Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Mystisk ame­ri­kansk for­ret­nings­mand i Grøn­land kan kædes sam­men med kup­for­søg i Syda­me­ri­ka

Han er kommet til Grønland med fred, millioner af dollars og en stor Trump-fan i maven. Men den ellers taleglade forretningsmand bliver ordknap, når man spørger ham om især to ting: Forholdet til de amerikanske efterretningstjenester og hans rolle i et fejlslagent kup i Sydamerika. Frihedsbrevet har gennemgået flere hundrede siders efterforskningsmateriale og kan på den baggrund kæde ham direkte sammen med kupforsøget under Trumps første præsidentperiode.

Blandt Mes­ser­s­ch­midts discip­le flir­tes der med tan­ken om at tage for­sam­lings­fri­he­den fra bestem­te bevæ­gel­ser: “Her er man­ge flot­te, unge men­ne­sker”

Foto: Thobias Lisby Hermannsen

Fredag stod Morten Messerschmidt i Faxe på Sydsjælland og talte om benzin- og dieselpriser. Faktisk gav han den som tankpasser og fyldte benzin på folks biler til en spotpris på 9,50 kroner literen. “Jeg vil bruge pengene her, hvor danskerne lever, bor og er. Det er det, det handler om,” lød det fra Messerschmidt, der også udtalte, at han var modstander af den udskamning, som han mener, at ejere af benzin- og dieselbiler bliver udsat for. Men et rigtigt folkeparti må jo favne bredt, og dagen efter, denne lørdag eftermiddag, kan man finde Messerschmidt på cafeen Dan Turèll i København K til lanceringen af sin nye bog, Dansk Forår. Bogreceptionen er arrangeret af magasinet Modstrømmen med chefredaktør Mitchel Oliver Vestergaard i spidsen. Ved siden af tjansen som chefredaktør arbejder han som “personlig SoMe-assistent” for Morten Messerschmidt og kommunikationskonsulent for Dansk Folkeparti. 

SF tord­ner mod luk­ket­hed og hem­me­li­ge pen­ge­klub­ber: Nu har de lavet deres egen og skju­ler med­lem­s­li­ste til efter val­get

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er næsten umuligt at finde et parti, der har slået hårdere på tromme for et opgør med de hemmelige pengeklubber end SF. Derfor kom det som noget af en overraskelse, da netop SF i december annoncerede, at partiet som det syvende i Folketinget ville etablere deres egen erhvervsklub med titlen "Rød/Grønne erhvervsklub". Med deres egne ord “følte de sig nødsaget” til at stifte den, da de sank for langt bagefter økonomisk sammenlignet med de øvrige partier. Til gengæld kunne partiet dog garantere noget, ingen andre kunne: Fuldkommen åbenhed om medlemmerne af klubben. Men på trods af de pæne hensigter, lader erklæringerne til at være tomme floskler. 

Noter fra en valg­kamp #7: Hvem er det, der stem­mer på Mode­ra­ter­ne?

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Hver gang Lars Løkke Rasmussen ender i en ny lortesag, tænker jeg på noget, den tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen engang sagde: “Jeg ser et billede af en mand, der ligger nede i kisten. Låget er klappet i, man har bare glemt hammeren til sømmene, og mens man er inde at hente den, kravler han ud og bliver udenrigsminister.” Citatet stammer fra den hedengangne podcast Den, vi taler om, og ordene faldt i en episode fra januar 2023 om Lars Løkke. På det tidspunkt var Lars Løkke aktuelt blevet udnævnt som udenrigsminister, efter at hans karriere ellers havde syntes stendød, på baggrund af at han (endelig) mistede posten som formand for Venstre. Siden da har der været adskillige nye møgsager, der har drejet sig om hans nye parti, Moderaterne, der ved forrige folketingsvalg fik 16 mandater, men siden da har mistet fire af dem.  Jon Stephensen, der i foråret 2023 røg for at have skrevet upassende beskeder til medlemmer af ungdomspartiet. Mike Fonseca, der ved årsskiftet til 2024 røg for at have et forhold til en 15-årig pige. Jeppe Søe, der i efteråret 2024 meldte sig ud af partiet på baggrund af afsløringer om dårlige arbejdsforhold i partiets sekretariat.  Karin Liltorp, der i januar 2024 opdagede, hvor topstyret dansk politik er, og ikke “kunne stå inde for regeringens måde at bedrive politik på”. Og så alt derimellem, at det først kom frem, at Lars Løkke forsøgte at købe Mike Fonsecas mandat, sidenhen at partiet også forsøgte at købe Jon Stephensens. For slet ikke at nævne at myndighederne i februar i år har politianmeldt Lars Løkkes forening Foreningen af 8. januar 2021; en forening, som lyssky pengemænd har doneret penge til Moderaterne igennem. På disse mange sager har meningsmålingerne reageret prompte ved at være gået støt nedad. Det største knæk kom i efteråret 2024, da sagen med arbejdsforholdene i sekretariatet rullede. Når det har gået vildest for sig med dårlig omtale i medierne, har partiet været nede omkring tre procent.  Men der sker altid noget, når sagerne har stået på i lidt tid.  Det begynder at gå opad igen. På trods af at have trukket den ene dårlige meningsmåling efter den anden gennem hele regeringsperioden, står Moderaterne nu lige pludselig … rimelig fint.  Ja, man glemte at sømme kisten til, da Lars Løkkes karriere syntes stendød, kan man argumentere for. Men der er måske nærmere tale om, at der står en gruppe klar med sømudtrækkere. Og hvem er disse mennesker, der gennem den ene lortesag efter den anden holder fast? Det er jeg taget til Moderaternes årsmøde for at forsøge at blive klogere på.

