Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Fri Mads #142: Hånd­te­ring af ube­hag, del 2

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Har man en sød tand for det skøre, er det her for tiden nemt at få stillet sin sult. For hvor end man kigger hen, sker der fuldkommen vanvittige ting lige for næsen af en, og det er svært at holde styr på alle tosserierne.  For eksempel er der sket det ubegribelige, at Søren Pind er blevet administrerende direktør for interesseorganisationen Aktive Ejere og er således nu chef for Henrik Sass Larsen, der giver den i rollen som politisk direktør. Skal man trække paralleller til tegneseriernes verden, svarer det lidt til, at Jokeren og Pingvinen er teamet op og nu arbejder sammen som lobbyister for kapitalinteresser. 

Rege­rin­gen vil “kig­ge ind i” løn­løft til sol­da­ter – men vil ikke for­tæl­le hvor­dan

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det står næsten skrevet i sol, måne og stjerner, at der er flere penge på vej til Danmarks soldater. Midt i den historiske oprustning af Forsvaret er debatten om soldaternes lønninger blusset gevaldigt op. Særligt efter at en række af Forsvarets håndgangne mænd valgte at give Frihedsbrevet indsigt i deres lønsedler i februar. Her viste det sig, at både konstabler, korporaler og sergenter var ansat til lønninger, som kun med få tusinde kroner slog dagpengesatsen. Og selvom regeringen længe har afvist at poste flere kroner i de danske jensers løn, har de – efter alt at dømme – gode nyheder i vente. For både regeringen og en lang række af Folketingets partier har siden Frihedsbrevets historie i mere eller mindre konkrete vendinger erklæret sig åbne for at hæve lønnen. Men det er bestemt ikke ukontroversielt. For flere oppositionspartier ønsker et lønløft fra politisk side, udenom den danske model, som jo har tradition for at lønforhandle mellem arbejdsmarkedets parter. Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), ser med stor bekymring på forslagene om at hæve lønnen fra politisk side, som også er et kildent spørgsmål, der martrer regeringspartierne i SVM-regeringen.

Bosted ejet af tid­li­ge­re isla­misk ekstre­mist træk­ker trå­de til Den Sor­te Sva­ne

Foto: TV 2

En ung psykisk syg mand på bostedskæden Frisk-Pust ApS fik en syngende lussing af en ansat for at gå i bad uden tilladelse.  Da han i frustration over forholdene på bostedet sprang ud ad vinduet med knoglebrud til følge, så han ikke kunne gå, fik han i stedet for toilethjælp en overskåret sodavandsflaske til at tisse i.  Historien er blot ét af flere eksempler på alvorlige omsorgssvigt, som Frihedsbrevet i sidste uge kunne afsløre efter at have afdækket forholdene på bostedskæden.  Nu kan vi så tilføje et nyt og opsigtsvækkende kapitel om Frisk-Pust ApS, der er grundlagt af Khazar Alexander Malik, en tidligere ledende figur i det ekstreme islamistiske miljø. Amira Smajic, også bedre kendt som Den Sorte Svane, dukker nemlig op, når man undersøger selskabets papirspor.

Novo Nor­disk-betal­te top­læ­ger lod medi­ci­nal­gi­gan­ten hol­de rek­la­me­mø­de for ansat­te på offent­ligt hospi­tal 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Egentlig er det kun sundhedspersonalet på det offentlige hospital Steno Diabetes Center Copenhagen, der skal sidde med ved morgenmøderne. Men en onsdag morgen i september 2023 var der tre nye ansigter at finde blandt de fremmødte. Tre kommercielle medarbejdere fra Novo Nordisk var nemlig troppet op hos det offentlige sygehus for at informere om nye lægemidler, hvor de fandt sig til rette foran 40-50 læger, sygeplejersker og professorer fra hospitalet. Da det opsigtsvækkende besøg kom frem sidste år, vakte det harmdirrende kritik fra eksperter og politikere, der mente, at det såede tvivl om uafhængigheden hos det offentlige hospital.

Mas­si­ve svigt på boste­der ejet af tid­li­ge­re isla­misk ekstre­mist 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

På overfladen er bostedskæden Frisk-Pust ApS en succeshistorie.  En ejergruppe med anden etnisk baggrund end dansk beslutter sig for at oprette et bosted,  der skal passe på samfundets allermest sårbare og udsatte borgere.  Over tid vokser foretagendet fra ét bosted til fem fordelt rundt om på Sjælland, og en lang række kommuner betaler millioner af skattekroner for pleje og omsorg af deres borgere.  Men Frihedsbrevet kan nu afdække massiv omsorgssvigt på bostederne, og at én af de to ejere har en fortid som ledende figur i det ekstreme islamistiske miljø i Danmark. Ifølge flere kilder med nært kendskab til bostederne spøger den religiøse fortid stadig inden for bostedernes mure. 

