Christina Lagoni

Andrej Melnitjenko er en af Ruslands rigeste mænd. På trods af sanktioner fra EU, griner han hele vejen til banken fra sit hjem i Dubai. Flemming Rose har interviewet ham om Vestens sanktionspolitik. 

Salig Carl Schmitt (1888-1985), Adolf Hitlers jurist, mente, at politik var noget, som gjaldt den helt store klinge. Det meste af det palaver, der regnes for politik i dagens Danmark, ville Schmitt have betragtet som værende netop det; de rene ubetydeligheder. Han havde ingen tålmodighed med personfnidder og småtterier. Nej, for Schmitt handler politik ene og alene om følgende spørgsmål: Hvem er vi venner med, og hvem er vi fjender med? Således, hvis han stadig var i blandt os, ville Carl Schmitt have været slemt skuffet over dansk politik årgang 2024. Men 2025 tegner allerede nu til at blive en helt anden sag. For hvad det herrens år 2025 begyndte med, var netop politik, som Carl Schmitt forstod det. Hvem er vores venner, hvem er vores fjender, og hvem skal have kniven?

Antallet af høns og kalkuner, der aflives på grund af fugleinfluenza, er vokset kraftigt siden 2018. Sidste år blev der aflivet et rekordstort antal fjerkræ på grund af sygdommen, viser tal, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Trusselsniveauet for sygdommen blev hævet af Fødevarestyrelsen i december, og førende eksperter holder skarpt øje med udviklingen. Fugleinfluenza har en høj dødelighed, og skrækscenariet er, at virus springer fra dyr til mennesker og udløser en ny pandemi, fortæller eksperter.

En forhenværende, yngre kvindelig ansat og en kendt mandlig forfatter tilknyttet Lindhardt & Ringhof står nu frem og fortæller, at ledelsen på det hæderkronede forlag ikke alene har accepteret, men også tilskyndet en på flere måder grænseoverskridende kultur.  Den yngre kvinde, Mathilde Friese, fortæller, at ledelsen, som også står i spidsen for forlaget i dag, opfordrede hende til at indgå i intime relationer med forlagets store stjerner. Hun fortæller blandt andet om en grov seksuel krænkelse fra en markant ældre tv-vært, som fandt sted på en sommerhustur, hun blev sendt afsted på – alene. Frieses historie bakkes op af forfatteren Hassan Preisler. Han var selv hos forlaget i mange år og indrømmer nu, at han selv blev “tilbudt” assistance fra yngre kvinder. Tilbud, han tog imod, og i dag skammer sig over. Lindhardt & Ringhof afviser kildernes oplevelser og beskylder dem for at være drevet af hævn. Omtalte tv-vært genkender ikke udlægningen, men undskylder.  

Donald Trump og hans proselytter har kronede dage. De vader i succes og har alle trumfer på hånden – skulle man i hvert fald tro. Han blev den første republikanske præsident til at vinde med et stemmemæssigt flertal i tyve år; hans parti kaprede flertallet i begge Kongressens kamre, og nu slynger han sågar om sig med ekspansionistiske planer for den nordlige halvkugle. Med denne overfladiske forståelse kan man fristes til at tro, at MAGA ligger lunt i svinget til at transformere USA og verden – især efter en uge, hvor Danmark blev trynet af sin nærmeste allierede. Men hvorvidt hans brogede koalition, der spænder fra lavtuddannede arbejdervælgere til ultrarige tech-baroner, kan holde sammen, har været tvivlsomt fra begyndelsen. Og allerede før den kommende administration er lagt fra kaj, er sprækkerne begyndt at vise sig.

Lige nu flyder flere pramme med gravemaskiner rundt ude på Øresund.  Maskinerne er i gang med at grave tonsvis af den bløde havbund op for at kunne anlægge den kunstige halvø Lynetteholmen, der er Danmarkshistoriens største byudviklingsprojekt.  På sigt skal halvøen, placeret ud for Københavns Havn, huse 35.000 beboere og sikre hovedstaden mod stormflod.  Og spørger du By & Havn, der er selskabet bag Lynetteholmen, om det mon kan have konsekvenser for vandkvaliteten at grave i havbunden, er svaret lige og faktisk såre simpelt: Nej. Men spørger du derimod nogle af de førende danske eksperter på området om det samme, lyder svaret også prompte: Selvfølgelig gør det det. Frihedsbrevet har i løbet af efteråret foretaget en række ufiltrerede vandprøver, som viser en stærk forurening af tungmetaller i området omkring Lynetteholmen. Havbundsmaterialet er fyldt med årtiers forurening – og det vil få alvorlige miljømæssige konsekvenser for Øresund at grave i området, lyder vurderingen nu fra en række eksperter. 

