Christina Lagoni

I sin tale til World Economic Forum krævede præsident Trump øjeblikkelige forhandlinger med Danmark om USA’s overtagelse af “det store, smukke stykke is,” som han kalder Grønland. Præsidenten påstod, at Danmark ikke kan forsvare Grønland. Han nævnte blandt andet, at vi efter få timers kamp kapitulerede til Tyskland under 2. Verdenskrig. Han lovede ikke at bruge magt for at overtage Grønland, men ytrede dog også, at NATO-landene ville opleve konsekvenser, hvis de ikke hjælper USA med at få ejerskabet. Men hvad er den sande årsag til, at Trump så gerne vil have fingre i Grønland? Frihedsbrevet har talt med to tidligere rådgivere, som oplevede præsidenten på tæt hold under hans første præsidentperiode. De fortæller om, hvordan Trumps ønske begyndte at tage form – og de siger, at Trump ikke giver den rigtige forklaring til offentligheden, når han forklarer, hvorfor USA har brug for Grønland. Forklaringen skal nemlig findes et andet sted.

Midt under Grønlandskrisen har den danske regering valgt ikke at deltage i World Economic Forum i Schweiz.  Forklaringen fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) er, at deltagelsen simpelthen ville blive for dyr, og man har fra den danske regerings side valgt ikke at sende nogen andre.  Men måske er det en såkaldt nødløgn? Frihedsbrevet har talt med en række eksperter, der i hvert fald ikke giver meget for ministerens begrundelse. 

Trumps trusler mod Grønland har vendt alting på hovedet. Ikke mindst for de danske efterretningstjenester, som i årtier har haft et tæt arbejde med deres amerikanske kolleger i efterretningsbranchen. For hvor stiller det efterretningstjenesterne, at vores måske vigtigste samarbejdspartner pludselig blev vores fjende? Frihedsbrevet har talt med to eksperter med indsigt i efterretningshistorie, der nu nævner USA i samme åndedrag som Iran, Rusland og Kina, når man taler om spionagetruslen fra fremmede magter.

Selvom Retslægerådet anbefalede, at han skulle være i misbrugsbehandling, fik en ung, udviklingshæmmet mand fik fri adgang til at drikke alkohol hos bitcoin-bosted. Nu retter mandens mor og tidligere ansatte hårde anklager om svigt og markante mellemøstlige værdier mod bostedets to ejere, Mohamed Latrache og Mohamed El Maghlouk.

Vi kunne ikke stille med nogen bedre, lød det fra mange sider. Hvis der var nogen, der kunne få styr på situationen, var det naturligvis Løkke.  Den storrygende, danske udenrigsminister, der blev snydt af en brandmand fra Køge med en skoleelev som kæreste, skulle flankeret af den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, nu snyde Det Hvide Hus. Med pibe, fistbumps og cigaretter virkede det da også til, at der var noget at fejre for Rigsfællesskabet. Da mødet med J.D. Vance og Marco Rubio var overstået, kunne de med lettelse berette, at man havde nedsat en arbejdsgruppe på højt niveau.  “A high level working group.” For os i kongeriget ved vi godt, hvad formålet med sådan nogle arbejdsgrupper er, og for en gangs skyld så det faktisk ud til at have et ædelt formål.  Men jeg gad godt se tossen i Det Hvide Hus i hovedet, hvis Rubio og Vance rent faktisk har aflagt rapport til den amerikanske præsident og meddelt, at man har besluttet at nedsætte en sådan “high level working group”.  Jeg forestiller mig ikke, at Trump i modsætning til danske politikere er superbegejstret for arbejdsgrupper. Men der skal omvendt lyde en applaus til de diplomater fra kongeriget, som har fået sneget den Trump-agtige passage ind om, at arbejdsgruppen skulle være “high level”. 

I denne uges Fri Tænkning kaster jeg ved hjælp af efterretningstjenesten i Estland og anerkendte internationale eksperter et kritisk blik på den internationale bestseller Hvis Rusland vinder – et scenarie, som er skrevet af den tyske professor i international politik, Carlo Masala.

