Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Otte ud af ti dan­ske­re vil gøre det ulov­ligt – men i Mode­ra­ter­nes bag­land er der “ingen kom­men­ta­rer” til Løk­kes mandatkøb

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Når Moderaterne i dag holder deres sommergruppemøde, er det i skyggen af endnu en møgsag, der klæber sig til udenrigsminister og partiformand Lars Løkke Rasmussen. For selvom udenrigsministeren har brugt sommerferien på at flytte fra København til sin hjemstavn Græsted, er sagen om hans forsøg på at købe Mike Fonseca og Jon Stephensens mandater ikke forsvundet af den grund. Heller ikke selvom han har nægtet at udtale sig. Mens 83 procent af danskerne mener, at køb af mandater bør være ulovligt – ifølge en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Wilke for Radio IIII – er det svært at finde ud af, hvad Moderaterne selv mener. Frihedsbrevet har kort før gruppemødet foretaget en rundringning til i alt 30 af partiets kredsformænd, næstformænd og bestyrelsesmedlemmer, og kun én har ønsket at fortælle, hvad han synes om forsøget på mandatkøb.

På For­sva­rets våben­mes­se er der krig nok til alle

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Det går godt for våbenindustrien, når det går skidt i verden. Men den grundpræmis synes branchen at have lært at leve med. For blandt de over 600 udstillende virksomheder og de mange gæster på våbenmessen Dalo Industry Days 2025, der er Nordens største, var der ingen sure miner at spore, da Frihedsbrevets udsendte bevægede sig rundt mellem boderne. Stolte og glade fremviste virksomhederne deres habengut. Alt fra umenneskeligt store rifler til bittesmå droner. En ukrainsk virksomhed, der gjorde det i carbon-droner, viste endda videoer fra slagmarken til de fremmødte. Demonstrationer var der også. En amfibietank kørte gennem vand, og overvågningsdroner – både til undersøisk og oversøisk brug – blev vist frem. I den mere kedelige ende kunne man som tilskuer også få indblik i, hvordan et vandrensningssystem fungerede.

Uhyg­ge­lig advar­sel fra svensk embeds­mand om ban­ders vel­færds­fusk: I må ikke være lige så nai­ve som os

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

I Sverige slår myndighederne alarm. Milliarder af skattekroner, der skulle gå til kernevelfærd, strømmer fra kommunekasserne og over i hænderne på organiserede kriminelle.  Udviklingen følges med alvor af Christina Kiernan, der er koordinator mod velfærdskriminalitet hos Sveriges Kommuner og Regioner. “Hos Sveriges Kommuner og Regioner ser vi velfærdskriminalitet som en trussel mod vores demokratiske system, for i sidste ende er der ikke nogen, der vil bidrage til vores samfund, hvis deres skattekroner ender i lommerne på kriminelle,” siger hun. En svensk rapport, der udkom tidligere i år, viser, at den svenske underverden eksempelvis har forelsket sig i at levere personlig assistance til handicappede og psykisk syge. En pæn andel af assistancevirksomhederne har forbindelser til organiseret kriminalitet. “Ud af de 699 undersøgte private assistancevirksomheder anses 83 virksomheder for at have særligt tætte forbindelser til organiseret kriminalitet,” lyder det i rapporten fra Försäkringskassan, en svensk myndighed, der blandt andet udbetaler ydelser til handicappede og psykisk syge.

En hyl­dest til den (ikke-)kastrerede hankat

Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Mange katteejere har nok stået i det svære dilemma, der er forbundet med spørgsmålet om, hvorvidt man skal lade sin hankat kastrere eller ej.  Der kan være mange gode grunde til, at man som katteejer vælger at opsøge en dyreklinik for at få det overstået.  En hurtig søgning på emnet viser, at fordelene står i kø, hvis man er til den passive og bamse-lignende katteadfærd.  Hos Dyrelægevagten.dk fremgår det, at en hankat, hvis den er kastreret, bliver hjemme og knytter sig mere til sine mennesker. Den bliver mere kælen og omgængelig. Den vil holde op med at strinte urin på møbler og vægge. Dens urin vil ophøre med at lugte stærkt. Den søger ikke så hyppigt slagsmål. Her vil jeg lige skynde mig at indskyde, at jeg med det følgende ikke forsøger at agitere for, at hankatte skal forblive fulde og intakte hankatte udstyret med aggressivitet og forplantningsevne. Og ildelugtende urin, må vi forstå.