Der var tale om envejskommunikation, da en række DSB-medarbejdere kontaktede deres underleverandør Knorr-Bremse i sommer. Medarbejderne var forvirrede over de priser, der blev opkrævet for vedligeholdelsen af DSB’s tog – for de var meget højere, end de plejede at være. Derfor rettede en række DSB-medarbejdere henvendelse til Knorr-Bremse om flere konkrete faktureringer, hvor de mente, at prisen krævede en forklaring. 12 henvendelser blev det til i alt – men Knorr-Bremse vendte aldrig tilbage på en eneste af dem, fremgår det af Frihedsbrevets aktindsigt i sagen. Ifølge Roger Buch, ekspert i offentlig forvaltning ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, skulle DSB have været opmærksomme og reageret. “Alle alarmklokker hos økonomiafdelingen bør ringe over det her. Det virker virkelig til, at der er rod i Knorr-Bremses fakturaer,“ siger han og uddyber:  “Hvis der er tvivl om rigtigheden af regningerne, bør man jo sådan set lade være med at betale dem, indtil det er afklaret”.

Der går let inflation i ordet “historisk”. Ikke mindst i medierne. Men der bliver vitterligt taget hul på et stykke dansk retshistorie, når opløsningssagen mod rockerklubben Bandidos MC onsdag indledes ved Retten i Helsingør.  Det er ganske vist ikke første gang, at en forening bliver forsøgt opløst med grundloven i hånden – det skete senest for gadebanden Loyal To Familia (LTF), som Højesteret i 2021 gjorde endegyldigt forbudt på dansk jord – men det er første gang, at myndighederne ved domstolene prøver at forbyde en rockerklub med alt, hvad dertil hører. Her vil nogen måske anføre, at der ikke er nogen forskel; at det kan komme ud på et, om det er en gadebande eller en rockerklub. Dansk politi er som kommunikativ pointe for længst holdt op med at skelne og bruger ordet “bande” om begge typer organisationer. Og den forestående sag mod Bandidos kan sagtens ses som en afledt konsekvens af udfaldet i sagen mod LTF. Men der er både kulturelle og organisatoriske forskelle på de to fænomener. Gadebander er oftest løsere strukturer funderet i et lokalområde, mens rockerklubber er formaliserede fællesskaber bygget på blandt andet hierarkier, regelsæt og ritualer samt en forankring i fysiske klubhuse. 

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den politiske filosof Nathan Pinkoski. Det har jeg, fordi Pinkoski i efteråret offentliggjorde et opsigtsvækkende essay med titlen Actually Existing Postliberalism i tidsskriftet First Things, der blev grundlagt i 1989 af en lutheransk præst ved navn Richard John Neuhaus, som senere blev katolik.  Ifølge Pinkoski er hans essay et forsøg på at sætte ord på, hvordan det liberale samfund i USA og Europa de seneste årtier er blevet afviklet. Han har fundet både højre- og venstrefløjens kritik af henholdsvis woke-kultur og identitetspolitik på den ene side og økonomisk ulighed på den anden for utilstrækkelige. I stedet ser Pinkoski i sit essay på de institutionelle forandringer, Vesten har undergået siden 1989. Hans konklusion er, at det er Vestens liberale regeringer i USA og EU, der har begravet liberalismen ved systematisk at underminere fundamentale liberale principper – ikke Donald Trump eller populistiske regeringer og bevægelser i Europa.  Han indleder sit essay med ordene: “Det 20. århundredes civilisation er kollapset.” Det er et skjult citat fra den ungarsk fødte politiske økonom Karl Polanyis klassiske værk fra 1944 The Great Transformation: The Political and Economic Origins of Our Time, som begynder med sætningen: ”Det 19. århundredes civilisation er kollapset.”

Når IC5-togene i 2027 skal suse gennem Danmark, bliver det med den bagerste og forreste vogn aflåst. For den er helt gal med tilstanden på Horsens Banegård – perronerne er nedslidte og i øvrigt for korte til de nye IC5-tog. Selv om Folketinget allerede i 2017 godkendte, at der skulle ske ombygning og forlængelser af Horsens Banegård, er der indtil videre intet sket. Banedanmark regner først med at få gjort perronen klar i 2030. Ifølge sikkerhedschef Jesper Ravn fra RavnBane er togstationen i så dårlig stand, at man bør lukke den.