Henrik Jensen

En aften i sommeren 2021 slugte en 39-årig mandlig indsat i Jyderup Fængsel en pose med 2-3 gram hvidt pulver foran en fængselsbetjent. I stedet for at få lægehjælp og komme under særlig observation blev manden ført tilbage til sin celle. 12 timer senere døde han. På baggrund af politiets afhøringer af de ansatte, aktindsigter og interviews kan Frihedsbrevet oprulle sagen, hvor modsatrettede forklaringer og et glas og en pose med hvidt pulver spiller en central rolle i at finde en forklaring på, hvorfor den 39-årige mand skulle dø. En professor i kriminologi er kritisk over fængslets håndtering af sagen, og familiens advokat mistænker myndighederne for urent trav.

Det skal ikke “ligge skatteyderne til last”, at Moderaternes stormombruste kulturordfører Jon Stephensen tager orlov fra sit folketingsarbejde i kølvandet på en periode med flere dårlige personsager. Sådan lyder det fra partiformand og landets udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tirsdag aften. Helt gratis bliver Jon Stephensens selvbetalte orlov dog ikke for danske skatteydere. For selvom Moderaternes kulturordfører ikke får løn i de måneder, han nu går på privat orlov, optjener han fortsat folketingseftervederlag, mens han er væk.

I denne uge skiftede Sofie Carsten Nielsen sin plads i Folketinget ud med en nyoprettet stilling i Dansk Industri med den mundrette titel EU Bio Project Director. Den tidligere politiske leder i Radikale Venstre er dermed den seneste i rækken af politikere, som de senere år i stor stil har skiftet livet i Folketinget ud med et job i det private erhvervsliv – oftest som en del af en lobbyorganisation. Vi har samlet nogle af de mange tilfælde, hvor politikere har taget turen gennem svingdøren.

På blot fem år er andelen af asylsager, hvor Udlændingestyrelsens afgørelser må gøres om, når de kommer i Flygtningenævnet, mere end tredoblet. I hele 67 procent af sagerne, hvor Udlændingestyrelsen har inddraget eller nægtet at forlænge en asylansøgers opholdstilladelse i 2022, har Flygtningenævnet konkluderet, at styrelsen tager fejl. Tilbage i 2017 var det kun tilfældet i 20 procent af sagerne. Noget er helt galt, siger advokater og politikere.

I Dansk Folkeparti har de ikke blot været glade for store mængder rødvin og eksklusive arrangementer i Tivoli på skatteborgernes regning. En række fremtrædende politikere og medarbejderes nære familiemedlemmer er gennem årene også blevet aflønnet af partiet. DF-formand Morten Messerschmidt siger til Frihedsbrevet, at han har gjort op med den mangeårige tradition med at ansætte familiemedlemmer, efter han blev formand.

Sidste år modtog fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsens (V) valgkreds i Hedensted donationer fra tre forskellige virksomheder med helt samme adresse. Alle virksomhederne har forbindelse til minkformand Tage Pedersens familiedynasti, og Venstre har derfor indberettet donationerne til Region Midtjylland. Beløbene er hver for sig lige under beløbsgrænsen for offentliggørelse af donoren, men minkformanden afviser, at han har forsøgt at lave den såkaldte Britt Bager-finte.

Dansk Folkepartis forbrug af skattekroner på store mængder italiensk vin og medlemskab af Tivolis eksklusive erhvervsklub er langt større end hidtil antaget. Forbruget af vin er vokset fra lidt over 200.000 kroner til knap 400.000 kroner, mens udgiften til erhvervsklubben nu er på næsten en halv million. Vinen er købt hos den tidligere sekretariatschefs bror, og partiets revisor vurderer, at det er i strid med habilitetsreglerne. DF overvejer at rejse erstatningskrav mod den tidligere chef, der i dag er hos Danmarksdemokraterne.

Trods forsikringer om det modsatte skiftede Bergur Løkke Rasmussen i sidste uge til sin fars parti Moderaterne. Dermed har det relativt nye parti pludselig plads i Europa-Parlamentet, hvor Bergur Løkke Rasmussen har siddet for Venstre siden november 2022. Partihoppet giver ikke bare Moderaterne et sæde i Bruxelles, for når Bergur Løkke Rasmussen skifter parti, flytter der også store mængder EU-kroner med. Hver eneste måned har han eksempelvis mulighed for et tilskud på 235.000 kroner, som gavner Moderaterne.

Adskillige udvalg, kommissioner og eksperter har de senere år anbefalet en lempelse af den stærkt kritiserede offentlighedslov, men skiftende regeringer har intet gjort. Nu anbefaler også det såkaldte Dybvad-udvalg en revidering af loven. Det får dog ikke den nye SVM-regering til at skride til handling. Først skal der nemlig nedsættes endnu et udvalg, som endnu engang skal granske loven. I mellemtiden vil kun Venstre sige ja til lempelser af loven.

Tre måneder efter regeringen trådte til, er ingen af de mange ekspertgrupper, kommissioner og partnerskaber, som regeringen varslede, blevet til noget. Det viser en kortlægning, som Frihedsbrevet har foretaget. Ifølge kritikere viser det, at SVM-regeringen har parkeret nogle af de sværeste beslutninger, der er mest intern uenighed om, i regulære syltekrukker. Regeringen afviser.

Ledelsen i Dansk Folkeparti skal nu aflevere en redegørelse i sagen, hvor den forhenværende ledelse i partiet er blevet afsløret i at bruge skattekroner på store mængder italiensk vin samt et medlemskab af en eksklusiv erhvervsklub i Tivoli med lukrative fordele. Det er Folketingets Administration, som har bedt om en redegørelse, oplyser formanden for Folketinget, Søren Gade (V), i en skriftlig kommentar til Frihedsbrevet.

Den forhenværende sekretariatschef i Dansk Folkeparti Jeanie Nørhave købte store mængder vin til partiet fra en lille vinimportør i Ringsted, som er ejet af hendes egen bror. De nye oplysninger føjer endnu et lag til sagen om det ekstravagante forbrug i Dansk Folkeparti, som både tæller vin for 216.348 skattekroner over halvandet år og et medlemskab til Tivolis eksklusive erhvervsklub, som koster mere end 100.000 kroner årligt. Faktisk købte partiet knap 1.300 flasker vin til gennemsnitligt 166 kroner flasken – eller hvad der svarer til godt to flasker vin om dagen gennem lidt mere end halvandet år.

Vinflaskerne har klirret hos Dansk Folkeparti. På lidt mere end halvandet år købte Dansk Folkeparti mere end 1.300 flasker vin for i alt 216.348 kroner fra partikassen på Christiansborg, afslører interne bilag. Andre bilag viser, at partiet også har brugt skattekroner fra partikassen på at være med i Tivolis eksklusive erhvervsklub, hvor et medlemskab koster mere end 100.000 kroner årligt. I dag er vinen forsvundet, siger ledelsen i Dansk Folkeparti, som retter kritik af den tidligere sekretariatschef for at stå bag det store indkøb af vin. Selv afviser chefen, der i dag arbejder hos Danmarksdemokraterne, at kommentere sagen via hendes advokat, som også er draget ind i den spegede sag.

Bryggeriforeningen med tidligere justitsminister Nick Hækkerup i spidsen har direkte adgang til et bredt udsnit af politikerne på Christiansborg, når Folketingets Øl Laug i næste uge holder årsmøde. Klubbens folkevalgte medlemmer begyndte for år tilbage at betale kontingent efter kritisk medieomtale, hvor det kom frem, at bryggerierne sponsorerede øl til møderne. En række nye oplysninger viser dog, at bryggerierne i skikkelse lobbyorganisationen Bryggeriforeningen den dag i dag stadig yder økonomisk og praktisk støtte til arrangementerne. Transparency International kalder konstruktionen for “hyggekorruption”.

Blot en uge efter regeringsdannelsen havde medlemmerne af Moderaternes erhvervsklub, Det Erhvervspolitiske Mødested, eksklusiv og direkte adgang til den nyslåede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og andre ministre fra det nye regeringsparti. For 20.000 kroner årligt får medlemmerne adgang til fire møder i netværket, og det ser ud til, at Moderaterne vil fortsætte praksissen som regeringsparti. En problematisk konstruktion, hvor partiet reelt sælger adgang til ministrene for at få penge i partikassen, lyder kritikken.

En episode til Liberal Alliances valgfest den 1. november sidste år har vakt uro internt i partiet. Folketingskandidat og medlem af hovedbestyrelsen Carl Andersen havde nemlig valgt at tage en ledsager med til festen, som for år tilbage forlod partiet. Det skete, efter en række sager om seksuelle krænkelser i ungdomspartiet blev afsløret i medierne. Optrinnet har resulteret i en klage, hvor et yngre kvindeligt partimedlem beskylder Carl Andersen for at udvise særdeles dårlig dømmekraft. Nu beklager Liberal Alliance forløbet.

I kølvandet på en række kritiske artikler om Søren Pape Poulsen i efteråret 2022 var partiformandens spindoktor så utilfreds med Ekstra Bladet, at han tog affære. Den særlige rådgiver gik direkte til tidligere Venstre-minister Søren Pind i kraft af hans rolle som formand for det såkaldte medieansvarsudvalg. Efterfølgende ville Søren Pind sikre sig, at der ikke kunne gives aktindsigt i henvendelsen. Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør, Knud Brix, kalder det problematisk, at Søren Pind har ønsket at undgå offentlighed om indsparkene fra spindoktoren. Pind afviser.

Landsdommer Michael Kistrup var i august 2020 afsender på en opsigtsvækkende pressemeddelelse. Som formand for vagthunden Tilsynet med Efterretningstjenesterne rejste han hård og opsigtsvækkende kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Næsten halvandet år efter pressemeddelelsen – den 13. december 2021 – frikendte en kommission ledelsen i FE, og Michael Kistrups bombastiske kritik blev affejet. Alligevel blev han en uge senere i al ubemærkethed genudnævnt som formand for tilsynet, viser oplysninger fra Justitsministeriet. Forløbet udstiller et dilemma, siger førende professor.

I løbet af den seneste valgperiode har Venstre, anført af udlændingeordfører Mads Fuglede, gentagne gange kritiseret den tidligere S-regering for ikke at handle på problemerne med kriminalitet og utrygge naboer omkring udrejsecentret Kærshovedgård. Selv gik Venstre til valg på at lave et nyt udrejsecenter og isolere de mest kriminelle fra Kærshovedgård på en øde ø. Planerne om et helt nyt center er skudt til hjørne i det nye regeringsgrundlag, og de mest kriminelle får lov at blive på Kærshovedgård. Alligevel er der ikke tale om løftebrud, fastholder Venstres Mads Fuglede i dag. Den nye plan løser nemlig samme problem – bare på en anden måde, siger han.

