Lasse Sandborg

Lasse Sandborg er journalist på Frihedsbrevet og skriver primært om kultur og finans. Han er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2023 og har arbejdet på Frihedsbrevet siden 2022.

lasse@frihedsbrevet.dk

Ras­mus Pre­hn fore­slog selv at hyre pri­vat­kok til luksus­mid­dag med kuvert­pris på 2.826 skattekroner

Fødevareminister Rasmus Prehn er indkaldt i samråd i samråd om diverse restaurant- og barregninger på Christiansborg torsdag den 25. august 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) bliver nu trukket endnu længere ind i sagen om sit stærkt omdiskuterede netværksarrangement om “fremtidens landbrug” den 4. maj i år, hvor blandt andet en luksusmiddag, vinmenu og champagne i alt kostede 2.826 skattekroner per deltager. Ministerens departementschef, Morten Niels Jakobsen, har blankt afvist, at Rasmus Prehn selv var involveret i den nærmere planlægning af arrangementet, da han i et interview med Frihedsbrevet i sidste uge tog skraldet for det ekstravagante forbrug af skattekroner. Direkte adspurgt, om det var Rasmus Prehn, der havde foreslået at hyre den pågældende privatkok, svarede departementschefen dog, at det kunne han ikke “gå nærmere ind i”. Men nu kan Frihedsbrevet på baggrund af en række nye oplysninger afsløre, at det netop var Rasmus Prehn, som fik ideen til at hyre privatkokken og leje de dyre lokaler på Hotel- og Restaurantskolen, som fik udgifterne til arrangementet til at eksplodere markant.

Eks­pert sår tvivl om for­kla­ring: Ras­mus Pre­hns for­s­vund­ne champag­ne-bilag skul­le være udle­ve­ret for længst

Der bliver nu sået tvivl om Fødevareministeriets forklaring på, at en række bilag fra Rasmus Prehns ekstravagante netværksmøde den 4. maj først dukkede op i sidste uge. Frihedsbrevet afslørede lørdag, at de pludseligt fremkomne bilag viste, at regningen for mødet i Rasmus Prehns egen “tænketank” var mere end dobbelt så stor, som ministeriet i første omgang oplyste. Selv forklarede ministeriet, at bilagene ikke blev udleveret i første omgang, fordi de ikke var bogført i ministeriets systemer i den periode, som Frihedsbrevet havde søgt aktindsigt i. Men den forklaring holder ikke, siger Oluf Jørgensen, ekspert i offentlighedsloven og forskningschef emeritus ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Eks­per­ter kri­ti­se­rer Justits­mi­ni­ste­ri­et for man­gel­fuldt svar i spørgs­må­let om cen­sur af rus­si­ske medier

EU besluttede tidligere i år at indføre en blokering af to statsejede russiske medier; Sputnik og Russia Today. Blokeringen blev udformet som en forordning, hvilket vil sige, at den var gældende, selvom den ikke kom forbi de danske lovgivere. Det skabte en del debat og førte til spørgsmål i både Folketingets europa- og retsudvalg. Spørgsmålene gik på, hvordan blokeringen harmonerede med grundlovens paragraf om censur. Højesteret har nemlig tidligere fastslået, at EU-lov ikke skal efterleves, hvis den er i strid med grundloven. Justitsministeriets konklussion lød kort og kontant; “en sådan ordning rejser efter Justitsministeriets opfattelse ikke spørgsmål i forhold til grundlovens § 77”. Det møder nu kritik fra flere eksperter.

Støt­te­par­ti skær­per kri­tik­ken af Ras­mus Pre­hn efter nye afslø­rin­ger: “Der er græn­ser for vores tålmodighed”

Fødevareminister Rasmus Prehn er indkaldt i samråd i samråd om diverse restaurant- og barregninger på Christiansborg torsdag den 25. august 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Sagerne om Rasmus Prehns omgang med skatteborgernes penge står i kø. Senest har Frihedsbrevet afsløret, at deltagerne til Rasmus Prehns skatteyderfinansierede netværksevent om “fremtidens landbrug” den 4. maj blev forkælet med blandt andet champagne, vinmenu og fin middag. Hele arrangementet kostede 56.528 kroner – 2.826 kroner for hver enkelt deltager – og nu har departementschefen i Fødevareministeriet offentligt taget skraldet for Rasmus Prehns ekstravagante event. Den nye udvikling får Peder Hvelplund fra regeringens støtteparti Enhedslisten til at skærpe kritikken af Rasmus Prehn. For der er nemlig grænser for Enhedslistens tålmodighed med fødevareministeren, slår han nu fast i et interview med Frihedsbrevet.

Afslø­ring: Reg­ning for Ras­mus Pre­hns luksus­mid­dag eks­plo­de­rer efter plud­se­ligt fund af champag­ne-bilag – nu und­skyl­der departementschef

Sagen om fødevareminister Rasmus Prehns luksusmiddage, restaurantbesøg og fadøl for skattekroner tager nu en ny og på alle måder opsigtsvækkende drejning. Det viser sig nemlig, at Fødevareministeriet pludselig har fundet en række nye bilag relateret til et omdiskuteret netværksarrangement den 4. maj om “fremtidens landbrug”, som Frihedsbrevet afslørede tidligere på ugen. Her kom det frem, at deltagerne fik serveret en fin middag med tilhørende vinmenu til en kuvertpris på 1.265 kroner – altså væsentligt mere end de 600 kroner per kuvert, som ministeriets egne retningslinjer normalt tillader. Efter Frihedsbrevet har stillet flere spørgsmål til arrangementet, har Fødevareministeriet pludselig fundet flere udgifter relateret til mødet den 4. maj. Og de viser, at det stærkt omdiskuterede arrangement er mere end dobbelt så dyrt som først oplyst. Blandt andet er der købt champagne, specialøl og sodavand for 7.035 skattekroner plus moms, og kuvertprisen lyder nu på 2.826 kroner for hver enkelt deltager.

