som har haft ligeså stor indflydelse på USA’s udenrigspolitik i det 21. århundrede. Da han arbejdede for Trump, var han også dybt involveret i det første Grønlands-fremstød og har fulgt udviklingen med bevågenhed lige siden. Han er selv tilhænger af ideen om at indlemme Grønland i USA, men Bolton er uenig med Trumps tilgang, som han mener forringer USA’s chancer for at lave en aftale. Bolton er ikke en del af den nuværende administration. Han er i dag yt i republikansk politik. Men han florerer stadig i nyhederne: I sidste måned blev han og hans hustrus hjem ransaget af FBI-agenter på udkig efter fortrolige dokumenter, som Bolton angiveligt havde taget med sig og opbevaret ulovligt i sit forstadshjem i Bethesda, Maryland. Bolton, som allerede har fået frataget sin sikkerhedsbeskyttelse af administrationen, blev dermed en af de første konkrete ofre i Trumps hævntogt mod påståede politiske fjender. I et interview med Frihedsbrevet fortæller han nu om sin tid i verdens mægtigste embedsværk, om sit seneste besøg i Danmark, situationen i Arktis og Ukraine – og hvordan man bør forstå hans tidligere chef, der de seneste ni måneder har rystet verdenssamfundet med det ene markante politiske tiltag efter det andet. Efter nogen ventetid titter John Bolton frem på Zoom-forbindelsen og smiler pænt under sit store, men velfriserede overskæg fra sit kontor i D.C. Han er iført jakke og slips og et par tynde sølvbriller. Hans udseende fremkalder minder om Ned Flanders fra The Simpsons. Lige indtil man får øje på dekorationerne bag ham: Til højre for ham står et amerikansk flag, på venstre side har han et model-jægerfly, en miniskulptur af en hvidhovedet ørn og en væg spækket med certifikater. Først og fremmest vil jeg gerne høre om dit seneste besøg i Danmark. Hvad tog du med dig derfra? “Jeg havde fornøjelsen af at tale til Dansk Erhvervs årsmøde og mødes med flere medlemmer af Folketingets Udenrigsudvalg samt nogle danske embedsmænd. Det gav en rigtig god mulighed for at udveksle synspunkter om centrale spørgsmål som Ukraine, NATO, Grønland og andre emner. Alt i alt var jeg meget glad for besøget.”