Lasse Sandborg

Det var en tydeligt begejstret Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, der tog imod den tidligere bedragridømte Mads Grønlund Dinesens tilbud om en anonym donation på 50.000 kroner. Men hvis man skal tro Ahrendtsens egen udlægning af situationen, er optagelserne bare et udtryk for godt skuespil. Alex Ahrendtsens mission var nemlig at “lokke svindleren ud af busken”, da han over to samtaler vejledte Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kunne omgå partistøttereglerne. En slags selvtægt, som havde til formål at udstille, hvor langt den “svindeldømte fyr” ville gå for at forblive anonym, selvom grænsen for anonyme donationer er 22.200 kroner.

Spørger man Moderaterne, om der skal være hårdere straffe i særligt udsatte boligområder, får man vidt forskellige svar afhængigt af, hvilken kandidat man spørger. Det kan lyde, at “det er logik, at man ikke skal forskelsbehandle folk alt efter, hvor de bor”, men det kan også lyde, at “vi må lægge en hårdere linje mod de få, så de fleste ikke bliver ramt”. Den interne uenighed opdagede Frihedsbrevets valganalytiker Mads Fuglsang Hove, da han gennemgik DR’s kandidattest. Det viser sig nemlig, at to tredjedele af kandidater fra Moderaterne har svaret, at de er overvejende skeptiske overfor idéen om hårdere straffe i udsatte boligområder, mens den sidste tredjedel er positivt stemt. Kun tre af partiets i alt 50 kandidater har ikke svaret på kandidattesten, herunder partiformand Lars Løkke Rasmussen.

Socialdemokratiets interne støtte til regeringens storstilede Rwanda-planer ser ud til at slå sprækker. I Jyllands-Posten har flere S-kandidater de seneste dage udtrykt skepsis og bekymring over projektet. Nu føjes der endnu flere kandidater til listen over socialdemokrater, der ikke bakker op om regeringens egen politik. Det viser en gennemgang af besvarelserne i DR’s kandidattest, som Frihedsbrevet har foretaget. Ud af i alt 83 socialdemokrater, der har svaret på testen, er det knap hver femte, der ikke erklærer sig enig i, at asylansøgere bør sendes til et land uden for EU, som “f.eks. Rwanda” – et af regeringens helt store prestigeprojekter.

Thor Laage-Petersen Poulsen, folketingskandidat for Danmarksdemokraterne, har en fortid i den højrenationalistiske organisation SIAD – Stop Islamiseringen af Danmark. Grupperingen arbejder – som navnet antyder – mod islamisering og foreslår blandt andet i deres politiske program at oprette bevogtede ø-lejre for alle, der ikke følger dansk “sæd og skik” og for “at fremme de fremmedes udlængsel”. Adskillige gange har bevægelsen trukket overskrifter for deres demonstrationer og civile grænsekontrol. Da Frihedsbrevet mandag konfronterede Thor Laage-Petersen Poulsen med hans fortid, ville han først “ikke gå ind i” spørgsmålet om forbindelsen til SIAD. Senere mandag bekræftede han dog skriftligt sit tidligere engagement i foreningen og fortalte, at han nu har trukket sig som kandidat fra Danmarksdemokraterne.

Udgifterne til fødevareminister Rasmus Prehns ekstravagante netværksmøde om “fremtidens landbrug” voksede til en kuvertpris på hele 2.826 skattekroner, fordi planlægningen blev kørt i to forskellige “spor”, som ikke blev “ført sammen”. Sådan har forklaringen indtil videre lydt fra topembedsfolkene i Fødevareministeriet, som offentligt har taget skraldet for det høje forbrug til Rasmus Prehns netværksmøde. Men ifølge Frihedsbrevets oplysninger var det den samme medarbejder fra Rasmus Prehns ministersekretariat, som stod for begge “spor” i form af henholdsvis booking af kokken og leje af lokalerne på Hotel- og Restaurantskolen, hvor eventet blev afholdt.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) bliver nu trukket endnu længere ind i sagen om sit stærkt omdiskuterede netværksarrangement om “fremtidens landbrug” den 4. maj i år, hvor blandt andet en luksusmiddag, vinmenu og champagne i alt kostede 2.826 skattekroner per deltager. Ministerens departementschef, Morten Niels Jakobsen, har blankt afvist, at Rasmus Prehn selv var involveret i den nærmere planlægning af arrangementet, da han i et interview med Frihedsbrevet i sidste uge tog skraldet for det ekstravagante forbrug af skattekroner. Direkte adspurgt, om det var Rasmus Prehn, der havde foreslået at hyre den pågældende privatkok, svarede departementschefen dog, at det kunne han ikke “gå nærmere ind i”. Men nu kan Frihedsbrevet på baggrund af en række nye oplysninger afsløre, at det netop var Rasmus Prehn, som fik ideen til at hyre privatkokken og leje de dyre lokaler på Hotel- og Restaurantskolen, som fik udgifterne til arrangementet til at eksplodere markant.