Regeringen har påkaldt sig uoverstigelig vrede fra fagbevægelsen, befolkningen og en sjældent forenet opposition, som alle er stærkt utilfredse med afskaffelsen af store bededag. Ingen af de tre regeringspartier – Socialdemokratiet, Venstre eller Moderaterne – vil nu svare på, hvem der præcist fik idéen til at slagte helligdagen. Vi er derfor gået på jagt efter et svar og har talt med centralt placerede kilder. Pilen peger i én bestemt retning.

I sommer fik Tejs Binderup, afdelingschef i Fødevareministeriet, skarp kritik for sin rolle i minksagen, hvor den tidligere regering ulovligt beordrede alle mink aflivet. Minkkommissionen slog fast, at topembedsmanden havde begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der var grundlag for at drage ham til ansvar. Sammen med to andre embedsmænd i ministeriet fik Tejs Binderup en advarsel for sin rolle i sagen. Nu har han landet et nyt topjob som fødevaredirektør i Fødevarestyrelsen – en styrelse under det selvsamme ministerium, hvor Tejs Binderup har haft sin gang. Det fremgår af en meddelelse fra Fødevareministeriets intranet, som Frihedsbrevet har set.

Bag murene i anklagemyndigheden i Københavns Politi har der udspillet sig en penibel sag. En mandlig advokaturchef har til en fest opført sig “upassende” over for en yngre kvindelig medarbejder, som han var nærmeste leder for. Det skete gennem “berøringer og anden form for opmærksomhed af seksuel karakter”, viser dokumenter fra en disciplinærsag. Sagen er ifølge en intern undersøgelse fra Rigsadvokaten af en sådan karakter, at den kan skade anklagemyndighedens gode ry og rygte. Advokaturchefens opførsel er heller ikke forenelig med at være chef og håndhæver af lov og orden i anklagemyndigheden, lyder det. Advokaturchefen fik en irettesættelse. Og så fik han tilbudt en anden topstillling hos politiet. En ekspert undrer sig over håndteringen af forløbet, som også har vakt røre internt.

Sagen om forhenværende fødevareminister Rasmus Prehns (S) hemmelige middagsgæst på den italienske restaurant Undici vil ikke dø. Egentlig havde Folketingets Ombudsmand lukket sagen, men nu genåbner han forløbet på grund af en række modstridende udtalelser.

Det kostede skatteyderne 132.110 kroner, da den såkaldte presselogefest i Folketinget blev afholdt tilbage i 2019. En fest, hvor journalister samt udvalgte politikere hvert år mødes med det formål at sætte fokus på relationen mellem magthaverne og pressen. Folketinget oplyser, at der var 130 tilmeldte deltagere, hvilket svarer til en kuvertpris på 1.016 kroner. På menuen var både en luksusmiddag og en optræden fra det kendte band Jung. Festen var for dyr, erkender Folketingets formand Søren Gade (V) nu.

Politiske profiler fra Moderaterne, herunder formand Lars Løkke Rasmussen, har i skarpe vendinger kritiseret den tidligere socialdemokratiske regerings storstilede planer om at sende asylansøgere på et fly til det centralafrikanske land Rwanda. Nu hvor partiet er kommet i regering, spiller der tilsyneladende andre toner fra det moderate partiapparat. For trods gentagne forsøg vil ingen i partiet svare klart på, om man fortsat vil gennemføre Rwanda-projektet. Gruppeformand Henrik Frandsen vil ikke hjælpe med at oversætte de noget uklare formuleringer i det nye regeringsgrundlag om et eventuelt modtagecenter.

Et højspændt familiedrama udspiller sig netop nu på hver sin side af den dansk-tyske grænse. Konflikten er kommet så vidt, at både politiet, mystiske sikkerhedsvagter og flere domstole er blevet ingredienser i sagen, som er gået komplet i hårdknude. Hovedpersonerne er en hovedrig tysk restaurant-arving og en bankuddannet mand i Gråsten. Og i midten står deres børn fanget i forældrenes strid og myndighedernes nølen. På baggrund af interviews med begge parter og gennemgang af flere hundrede siders dokumentation kan Frihedsbrevet nu oprulle den mildt sagt opsigtsvækkende sag.

Moderaterne er et særligt politisk projekt, for modsat så mange andre af sin slags er det ikke hovedsageligt befolket af karrierepolitikere. Sådan har fortællingen i hvert fald lydt fra partiformand og stifter Lars Løkke Rasmussen, som har lagt vægt på, at der er store gevinster ved at lukke “hverdagens eksperter” ind i det politiske maskinrum. Da det torsdag kom til at sætte Moderaternes fem mand store ministerhold, så Løkke sig alligevel nødsaget til at hente to eksterne ind som ministre i skikkelse af en garvet politiker og en mangeårig toplobbyist, der færdes hjemmevant i politik.

Mindst 61 gange de seneste måneder har Venstre og Moderaterne lovet vælgerne, at en stemme på dem var en stemme på en advokatvurdering af minkskandalen. Det viser Frihedsbrevets gennemgang af de to partiers politikeres udtalelser i medierne og på sociale medier, som udstiller det massive løftebrud, partierne har begået ved at droppe den advokatvurdering, som de har meldt ud de seneste dage. Ud over de 61 lovninger i artikler, udsendelser og radioklip viser en gennemgang af TV 2’s kandidattest, at stort set alle kandidater i Venstre og Moderaterne i klare vendinger bakkede op om en advokatvurdering af Mette Frederiksens rolle i minksagen.

Gennem en årrække har bryggerigiganten Carlsberg afholdt gratis julefrokoster og påskefrokoster for en række journalister ved erhvervsmedier som eksempelvis Børsen, hvor deltagerne fik en eksklusiv ølsmagning. En chefredaktør på et konkurrerende medie tager kraftigt afstand fra arrangementerne, som han mener, at uafhængige journalister bør holde sig langt fra. Carlsberg har nu taget et opgør med den slags events, lyder det fra bryggeriet.

Gennem en længere årrække har lobbyisterne i Bryggeriforeningen sponsoreret middage, drikkevarer og stillet lokaler gratis til rådighed, når en række af Folketingets partier har afholdt eksempelvis gruppemøder og i enkelt tilfælde en sommerfest. Det kan Frihedsbrevet afdække på baggrund af samtaler med en lang række kilder med kendskab til arrangementerne, og flere partier bekræfter nu Bryggeriforeningens praksis. Eksempelvis afholdt Det Konservative Folkeparti i 2020 gruppemøde i øl-lobbyens lokaler, hvorefter politikerne og deres ægtefæller fik serveret middag på bryggeriernes regning. Det bekræfter partiets pressechef Filip Lauritzen, da Frihedsbrevet præsenterer ham for oplysningerne.

Morten Løkkegaard har brugt en stor del af sit arbejdsliv på at stå foran skærmen. Først som reporter, siden som studievært og til sidst som selvstændig kommunikationsrådgiver. Siden 2009 har Løkkegaard siddet i Europa-Parlamentet, men tiden foran skærmen har han tilsyneladende savnet så meget, at han på halvandet år har brugt mere end 1,2 millioner kroner i EU-partimidler på at hyre et filmproduktionsselskab ind for at dokumentere sit arbejde i EU.

Partiets nyvalgte klimaordfører, den klimapolitiske forsker Theresa Scavenius, er midtpunkt i en ophedet offentlig debat. Det er sket efter udgivelsen af en artikel i Frihedsbrevet, hvor det kom frem, at hun har fløjet 24 gange på fem år i arbejdsregi, mens hun privat flyver “et par gange om året”. Selv har hun i adskillige interviews efterfølgende med både Berlingske, Politiken, TV 2 og DR afvist, at hun som politiker har et moralsk ansvar for at gå forrest. Ledelsen i Alternativet er derimod tavse og afviser at stille op til interview. Siden begyndelsen af denne uge har vi således forsøgt at få svar på, hvordan partiets egen interne rejsepolitik ser ud. Tidligere har partiet ved flere lejligheder i klimaets navn søgt at gennemføre strikse retningslinjer for offentligt ansattes rejser, men hvordan mener partiet, at deres egne folkevalgte, herunder Scavenius, skal agere, når de skal rundt i ind- og udland? Intet svar. Senest har vi også forsøgt at finde ud af, hvordan politisk leder Franciska Rosenkilde ser på sagen. Mener hun ligesom Theresa Scavenius, at man som klimaordfører i Danmarks grønneste parti ikke har et særligt ansvar for at gå forrest for at løse klimakrisen? Heller intet svar.

Fremtrædende skikkelser i Moderaterne har eller har haft centrale poster i den magtfulde landbrugslobby i Landbrug & Fødevarer, mens folketingsmedlem Jeppe Søe har holdt peptalks for medlemmerne af organisationen Bæredygtigt Landbrug. Begge organisationer er indædte modstandere af CO2-afgift for hele landbruget. Moderaternes holdning på området var i begyndelsen lettere vævende. Først gav partiet udtryk for, at man blot ville beskatte en meget lille del af landbrugets udledninger, men med mindre end en uge til valget var der så nye toner. Nu skulle der alligevel indføres en klimaafgift på hele erhvervets udledning, lød det. Kovendingen er ikke gået ubemærket hen i partiformandens bagland, viser det sig nu. I et interview med Frihedsbrevet erklærer godsejer Poul Henrik Prahl, der er Lars Løkke Rasmussens egen kredsformand, sig således lodret uenig i partiets landbrugspolitik. Udover selv at være landmand er han også medlem af Landbrug & Fødevares primærbestyrelse.

I august modtog regeringen advarsler om, at flygtninge sendt til Rwanda risikerer at blive tvunget til at deltage i væbnede konflikter i nabolandene. Det viser en aktindsigt. Advarslerne indgik på et møde i regeringens koordinationsudvalg, hvor Mette Frederiksen sad for bordenden, og de danske planer om at sende asylansøgere til Rwanda blev drøftet.

Den nyudnævnte klimaordfører i Alternativet, klimaforskeren Theresa Scavenius, har i klare vendinger argumenteret for, at der bør indføres en særlig CO2-rationering, så man kun i begrænset omfang kan forbruge klimabelastende varer som kød, tøj og flyrejser. Alt sammen for at sikre en mere ligelig fordeling af goderne. Sådan skrev Scavenius i Politiken i 2021, da hun stiftede partiet Momentum, som nu er indlemmet i Alternativet. Selv har Theresa Scavenius dog ikke holdt sig tilbage med flyrejserne. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i klimaordførerens tjenesterejser ved Aalborg Universitet, hvor hun er ansat som lektor og klimapolitisk forsker. Bilagene viser, at Theresa Scavenius siden 2017 i arbejdsregi har fløjet i alt 24 gange. Flyveturene har primært været mellem København og Aalborg, mens der også er rejser til og fra Bruxelles, Wien og Bornholm.

I midten af juni havde Mette Frederiksen inviteret den tidligere Venstre-politiker Søren Pind med i sin podcast Statsministeren Spørger, hvor statsministeren fik gjort sig bemærket med en harsk kritik af danske medier. En kritik, som Pind om nogen også har gjort sig til bannerfører for. Omkring to måneder senere var Søren Pind så udpeget til formand for den nu tidligere regerings såkaldte medieansvarsudvalg, som skal undersøge mediernes ansvar. Ifølge Jacob Mchangama, jurist og direktør i tænketanken Justitia, er forløbet iøjnefaldende. “Det er bemærkelsesværdigt, at Pind og Frederiksen har diskuteret det her sammen på Folkemødet kort inden nedsættelsen af udvalget og er meget på samme linje,” siger han.

