Henrik Jensen

På et pressemøde onsdag i Skatteministeriet på Christianshavn præsenterede tre andre ledende socialdemokrater – klimaminister Dan Jørgensen, skatteminister Jeppe Bruus og erhvervsminister Simon Kollerup – deres bud på en længe ventet CO2-afgift. En ekstra udgift for landets virksomheder, som skal betale et fastsat beløb per tons udledt CO2. Mens skatteministeren indledte med at fortælle, hvor ambitiøst et skridt der var tale om i klimakampen, så stjal cementfabrikken i Aalborg dog hurtigt opmærksomheden. For fabrikken, der står for omkring fire procent af hele Danmarks samlede CO2-udledning, får sammen med en række andre af landets største forurenere særbehandling i form af en rabat på afgiften, som regeringen alligevel holdt fast i som “ensartet”. Men ifølge flere eksperter rejser særbehandlingen af Aalborg Portland en række spørgsmål. Ud fra et klimaperspektiv giver rabatten til Aalborg Portland ikke meget mening, lyder det. Mindre virksomheder, som ikke får samme fordele, raser. Og på Christiansborg undrer man sig over, at netop én virksomhed i statsministerens egen valgkreds får særbehandling. Frihedsbrevet har gennemgået det vigtigste i ugens helt store politiske historie på Christiansborg og ikke mindst kastet et kritisk blik på knasterne i planen

Det har vakt voldsom undren, at cementvirksomheden Aalborg Portland i denne uge har fået særbehandling i regeringens udspil til en CO2-afgift, hvor virksomheden og en række andre store forurenere slipper for en lige så høj afgift som andre virksomheder. Særligt har det skabt debat, at cementfabrikken er placeret i statsminister Mette Frederiksens hjemby og valgkreds i Aalborg, samt at statsministeren tidligere har gjort det meget klart, at Aalborg Portland ikke kommer til at lukke på hendes vagt. Det har sat i gang i spekulationer om, hvorvidt Aalborg Portland sender penge i Socialdemokratiets retning i form af partistøtte, men uden at der er kommet klare svar. Nu fortæller Thomas Uhd, bæredygtighedschef hos Aalborg Portland, at cementvirksomheden gennem årene har støttet politikere fra “en række partier” i forbindelse med valgkamp – herunder Socialdemokratiet, siger han til Frihedsbrevet.

Der var brede smil og højt humør, da regeringen i september 2020 indgik en samarbejdsaftale med landets suverænt største CO2-udleder, cementvirksomheden Aalborg Portland, som forpligtede virksomheden til markante reduktioner frem mod 2030. Ikke alene var aftalen en sejr for klimaet. Den skulle også ses som “en skabelon for fremtidige samarbejder med andre store danske udledere”, lød det fra regeringen. Alligevel kom det for nylig frem, at regeringen i dag - mere end halvandet år senere - stadig kun har indgået den ene aftale med Aalborg Portland. Nu viser det sig også, at regeringen end ikke har gjort forsøget med flere af de store virksomheder, der udleder allermest.

Det var givetvis ildevarslende for mange, da Sundhedsstyrelsen mandag meddelte, at man nu finder det nødvendigt at købe 2 millioner jodtabletter af den slags, som kan indtages, hvis “et væsentligt radioaktivt udslip rammer Danmark fra et uheld på et kernekraftværk” i vores nærområde eller fra “en ulykke med et nukleart drevet fartøj i dansk farvand”.

To undercover-agenter fra dansk politi deltog i begyndelsen af februar i en kulørt og hemmelig operation, som udspillede sig i en lagerhal et ukendt sted i København. De to danske agenter samarbejdede med en anden undercover-agent – fra den amerikanske Drug Enforcement Administration (DEA) – som efterforskede en ledende figur i Yakuzaen, den japanske mafia med aktiviteter i store dele af verden.

Ni måneder. Så kort tid varede Henrik Qvortrups ansættelse som ansvarshavende chefredaktør på Ekstra Bladet. Ifølge den administrerende direktør for JP/Politikens Hus, Stig Ørskov, har Henrik Qvortrup forladt sin stilling, fordi han hellere vil koncentrere sig om journalistik end om ledelse. Kilder med indgående viden om Henrik Qvortrups tid på Ekstra Bladet har dog en anden udlægning: Henrik Qvortrup blev fyret. Han var en fraværende chef, lyder det. Og går man Qvortrups CV efter i sømmene, vil man hurtigt bemærke, at han i udtalt grad er en mand, som ikke er begejstret for ledelse. Derfor undrer flere kilder sig over, at han overhovedet fik jobbet i første omgang.

Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) har i flere måneder været under beskydning for at være lidt for tæt på S-storsponsor og byggematador Jesper Skovsgaard. Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at Jesper Skovsgaard har haft klare motiver bag støtten til S i Aalborg. Han har smurt partiet, fordi han får noget ud af det. Sådan ser han i hvert fald selv på det. Det dokumenterer en lækket mail, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.

En gruppe på fire russiske militærfly fløj den 5. marts i år særdeles tæt på den danske fregat Niels Juel, mens militærskibet eskorterede et dansk fragtskib fyldt med militærmateriel hele vejen gennem Østersøen til Estland som en del af Danmarks NATO-bidrag. Det viser en hidtil klassificeret rapport fra Forsvaret, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. I rapporten om hændelsen lyder det, at de fire russiske jagerfly var særdeles pågående i nærheden af den danske militæreskorte lørdag den 5. marts. Meldingerne om de russiske fly betød, at Forsvarets såkaldte afvisningsberedskab – flere F-16-jagerfly – blev sendt på vingerne for at undersøge de formodede russiske fly.

Der var danske våben med i Vietnamkrigen. De kom fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat også kendt som Riffelsyndikatet. Det afslører et billede af en gruppe unge soldater fra den såkaldte Rhade-stamme. Steen Andersen, historiker og seniorforsker ved Rigsarkivet, har set billedet og har for Frihedsbrevet verificeret, at der er tale om Riffelsyndikatets populære maskinpistol, som et CIA-affilieret firma i 1950’erne havde købt 106.000 eksemplar af.

Der udspillede sig et mærkværdigt lille øjeblik midt på eftermiddagen fredag, da Barbara Bertelsen, allestedsnærværende departementschef i Statsministeriet, blev bedt om at forholde sig til en række stærkt omdiskuterede sms’er fra hendes hånd.