Helle Fuusager

Den 23. marts 2023 er det nøjagtig to år siden, Københavns biskop modtog den medieomtalte klage, som startede en lavine af skandaler for kendispræsten Flemming Pless. Han har blandt andet været genstand for adskillige kritiske artikler, en tjenestemandssag ved Kirkeministeriet og et hav af anklager om krænkende adfærd. Nu samler Frihedsbrevet historien om den kulørte præst gennem interviews med flere nye kilder.

Frihedsbrevet har afsløret nye forhold om den offentligt kendte, skandaliserende sognepræst Flemming Pless. Oplysningerne har været mørklagt i Kirkeministeriet, som ikke vil stille op til interview. Nu kritiseres ministeren på området, Louise Schack Elholm (V), i stærke vendinger.

Sidste uge afslørede Frihedsbrevet en stor bunke ukendte klager over sognepræst Flemming Pless samt en mørklagt advokatrapport, der beskrev beretninger om ham som “alvorlige tjenesteforseelser”. Nu reagerer Københavns biskop i et stort interview, hvor han kalder forløbet for et af de mest alvorlige i sin tid som ledende præst og åbner op for, at der bør ske ændringer i kirken.

For to år siden beskyldte fem kvinder den kendte præst Flemming Pless for at misbruge sit embede til at indlede intime forhold til sårbare kirkegængere. Siden har han været genstand for en advokatundersøgelse og et tjenstligt forhør. Få har kendt til indholdet, fordi Kirkeministeriet har mørklagt alle sagsakter. Nu kan Frihedsbrevet afsløre dele af de ubeskrevne dokumenter. Omfanget af klager over Flemming Pless viser sig at være langt større end hidtil beskrevet. Samtidig står en ny kvinde frem og fortæller om at have været udsat for krænkende adfærd af præsten.

Den milliondyre beslutning om at oprette et dansk kvindefængsel bygger på en undersøgelse fra Kriminalforsorgen selv. Nu møder undersøgelsen, og måden den er blevet brugt på, hård kritik.

Et højspændt familiedrama udspiller sig netop nu på hver sin side af den dansk-tyske grænse. Konflikten er kommet så vidt, at både politiet, mystiske sikkerhedsvagter og flere domstole er blevet ingredienser i sagen, som er gået komplet i hårdknude. Hovedpersonerne er en hovedrig tysk restaurant-arving og en bankuddannet mand i Gråsten. Og i midten står deres børn fanget i forældrenes strid og myndighedernes nølen. På baggrund af interviews med begge parter og gennemgang af flere hundrede siders dokumentation kan Frihedsbrevet nu oprulle den mildt sagt opsigtsvækkende sag.

En årelang politisk kamp kulminerede, da Kriminalforsorgen sidste år slog dørene op for Danmarks eneste kvindefængsel. Det var et dyrt projekt med tårnhøje ambitioner, men Frihedsbrevet har gennem et halvt år interviewet over 25 indsatte, der beretter om kritisable forhold, ledelsessvigt og et hårdkogt miljø inde bag hegnet. Flere står nu frem i vores nye podcastserie Kvindefængslet.

Det lykkedes den nu kendte radikalisator Yaqoub Ali at narre flere myndigheder, da han fra 2010 til 2019 spillede en nøglerolle i det militante islamistiske miljø i Danmark. I samme periode afsonede han nemlig en femårig behandlingsdom for grov vold og var i hyppig kontakt med læger, psykologer og adskillige socialrådgivere. Alligevel opdagede tilsyneladende hverken Kriminalforsorgen eller det psykiatriske system, at Yaqoub Ali arbejdede som en ledende figur i Kaldet til Islam, som dengang var den mest markante islamistiske gruppering i Danmark. Gruppen kan ifølge Frihedsbrevets oplysninger kobles til et større antal hellige krigere herhjemme. Altså danskere, der er draget i krig for at etablere et islamistisk kalifat. Mindst en af dem har Yaqoub Ali med egne ord rekrutteret og radikaliseret.

Abu Ubaydillah ønskede at dø som martyr. Han hadede vantro, alle dem, der ikke troede på islam, og var klar til at gå i krig, dræbe og miste livet for en islamisk stat. Abu Ubaydillah er ikke død. Alligevel eksisterer han ikke længere. I dag har manden nemlig skiftet navn til Yaqoub Ali og angiveligt vendt det radikale islamistiske miljø ryggen. Nu står han frem i Frihedsbrevets podcastserie En jihadist bliver til og fortæller, hvordan han som ung gled fra et kriminelt miljø i Frederikssund over i den ekstremistiske gruppering Kaldet til Islam. Her udgjorde han ifølge eksperter en ledende figur, der radikaliserede unge danskere og trak dem ind i en fundamentalistisk tro og livsførelse.

For få år siden ønskede politikere et opgør med forgyldte vagtlæger, da det kom frem, at de kunne hive en årlig løn på over tre millioner kroner og tjene mere end 42.000 kroner på en enkelt vagt. Siden er sundhedsvæsenets økonomi kun blevet mere aktuelt. Sygeplejersker har forgæves strejket for en bedre løn, og senest har fagfolk og politikere talt for at skrotte behandlingsgarantien. Men hvad angår vagtlægers høje honorarer, er der intet sket. Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører i SF, mener nu, at der bør laves et politisk indgreb på den anden side af valget. Hos Dansk Folkeparti er man ligeledes kritisk over for vagtlægesystemet. Formand Morten Messerschmidt henviser til folketingskandidat Anders Vistisen, der er forundret over, at mindst 53 vagtlæger alene i 2022 har tjent over 150.000 kroner om måneden.