30-årig ven­tes at til­stå bandedrab

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Klokken var cirka 17.15, da en 29-årig mand på elcykel ifølge sigtelserne mod ham ankom til Hans Tavsens Gade på Indre Nørrebro torsdag den 8. august sidste år. Med sig havde han en skarpladt revolver af typen Remington Magnum kaliber 44 og instrukser om, hvem det dødbringende våben skulle bruges mod. Ud for husnummer to gjorde den bevæbnede cyklist – stadig ifølge sigtelserne – holdt, trak revolveren og affyrede et skud, som ramte en 43-årig mand med baggrund i bandemiljøet i baghovedet. Skuddet var dræbende.  Gerningsmanden afgav derudover endnu mindst et skud, der ramte en tilfældigt forbipasserende kvinde i ryggen. Kvinden overlevede, men skulle opereres for sine kvæstelser.

Trump vil sta­dig have Grøn­land: USA tager kon­kre­te skridt

Foto: Al Drago/EPA/Ritzau Scanpix

Man kunne fristes til at tro, at Donald Trumps interesse for Grønland var forduftet. At han havde fjernet sit blik mod nord på grund af de mange andre politiske opgaver ude i verden og på hjemmefronten – især fredsprocessen om krigen i Ukraine. Men sådan er det ikke.  Planen om at overtage Grønland fortsætter nemlig ufortrødent ifølge to amerikanske kilder, som var mest involveret, da Grønlandskrisen toppede for få måneder siden. I en særlig spørg-mig-om-alt-udgave af podcasten The Charlie Kirk Show, som udkom i mandags, spurgte en lytter ved navn Josh ind til øen.  “Hvad sker med Grønland?” sagde han. “For i begyndelsen talte man en del om, at Trump ville købe det. Men nu hører man ikke så meget om det længere.”

Om 74 dage er Met­te Fre­de­rik­sen fre­det i minksa­gen – nu ankla­ges rege­rin­gen for at syl­te deres løfter

Statsminister Mette Frederiksen besøgte en minkavler nær Kolding i november 2020.(Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix)

Den 4. november er Mette Frederiksen for alvor fredet i minksagen.  Forældelsesfristen for ministeransvar udløber nemlig efter fem år, og det betyder, at statsministeren ikke længere kan retsforfølges for sin rolle i sagen om masseaflivningen af de danske mink. Den daværende S-regering lovede ellers tilbage i 2022, at de ville få eksterne eksperter til at undersøge reglerne for forældelsesfrist og komme med anbefalinger til eventuelt at ændre dem.   Men nu viser det sig, at det aldrig er sket.  Ifølge Dansk Folkepartis Peter Kofod sylter regeringen undersøgelsen og forsøger at “slå sagen ihjel i stilhed”:

Lar­sens dag i retten 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

På politisprog hedder han bare Larsen. I virkeligheden hedder han Henrik Martin Sass Larsen, og kun de færreste kender ikke Henrik Sass Larsen, der i årtier har været en fremtrædende skikkelse i landets største magtparti.  Sass blev for alvor kendt for at være hardlineren i Socialdemokratiet; ham, der forudseende nok trak partiet til højre på udlændingepolitikken og fik Helle Thorning-Schmidt til magten i 2011. Men lige dele iøjnefaldende og symptomatisk blev han nok endnu mere kendt for sin relation til en rocker fra Køge, Suzuki-Torben, en relation, der endte med, at PET trak stikket – de kunne ikke sikkerhedsgodkende Sass, der dermed styrtede kort før mål uden at lande sin finansministerpost. Senere blev han i stedet erhvervs- og vækstminister fra 2013 til 2015, og fra 2015 til 2019 var han formand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, indtil Sass trak sig fra politik efter et ellers vellykket socialdemokratisk valg i 2019 for få ro til at komme sig over en depression.  Senere samme år drog Sass mod det private erhvervsliv og blev direktør i brancheforeningen Aktive Ejere. Men i dag i retssal 60 i Københavns Byret hedder han altså bare Larsen, når politibetjenten i vidneskranken bliver bedt om at forklare, hvordan det gik for sig, da han sammen med sin kollega mødte op foran Henrik Martin Sass Larsens stue-andelslejlighed, bankede på og bad om at blive lukket ind med det vons for at sikre sig bevismateriale.

Tør­rer reg­nin­gen af på dan­sker­ne: DR-direk­tør tager taxa til og fra arbejde

Foto: Lars E. Andreasen/Ritzau Scanpix

Under skandalen om den stærkt omdiskuterede og nu afpublicerede dokumentar 'Grønlands hvide guld' fik DR’s nyhedsdirektør Sandy French kritiske spørgsmål om sit fravær i den journalistiske proces og kvalitetssikring. Fraværende kan man ikke ligefrem beskylde hende for at være i hyrevognene hos Dantaxi.  Her er hun en helt ekstremt flittig og tilstedeværende kunde.  Et godt eksempel på det er en dag i september 2020, hvor Sandy French måtte tage taxa syv gange for at passe sit arbejde.