Der bliver nu indledt en omfattende granskning af de danske partistøtteregler. Bag undersøgelsen står Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa – bedre kendt som OSCE. Organisationen har sendt to valgobservatører med speciale i finansiering af politiske kampagner til Danmark i to uger for at undersøge, om alt er gået rigtigt til ved det danske folketingsvalg samt for at undersøge mulige huller i de danske regler.

Hvis man er medlem af DSU – Danmarks Socialdemokratiske Ungdom – har man særlig adgang til få fingrene i et lukrativt lån fra cigarkassen Stjernens Studiefond, som siden 1948 har støttet unge socialdemokrater med rentefrie studielån. Nu viser en række nye oplysninger, at den praksis kan være i strid med reglerne. Frihedsbrevet har således fået indsigt i fondens vedtægter, og intet sted fremgår det, at lånene primært skal gives til unge DSU’ere, som det ellers har været praksis i årevis. At de rentefrie studielån fortrinsvis er rettet mod unge socialdemokrater, fremgår både af DSU’s hjemmeside og legathåndbogen. Og det er i strid med vedtægterne at favorisere DSU’ere, når det ikke står i vedtægterne, siger fondsekspert Søren Bergenser, advokat og indehaver af Bergenser Advokatfirma.

Kaos kommer i mange former. Lidt før klokken et i nat stod det klart, at rød blok kan mønstre et flertal, uden at skulle skelne til Lars Løkke Rasmussen, som indtil allersidste øjeblik stod til at blive kongemager med de afgørende mandater i hånden. Men hvad så nu? Selvom det rene, røde flertal jo umiddelbart kunne varsle kort proces og hurtig dannelse af en ny regering, kan det hele ende langt mere kaotisk, end det måske umiddelbart syner. Mette Frederiksen gik til valg med det erklærede mål at indgå en bred regering henover midten, og de kommende dage vil vise, om hun rent faktisk mener det. Rækker hun ud til Venstre og Konservative, som på forhånd har afvist hendes frieri, og hvad siger de? Eller har hun tænkt sig at lokke Lars Løkke Rasmussen med ombord? Uanset hvilken vej, Mette Frederiksen vælger, kan det blive kaotisk.

Talte udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) mod bedre vidende, da han i et interview med Frihedsbrevet den 13. oktober blankt afviste, at regeringen “på nogen måde” har fået vurderet menneskerettighedssituationen i Rwanda? Spørgsmålet rejser sig nu, efter en række dokumenter, som relaterer sig til regeringens omdiskuterede plan om at sende asylansøgere til Rwanda, har set dagens lys. Jyllands-Posten kunne mandag afsløre, at der internt i regeringen er blevet udarbejdet dokumenter, som netop beskriver krænkelser af menneskerettighederne i Rwanda. Blandt andet beskriver en intern analyse fra juni 2021 -– altså mere end et år inden Kaare Dybvad Beks udtalelser til Frihedsbrevet den 13. oktober – en række dybt alvorlige forhold.

Spørgsmålet synes i al sin enkelthed let at besvare: Er der behov for at ændre reglerne, som regulerer pengestrømmene i dansk politik? Men intet er tilsyneladende så simpelt, som det ser ud. I hvert fald ikke i hverken Socialdemokratiet og Venstre, de to gamle magtpartier, som vægrer sig voldsomt ved at skulle forholde sig til spørgsmålet om de nuværende regler, som igen er højaktuelt. I en artikelserie har Frihedsbrevet via en række skjulte optagelser afsløret, at et bredt udsnit af partierne er klar til systematisk at omgå reglerne for at få fat i en hemmelig donation. Godt nok svarer en række af selvsamme partier fra begge fløje, at reglerne nu skal ændres efter de seneste afsløringer, men i Venstre og Socialdemokratiet – som har de afgørende stemmer, hvis en ændring reelt skal have gang på jord – er tavsheden larmende.

Lederen af Frie Grønne, Sikandar Siddique, stod indtil januar 2019 bag en forening, som har direkte forbindelse til den kontroversielle pakistanske atomfysiker Dr. Abdul Qadeer Khan. Han var hjernen bag Pakistans første atombombe, blev af CIA kaldt lige så farlig som Osama Bin Laden og solgte atomteknologi til regimerne i Nordkorea, Iran og Libyen. Gennem sin fond "Dr. A.Q. Khan Hospital Trust" ville videnskabsmanden også sikre gratis sundhedspleje til fattige, og det er her, at Frie Grønnes partileder kommer ind i billedet. I en periode stod Sikandar Siddique nemlig bag den danske gren, viser en række nye oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Partilederens forbindelse til foreningen er stærkt kontroversiel, siger en ekspert til Frihedsbrevet.

Rasmus Prehns (S) kredsformand i Nordjylland, Torben Kaptain, kender tilsyneladende til flere forskellige kreative metoder, som på hver sin måde kan slette sporene til en rundhåndet donation på 50.000 kroner til fødevareministerens valgkamp. I hvert fald giver kredsformanden på en skjult optagelse udtryk for, at der er flere muligheder for at omgå reglerne, så bidraget til Prehn holdes hemmeligt. Forslagene kommer kredsformanden med, da den tidligere bedrageridømte virksomhedsejer Mads Grønlund Dinesen på Frihedsbrevets foranledning foregiver at ville donere 50.000 kroner anonymt. Først afviser kredsformanden, at donationer over beløbsgrænsen på 22.200 kroner kan holdes hemmelige, men forklarer også, at navnet alligevel kun kommer frem, hvis nogen vil “søge aktindsigt og ting og sager”. Da Dinesen spørger, om han kan donere 20.000 til fødevareministerens kampagne og et beløb “et andet sted i partiet”, bliver Kaptain kreativ.

De har tilsyneladende udført et nøje gennemtænkt plot hos Konservative i Aalborg, da de blev tilbudt en gavmild donation til deres valgkamp. I hvert fald hvis man skal tro deres egen forklaring på en skjult optagelse, hvor kredsformand Thomas Nielsen vejleder den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kan holde en donation på 50.000 kroner hemmelig. Rådgivningen fra Thomas Nielsen lød, at Mads Grønlund Dinesen kunne benytte sig af den såkaldte “Britt Bager-finte”, hvor én og samme virksomhedsejer kan donere fra flere forskellige CVR-numre, som alle holder sig under grænsen for, hvornår navnet skal oplyses. Kort efter modtog Mads Dinesen en SMS fra kredsformanden med et kontonummer og et “ok” til at overføre fra forskellige CVR-numre for at holde donationen anonym. Men det hele var åbenbart en snedig fælde, som Konservative lagde ud for Mads Dinesen. For i virkeligheden var det de to partifæller, der narrede Mads Grønlund Dinesen – ikke omvendt. Sådan lyder den overraskende forklaring fra både Thomas Nielsen og Jakob Axel Nielsen, da Frihedsbrevet konfronterer dem med optagelsen.

Radikale Venstre føjes nu til listen over partier, hvor der vejledes i at omgå reglerne for partistøtte, så selv store donationer kan holdes hemmelige for offentligheden. Radikale Venstres lokalforening i Rudersdal Kommune kender til “Britt Bager-finten”, viser en skjult optagelse, hvor en frivillig partimedarbejder med ansvar for donationer selv bringer metoden på banen. Det sker, da den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Grønlund Dinesen på Frihedsbrevets foranledning fingerer, at han vil donere 50.000 kroner anonymt til tidligere udenrigsminister Martin Lidegaards kampagne. En anden metode, som partimedarbejderen bringer på banen, går ud på, at mindre donationer kan spredes ud på flere kandidater.

Udadtil har den konservative politiker og forhenværende børne- og socialminister Mai Mercado meldt sig klar til at ændre reglerne for partistøtte. For de nuværende regler åbner nemlig for, at én person kan donere flere mindre beløb til samme politiker og omgå reglerne. Sådan lød analysen i hvert fald fra Mai Mercado i 2021 i et interview med Politiken. Nu viser det sig, at kassereren i Konservatives vælgerforening i Odense detaljeret vejleder virksomhedsejeren Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kan lave netop “Britt Bager-finten” for at overføre 50.000 kroner anonymt til Mai Mercados valgkamp.

Nu bliver Venstre også føjet til striben af partier, hvor der fra partifolk gives udtryk for, at man er klar til at omgå partistøtteloven for at fingrene i en hemmelig donation. En række skjulte optagelser viser således, at folketingsmedlem og Venstres gruppeformand Thomas Danielsens kredsformand rådgiver om, hvordan man kan omgå partistøttereglerne. Det får nu kredsformanden til at trække sig med øjeblikkelig virkning, efter Frihedsbrevet har konfronteret Thomas Danielsen og Venstre med de skjulte optagelser.

Stjernens Studiefond gav i 2010 et ulovligt lån til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på 50.000 kroner. Nu skal fonden undersøges af tilsynsmyndigheden Civilstyrelsen. Det oplyser styrelsen til Frihedsbrevet. Meldingen kommer, efter Frihedsbrevet søndag kunne beskrive, at Peter Hummelgaard selv sad i bestyrelsen i Stjernens Studiefond, da selvsamme fond bevilgede ham lånet.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sad i bestyrelsen for Stjernens Studiefond, mens selvsamme fond og bestyrelse bevilgede ham et rentefrit studielån på 50.000 kroner. Derfor var lånet ulovligt, erkender Stjernens Studiefond nu overfor Frihedsbrevet. Både fonden og Peter Hummelgaard har ellers i den forgangne uge påpeget, at alle regler blev fulgt til punkt og prikke, fordi beskæftigelsesministeren “naturligvis” var erklæret inhabil, da bestyrelsen skulle behandle hans låneansøgning tilbage i 2010. Først efter en stribe spørgsmål om lovligheden fra Frihedsbrevet, erkender fonden nu, at lånet var ulovligt.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har ganske klare holdninger til, at nyuddannede med studiegæld skal få betalt deres lån tilbage i rette tid. Ministeren har således harcelleret mod misligholdt SU-gæld, som årligt koster statskassen adskillige millioner kroner i tabte indtægter, og han har også talt varmt for at brugen af inkassofirmaer til at inddrive gælden fra udenlandske SU-skyldnere. Peter Hummelgaard havde dog også svært ved at betale sin egen studiegæld. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger fik Peter Hummelgaard i 2010 et større rentefrit lån fra Stjernens Studiefond – en særlig fond, der støtter unge, som er fagligt aktive eller en del af DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Lånet på 50.000 kroner skulle tilbagebetales, da Peter Hummelgaard blev færdiguddannet som jurist i 2012, eller når han fik job, som det fremgår af betingelserne på fondens hjemmeside. Alligevel måtte fonden flere gange og gennem en længere periode rykke Peter Hummelgaard for at få ham til betale sin gæld.