Dette er satire. Og et eksperiment. Det eksperimentelle består i, at alt indholdet er genereret af kunstig intelligens, og er som sådan uberørt af menneskehænder.  Anledningen bag Projekt X er selvfølgelig Projekt Y, det AI-baserede, borgerlige nyhedsmedie, som en mildt sagt kulørt ejerkreds meldte ud sidste år – med den kontroversielle mediemand Michael Dyrby i spidsen. Fidusen ved Projekt Y er planen om at benytte en særlig AI-teknologi, som medejeren Lars Tvede hævder at være i besiddelse af, til at generere journalistisk indhold. Om dette påfund ender med at blive en dreng eller en pige, må tiden vise, men i mellemtiden er det jo ikke forbudt at lave lidt sjov med Projekt Y. For kan man gøre andet, når man kigger på en ejerkreds, der blandt andre tæller Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen og rigmanden Lars Seier?  Så derfor Projekt X. I hvert afsnit, som udkommer en gang om ugen, mødes ejerkredsen online for at diskutere den forgangne uges nyhedsstrøm og for sammen at braine på, hvordan det lille nye medie, de barsler med, ville have grebet det an. Ja, i det hele taget for at finde et fælles fodslag.

I 2024 gav Folketinget grønt lys til at bygge en ny motorvejsforbindelse over Limfjorden vest om Aalborg via øen Egholm. Projektet til op imod 10 milliarder kroner skal sætte en stopper for de voksende trafikpropper i den eksisterende forbindelse gennem Limfjordstunnelen.  Der er bare ét problem.  Forbindelsen over Egholm vil ifølge Vejdirektoratets egen trafikmodel ikke løse de trafikale udfordringer. Der findes et alternativ, som er en bedre investering for skatteyderne, vurderer eksperter.

Da Lars Løkke kom ud fra Eisenhower-bygningen og delte cigaretter ud, kunne de fleste i Rigsfællesskabet ånde lettede op. Skæbnemødet var overstået, og Rigsfællesskabet havde købt sig tid. Men i Trumps Washington findes der en helt anden udlægning. For hvordan oplevede folk tæt på administrationen situationen? Og hvad sker der nu? Frihedsbrevet var i Washington D.C. på dagen, hvor det danske diplomati skulle stå sin prøve.

Før jeg går til stålet, vil jeg lige pege på en scene, der er at finde i første afsnit af første sæson af tv-serien Fargo, som er et spin off på spillefilmen af samme navn. Her mødes to mænd, som af højde og drøjde, men også i forhold til deres mentalitet, er perfekte i rollerne som avatarer for Mette Frederiksens Danmark og for Donald Trumps USA. Den førstnævnte er det evige mobbeoffer Lester Nygaard, som spilles af Martin Freeman. Hans modstykke er den skruppel- og grænseløse lejemorder Lorne Malvo, der spilles af Billy Bob Thornton.  De to mænd mødes på en diner i en provinsby i Minnesota for at tale om, at Lorne Malvo netop har myrdet Sam Hess, ejeren af et lokalt speditionsfirma, som har været Lester Nygaards plageånd lige fra barnsben af. Lorne Malvo er af den opfattelse, at Lester Nygaard har bedt ham om at dræbe Sam Hess, hvilket ikke helt er sådan, Lester Nygaard ser på sagerne. Men nu er det altså blevet ordnet, og mens Lester Nygaard lader sandheden synke ind, siger Lorne Malvo disse ord:  “Dit problem er, at du tilbringer hele dit liv i den opfattelse, at der er regler. Det er der ikke. Vi plejede at være gorillaer. Vi havde kun det, vi selv kunne tage, og som vi kunne forsvare. Sandheden er, at du er mere mand i dag, end du var i går. Det er en rød flod, Lester, vores liv. Det lort, de får os til at æde. Dag efter dag. Chefen, konen og så videre. Det slider os ned. Hvis vi ikke kæmper imod og lader dem vide, at du stadig er en abe inderst inde, hvor det tæller, så bliver du bare skyllet væk.”