Jeppe Findalen

Sagen om de ulovligt optagede og aflyttede telefonsamtaler mellem advokater og indsatte i landets fængsler kan potentielt vokse betydeligt i omfang. For selvom den opsigtsvækkende praksis kan have stået på så langt tilbage som til 2016, så ved Kriminalforsorgen reelt ikke, om der er blevet optaget og aflyttet telefonsamtaler før september 2021. Det viser en gennemgang af myndighedernes egen redegørelse om sagen, som Frihedsbrevet har lavet, og Kriminalforsorgen bekræfter selv, at det er tilfældet

Det er ikke kun fortrolige samtaler mellem forsvarsadvokater og indsatte i en række af landets lukkede fængsler, som i det skjulte er blevet ulovligt optaget af Kriminalforsorgen. Det viser sig nemlig også, at potentielt flere telefonsamtaler mellem et unavngivet medlem af Folketinget og en ligeledes unavngiven indsat i et fængsel er optaget stik imod reglerne. Den opsigtsvækkende detalje er beskrevet et godt stykke inde i Kriminalforsorgens 14 sider lange rapport, som blev listet ud i en pressemeddelelse, en halv time inden Minkkommissionen overleverede sin beretning den 30. juni. Detaljen om folketingsmedlemmets rolle i sagen er dog ikke nævnt med ét ord i pressemeddelelsen fra Kriminalforsorgen.

Minkkommissionens beretning har kastet grus i maskineriet i det ellers så højeffektive og topstyrede parløb mellem statsminister Mette Frederiksen og hendes højre hånd, departementschef Barbara Bertelsen.

Statsministeriet “har handlet meget kritisabelt”, og Barbara Bertelsen har ifølge Minkkommissionen “begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed”, at hun kan drages til ansvar for sin ageren i de hektiske døgn i november 2020, hvor den ulovlige beslutning om at aflive alle mink i Danmark blev truffet.

Men hvad med Mette Frederiksen, der håndplukkede Barbara Bertelsen og centraliserede magten og dermed beslutningerne i Statsministeriet?

Kommissionen har ikke haft til opgave at undersøge om regeringens ministre brød loven, men Mette Frederiksen får kritik for sine udtalelser på pressemødet 4. november som “objektivt set var groft vildledende, men at hun subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil.”

Det kræver en nærmere undersøgelse at give et kvalificeret bud på, om en rigsretssag mod statsministeren vil have gang på jord, forklarer juraprofessor Frederik Waage fra Syddansk Universitet:

“Det handler om, hvorvidt hun har udvist grov uagtsomhed eller ej. Der ser jeg ikke en entydig strømpil som i Støjberg-sagen. Det virker umiddelbart ret mudret,” siger han til Frihedsbrevet.

Men selvom Mette Frederiksen ikke vidste, at der manglede lovhjemmel, kritiserer kommissionen Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens magtkoncentration i Statsministeriet og dermed de to øverst ansvarliges parløb.

Statsministeriet indtog "en overordnet og styrende rolle i den forcerede proces.”

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) får nu kritik for at bruge 37 millioner kroner på Hovedstadens Letbane uden at have lovhjemmel til det. Det viser en opsigtsvækkende udtalelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvor styrelsen kalder DTU’s medfinansiering af letbanen for “særdeles kritisabelt”. Ifølge et 14 siders notat fra styrelsen, som Frihedsbrevet har fået indsigt i, blev DTU allerede i 2013 advaret om, at de ikke måtte bruge penge på at få letbanen til at køre gennem campus. Alligevel indgik universitetet senere en aftale med Lyngby-Taarbæk Kommune om at medfinansiere netop det.

I al ubemærkethed og uden offentlig debat er et bredt flertal af Folketingets partier blevet enige om at tage en kontroversiel beslutning. Flertallet vil nemlig ændre reglerne, så små partier, der ikke får nok stemmer til at komme i Folketinget, fremover ikke skal modtage partistøtte, som de gør i dag. Forslaget fremgår af en beretning fra Udvalget for Forretningsorden, som nu har bedt indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) om at fremsætte et lovforslag om de nye regler til efteråret. Ifølge valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kan forslaget koste små partier livet.

Kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting rådgav både TV 2’s ledelse og B.T.’s chefredaktør Michael Dyrby, der har en fortid på tv-stationen, i forbindelse med dokumentaren om sexisme på TV 2. Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af kilder tæt på forløbet. Det kan være i strid med det etiske kodeks for rådgivere, som Ulveman & Børsting følger, at firmaet har rådgivet to parter i samme sag, hvis de har haft forskellige interesser.

Efter en samlet blå blok og Enhedslisten torsdag valgte at frede Claus Hjort Frederiksen i lækagesagen, har Socialdemokratiets partisoldater lanceret et modangreb. De borgerlige partier flankeret af Enhedslisten har afvist at ophæve Hjort Frederiksens immunitet med argumentet om, at kun partiledere – og ikke hele Folketinget – har kunnet få indsigt i anklagerne mod den tidligere forsvarsminister. Med andre ord har partierne henvist til, at man ikke har villet stemme i blinde uden at kende de konkrete anklager. Socialdemokratiet gør nu de blå partiers stillingtagen til et spørgsmål om, at de blå ikke har tillid Rigsadvokaten, som anbefalede at rejse tiltalen i første omgang. Men angrebet holder ikke, siger flere eksperter nu til Frihedsbrevet. I Socialdemokratiet afviser Rasmus Stoklund kritikken.

Mens det fortsat bliver holdt hemmeligt – og er genstand for massiv spekulation – hvem der stod bag politianmeldelsen af de tre personer, der er tiltalt i sagen om den brændende Mette Frederiksen-dukke, forholder det sig lige modsat i en anden sag, som også har den brændende dukke som omdrejningspunkt. Vivian Alexandru blev anholdt den 14. marts 2021 og sigtet for at have oprettet Facebook-gruppen “STOP paragraf 113” med reference til den paragraf om højforræderi i straffeloven, som de tre unge mænd i “dukkesagen” blev sigtet efter. Som illustration til gruppen valgte hun et billede af den brændende dukke. 30-årige Vivian Alexandru, der er enlig mor til to børn, har givet Frihedsbrevet adgang til dokumenterne i sin sag. Af dem fremgår det, at hun – modsat de tre mænd i “dukkesagen” – kan læse sort på hvidt, hvem der meldte hende til politiet.

Indtil videre har Berlingske Medias ejer, den belgiske mediekoncern De Persgroep, ikke sagt en lyd om de udfordringer, som koncernchef Anders Krab-Johansen står i. Og det kommer de heller ikke til, lyder det i et skriftligt svar til Frihedsbrevet, som adskillige gange har rakt ud til De Persgroep.

Berlingske Medias topchef, Anders Krab-Johansen, er i flere tilfælde kommet med selvmodsigelser og kryptiske svar i sagen om sin hemmelige metoo-rapport og det forløb, der endte med at koste Michael Dyrby jobbet som chefredaktør på B.T. Det viser Frihedsbrevets gennemgang af mediechefens udtalelser i medierne og over for medarbejdere i Berlingske Media, der udgiver B.T., Berlingske og Weekendavisen.