Socialdemokratiets lille lokalafdeling i Bispebjerg med base i Københavns Nordvestkvarter er tilsyneladende befolket af en flok handlekraftige partisoldater. I hvert fald besluttede lokalafdelingen helt på egen hånd, at kredsens kandidat under folketingsvalgene i både 2015 og 2019 skulle være såkaldte skyggekandidater for Peter Hummelgaard (S). Sådan udlægger den nuværende beskæftigelsesminister i dag teksten. Meldingen fra Peter Hummelgaard kommer, efter Frihedsbrevet mandag afdækkede, at ministeren under de to forudgående folketingsvalg benyttede sig af skyggekandidater. En omdiskuteret fremgangsmåde, hvor mindre profilerede kandidater på papiret stiller op til Folketinget, men reelt fører skjult valgkamp for en mere prominent partifælle.

Under de seneste to folketingsvalg har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) benyttet sig af såkaldte skyggekandidater i andre valgkredse end sin egen for at øge sine chancer for at få en plads i Folketinget. Kandidaterne var på papiret stillet op til Folketinget, men de havde i virkeligheden intet ønske om at blive valgt ind. I stedet førte de fuldtonet valgkamp for Peter Hummelgaard, som dermed kunne fiske flere stemmer i andre valgkredse end sin egen. Det fortæller to af skyggekandidaterne til Frihedsbrevet, som også erkender, at fremgangsmåden var i strid med de interne regler i Socialdemokratiet.

Udgifterne til fødevareminister Rasmus Prehns ekstravagante netværksmøde om “fremtidens landbrug” voksede til en kuvertpris på hele 2.826 skattekroner, fordi planlægningen blev kørt i to forskellige “spor”, som ikke blev “ført sammen”. Sådan har forklaringen indtil videre lydt fra topembedsfolkene i Fødevareministeriet, som offentligt har taget skraldet for det høje forbrug til Rasmus Prehns netværksmøde. Men ifølge Frihedsbrevets oplysninger var det den samme medarbejder fra Rasmus Prehns ministersekretariat, som stod for begge “spor” i form af henholdsvis booking af kokken og leje af lokalerne på Hotel- og Restaurantskolen, hvor eventet blev afholdt.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) bliver nu trukket endnu længere ind i sagen om sit stærkt omdiskuterede netværksarrangement om “fremtidens landbrug” den 4. maj i år, hvor blandt andet en luksusmiddag, vinmenu og champagne i alt kostede 2.826 skattekroner per deltager. Ministerens departementschef, Morten Niels Jakobsen, har blankt afvist, at Rasmus Prehn selv var involveret i den nærmere planlægning af arrangementet, da han i et interview med Frihedsbrevet i sidste uge tog skraldet for det ekstravagante forbrug af skattekroner. Direkte adspurgt, om det var Rasmus Prehn, der havde foreslået at hyre den pågældende privatkok, svarede departementschefen dog, at det kunne han ikke “gå nærmere ind i”. Men nu kan Frihedsbrevet på baggrund af en række nye oplysninger afsløre, at det netop var Rasmus Prehn, som fik ideen til at hyre privatkokken og leje de dyre lokaler på Hotel- og Restaurantskolen, som fik udgifterne til arrangementet til at eksplodere markant.

Der bliver nu sået tvivl om Fødevareministeriets forklaring på, at en række bilag fra Rasmus Prehns ekstravagante netværksmøde den 4. maj først dukkede op i sidste uge. Frihedsbrevet afslørede lørdag, at de pludseligt fremkomne bilag viste, at regningen for mødet i Rasmus Prehns egen “tænketank” var mere end dobbelt så stor, som ministeriet i første omgang oplyste. Selv forklarede ministeriet, at bilagene ikke blev udleveret i første omgang, fordi de ikke var bogført i ministeriets systemer i den periode, som Frihedsbrevet havde søgt aktindsigt i. Men den forklaring holder ikke, siger Oluf Jørgensen, ekspert i offentlighedsloven og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Sagerne om Rasmus Prehns omgang med skatteborgernes penge står i kø. Senest har Frihedsbrevet afsløret, at deltagerne til Rasmus Prehns skatteyderfinansierede netværksevent om “fremtidens landbrug” den 4. maj blev forkælet med blandt andet champagne, vinmenu og fin middag. Hele arrangementet kostede 56.528 kroner – 2.826 kroner for hver enkelt deltager – og nu har departementschefen i Fødevareministeriet offentligt taget skraldet for Rasmus Prehns ekstravagante event. Den nye udvikling får Peder Hvelplund fra regeringens støtteparti Enhedslisten til at skærpe kritikken af Rasmus Prehn. For der er nemlig grænser for Enhedslistens tålmodighed med fødevareministeren, slår han nu fast i et interview med Frihedsbrevet.

Sagen om fødevareminister Rasmus Prehns luksusmiddage, restaurantbesøg og fadøl for skattekroner tager nu en ny og på alle måder opsigtsvækkende drejning. Det viser sig nemlig, at Fødevareministeriet pludselig har fundet en række nye bilag relateret til et omdiskuteret netværksarrangement den 4. maj om “fremtidens landbrug”, som Frihedsbrevet afslørede tidligere på ugen. Her kom det frem, at deltagerne fik serveret en fin middag med tilhørende vinmenu til en kuvertpris på 1.265 kroner – altså væsentligt mere end de 600 kroner per kuvert, som ministeriets egne retningslinjer normalt tillader. Efter Frihedsbrevet har stillet flere spørgsmål til arrangementet, har Fødevareministeriet pludselig fundet flere udgifter relateret til mødet den 4. maj. Og de viser, at det stærkt omdiskuterede arrangement er mere end dobbelt så dyrt som først oplyst. Blandt andet er der købt champagne, specialøl og sodavand for 7.035 skattekroner plus moms, og kuvertprisen lyder nu på 2.826 kroner for hver enkelt deltager.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har beskrevet et såkaldt netværksarrangement den 4. maj i år om “fremtidens landbrug” som en ganske særlig begivenhed. Formålet og deltagerlisten var tilmed så særlig, at man i ministeriet fandt anledning til at fravige sine egne retningslinjer og servere mad og vin til en pris, der er dobbelt så høj som det tilladte. Men hvorfor var netop dét arrangement så særligt, at man afveg fra reglerne? Frihedsbrevet har kontaktet en lang række af deltagerne for at komme nærmere, hvad de diskuterede, og hvorfor arrangementet var så særligt, som Prehn selv siger. En af deltagerne siger, at der var tale om “et helt klassisk netværksarrangement”, mens andre forklarer, at de diskuterede så forskellige temaer som bylandbrug, en jordbrugerfond og kød som krydderi i kantinen.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) skal endnu en gang forklare sig overfor Folketinget om sin omgang med skattekroner brugt på dyre middage i strid med ministeriets retningslinjer. Det sker, efter Frihedsbrevet har afsløret, at Rasmus Prehn så sent som den 4. maj afholdt et såkaldt netværksarrangement om fremtidens landbrug, hvor en privat kok var hyret til at lave fin middag med tilhørende vinmenu til en kuvertpris på 1.265 kroner. Middagen blev afholdt, selvom Fødevareministeriets egne retningslinjer lyder, at udgifterne til den slags middage maksimalt må koste 600 kroner per mand inklusive drikkevarer. Selv oplyser ministeriet, at der blev givet en mundtlig dispensation til at fravige reglerne.

Der blev ikke sparet på noget, da fødevareminister Rasmus Prehn (S) den 4. maj afholdt et såkaldt netværksevent om fremtidens landbrug med deltagelse af flere prominente gæster. Deltagerne talte blandt andre 3F-formand Henning Overgaard, administrerende direktør for pensionskassen PKA, Jon Johnsen og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Repræsentanter fra de største landbrugsorganisationer var ikke med til eventet. De i alt 20 deltagere blev bespist med en fin middag og en tilhørende vinmenu, der samlet set kostede skatteyderne 25.300 kroner – svarende til en kuvertpris på 1.265 kroner. Det viser en række bilag fra Fødevareministeriet, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Nu afslører en række interne dokumenter fra Storbritannien – som også ønsker at sende asylansøgere til Rwanda – at det britiske embedsværk i kraftige vendinger har advaret om at sende asylansøgere til landet, samt at regeringen i Rwanda har haft bekymringer om “legaliteten” af den britiske asylplan efter diskussioner med den danske regering. Dokumenterne, som Frihedsbrevet har fået indsigt i, viser, at britiske embedsmænd, diplomater og eksperter gang på gang advarede den britiske regering om planerne og Rwandas kritisable forhold til menneskerettighederne. Det fremhæves blandt andet, at landet menes at have rekrutteret flygtninge til militser, som har deltaget i blodige konflikter. Ifølge eksperter sår oplysningerne tvivl om, hvorvidt det er muligt for Danmark at lave en aftale, der ikke er i strid med menneskerettighederne.

Sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om landsforræderi begyndte i toppen af Politiets Efterretningstjeneste (PET) – nærmere bestemt hos tjenestens juridiske chef, som rangerer lige under PET-chef Finn Borch Andersen. Indtil nu har det blot været været fremme, at sagen ifølge Claus Hjort Frederiksen selv begyndte den 17. december 2021 – to dage efter hans udtalelser om et fortroligt efterretningssamarbejde i TV 2‑programmet Lippert den 15. december 2021. Men nu kan Frihedsbrevet fortælle, at det var et hemmeligt notat fra PET’s juridiske chef, Rasmus Kieffer-Kristensen, som fik sagen til at rulle. Notatet fra den 17. december, hvis indhold Frihedsbrevet er bekendt med, indeholder en minutiøs gennemgang af, hvad Claus Hjort Frederiksen sagde i TV 2‑programmet.

Både Sundhedsministeriet og Statsministeriet var inden et opsigtsvækkende pressemøde 15. marts advaret om, at regeringens forslag om at forbyde al salg af tobaksprodukter til personer født efter 2010 ikke kunne gennemføres, fordi det var i strid med EU-retten. Det viser en mailkorrespondance mellem de to ministerier, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Højst opsigtsvækkende fremgår det også, at det helt afgørende forbehold indtil få uger inden præsentationen var nævnt i et udkast til udspillet, der stjal mediedagsordenen. Men inden udspillet blev præsenteret for offentligheden, blev forbeholdet pludselig fjernet.

En række hidtil ukendte e-mails får nu nogle af landets fremtrædende forsvarsadvokater til at skærpe kritikken markant i sagen, hvor Kriminalforsorgen i potentielt flere år ulovligt har optaget og aflyttet fortrolige telefonsamtaler mellem advokater og indsatte i fængslerne. Det er tidligere kommet frem, at Kriminalforsorgen allerede i marts 2021 blev advaret om problemerne, men intet gjorde før omkring et år senere. Nu viser det sig, at antallet af advarsler er flere, og indholdet af dem er noget mere omfattende, end Kriminalforsorgen selv har givet udtryk for i den redegørelse, som den 30. juni blev oversendt til Folketinget. Det viser en gennemgang af en række interne e-mails, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i og sammenholdt med oplysningerne i myndighedens egen redegørelse om forløbet.

