Christina Lagoni

“Please, hjælp mig med at introducere vores næste taler: Honninggrævlingen. Vores kommandør. MAGA-mystikeren – Stephen K. Bannon,” brøler Vish Burra, en af de unge arrangører bag aftenens soiré, inden han tager imod hovedtaleren, Trumps tidligere chefstrateg.  Bannon, som er iklædt sin sædvanlige slidte Barbour-jakke og en krøllet skjorte med tre kuglepenne klemt fast mellem knapperne, indtager scenen til patriotiske toner, der runger ud gennem den grandiose balsal og giver genklang i det høje hvælvede loft og de korintiske søjler bag ham. “Yo! Er I stive allerede?!” lyder det fra Bannon, mens han smiler stort til salen, der er pakket til randen med hujende republikanere fra den yderste højrefløj.  “Det, I gjorde her i New York, var exceptionelt. I viste, at den her koalition er multietnisk. Det handler kun om, hvorvidt man er populist eller nationalist,” siger Bannon til de tusinder af gæster, der er iført festskrud omkring rundbordene.  “Alt det I gjorde, indvarslede den koalition, som vandt den 5. november,” fortæller han sine unge disciple.  “Den her klub er fra gaderne, fra the boroughs. Vi vinder ikke det her, vi river ikke det her system ned fra CEO-suiterne. Vi gør det fra gaden!”  Der bliver skålet, klappet og hylet. “I har den samme kvalitet som Trump,” fortsætter han. “Swagger, ikke? Swagger! I spytter dem i øjet og siger, at de tager fejl.” 

I år kunne Frihedsbrevet for første gang præsentere vores svingdørsjulekalender – en service til de medlemmer, der efterhånden har mistet overblikket over, hvilke magtfulde personer der har taget turen fra lobbybureauerne til Christiansborg eller omvendt. Bag hver enkelt låge har der gennem hele december gemt sig en magtfuld person, der har taget turen gennem svingdøren, og en lille julehilsen til vedkommende. Fordi det i dag er den 24. december, har vi samlet alle kalenderlågerne her – og nu kan du læse eller lytte til dem, mens juleanden hygger sig i ovnen. Glædelig jul!

I udkanten af Aalborg Øst rejser et stort, sort domicil sig. Indenfor i atriummet hænger der fra loftet en racerbil, og på gulvet nedenunder finder man flere Ferrarier og andre sportsvogne udstillet.  Steder emmer af penge – og egentlig burde det også have været udstillingen af dansk virkelyst, innovation og ikke mindst velstand.  Det var i hvert fald planen, da Aalborgs daværende borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) i 2022 var med til at tage første spadestik til det danske gaming-selskab Aseteks nye hovedkontor til en pris på et trecifret millionbeløb.  Ved siden af borgmesteren stod administrerende direktør og grundlægger af selskabet, André Sloth Eriksen.  Med en gennemsnitlig månedsløn på 750.000 kroner de seneste fem år, eller hvad der svarer til 45 millioner kroner i løn, var det spritnye hovedkvarter billedet på André Sloth Eriksens og Aseteks bragende succes. En virksomhed, som direktøren havde startet i sin egen garage, havde nu rejst sig som en nutidig mastodont. Der er bare ét problem. Selskabet lånte 140 millioner kroner til den imponerende bygning, og nu er Asetek løbet ind i gevaldige økonomiske problemer. Problemer så store, at den engang hæderkronede og børsnoterede virksomhed, der blev grundlagt i 2000, nu kan se mørke skyer trække ind over hovedkontoret. 

Fire mænd er tiltalt for at videreføre rockerklubben Bandidos MC, som for tiden er underlagt et midlertidigt forbud. Det meddelte Midt- og Vestsjællands Politi torsdag i en pressemeddelelse. Sagen er den første af sin slags, siden myndighederne den 22. maj udstedte det foreløbige forbud mod foreningen. De fire mænd blev i maj standset syd for Roskilde, hvor de på motorcykel var på vej til en sammenkomst hos en lokal motorcykelklub. De tiltalte var iført beklædning, som politiet vurderer har fungeret som markering af et tilhørsforhold til Bandidos. På den baggrund vurderer anklagemyndigheden altså, at der er grundlag for at føre en sag ved retten om videreførelse af den forbudte forening.

Det vækker harme på Christiansborg, at en chef hos DSB har bedt sine ansatte om bare uden videre at betale regninger, der var op til 15 procent dyrere end forventet, som Frihedsbrevet tidligere på ugen kunne afsløre. Danmarksdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti kræver nu svar fra transportministeren, der ikke er vendt tilbage på Frihedsbrevets henvendelse.

Er der ingen ende på Georgiens lidelser? Det er spørgsmålet i denne uges Fri Tænkning, hvor Frihedsbrevet giver en status på balladen i det bjergrige land.

Kri­tik for ude­la­del­se af væsent­li­ge oplys­nin­ger Fri­heds­bre­vet omtal­te i maj måned, at virk­som­he­den Nor­dic Fema­le Foun­ders hav­de givet urig­ti­ge oplys­nin­ger til myn­dig­he­der­ne om del­ta­ge­re på et kur­sus, virk­som­he­den hav­de afholdt og anmo­det om offent­li­ge støt­te­mid­ler til. Fri­heds­bre­vet hen­vi­ste i omta­len til en tid­li­ge­re sag, hvor Erhvervs­sty­rel­sen hav­de vur­de­ret, at virk­som­he­den hav­de givet urig­ti­ge oplys­nin­ger til… Continued

I 2019 gik den nuværende radikale leder, daværende næstformand for Radikale Venstres folketingsgruppe, Martin Lidegaard, til kamp mod politisk annoncering.  “Resultatet af den politiske kommercialisering er nemlig, at dem med flest penge får mest eksponering og størst mulighed for at blive valgt,” skrev han dengang i en kommentar i Altinget. Men efterfølgende eksploderede Radikale Venstres egen annoncering på Facebook, noget de ellers ikke havde benyttet sig af overhovedet året forinden, det viser Facebooks annoncebibliotek for Radikales Facebook-side. 

PET er bange for, at følsomme oplysninger og dansk DNA kan være endt i de forkerte hænder i Kina. Bekymringen tager afsæt i danske universiteters samarbejde med den kontroversielle kinesiske virksomhed BGI Group. Frihedsbrevet kan nu afsløre, at Aarhus Universitet og Region Hovedstaden sendte 2.940 danskeres og 404 færingers blodprøver til analyse hos netop BGI Group mellem 2011-2016, og Region Hovedstaden, der havde ansvaret for prøverne, kan ikke fremvise de fornødne aftaler. “Klokkeklar skandale,” lyder det fra en ekspert, og Region Hovedstaden beklager forløbet.

En DSB-chef har instrueret medarbejdere i at acceptere fakturaer fra sin underleverandør på beløb, der er op til 15 procent dyrere, end DSB havde forventet. Og det er “dybt problematisk”, vurderer en ekspert i offentlig forvaltning. Selv mener DSB, at instruksen var “nødvendig”.