Emil Findalen

Regeringen har som en af sine store mærkesager at tage fat i nakken på de store techvirksomheder og få reguleret de sociale medier. Det er derfor, regeringen har en techambassade i Silicon Valley syd for San Francisco, og det var den primære årsag til, at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen brændte 337.000 kroner af på en tur til Californien i marts måned. Men samtidig med at den danske regering altså har indstillet kikkertsigtet mod Silicon Valley, har EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, et helt andet fokus.

Danmark har siden 2017 haft en techambassadør placeret i Silicon Valley syd for San Francisco i Californien. Og som en del af regeringens nuværende indsats mod techgiganter som Facebook og Google har ambassadøren en hasteopgave liggende på skrivebordet. Da kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i marts måned tog til USA for at skrue bissen på overfor Facebook og YouTube, gik turen også til Silicon Valley. Men regeringen har et helt forkert fokus. Sådan lyder kritikken fra de professionelle big tech-kritikere John Strand og Roslyn Layton, der fortæller til Frihedsbrevet, at det slet ikke giver mening at have en techambassadør siddende i Silicon Valley, fordi alt det regulatoriske og politiske foregår i Washington D.C. 4500 kilometer østpå.

I artiklen “Dansk Dobbeltspil” i Weekendavisen fortæller centralt placerede anonyme kilder, at Danmark, i modsætning til hvad der tidligere blev fortalt, ikke blev presset til at færdigspille landskampen mod Finland, efter Christian Eriksen faldt om med et hjertestop lørdag den 12. juni 2021. Kilderne fortæller til Weekendavisen, at landsholdet i virkeligheden fik flere andre muligheder end dem, som DBU og Kasper Hjulmand tidligere har præsenteret. Frihedsbrevet fandt Kasper Hjulmand på Folkemødet og spurgte landstræneren til historien.

I et Facebook-opslag fra Frikirkenet.dk ses udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), komiker Casper Christensen, klimaskeptiker Bjørn Lomborg og grundlægger af mediet Zetland Lea Korsgaard i en engageret samtale med Peterson. Kritikken har været til at tage og føle på på de sociale medier: For hvad lavede disse kendte danske politikere og meningsdannere dog til et middagsselskab med en kontroversiel psykologiprofessor – ovenikøbet på den skandaliserede frikirke Hillsongs regning? Ingen af deltagerne vil endnu løfte sløret for, hvad de snakkede om til middagen. Frihedsbrevet har talt med generalsekretær i Frikirkenet – og nu altså også mand bag den debatskabende middag – Mikael Wandt Laursen. Laursen mener ikke, at kritikken, der blandt andet går på, at Hillsong er “fanatisk”, har noget på sig, for i så fald er langt de fleste frikirker fanatiske, siger han.

En aftale mellem Producentforeningen og paraplyorganisationen Create Denmark trådte i kraft i januar og skulle sikre danske skuespillere, forfattere og instruktører bedre betaling, når deres film og serier bliver vist på streamingtjenesterne. Men aftalen har i stedet fået TV 2, Viaplay og Netflix til at sætte prop i produktionen af danske film og tv-serier og har efterladt branchens ansatte arbejdsløse. Frihedsbrevet har talt med en række fremtrædende medlemmer af filmbranchen om en lammende aftale, der for alvor har startet streamingkrigen i Danmark. De kalder det en lortesituation, erklærer branchen for død og foreslår, at forhandlerne “fyrer sig selv”.

Det er forkert at sige, at den kuldsejlede forhandling mellem Producentforeningen, Create Denmark og streamingtjenesterne betyder, at man som del af den danske filmbranche ikke har et arbejde som følge af den, og at det er urimeligt, når man opfordrer forhandlerne til at trække sig. Det mener i hvert fald Benjamin Boe Rasmussen, der er talsperson for Create Denmark.

I marts tog kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Californien for i egen person at aflevere et brev til repræsentanter for Facebook, Instagram og YouTube. Brevet, der indeholder et krav om at få indsigt i techgiganternes algoritmer, endte med at koste hundredtusindvis af kroner, og især flybilletterne bonede ud på budgettet. Men nu viser det sig, at brevet var rejst i forvejen.

Man skal have boet under en sten for ikke i det mindste at have overhørt, at den siddende socialdemokratiske regering har et ønske om at regulere “techgiganterne”, som de kalder firmaerne bag de sociale medier. Allerede i februar præsenterede kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) som en del af regeringens medieudspil en plan for, hvordan man skal sikre regulering af ulovligt indhold og gennemsigtighed på sociale medier. Forslaget endte med at hedde L 146, men i dag, et par måneder senere, er det stort anlagte lovforslag om regulering af sociale medieplatforme lagt i graven, fordi det ikke kan godkendes af EU-Kommissionen.

Efter en uges stormvejr om DR-programmet Ellen Imellem, er der snart ingen tvivl om, at en hel masse forskere mener, at programmets påståede satire er et fejt forsøg på at lokke den seriøse forskning i fordærv. Frihedsbrevet har spurgt skeptikerne – dem, der lokker forskerne ind i et bagholdsangreb ved at stille dem spørgsmål gennem værtens øresnegl – om de egentlig synes, at programmet satire, og om de føler sig udstillet. Det korte svar er nej, de føler sig ikke udstillet, og nej, de synes ikke, at programmet er satire. Og på den måde er de sådan set enige med forskerne.

Da det nye medieforlig for 2022-2025 med hiv og sving blev færdigforhandlet og fremlagt i lørdags, var det under overskriften “Den demokratiske samtale skal styrkes”. Flere steder i aftalen betones mediernes ansvar for den demokratiske samtale, og det står klart, at techgiganterne fylder for meget, og at lokalmedierne har trange kår. Der står også klart, at de presseetiske regler skal styrkes og have en tydeligere virkning. Der er altså et problem med mediernes etik, og aftalen indeholder en plan om at nedsætte et udvalg, der skal undersøge, hvordan man kan rette op på problemet. Men hvad er det for et problem? Det har Frihedsbrevet spurgt aftalepartierne om, og det korte svar er kryptisk: De ved, at der er et problem – de ved bare ikke helt, hvad det er.