Efter flere dages ophedet debat om statsminister Mette Frederiksens udtalelser om konsekvenserne af Konservatives økonomiske politik dukkede et nyt notat fra Finansministeriet pludselig op på alle større nyhedsmedier torsdag formiddag. Timingen for den pludselige offentliggørelse af Finansministeriets notat er betænkelig, mener Rasmus Jarlov, finansordfører for Konservative. Han hæfter sig ved, at beregningen tilsyneladende er lavet på rekordtid, og det får ham nu til at beskylde regeringen for at misbruge embedsværket til at føre rendyrket partipolitik og valgkamp.

Gentagne gange de seneste uger og måneder har regeringen fastholdt, at deres endnu ikke realiserede planer om at sende asylansøgere til Rwanda rent faktisk kan blive til virkelighed. Udmeldingerne er kommet, selvom Storbritanniens planer om at sende asylansøgere til det centralafrikanske land er endt i ét stort kaos på grund af juridiske problemer. Og nu viser det sig, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i Danmark i løbet af foråret har holdt møder på højt niveau med netop Storbritannien om Rwanda-planerne – møder, som regeringens støttepartier ikke er orienteret om.

En lille time. Så kort tid fik pressen til at forberede sig til et længe ventet og historisk pressemøde onsdag eftermiddag med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen som vært. På mødet løftede styrelsens direktør sløret for, hvad der skulle ske med nogle af de mest omtalte skikkelser i dansk politik de seneste måneder, nemlig de ti embedsmænd, som har fået opsigtsvækkende hård kritik i minksagen. Hovedoverskriften var, at Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen slap med en advarsel, mens der indledes forhør af rigspolitichef Thorkild Fogde samt departementschefen i Miljøministeriet, Henrik Studsgaard – begge sendes hjem øjeblikkeligt. Forud for det hastigt indkaldte pressemøde havde ingen journalister haft mulighed for at læse styrelsens juridiske vurderinger i den komplekse sag og får det måske aldrig. Alt synes mørklagt i det prekære forløb. Trods adskillige forsøg står flere centrale spørgsmål om forløbet også ubesvarede hen efter pressemødet, som udviklede sig til en bizar forestilling.

Sagen om de ulovligt optagede og aflyttede telefonsamtaler mellem advokater og indsatte i landets fængsler kan potentielt vokse betydeligt i omfang. For selvom den opsigtsvækkende praksis kan have stået på så langt tilbage som til 2016, så ved Kriminalforsorgen reelt ikke, om der er blevet optaget og aflyttet telefonsamtaler før september 2021. Det viser en gennemgang af myndighedernes egen redegørelse om sagen, som Frihedsbrevet har lavet, og Kriminalforsorgen bekræfter selv, at det er tilfældet

Skulle det ske, at Søren Pape Poulsen (K) i en ikke så fjern fremtid bliver statsminister, sådan som han selv ønsker det, kan det meget vel blive et gensyn med hans gamle makker; Barbara Bertelsen, den allestedsnærværende departementschef i Statsministeriet. Den konservative formand og nyslåede statsministerkandidat har tidligere udtrykt sin udelte begejstring for Barbara Bertelsens fornemmelser for embedsmandshåndværket. Hun er “en kapacitet”, en “arbejdshest”, som i “stedet for at sige, at det ikke kan lade sig gøre, prøver at se på, hvordan det kan lade sig gøre”, har Pape Poulsen udtalt til Berlingske. Det var inden Minkkommissionens beretning, hvor topjuristerne pillede glansen af fænomenet Barbara Bertelsen. Hun har “begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar”, lød det. Men hvad så nu? Har den måske kommende regeringschef Pape Poulsen stadig tillid til sin gamle højre hånd, eller har den historisk hårde kritik af den højt besungne embedsmand slået skår i tilliden? Det forsøgte Frihedsbrevet at få svar på hele to gange i denne uge, men Pape Poulsen gled af.

Det er ikke kun fortrolige samtaler mellem forsvarsadvokater og indsatte i en række af landets lukkede fængsler, som i det skjulte er blevet ulovligt optaget af Kriminalforsorgen. Det viser sig nemlig også, at potentielt flere telefonsamtaler mellem et unavngivet medlem af Folketinget og en ligeledes unavngiven indsat i et fængsel er optaget stik imod reglerne. Den opsigtsvækkende detalje er beskrevet et godt stykke inde i Kriminalforsorgens 14 sider lange rapport, som blev listet ud i en pressemeddelelse, en halv time inden Minkkommissionen overleverede sin beretning den 30. juni. Detaljen om folketingsmedlemmets rolle i sagen er dog ikke nævnt med ét ord i pressemeddelelsen fra Kriminalforsorgen.

Den danske techambassadør inviterede på to dyre middage, hvor en privat kok lavede mad til gæsterne. Begge arrangementer løb op i en kuvertpris, der umiddelbart ser ud til at ligge to en halv gange over, hvad de interne retningslinjer ellers siger hos Udenrigsministeriet, som den danske techambassade sorterer under. Men fordi det ikke kan ses på regningen, hvor meget kokken får, og hvor meget maden koster, ved Udenrigsministeriet ikke, om middagene er for dyre. Derfor vil ministeriet fremover have et øget fokus på “bedre dokumentation”. Udenrigsministeriets forklaring bliver ikke købt af kommunalforsker Roger Buch. “Det er den samlede pris, som er afgørende, i forhold til hvor mange offentlige penge man må bruge på forplejning og repræsentation,” siger Buch.

Et hidtil ikke omtalt billede viser den danske mand Storm Karl Balderson, der er draget i krig i Ukraine for at nedkæmpe russerne, posere med et flag fra den berygtede Azov-bataljon. Grupperingen blev stiftet af en højreekstrem ukrainsk MMA-kæmper i 2014, og flere medlemmer var dengang nynazister. I dag er bevægelsen indlemmet i den ukrainske hær og har forsøgt at tage afstand fra dens fortid. Men bataljonen har stadig højreekstreme-elementer i sig, siger Maja Touzari Greenwood. Hun er postdoc og ekspert i fremmedkrigere ved Center for Sikkerhedsstudier på Edinburgh Universitet og har siden krigens udbrud fulgt om fremmedkrigerne i Ukraine tæt.

Allerede i marts 2021 blev Kriminalforsorgen advaret om, at der kunne være problemer med den ordning, som sikrer indsattes ret til fortrolige telefonsamtaler med deres advokater. Alligevel skulle der gå næsten et år, inden Kriminalforsorgen fik iværksat den undersøgelse af sagen, som nu har konkluderet, at adskillige af samtalerne er blevet ulovligt aflyttet. Det fremgår af Kriminalforsorgens rapport, som blev offentliggjort den 30. juni – samme dag som offentliggørelse af Minkkommissionens beretning – og stort set druknede i nyhedsstrømmen.

Den 30. juni var en stor nyhedsdag. Stort set hele den danske journaliststand ventede på Minkkommissionens beretning om regeringens ulovlige aflivning af alle mink tilbage i november 2020, og det endte som bekendt med en historisk hård kritik af regeringstoppen. Alle store nyhedssites blev ikke overraskende tæppebombet med vinkler på historien. I ly af mink-beretningen blev der i al ubemærkethed listet en anden møgsag ud. For klokken klokken 10.29 om formiddagen den 30. juni – en halv time inden Folketinget blev briefet om indholdet af Minkkommissionens kritik – sendte Kriminalforsorgen en pressemeddelelse ud via Ritzau med en længe ventet rapport om en stinker af en sag.

Den 22-årige mand, der sidder fængslet på en lukket psykiatrisk afdeling mistænkt for at stå bag det brutale masseskyderi i shoppingcentret Field’s i søndags, havde en snæver omgangskreds, førte en ensom tilværelse og ytrede ønske om at få hjælp. Det fortæller en af hans få venner i et interview med Frihedsbrevet. På betingelse af anonymitet - vi kalder ham derfor Anders i denne artikel - sætter han nu for første gang ord på venskabet, månederne op til skyderiet og selve den tragiske hændelse, som han ikke begriber et sekund af.

Siden maj er det piblet frem med historier om Rasmus Prehns omgang med ministeriets kreditkort, som han uretmæssigt har brugt til at betale for regningen på barer og restauranter. Efterfølgende har han betalt dele af beløbene tilbage. Nu viser det sig, at to af disse middage foregik i selskab med den samme debatredaktør fra B.T. Tidligere har avisens ansvarshavende chefredaktør slået fast, at B.T.'s journalister og redaktører selv skal betale for middage med politikere, fordi der i en relation mellem politikere og magtkritiske journalister ikke må herske tvivl om præmisserne for mødet. De nye oplysninger rejser igen spørgsmålet om, hvorfor det til et fagligt møde er nødvendigt med sådan en servering – samt hvad formålet i det hele taget har været.

Knap to måneder efter formændene for stort set samtlige ungdomspartier var på studietur betalt af tobaksgiganten Philip Morris, er der nu flere af dem, der langer ud efter regeringens rygepolitik. I et debatindlæg kritiserer de regeringens forslag om at hæve aldersgrænsen på salg af tobaks- og nikotinprodukter til 25 år for at være “ude af proportioner” og kalder det “meningsløst” at lave ens regulering af tobaks- og nikotinprodukter. Timingen for kritikken er et tilfælde, lyder det fra flere af ungdomspartiernes formænd, der afviser, at studieturen betalt af Philip Morris yder indflydelse på den kritik, de rejser nu.

Gennem samtaler med en række kilder kan Frihedsbrevet nu blotlægge en række hidtil ukendte detaljer om den 22-årige etnisk danske mand, som sidder fængslet på en lukket psykiatrisk afdeling, sigtet for at stå bag masseskyderiet i shoppingcentret Field’s på Amager søndag eftermiddag. Kilderne beskriver, at de har svært ved at forene den mand, som de kendte for få år tilbage, med den person, som for godt et døgn siden trådte ind i indkøbscenteret bevæbnet med riffel, pistol og kniv og dræbte tre personer og sårede flere uskyldige mennesker.

Den selverklærede danske viking og ulveaktivist Storm Karl Balderson er trods manglende kamperfaring draget i krig i Ukraine, hvor han har poseret foran ligene af døde soldater. I en række opsigtsvækkende billeder og videoer, som Frihedsbrevet for nylig kunne beskrive, kan man se den 35-årige danske mand posere foran to døde russere, hvor han giver thumbs up og siger “sleep tight guys” henvendt til de livløse kroppe. Endnu et billede fra samme situation, som Frihedsbrevet ikke tidligere har omtalt, viser også, hvordan Storm Karl Balderson poserer foran ligene med en økse i hånden. Sagen møder nu kritik fra Niels Hartvig Andersen, formand for veteranforeningen Danmarks Veteraner, som selv har været udsendt under Irak-krigen.

