Christina Lagoni

Aalborg Portland kostede det danske samfund 2,3 milliarder kroner i 2021. Det viser nye tal fra det Europæiske Miljøagentur, som Frihedsbrevet har fået adgang til som en del af et samarbejde med europæiske journalistnetværk CORRECTIV.Europe. Tallene er opgjort i, hvor mange der bliver syge, dør for tidligt, belastninger på sundhedsvæsenet og miljøskader som følge af Aalborg Portlands luftforurening. Aalborg Portland vurderer modsat, at de bidrog med 831 millioner kroner til det danske samfund i 2021, et bidrag væsentlig mindre end omkostningerne.

Jeg har nævnt det før her i Fri Kritik, men den er tydeligvis ikke sådan at blive færdig med: Under corona-nedlukningerne begyndte vi igen at læse George Orwells populære klassiker, 1984. Ligesom der forresten var en lille gruppe magtkritiske mennesker, der begyndte at udgive Frihedsbrevet! Også den amerikanske historiker, aktivist og forfatter Rebecca Solnit genlæste Orwell i 2020, hvorefter – eller var det snarere imens? – hun skrev Orwells roser, som udkom første gang i 2021 og nu foreligger i dansk oversættelse; en både vild og ekvilibristisk essaybog om samspillet mellem politik, krig, kunst, skønhed og glæde, som vi skal høre mere om i denne uges Fri Kritik.

Torben Möger Pedersen har i en længere årrække været kongen af den danske pensionssektor og blandt de mest magtfulde personer i landet med tætte bånd til både fagbevægelsen, erhvervslivet og regeringstoppen. Frihedsbrevet portrætterer den danske erhvervsmand og fortæller historien om den dyre netværksmaskine bag Möger og den enorme selvpromovering og iscenesættelse, som ifølge en række kilder følger den detroniserede pensionskonge i tykt og tyndt.

I Europa, herunder i Danmark, udspiller der sig en intens diskussion om bankernes rentefastsættelse, efter at de pengepolitiske renter er begyndt at stige. Bankernes rentefastsættelse påvirker os alle og er derfor også politisk interessant. Den afgør, hvad vi får af rente på vores lønkonto, og hvad vi betaler på vores billån.

Der er meget antipati mod præsident Joe Biden for tiden. Han er bagud i flere svingstater og har store udfordringer med demokratiske kernevælgere. I et forsøg på at vinde den tabte støtte tilbage udsender Biden i øjeblikket sin vicepræsident, Kamala Harris, til svingstater for at overbevise yngre vælgere, latinovælgere og sorte vælgere om, at Trump og Det Republikanske Parti er en trussel mod deres “friheder”, som hun har betegnet det på sin turné.

De buldrende motorcykler skinnede om kap med forårssolen, da godt og vel 100 bikere fra mindst 17 forskellige klubber sidste søndag stimlede sammen på Rådhuspladsen i København. Hele forsamlingen var i fuldt ornat i form af læderveste med rygmærker, og det skortede bestemt heller ikke på svulmende overarme, tatoveringer og attitude.

Hamburgs anden fodboldklub, FC St. Pauli, efterlader den fine, gamle nabo, Hamburger Sport-Verein, blandt de næstbedste og rykker op i Bundesligaen. Klubben, hvis fanskare og identitet er vokset ud af både byens venstreorienterede undergrundsmiljø og sexindustrigaden Reeperbahn, har først og fremmest en særdeles ung, ambitiøs træner at knytte sine sportslige forhåbninger til, fortæller oprykkerens danske angriber.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske historiker Stephen Wertheim om hans roste bog Tomorrow, the World: The Birth of U.S. Global Supremacy, der handler om, hvordan USA halvandet år før Japans angreb på Pearl Harbor i december 1941 traf en epokegørende beslutning om at påtage sig rollen som verdens politimand og om nødvendigt med militær magt sikre en verdensorden, der stemte overens med amerikanske værdier og principper.

Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af en mail, der florerer blandt de ansatte på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet med en opfordring til at skrive under på en støtteerklæring til de pro-palæstinensiske demonstranter på Københavns Universitet. Mailen opfordrer de ansatte til at bakke op om de studerendes krav, der blandt andet hedder, at universitetet skal fordømme “det igangværende folkedrab,” selvom der endnu ikke er påvist noget israelsk folkedrab.

Talsperson for baglandsoprøret i Socialdemokratiet, Musa Kekec, fortæller nu i Frihedsbrevets podcast Sofies Valg, hvad der blev sagt under et kaffemøde med udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vad og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Han påstår blandt andet, at Vad har forstået, at det fremover skal være slut med generaliseringer i udlændingedebatten.

Ifølge Kekec er protestgruppen mod udmeldingerne fra Christiansborg vokset til tæt på 100,

og Socialdemokratiet risikerer at miste flertal i flere kommuner, hvis ikke konflikten bliver løst, påstår han.

“Jeg tror, at Frederik Vad har fået en bedre forståelse af, hvordan hans budskaber er blevet modtaget, og det har han taget til sig,” siger Musa Kekec om kaffemødet.

Frederik Vad kan ikke stå inde for udlægningen af mødet, og han afviser at referere fra interne møder. Han fastslår, at mødet ikke har givet anledning til at ændre tidligere udtalelser.