Luksus­mid­dag, vin­me­nu og for­vir­ring om for­må­let: En aften i Pre­hns egen “tæn­ket­ank”

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har beskrevet et såkaldt netværksarrangement den 4. maj i år om “fremtidens landbrug” som en ganske særlig begivenhed. Formålet og deltagerlisten var tilmed så særlig, at man i ministeriet fandt anledning til at fravige sine egne retningslinjer og servere mad og vin til en pris, der er dobbelt så høj som det tilladte. Men hvorfor var netop dét arrangement så særligt, at man afveg fra reglerne? Frihedsbrevet har kontaktet en lang række af deltagerne for at komme nærmere, hvad de diskuterede, og hvorfor arrangementet var så særligt, som Prehn selv siger. En af deltagerne siger, at der var tale om “et helt klassisk netværksarrangement”, mens andre forklarer, at de diskuterede så forskellige temaer som bylandbrug, en jordbrugerfond og kød som krydderi i kantinen.

Ras­mus Pre­hn hives igen i sam­råd: Skal for­kla­re luksus­mid­dag og vin­me­nu til 1.265 kro­ner per snude

Fødevareminister Rasmus Prehn er indkaldt i samråd i samråd om diverse restaurant- og barregninger på Christiansborg torsdag den 25. august 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) skal endnu en gang forklare sig overfor Folketinget om sin omgang med skattekroner brugt på dyre middage i strid med ministeriets retningslinjer. Det sker, efter Frihedsbrevet har afsløret, at Rasmus Prehn så sent som den 4. maj afholdt et såkaldt netværksarrangement om fremtidens landbrug, hvor en privat kok var hyret til at lave fin middag med tilhørende vinmenu til en kuvertpris på 1.265 kroner. Middagen blev afholdt, selvom Fødevareministeriets egne retningslinjer lyder, at udgifterne til den slags middage maksimalt må koste 600 kroner per mand inklusive drikkevarer. Selv oplyser ministeriet, at der blev givet en mundtlig dispensation til at fravige reglerne.

Ras­mus Pre­hn mød­te kok i safa­ri-park i Kenya: Få måne­der sene­re lave­de han luksus­mid­dag i mini­ste­ri­et til 1.265 kro­ner kuverten

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Der blev ikke sparet på noget, da fødevareminister Rasmus Prehn (S) den 4. maj afholdt et såkaldt netværksevent om fremtidens landbrug med deltagelse af flere prominente gæster. Deltagerne talte blandt andre 3F-formand Henning Overgaard, administrerende direktør for pensionskassen PKA, Jon Johnsen og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Repræsentanter fra de største landbrugsorganisationer var ikke med til eventet. De i alt 20 deltagere blev bespist med en fin middag og en tilhørende vinmenu, der samlet set kostede skatteyderne 25.300 kroner – svarende til en kuvertpris på 1.265 kroner. Det viser en række bilag fra Fødevareministeriet, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Met­te Fre­de­rik­sens grøn­ne pre­sti­ge­pro­jekt løser kun 0,28 pro­cent af Dan­marks udledning

Indenrigsflyvninger stod – ifølge en rapport fra Flyfartens Klimapartnerskab – kun for omkring 0,28 procent af Danmarks årlige emission før corona. Alligevel har grønne indenrigsflyvninger siden årsskiftet været en politisk darling for Mette Frederiksen. Ambitionen dukkede igen op i statsministerkandidatdebatten på DR den 4. september, hvor forslaget blev remset op som et af de tre vigtige skridt, der ifølge statsministeren skal tages i den grønne omstilling. Hos klimatænketanken CONCITO håber man, at statsministeren ikke lader sig forblænde af projektet og i stedet retter sit fokus et andet sted hen.

Eks­pert om tørklæ­de­kom­mis­sio­nen: “Det vir­ker helt uprofessionelt”

Formand for udredningsgruppen Jørgen Grønnegård Christensen taler med pressen, efter udredningsgruppen har præsenteret deres rapport om regeringens og myndighedernes coronahåndtering under en åben høring om rapport om den danske håndtering af covid-19-pandemiens første fase, i Landstingssalen på Christiansborg i København fredag den 29. januer 2021. Rapporten er udarbejdet af en udredningsgruppe nedsat af Udvalget for Forretningsordenen i sommers.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Regeringens egen “Kommissionen for den glemte kvindekamp” med den socialdemokratiske borgmester Christina Krzyrosiak Hansen i spidsen kom forleden med sine første anbefalinger, og det er ikke gået stille hen. Særligt det manglende forskningsmæssige grundlag i anbefalingerne, som blandt andet talte et forbud mod religiøse tørklæder i folkeskolen, har mødt hård kritik fra flere sider. Det vakte yderligere opsigt, da to af kommissionsmedlemmerne efter publiceringen såede tvivl om deres egen anbefaling. Det får nu en af landets tungeste eksperter i offentlig forvaltning, professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen, til at kalde forløbet for “højst usædvanligt”.