Selvom alle troede, at arbejdet med at indhente sms’er fra centrale embedsfolk i minksagen for længst var afsluttet i marts måned i år, fandt Minkkommissionen det nødvendigt at lave kontrolbesøg i en række ministerier – herunder både Statsministeriet og Justitsministeriet. I marts henvendte kommissionen sig nemlig til ministerierne for at lave stikprøver fra en række topembedsfolks mobiltelefoner, viser aktindsigter, som Frihedsbrevet har fået. I dag – dagen inden kommissionens beretning offentliggøres – har det ikke været muligt at få en kommentar fra Minkkommissionens formand, landsdommer Michael Kistrup. Det er dermed uvist, om kommissionen havde en konkret mistanke om, at den ikke havde fået udleveret alle relevante sms’er, eller om der var tale om en rutinekontrol.

Den 35-årige danske mand Storm Karl Balderson fortalte vidt og bredt i danske medier, hvordan han ville rejse til Ukraine som fremmedkriger for at kæmpe det godes kamp mod de russiske invasionsstyrker, blot få dage efter krigen brød ud den 24. februar. Frihedsbrevet er nu kommet i besiddelse af billed- og videomateriale fra den krypterede beskedtjeneste Telegram, som kortlægger dele af Storm Karl Baldersons gøren og laden.

Sagen om fødevareminister Rasmus Prehns brug af skattekroner tager en ny drejning. For under et officielt besøg i Kenya tilbage i marts fandt fødevareministeren nemlig også tid til at besøge den kulørte erhvervsmand Karsten Rees safaripark, viser en række bilag. Ifølge ministeren selv kunne dele af besøget “minde om” en reel safari, men var det ikke. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i en række dokumenter, som viser, at ministeren og hans delegation lejede et privatfly til 12 personer for at flyve de ca. 200 kilometer fra Kenyas hovedstad, Nairobi, til det populære safariområde Masai Mara, hvor Karsten Rees safaripark har hjemme.

Regeringen har ikke spillet med åbne kort om processen bag den kontroversielle gasledning til Lolland-Falster, der tilgodeser Danmarks næststørste CO2-udleder, sukkerfabrikken Nordic Sugar. Det mener Radikale Venstres klima- og energiordfører Rasmus Helveg Petersen, der nu forsøger at samle et flertal uden om regeringen for at omgøre beslutningen.

Der føjes nu et opsigtsvækkende nyt lag til fortællingen om den kontroversielle gasledning, som regeringen har besluttet at etablere på Lolland-Falster til stor gavn for landets næststørste klimasynder i skikkelse af sukkerfabrikken Nordic Sugar. For allerede flere måneder inden beslutningen officielt blev vedtaget og meldt ud, indgik ledende embedsfolk i Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet i et særdeles tæt parløb med fabrikken Nordic Sugar, som har store økonomiske interesser i gasledningen.

Bag kulisserne på den kontroversielle beslutning om at anlægge en gasledning til Lolland-Falster foregik en storstilet lobbyindsats, hvor sukkerfabrikken Nordic Sugar – en af landets største klimasyndere – sammen med Henrik Høegh, daværende viceborgmester i Lolland Kommune og tidligere Venstre-minister, lagde pres på regeringens støttepartier. Det viser en række mailkorrespondancer, som Frihedsbrevet har fået indsigt i. I tæt koordinering med Nordic Sugar forsøgte viceborgmester Henrik Høegh at overtale Radikale Venstre og SF til, at etableringen af gasledningen til Lolland-Falster var en god ide.

Det vakte i den grad opsigt, da regeringen med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i spidsen den 15. marts i år præsenterede et vidtrækkende forslag om et totalforbud mod salg af tobaks- og nikotinprodukter til alle personer født i 2010 eller senere. Der gik dog ikke længe, inden forslaget blev midlertidigt droppet. For blot få uger senere vurderede ministerens egne embedsfolk i Sundhedsministeriet, at forslaget ikke kan gennemføres, fordi det er i strid med EU-reglerne på tobaksområdet. Men den vurdering var Magnus Heunicke allerede bekendt med, da han præsenterede forslaget på pressemødet, viser nye oplysninger.

Vi mindes ikke, at vi er gået så tidligt i seng på en valgaften, som det var tilfældet onsdag aften, hvor afstemningen om forsvarsforbeholdet fandt sted. For det var mildest talt en udramatisk affære, der kaldte mere på en god nattesøvn end en sen nat. Allerede klokken 20 stod det nemlig klart, at resultatet ikke ligefrem ville blive en gyser. Den første exit poll viste et overbevisende flertal for at afskaffe forsvarsforbeholdet, og i de følgende timer gik den ene partileder efter den anden hurtigt ud og holdt sin tale.

Der er tilsyneladende forskellige opfattelser af formålet med den dyre middag til 2.233 kroner, hvor fødevareminister Rasmus Prehn (S) og B.T.’s debatredaktør, Sanne Fahnøe, spiste og drak delvist på skatteydernes regning. Middagen foregik en sen tirsdag aften og havde ifølge Fødevareministeriet til formål at “drøfte debatmiljøet om bl.a. den grønne omstilling i landbruget, biodiversitet og bæredygtigt fiskeri”. B.T.’s ansvarshavende chefredaktør, Pernille Holbøll, forklarer derimod, at hovedformålet skulle have været, at Rasmus Prehn ønskede at få sin egen klumme i avisen. Det svækker ministerens forklaring, at der er tale om to tilsyneladende divergerende forklaringer, siger professor i forvaltningsret.

En tirsdag aften i november 2021 svingede fødevareminister Rasmus Prehn (S) ministeriets dankort, da han betalte en middag på i alt 2233 kroner med en unavngiven debatredaktør. I de seneste dage har Ekstra Bladet beskrevet, at Rasmus Prehn ved flere lejligheder uretmæssigt har brugt ministeriets kreditkort til at betale regninger på beværtninger, hvorefter ministeren selv har måtte betale tilbage af egen lomme. Men indtil videre har det været uvist, hvem den pågældende debatredaktør er. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at der er tale om Sanne Fahnøe, debatredaktør på B.T. Normalt bryster avisen sig ellers af at gå hårdt og kritisk til landets magthavere, men nu viser det sig altså, at avisens debatredaktør har taget imod en dyr middag fra fødevareministeren.

Husker du, hvordan landet ser ud en uge inden et folketingsvalg? Normalt er det jo ikke til at skære sig gennem byen for valgplakater, stort set alle sendeflader er ryddet, politiske partier lancerer offensive angreb på stribe. Alt handler om valget. Det forholder sig anderledes med blot en uge til folkeafstemningen, hvor vi stemmer om en afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet. Budskaberne er færre. Der er som bekendt primært to centrale af slagsen; et ja eller nej. Regeringsmagt og genvalg er heller ikke på spil. Og det kommer også til udtryk i partiernes måde at føre valgkamp på, og flere partier ser ud til snarere at varme op til folketingsvalget end at føre en helhjertet EU-valgkamp. Det har vi undersøgt i denne uges udgave af Fri Valg, som både udkommer som dette nyhedsbrev samt en podcast, som du finder i Frihedsbrevets app.

Efter en samlet blå blok og Enhedslisten torsdag valgte at frede Claus Hjort Frederiksen i lækagesagen, har Socialdemokratiets partisoldater lanceret et modangreb. De borgerlige partier flankeret af Enhedslisten har afvist at ophæve Hjort Frederiksens immunitet med argumentet om, at kun partiledere – og ikke hele Folketinget – har kunnet få indsigt i anklagerne mod den tidligere forsvarsminister. Med andre ord har partierne henvist til, at man ikke har villet stemme i blinde uden at kende de konkrete anklager. Socialdemokratiet gør nu de blå partiers stillingtagen til et spørgsmål om, at de blå ikke har tillid Rigsadvokaten, som anbefalede at rejse tiltalen i første omgang. Men angrebet holder ikke, siger flere eksperter nu til Frihedsbrevet. I Socialdemokratiet afviser Rasmus Stoklund kritikken.

Endnu en uge er gået i kampagnesporet, og det har ikke været kedeligt. I sidste uge var der eksempelvis inviteret til gladiatorkamp, da DR bød partilederne op til dans på Krigsmuseet i København. Meget gik som forventet, men der var alligevel en række interessante ting, der er værd at bide mærke i. I den mere kuriøse ende fik Sikandar Siddique, politisk leder i Frie Grønne, under debatten sagt til studievært Kåre Quist, at partiet godt nok stemmer ja, men at man samtidig ikke vil anbefale andre at gøre det samme. Her på Fri Valg har vi forsøgt at finde ud af, hvad det betyder. Vi har også forsøgt at blive klogere på fænomenet Enhedslisten, som efter krigens udbrud har kæmpet med et stridslystent bagland, som har sået tvivl om partiets linje i forhold til særligt NATO. Det har vi haft en længere snak med EU-ordfører Søren Søndergaard om. Og så skal vi også forbi et snedigt kampagnetrick fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Onsdag aften i sidste uge udspillede sig en lidt finurlig seance, da DR beværtede den første partilederdebat i den igangværende EU-valgkamp live fra Krigsmuseet i København. Da turen kom til Sikandar Siddique, politisk leder i Frie Grønne, fik han sagt, at partiet går ind for en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Men det skal ikke forstås sådan, at partiet også anbefaler andre at slå kryds ved et ja til at fjerne forbeholdet, måtte man forstå. Frihedsbrevet har forsøgt at finde ud af, hvordan man som politisk parti og folkevalgte politikere midt under en valgkamp afviser at anbefale vælgerne, hvad de skal stemme.

Irina Bjørnø, dansk-russisk politiker og folketingskandidat for Alternativet, fordømmer i skarpe vendinger den russiske invasion af Ukraine, når hun interviewes i danske medier. Samtidig er den dansk-russiske politiker også en del af en russisk organisation, hvor personkredsen udgør en sælsom blanding af Putin-apologeter, nuværende og forhenværende russiske politikere og en sanktionsramt oligark.

Mens tobaksindustrien i stigende grad presses af de røgfri politiske vinde på Christiansborg, forsøger tobaksgiganten Philip Morris’ danske afdeling i stor stil at gøre sine hoser grønne hos en række folkevalgte politikere, som offentligt er gået i rette med industrien.

Så er ballet for alvor åbnet. For i dag er der lige præcis tre uger til, at vi skal stemme om en afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet. Plakaterne er hængt op i lygtepælene, og knivene er hvæsset forud for den første live-transmitterede tv-debat på DR med alle partilederne i aften. Derfor har vores lille redaktion her på Fri Valg igen gravet dybt i de politiske budskaber og kampagner, som med forøget kraft kastes i æteren. Alt sammen for at blive klogere på, hvorfor politikerne siger, som de gør, og hvem de særligt ønsker at tale til.

