Christina Lagoni

Amira Smajics årelange samarbejde med markante skikkelser i rockergruppen Satudarah begyndte, da hun skulle klage over den prominente Satudarah-rocker Mohammed Nadim Khans skatteafgørelse. Det fortæller Smajic til Frihedsbrevet i podcasten Amira Smajic Båndene, der blandt andet handler om hendes tid som jurist i Johnny Hast Hansens revisorfirma. Optagelserne blev til, længe før Amira Smajic blev kendt i offentligheden som Den sorte svane fra TV 2-dokumentaren af samme navn, og denne femte episode giver et indblik i, hvordan Smajic pludselig indledte et samarbejde med højtstående, kriminelle rockere fra Satudarah og Hells Angels.

Alle øjne var rettet mod Rudersdal Kommune i efteråret 2023. Ud af det blå så en skandalesag dagens lys. Det kom frem, at en 27-årig lærervikar på Søholmskolen var sigtet for voldtægt af en 15-årig elev og havde skrevet upassende beskeder til flere elever på skolen. Pludselig var gode råd dyre. Kommunen allierede sig med eks-statsminister Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor Michael Kristiansen, der blev hyret som kriserådgiver. Interne dokumenter viser, at det kostede skatteyderne 334.750 kroner. “Man kan stille spørgsmålstegn til, hvorfor det er nødvendigt for kommunen at bruge så mange penge på ekstern kommunikationsrådgivning, når man i forvejen har dygtige kommunikationsmedarbejdere ansat,” vurderer ekspert i offentlig forvaltning og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.

På et lukket rigsmøde i juni blev statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) præsenteret for færøske planer om snarlig løsrivelse, som Frihedsbrevet kunne afdække i juni. Men ingen af Folketingets andre partier er blevet orienteret om indholdet af mødet. Den manglende inddragelse møder skarp kritik. To tidligere topministre ser store udfordringer for Rigsfællesskabet. Det er hjerteblod i Færøerne. Trommerne buldrer på livet løs for løsrivelse. Flere færøske toppolitikere har råt for usødet præsenteret planerne for statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på et lukket rigsmøde den 17. juni ifølge Frihedsbrevets oplysninger.

Torsdag den 26. juni blev en dansk statsborger anholdt i Aarhus – mistænkt for at spionere for Iran. Den 53-årige mand, der har afghansk baggrund, skulle angiveligt have spioneret mod jødiske personer og lokationer i Berlin. “Muligvis” med henblik på at planlægge et terrorangreb, fremgår det af pressemeddelelsen fra den tyske anklagemyndighed. Nu kan Frihedsbrevet tilføje nye oplysninger om manden, der både trækker tråde til den tidligere afghanske regering og det muslimske miljø i Aarhus.

Amira Smajics ansættelse i Johnny Hast Hansens revisionsfirma blev startskuddet til en vej ind i det kriminelle miljø, hvor hun endte med at være “afstumpet moralsk og uden selvrefleksion”, som hun selv beskriver det. Men faderens død fik hende på andre tanker, og sådan endte Amira Smajic med at tale ud om sin kriminelle fortid i tredje og fjerde afsnit af Frihedsbrevets podcast Amira Smajic Båndene. Optagelserne blev til, længe før at Amira Smajic blev kendt i offentligheden som Den sorte svane fra TV 2-dokumentaren af samme navn, og de to interviews i afsnit tre og fire giver et indblik i Amira Smajics rejse imod at blive rockernes foretrukne rådgiver, og hvad der fik hende til at trække sig fra rollen som netop det.

Navnet Mille Bæk går igen og igen på en række bosteder, der har været i mediernes søgelys efter en række svigt og lovbrud.  Senest har hun blandt andet spillet en rolle som leder i bostedskæden Frisk-Pust ApS, der nu står til lukning efter at være blevet anklaget for omsorgssvigt af Socialtilsynet. Efter bruddet med Frisk-Pust har Mille Bæk arbejdet intensivt med at bygge nye opholdssteder for anbragte børn og voksne sammen med sin mand Ashkan Abdi, der har haft forbindelser til både Hells Angels og indvandrerbanden NNV. Frihedsbrevet ville meget gerne tale med Mille Bæk og Ashkan Abdi. Trods flere henvendelser er ingen af de to vendt tilbage.