Kom­mu­ne betal­te 315 mil­li­o­ner kro­ner til bosted: Nu efter­for­skes sagen af poli­ti­et

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

En opsigtsvækkende sag på et bosted på Amager har fået socialtilsynet og politiet på sporet af en bostedskæde, hvis ejere Frihedsbrevet i flere historier har knyttet til svigt og lyssky metoder. Det viser sig, at særligt én kommune har holdt kædens økonomi i gang. Over en periode på seks år har kommunen kastet 315 millioner kroner efter virksomheden, der nu er genstand for en politiefterforskning.

Når Poli­ti­ken og Met­te Fre­de­rik­sen lig­ger i ske med hin­an­den, bli­ver det end­nu mere tyde­ligt, at Dan­mark har brug for Fri­heds­bre­vet

Forleden skete der noget meget urovækkende i Politikens Hus. En seance, der understregede, at det er vigtigt, at Frihedsbrevet eksisterer. Politikens chefredaktør Christian Jensen skulle have en samtale med statsminister Mette Frederiksen. Det er der jo som udgangspunkt intet galt i, og det er ikke, fordi jeg er mavesur over, at det ikke var os, der havde statsministeren på tomandshånd foran et klappende publikum.  Der er og skal være forskel på medier, og Politiken er indiskutabelt en vigtig bidragsyder til den såkaldte demokratiske samtale, som nogle ynder at kalde det. Problemet er, at Christian Jensen mere virkede som en k-popfan til meet and greet end en journalist og chefredaktør, som havde mulighed for at stille statsministeren kritiske spørgsmål. 

Ny ame­ri­kansk roman teg­ner et skræm­men­de bil­le­de af et sam­fund i opløs­ning

(Foto: Ken Cedeno/Shutterstock/Ritzau Scanpix)

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske forfatter og journalist, George Packer, som er aktuel med romanen The Emergency, en dystopisk fortælling, en fabel eller et folkeeventyr skrevet med det moderne Amerika i tankerne, og stående på skuldrene af en lang tradition af forfattere fra George Orwell og Aldous Huxley til Margaret Atwood og J.M. Coetzee, om end der i Packers roman ikke er nogen Big Brother eller brutal diktator, der overvåger alle og griber til undertrykkelse og tortur. Til gengæld overvåger borgerne hinanden.

Mens vi ven­ter på aya­tol­la­hen

Torsdag aften var der indkaldt til sprængfarlig mindehøjtidelighed for den afdøde ayatollah Ali Khamenei på Østerbro i København. Der var et seriøst opbud af både politi og journalister, og en række højrefløjspolitikere stod og ventede i spænding. Måske står de der endnu.

Eks­pert sav­ner svar i dro­ne-sagen: “Man giver jo rum for kon­spira­tions­te­o­ri­er”

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Selvom der er gået mere end en hel vinter, siden den sidste drone forlod det danske luftrummet, har forsvarsministeriet endnu ikke fremlagt sin længe ventede redegørelse. På dagen for fremlæggelsen blev der udskrevet valg, og redegørelsen blev udskudt. Myndighedernes håndtering af dronerne i det danske luftrum startede ellers godt, mener samfundsberedskabsekspert. “Fra starten var jeg ret positiv. Jeg synes faktisk, at myndighederne kommunikerede meget i forhold til, hvad man plejer,” siger han. Men det billede krakelerede over de følgende uger.

Noter fra en valg­kamp #6: Fon­seca har tak­ket ja til et nyt liv på høj­re­fløj­en

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det er svært for mig at afgøre, præcis hvordan jeg skal begynde denne artikel.  Jeg kunne lægge for at fortælle jer om, hvordan Nye Borgerliges politiske leder undervejs på pressemødet den 5. marts sagde de magiske ord “Kærlighed har ingen alder”, da en journalist fra Jyllands-Posten spurgte hende, hvad partiets politik var i forhold til voksne, der bliver kærester med 15-årige børn.  Jeg kunne starte med at fortælle om, hvordan Nye Borgerlige på pressemødet fortalte, at de har givet op på at stille op ved folketingsvalget; for så pludselig at få en EpiPen fyldt med håb skudt ind lige i baglåret.  Eller jeg kunne bare komme til sagen og fortælle jer om, hvordan i alverden Mike Fonseca selv forklarer det kvantespring af et partiskifte, han har foretaget sig.  Men som jeg ser det, er alle disse ting lige vigtige for mig at få med, hvis I skal forstå, hvorfor det pressemøde, jeg i dag overværede på Christiansborg, er noget af det skøreste, jeg måske hidtil har oplevet i min karriere som politisk journalist.  Så lad os starte ved begyndelsen.  I sidste uge aflyste Nye Borgerlige et pressemøde, de skulle have holdt, hvor de ville have præsenteret løsgængeren Mike Fonseca som nyt folketingsmedlem. Aflysningen, forklarede de, skyldtes, at man først ville have afklaret, hvorvidt partiet kunne stille op til Folketinget med hjælp fra Mike Fonsecas mandat eller ikke.  Det mener Indenrigsministeriet nemlig ikke, at de kan.  Uden at der er kommet nogen større afklaring, valgte de dog her torsdag formiddag at holde pressemødet med en uges forsinkelse.  Nu skulle Mike Fonseca præsenteres som ny kandidat.