Formændene for stort set samtlige ungdomspartier er netop vendt hjem fra en rejse i billedskønne omgivelser i Schweiz købt og betalt af tobaksgiganten Philip Morris. Tobaksproducenten betalte for både flyrejser, frokoster, middag og hotelophold. Den måske kommende generation af Christiansborg-politikere blev som en del af turen præsenteret for diverse oplæg om blandt andet den del af Philip Morris’ produkter, der består af en række alternativer til cigaretter. Og derudover fik de også indblik i tobaksvirksomhedens forskning og deres holdning til fremtidens rygepolitik. Det fortæller en række af deltagerne og Philip Morris selv til Frihedsbrevet.

Velkommen til denne anden udgave af nyhedsbrevet Fri Valg, som flankeres af en podcast med samme navn, som findes i Frihedsbrevets app. I denne uge lægger vi fra land ved at dvæle et øjeblik ved et videoklip, der i de seneste uger har fået status af en vaskeægte nyklassiker i dansk politik.

Velkommen ombord på jomfrurejsen for vores nye podcast og inden længe også selvstændige nyhedsbrev, som vi har døbt Fri Valg. Om præcis en måned skal vi alle stemme om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet, og de kommende uger bliver mediefladen tæppebombet med slogans, politiske budskaber og velorkestreret spin. Alt sammen for at påvirke valget mod enten ja eller nej. Med Fri Valg vil vi forsøge at skære gennem støjen. For stadig større dele af det politiske kræmmermarked er rykket over på sociale medier, hvor partierne kaster enorme summer efter at skræddersy politiske budskaber, som nøje udvalgte grupper får klasket i hovedet. Det er der god grund til: Det virker. Derfor har vi gravet dybt i enorme mængder data om vælgeradfærd, EU-skepsis og især data fra Facebook, som giver dig et unikt indblik i, hvor og hvordan partierne forsøger at flytte holdninger. Forhåbentlig kommer vi nærmere et svar på spørgsmålet: Hvorfor siger politikerne, som de gør?

Folketingspolitikere fra både Socialdemokratiet og Venstre nægter at svare på, om de har modtaget økonomisk støtte fra Aalborg Portland, efter cementvirksomheden åbent har fortalt, at den har givet penge en række politikeres valgkampe.

På et pressemøde onsdag i Skatteministeriet på Christianshavn præsenterede tre andre ledende socialdemokrater – klimaminister Dan Jørgensen, skatteminister Jeppe Bruus og erhvervsminister Simon Kollerup – deres bud på en længe ventet CO2-afgift. En ekstra udgift for landets virksomheder, som skal betale et fastsat beløb per tons udledt CO2. Mens skatteministeren indledte med at fortælle, hvor ambitiøst et skridt der var tale om i klimakampen, så stjal cementfabrikken i Aalborg dog hurtigt opmærksomheden. For fabrikken, der står for omkring fire procent af hele Danmarks samlede CO2-udledning, får sammen med en række andre af landets største forurenere særbehandling i form af en rabat på afgiften, som regeringen alligevel holdt fast i som “ensartet”. Men ifølge flere eksperter rejser særbehandlingen af Aalborg Portland en række spørgsmål. Ud fra et klimaperspektiv giver rabatten til Aalborg Portland ikke meget mening, lyder det. Mindre virksomheder, som ikke får samme fordele, raser. Og på Christiansborg undrer man sig over, at netop én virksomhed i statsministerens egen valgkreds får særbehandling. Frihedsbrevet har gennemgået det vigtigste i ugens helt store politiske historie på Christiansborg og ikke mindst kastet et kritisk blik på knasterne i planen

Det har vakt voldsom undren, at cementvirksomheden Aalborg Portland i denne uge har fået særbehandling i regeringens udspil til en CO2-afgift, hvor virksomheden og en række andre store forurenere slipper for en lige så høj afgift som andre virksomheder. Særligt har det skabt debat, at cementfabrikken er placeret i statsminister Mette Frederiksens hjemby og valgkreds i Aalborg, samt at statsministeren tidligere har gjort det meget klart, at Aalborg Portland ikke kommer til at lukke på hendes vagt. Det har sat i gang i spekulationer om, hvorvidt Aalborg Portland sender penge i Socialdemokratiets retning i form af partistøtte, men uden at der er kommet klare svar. Nu fortæller Thomas Uhd, bæredygtighedschef hos Aalborg Portland, at cementvirksomheden gennem årene har støttet politikere fra “en række partier” i forbindelse med valgkamp – herunder Socialdemokratiet, siger han til Frihedsbrevet.

Der var brede smil og højt humør, da regeringen i september 2020 indgik en samarbejdsaftale med landets suverænt største CO2-udleder, cementvirksomheden Aalborg Portland, som forpligtede virksomheden til markante reduktioner frem mod 2030. Ikke alene var aftalen en sejr for klimaet. Den skulle også ses som “en skabelon for fremtidige samarbejder med andre store danske udledere”, lød det fra regeringen. Alligevel kom det for nylig frem, at regeringen i dag - mere end halvandet år senere - stadig kun har indgået den ene aftale med Aalborg Portland. Nu viser det sig også, at regeringen end ikke har gjort forsøget med flere af de store virksomheder, der udleder allermest.

Det var givetvis ildevarslende for mange, da Sundhedsstyrelsen mandag meddelte, at man nu finder det nødvendigt at købe 2 millioner jodtabletter af den slags, som kan indtages, hvis “et væsentligt radioaktivt udslip rammer Danmark fra et uheld på et kernekraftværk” i vores nærområde eller fra “en ulykke med et nukleart drevet fartøj i dansk farvand”.

To undercover-agenter fra dansk politi deltog i begyndelsen af februar i en kulørt og hemmelig operation, som udspillede sig i en lagerhal et ukendt sted i København. De to danske agenter samarbejdede med en anden undercover-agent – fra den amerikanske Drug Enforcement Administration (DEA) – som efterforskede en ledende figur i Yakuzaen, den japanske mafia med aktiviteter i store dele af verden.

Ni måneder. Så kort tid varede Henrik Qvortrups ansættelse som ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet. Ifølge den administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, har Henrik Qvortrup forladt sin stilling, fordi han hellere vil koncentrere sig om journalistik end om ledelse. Kilder med indgående viden om Henrik Qvortrups tid på Ekstra Bladet har dog en anden udlægning: Henrik Qvortrup blev fyret. Han var en fraværende chef, lyder det. Og går man Qvortrups CV efter i sømmene, vil man hurtigt bemærke, at han i udtalt grad er en mand, som ikke er begejstret for ledelse. Derfor undrer flere kilder sig over, at han overhovedet fik jobbet i første omgang.

Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) har i flere måneder været under beskydning for at være lidt for tæt på S-storsponsor og byggematador Jesper Skovsgaard. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at Jesper Skovsgaard har haft klare motiver bag støtten til S i Aalborg. Han har smurt partiet, fordi han får noget ud af det. Sådan ser han i hvert fald selv på det. Det dokumenterer en lækket mail, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.

En gruppe på fire russiske militærfly fløj den 5. marts i år særdeles tæt på den danske fregat Niels Juel, mens militærskibet eskorterede et dansk fragtskib fyldt med militærmateriel hele vejen gennem Østersøen til Estland som en del af Danmarks NATO-bidrag. Det viser en hidtil klassificeret rapport fra Forsvaret, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. I rapporten om hændelsen lyder det, at de fire russiske jagerfly var særdeles pågående i nærheden af den danske militæreskorte lørdag den 5. marts. Meldingerne om de russiske fly betød, at Forsvarets såkaldte afvisningsberedskab – flere F-16-jagerfly – blev sendt på vingerne for at undersøge de formodede russiske fly.

Der var danske våben med i Vietnamkrigen. De kom fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat også kendt som Riffelsyndikatet. Det afslører et billede af en gruppe unge soldater fra den såkaldte Rhade-stamme. Steen Andersen, historiker og seniorforsker ved Rigsarkivet, har set billedet og har for Frihedsbrevet verificeret, at der er tale om Riffelsyndikatets populære maskinpistol, som et CIA-affilieret firma i 1950’erne havde købt 106.000 eksemplar af.

Der udspillede sig et mærkværdigt lille øjeblik midt på eftermiddagen fredag, da Barbara Bertelsen, allestedsnærværende departementschef i Statsministeriet, blev bedt om at forholde sig til en række stærkt omdiskuterede sms’er fra hendes hånd.

Aalborg-bykongen Thomas Kastrup-Larsen (S) har været i skammekrogen efter mistanke om en lidt for tæt relation til den lokale rigmand og byggematador Jesper Skovsgaard. En række nye oplysninger viser nu, at samarbejdet mellem borgmesteren og rigmanden er langt tættere, end det hidtil har været kendt i den brede offentlighed. Frihedsbrevet er således kommet i besiddelse af en række dokumenter, som viser, at Jesper Skovsgaard tilbage i november 2014 donerede 450.000 kroner til et overdådigt festfyrværkeri i Aalborg Kommune på foranledning af borgmesteren personligt. Kilder med kendskab til forløbet fortæller uafhængigt af hinanden til Frihedsbrevet, at fyrværkeriet efter deres opfattelse blev sponsoreret for at smøre borgmesteren.

Fredag eftermiddag sidste uge offentliggjorde Kriminalforsorgen en redegørelse med et opsigtsvækkende budskab. I mindst 16 tilfælde var advokaters dybt fortrolige samtaler med deres klienter “med en høj grad af sandsynlighed” optaget i strid med et af de helligste principper i dansk retsvæsen. Men Kriminalforsorgens egen redegørelse om de skjulte optagelser i landets lukkede fængsler, som styrelsen driver, rejser omtrent ligeså mange spørgsmål, som den besvarer. Sådan lyder det i hvert fald nu fra flere partier på Christiansborg, som vil have justitsminister Nick Hækkerup (S) på banen.

Det er ikke våben, der slår mennesker ihjel. Det er mennesker. Sådan kan man oversætte forretningsfilosofien for den kontroversielle våbenhandler Sam Cummings, der var med til at gøre den Mærsk-ejede våbenfabrik Riffelsyndikatet til den amerikanske efterretningstjeneste CIA’s danske venner. For det var gennem selskabet Western Arms Corporation med tætte forbindelser til CIA, at der blev købt 106.000 danske maskinpistoler i begyndelsen af 1950’erne. Våbnene havnede i flere hemmelige CIA-operationer, hvor præsidenter blev væltet, og oprørsgrupper blev bevæbnet.

Kriminalforsorgen har i strid med reglerne optaget og derefter gemt dybt fortrolige telefonsamtaler mellem advokater og indsatte i en række af landets lukkede fængsler. Den problematiske praksis blev opdaget i slutningen af februar, viser en redegørelse fra Kriminalforsorgen, som blev offentliggjort fredag eftermiddag sidste uge.