Rekord­s­tor koka­in­fangst på Lan­geland

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Politiet havde igennem længere tid haft øjnene rettet mod tung skibstrafik på vej til destinationer, som medførte, at de ville passere gennem dansk farvand. Man ved, at den maritime grænse bliver udnyttet til indsmugling af narkotika, og derfor fulgte man en særlig gruppe skibes bevægelser nøje, samtidig med at de danske kyststrækninger blev gennemsøgt for mistænkelig aktivitet. Tanken var, at man operationelt ville sætte ind for at forstyrre og svække narkosmuglernes arbejde. Men forude ventede en fangst, der ville overraske selv de mest erfarne betjente.

Ukrainsk filo­sof: Sådan blev Ukrai­ne tota­li­tært

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Kan man kritisere Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og den politiske og økonomiske orden, der siden 2019 er blevet etableret under ham, og som har taget fart efter den russiske invasion i februar 2022? Ikke i Danmark, hvor personkulten omkring Zelenskyj har nået religiøse højder. Den ukrainske præsidents beundrere stempler al kritik som gudsbespottelse og blasfemi og reagerer emotionelt som troende, der føler, at deres helligdom er blevet udsat for hån, spot og latterliggørelse. Til forskel fra danskerne sparer Andrii Baumeister, en af Ukraines førende filosoffer, ikke på krudtet. Han er af den opfattelse, at Ukraine under Zelenskyj har bevæget sig fra demokrati i retning af et stadig mere undertrykkende og totalitært styre. Det har jeg talt med ham om i denne uges Fri Tænkning. 

Top­læ­ge brød loven, da han tog på hem­me­lig luksus­tur betalt af Novo Nor­disk

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

En toplæge på et offentligt sygehus har brudt loven. For i al hemmelighed blev Frederik Persson, der i dag er cheflæge på Steno Diabetes Center Copenhagen, i slutningen af 2022 sendt på en luksustur til Sydøstasien på Novo Nordisks regning. Turen kan bedst beskrives som noget, der kunne ligne et marketingfremstød for medicinalgiganten. Alt blev fra ende til anden arrangeret af Novo Nordisk. Det afslører dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Inve­ste­rings­hungren­de grøn­læn­de­re og mysti­ske ame­ri­kan­ske diplo­ma­ter sam­les til mine­in­du­stri­ens “Super Bowl”

Foto: Abaca/Ritzau Scanpix

I en enorm messehal i Toronto står to medarbejdere fra den grønlandske regering og passer en stand til verdens største minekonference. Omkring dem myldrer hundredvis af repræsentanter fra multinationale mineselskaber, underleverandører, regeringer og nystartede teknologifirmaer, som imponerer forbipasserende med kunstig intelligens og robothunde på størrelse med små mennesker – uundværlige værktøjer til at efterforske og udvinde råstoffer nu om dage. 30.000 mennesker fra mere end 100 lande er rejst til den nordøstlige canadiske storby. Her er McKinsey-konsulenter, investeringsbankfolk, mine-ranchers iført cowboyhatte og hurtigbriller fra Australien og Sydafrika, saudier iført thawb, geologer i farverigt friluftstøj og høvdinger fra oprindelige stammer – alle er kommet hertil for at handle, netværke og sladre. Frihedsbrevet er også med for at snuse til, hvad mineindustriens pinger har på spisesedlen. Og hvordan det hele hænger sammen med Donald Trumps fortsatte insisteren på at indlemme Grønland i USA.

ATP’s grøn­ne fia­sko: De vil hel­le­re red­de ver­den end at tje­ne pen­ge, mener eks­pert 

Administrerende direktør for ATP, Martin Præstegaard. (Foto: Nicolai Lorenzen/Ritzau Scanpix)

Hele Danmarks pensionskasse ATP tilføjer endnu et milliardtab til porteføljen af grønne investeringer på få måneder.  “ATP har måske haft en tendens til at ville redde verden og kæmpe for den grønne omstilling i langt højere grad end at søge at tjene deres primære mål – at skaffe de bedst mulige pensioner til dem, der ikke har andet end folkepensionen,” lyder det fra en ekspert. Ifølge ATP er både “debat og gode råd velkommen,” men pensionskassen fastholder over for Frihedsbrevet, at deres eneste mål er, at deres investeringer gavner danskerne.