Festivalen Musik i Lejet har de seneste år været en omdiskuteret affære. Først blev det afsløret af en whistleblower i Gribskov Kommune, at festivalen i årevis har været afholdt ulovligt på parkeringspladsen for enden af hovedgaden i Tisvildeleje.  Hver sommer er der krig mellem sommerhusejerne og lokalbefolkningen, som ikke kan fordrage stormen af festivalgæster.  Dernæst palaveret med, at byrådsmedlemmer ulovligt modtog gratis festivalbilletter, dagen efter de havde kastet Musik i Lejet en redningskrans i form af en ny lokalplan.  Men nu skal det være slut med de gratis billetter til byrådsmedlemmer i Gribskov Kommune, bedyrer formanden for Musik i Lejet, Peter Maarbjerg. Der er dog et lille men. Musik i Lejet inviterede indtil for nylig alligevel til en gratis rundvisning under festivalen, hvor politikerne skulle have et armbånd om håndleddet. En slags rundvisningfinte, som også bruges af Hartland og Smukfest ifølge Politiken.   Og finten er, ifølge professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing, ulovlig – ligesom de gratis festivalbilletter.

“Jeg var tre år i militæret, men i Algeriet var jeg kun et år. Men i sådan en krig er man konfronteret med det faktum, at man selv kan dø når som helst, og at man også kan komme i den situation selv at skulle dræbe. Man spekulerer selvfølgelig over sådan en problemstilling, det er i hvert fald et foruroligende dilemma at befinde sig i. Men hvis man siger, at det enten er ham eller mig, så foretrækker jeg trods alt, at det er ham. I hvert fald modner det at leve konstant under det pres at dræbe eller blive dræbt. Og det var situationen.” Ordene stammer fra Prins Henrik, den nu afdøde prinsgemal. Kongens far. Mens jeg researchede til Frihedsbrevets podcastserie Prins Henriks Krig, ovre i Rigsarkivet i København, faldt jeg over udtalelsen i et højstemt fødselsdagsinterview med prinsen, skrevet af journalisten Ninka, og bragt i Politiken den 3. april 1994 under overskriften “60 år uden panik”.  Og det er stort set det, Prins Henrik siger om Algeriet i den ombæring, og Ninka har tilsyneladende ingen opfølgende spørgsmål. Som for eksempel om prinsen rettelig siger til hende, at han har slået mennesker ihjel? Det får lov til at stå hen i det uvisse.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på to ting. For det første: Hvad ligger der egentlig bag USA's stop for våbenleverancer til Ukraine? Og for det andet: Hvilke scenarier tegner der sig for Ukraine, når krigen er slut?  I den forbindelse er det værd at notere, at stadig flere iagttagere er af den opfattelse, at krigen kommer til at fortsætte en rum tid endnu, med mindre der sker noget, som ingen har kunnet forudse. I den forgangne uge vakte det forbløffelse og bestyrtelse, at Trump-regeringen ifølge flere amerikanske medier har indstillet sine våbenleverancer til Ukraine. Et par dage senere viste det sig, at stoppet ikke alene gælder Ukraine, men også andre lande, som USA har leveret krudt og kugler til.  Initiativet kom bag både på den ukrainske regering, USA's allierede i Europa og på nogle af Ukraines støtter i Kongressen i Washington. Det amerikanske forsvarsministerium har endnu ikke givet en udtømmende forklaring, men hvis man har fulgt med i, hvad der er blevet sagt af amerikanske politikere og militærfolk de seneste par år, og hvis man sammenholder det med, hvad der er sket ude i verden, siden Trump kom til magten, så burde Pentagons beslutning ikke være kommet bag på nogen. Den vestlige offentlighed har imidlertid gennem længere tid bildt sig ind, at våben og ammunition er noget, der ligesom penge i velfærdsstaten vokser på træerne, og per definition findes i ubegrænsede mængder, og at udsigten til tomme våbenlagre er et problem, der alene gælder Rusland. Sådan forholder det sig selvfølgelig ikke, og det er netop det faktum, amerikanske militærfolk og enkelte politikere gennem længere tid har forsøgt at henlede europæernes og ukrainernes opmærksomhed på.

Det er ikke gået stille for sig, siden Frihedsbrevet kunne afsløre, at Lars Løkke Rasmussen forsøgte at købe Mike Fonsecas folketingsmandat for 370.000 kroner. Udenrigsministeren har mødt hård kritik fra begge sider af Folketingssalen, og Dansk Folkeparti har på den baggrund foreslået en lov, der skal forbyde handel med mandater.  Og ikke nok med, at Mike Fonsecas mandat havde en stor politisk værdi, da regeringen ville miste sit indenrigspolitiske flertal, hvis Moderaterne mistede endnu et mandat, så skulle partiet også vinke farvel til en stor pose penge.