Der bliver nu sået tvivl om Fødevareministeriets forklaring på, at en række bilag fra Rasmus Prehns ekstravagante netværksmøde den 4. maj først dukkede op i sidste uge. Frihedsbrevet afslørede lørdag, at de pludseligt fremkomne bilag viste, at regningen for mødet i Rasmus Prehns egen “tænketank” var mere end dobbelt så stor, som ministeriet i første omgang oplyste. Selv forklarede ministeriet, at bilagene ikke blev udleveret i første omgang, fordi de ikke var bogført i ministeriets systemer i den periode, som Frihedsbrevet havde søgt aktindsigt i. Men den forklaring holder ikke, siger Oluf Jørgensen, ekspert i offentlighedsloven og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

EU besluttede tidligere i år at indføre en blokering af to statsejede russiske medier; Sputnik og Russia Today. Blokeringen blev udformet som en forordning, hvilket vil sige, at den var gældende, selvom den ikke kom forbi de danske lovgivere. Det skabte en del debat og førte til spørgsmål i både Folketingets europa- og retsudvalg. Spørgsmålene gik på, hvordan blokeringen harmonerede med grundlovens paragraf om censur. Højesteret har nemlig tidligere fastslået, at EU-lov ikke skal efterleves, hvis den er i strid med grundloven. Justitsministeriets konklussion lød kort og kontant; “en sådan ordning rejser efter Justitsministeriets opfattelse ikke spørgsmål i forhold til grundlovens § 77”. Det møder nu kritik fra flere eksperter.

Sagerne om Rasmus Prehns omgang med skatteborgernes penge står i kø. Senest har Frihedsbrevet afsløret, at deltagerne til Rasmus Prehns skatteyderfinansierede netværksevent om “fremtidens landbrug” den 4. maj blev forkælet med blandt andet champagne, vinmenu og fin middag. Hele arrangementet kostede 56.528 kroner – 2.826 kroner for hver enkelt deltager – og nu har departementschefen i Fødevareministeriet offentligt taget skraldet for Rasmus Prehns ekstravagante event. Den nye udvikling får Peder Hvelplund fra regeringens støtteparti Enhedslisten til at skærpe kritikken af Rasmus Prehn. For der er nemlig grænser for Enhedslistens tålmodighed med fødevareministeren, slår han nu fast i et interview med Frihedsbrevet.

Sagen om fødevareminister Rasmus Prehns luksusmiddage, restaurantbesøg og fadøl for skattekroner tager nu en ny og på alle måder opsigtsvækkende drejning. Det viser sig nemlig, at Fødevareministeriet pludselig har fundet en række nye bilag relateret til et omdiskuteret netværksarrangement den 4. maj om “fremtidens landbrug”, som Frihedsbrevet afslørede tidligere på ugen. Her kom det frem, at deltagerne fik serveret en fin middag med tilhørende vinmenu til en kuvertpris på 1.265 kroner – altså væsentligt mere end de 600 kroner per kuvert, som ministeriets egne retningslinjer normalt tillader. Efter Frihedsbrevet har stillet flere spørgsmål til arrangementet, har Fødevareministeriet pludselig fundet flere udgifter relateret til mødet den 4. maj. Og de viser, at det stærkt omdiskuterede arrangement er mere end dobbelt så dyrt som først oplyst. Blandt andet er der købt champagne, specialøl og sodavand for 7.035 skattekroner plus moms, og kuvertprisen lyder nu på 2.826 kroner for hver enkelt deltager.