Den kontroversielle, amerikanske prædikant Shaykh Khalid Yasin kom i 2017 på den daværende regerings stort opslåede hadprædikant-liste og blev forbudt indrejse i Danmark. Godt to år senere – i 2019 – vurderede danske myndigheder tilsyneladende, at prædikanten ikke længere var specielt hadefuld, al den stund han pludselig blev pillet af listen igen. Og nu prædiker Shaykh Khalid Yasin så på livet løs i Danmark. I slutningen af februar og begyndelsen af marts i år har Shaykh Khalid Yasin nemlig ved flere lejligheder optrådt som gæsteprædikant i den Qatar-finansierede stormoske på Rovsingsgade i Københavns Nordvestkvarter, viser en række videoer fra moskeen.

Det var ene og alene den danske ambassade i Singapore og ambassadør Sandra Jensen Landis ansvar, at klimaminister Dan Jørgensen (S) og tre højtstående embedsmænd spiste og drak på en af Singapores fineste restauranter til en kuvertpris på hele 3.000 kroner. Sådan lød i hvert fald forklaringen fra klimaminister Dan Jørgensen og Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen, da Frihedsbrevet i begyndelsen af februar afslørede luksusmiddagen, som fik deltagerne til at betale pengene tilbage af egen lomme. Nu viser en række nye oplysninger, at ambassadøren ikke normalt har så dyre vaner. Ambassadør Sandra Jensen Landi har nemlig på intet andet tidspunkt i løbet af de seneste to år brugt noget, der bare tilnærmelsesvist er i nærheden af en kuvertpris på 3.000 kroner, som det var tilfældet under middagen med Dan Jørgensen og følge, viser en aktindsigt.

Adskillige tusinde udlændinge, herunder et ukendt antal borgere fra Danmark, rejser i disse dage til Ukraine for at gribe til våben og kæmpe under fremmed flag. Men selvom danske krigere bliver en del af potentielt livsfarlige krigshandlinger, kan hverken partier på Christiansborg eller myndigheder svare klart på, om de danske fremmedkrigere får særlig hjælp og støtte, hvis de overlever og en dag vender hjem igen. Det viser en række svar til Frihedsbrevet.

Et fotografi fra det indonesiske folkedrab afslører nu landets politi tage fanger med danske våben fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat i hænderne. Fangerne, der sidder på ladet af en lastbil på billedet, er fra en kommunistisk ungdomsgruppe. Folkedrabet var rettet mod landets kommunister, sympatisører med kommunismen, enkelte etniske grupper og kvindegrupper.

Den russiske oligark Mikhail Fridman, en af Ruslands rigeste mænd og angiveligt med tætte bånd til præsident Vladimir Putins inderkreds, har i årevis været en kontroversiel figur. Alligevel blev et selskab, som oligarken via sit investeringsselskab er involveret i, så sent som i december 2021 støttet med millioner af skattekroner i forbindelse med et klimaprojekt i Danmark.

Gennem mere end en måned er topfolk i regeringen kommet med skiftende forklaringer på spørgsmålet om Danmarks muligheder for at donere våben til Ukraine. I slutningen af januar udtalte daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S), at Danmark ikke var i besiddelse af de våben, som ukrainerne havde brug for. Kort tid efter kom det frem, at man var i besiddelse af våben, men som ikke kunne sendes afsted, fordi de var for gamle. Efter Ruslands invasion af Ukraine besluttede et enigt Folketing så at donere 2700 panserværnsvåben til Ukraine samt dele af de ellers for gamle missiler.

Den russiske oligark Mikhail Fridman, der mandag kom på EU’s sanktionsliste og regnes for at være blandt de 15 rigeste russere, er nu kommet i danske myndigheders søgelys. Mangemilliardæren er nemlig indirekte medejer af et dansk oliefelt sammen med den statsejede, russiske energikæmpe Gazprom, viser Frihedsbrevets kortlægning.

Enhedslisten nærer indædt modstand mod militær oprustning og ønsker at nedlægge det danske forsvar. Alligevel gav partiets magtfulde hovedbestyrelse i weekenden grønt lys til danske våbenbidrag til Ukraine i form af 2700 panserværnsvåben. Beslutningen har skabt splittelse i hovedbestyrelsen og blev kun vedtaget med et snævert flertal med 12 stemmer for og 9 imod, fortæller flere medlemmer nu til Frihedsbrevet. “Jeg mener aldrig, at krig og våben er løsningen,” siger Anders Pedersen, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, som stemte imod beslutningen.

Frihedsbrevet kan nu afsløre nye detaljer i historien om den Mærsk-ejede våbenfabrik Riffelsyndikatets ageren under Anden Verdenskrig på baggrund af dagbogsnotater fra en af fabrikkens højtstående salgsagenter, som Frihedsbrevet har fået adgang til. Den offentlige fortælling har i mange år været, at fabrikken – som fik en af de største bøder i Danmark for værnemageri efter krigen – var nødsaget til at sælge våben til tyskerne under krigen, og at de gjorde det modvilligt. Våbensælgerens dagbøger føjer nye nuancer til den fortælling.

Fire medlemmer af Dansk Folkeparti havde netop meldt sig ud af partiet, og den efterfølgende dag fulgte et femte. Afhopperne smækkede med døren. En række kilder fortæller til Frihedsbrevet, at en lille gruppe i Dansk Folkeparti i løbet af de seneste to år har holdt hemmelige møder for at stække den nu tidligere partiformand Kristian Thulesen Dahl. Den hemmelige gruppe bestod også af partimedlemmer uden for Christiansborg og en stribe partisoldater med tætte bånd til Dansk Folkepartis Ungdom (DFU), lyder beretningerne. Men flere af medlemmerne af den påståede hemmelige aktionsgruppe afviser samtidig al kendskab til en hemmelig gruppe med skumle planer om mytteri.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) modtager nu skarp kritik for komplet at have undervurderet situationen i Afghanistan forud for Kabuls fald i august 2021. Det viser en lækket udgave af den fælles myndigheds-evaluering af evakueringen fra Afghanistan i august 2021, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af. “Evalueringen konkluderer, at FE undervurderede, hvor hurtigt Talibans magtovertagelse i Kabul ville finde sted,” lyder det i rapporten.

Selvom en række danske Stinger-missiler blev vurderet til at være for gamle til at sende til Ukraine, er danske missiler af selvsamme type og årgang nu havnet netop der. Det afslører billeder fra den lettiske og ukrainske forsvarsminister på Twitter. Tilbage i 2017 købte Letland et parti af missilerne fra Danmark, og det er præcis de missiler, der er havnet i Ukraine, bekræfter det lettiske forsvarsministerium i et svar til Frihedsbrevet.

Der er noget, der ikke stemmer. Det mener SF’s Karsten Hønge, som nu vil have kastet lys over våbensalget fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat, også kendt som Riffelsyndikatet, i efterkrigstiden. Udmeldingen kommer efter, at Frihedsbrevet og Berlingske de seneste uger har afsløret, at våbenfabrikken i et hidtil ukendt omfang har solgt store mængder våben til diktaturer, brutale regimer og et amerikansk firma med tæt tilknytning til den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Og det kalder på yderligere granskning, mener Karsten Hønge.

Et Mærsk-skib sejlede et parti amerikanske våben forklædt som møbler til Indonesien, mens et blodigt folkedrab udspillede sig i landet. Det viser frigivne, hemmeligstemplede amerikanske dokumenter fra National Security Archive. Ifølge de hemmeligstemplede dokumenter, foregik våbensejladsen i november 1965. Det var blot halvanden måned, efter det indonesiske militær havde påbegyndt massakren, der senere blev kendt som et af verdenshistoriens største og mest brutale folkedrab med mindst 500.000 dræbte.

I slutningen af januar afleverede Ukraine en ønskeliste til Danmark og flere andre lande, hvor landet oplistede de våben, det har brug for i en mulig krig mod Rusland. Højt på listen stod såkaldt antiluftskyts – missiler, der kan skyde fly ned – men Danmark afviste at sende 400 missiler af typen Stinger til Ukraine. Begrundelsen fra den nytiltrådte forsvarsminister Morten Bødskov (S) var, at missilerne er blevet for gamle. Missiler af præcis samme type og årgang bliver dog den dag i dag brugt af forsvaret i Letland, som købte et parti af missilerne fra Danmark tilbage i 2017.

I 1954 havde amerikanerne og præsident Dwight D. Eisenhower fået nok af det demokratisk valgte statsoverhoved i det mellemamerikanske land Guatemala, Jacobo Árbenz. Landet havde ifølge amerikanerne bevæget sig i en stadigt mere kommunistisk retning, og den amerikanske præsident bemyndigede en fordækt CIA-operation kaldet “Operation PBSuccess”, som væltede Àrbenz. I årene efter fulgte et USA-støttet militærdiktatur. Operationen havde også et dansk islæt. Soldaterne, som CIA brugte til at vælte præsidenten i Guatemala, var nemlig bevæbnet med danske maskinpistoler produceret af Dansk Industri Syndikat, i folkemunde Riffelsyndikatet, en våbenfabrik ejet af Mærsk.

Den afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, landets største erhvervsmand gennem tiderne, var tilsyneladende personligt involveret i flere af de våbenhandler, som den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat foretog i efterkrigstiden. Det viser omfattende dagbogsmateriale på tusindvis af sider skrevet af syndikatets repræsentant i Asien, som Frihedsbrevet har fået adgang til via den nu afdøde mands familie. Frihedsbrevet har systematisk nærlæst og gennemgået dagbogsmaterialet siden september sidste år.

Efter Anden Verdenskrig solgte den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat – i folkemunde blot Riffelsyndikatet – store mængder våben til en virksomhed med meget tætte bånd til CIA, som samarbejdede med en berygtet, ung våbenhandler. Det viser hidtil ubeskrevne dokumenter fra Rigsarkivet, som Frihedsbrevet har gennemgået og sammenholdt med oplysninger fra CIA’s arkiv. Samlet set tegner sig et billede af, at Mærsk-fabrikkens danske våben blev brugt som et instrument i et kupforsøg i Costa Rica i Mellemamerika i 1950’erne.

Danmarkshistoriens største erhvervsmand, den afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, trækkes nu ind i en omfattende sag om våbensalg til diktatorer og brutale regimer. Det skete gennem våbenfabrikken Dansk Industri Syndikat, også kaldet Riffelsyndikatet, hvor Mærsk i en årrække var storaktionær. Riffelsyndikatets synderegister fra besættelsestiden er en kendt sag. Selskabet samarbejdede så tæt med værnemagten Nazi-Tyskland, at virksomheden to gange blev udsat for sabotage og var genstand for den største modstandsaktion under den fem år lange besættelse, da modstandsgruppen Borgerlige Partisanere (BOPA) med 400 kilo sprængstof næsten jævnede fabrikken med jorden i 1944.

Den mangeårige, drevne og højt profilerede forsvarsadvokat Lars Kjeldsen spiller en mærkværdig dobbeltrolle i to af tidens mest betændte politiske sager. I sagen om regeringens ulovlige nedslagtning af mink agerer Kjeldsen bisidder for Mette Frederiksen, når Minkkommissionen gransker statsministerens rolle. Sideløbende er Lars Kjeldsen forsvarer for den fængslede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, der er mistænkt for læk af dybt hemmelige oplysninger.