Lasse Sandborg

Lasse Sandborg er journalist på Frihedsbrevet og skriver primært om kultur og finans. Han er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2023 og har arbejdet på Frihedsbrevet siden 2022.

lasse@frihedsbrevet.dk

Ras­mus Pre­hn hives igen i sam­råd: Skal for­kla­re luksus­mid­dag og vin­me­nu til 1.265 kro­ner per snude

Fødevareminister Rasmus Prehn er indkaldt i samråd i samråd om diverse restaurant- og barregninger på Christiansborg torsdag den 25. august 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) skal endnu en gang forklare sig overfor Folketinget om sin omgang med skattekroner brugt på dyre middage i strid med ministeriets retningslinjer. Det sker, efter Frihedsbrevet har afsløret, at Rasmus Prehn så sent som den 4. maj afholdt et såkaldt netværksarrangement om fremtidens landbrug, hvor en privat kok var hyret til at lave fin middag med tilhørende vinmenu til en kuvertpris på 1.265 kroner. Middagen blev afholdt, selvom Fødevareministeriets egne retningslinjer lyder, at udgifterne til den slags middage maksimalt må koste 600 kroner per mand inklusive drikkevarer. Selv oplyser ministeriet, at der blev givet en mundtlig dispensation til at fravige reglerne.

Ras­mus Pre­hn mød­te kok i safa­ri-park i Kenya: Få måne­der sene­re lave­de han luksus­mid­dag i mini­ste­ri­et til 1.265 kro­ner kuverten

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Der blev ikke sparet på noget, da fødevareminister Rasmus Prehn (S) den 4. maj afholdt et såkaldt netværksevent om fremtidens landbrug med deltagelse af flere prominente gæster. Deltagerne talte blandt andre 3F-formand Henning Overgaard, administrerende direktør for pensionskassen PKA, Jon Johnsen og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Repræsentanter fra de største landbrugsorganisationer var ikke med til eventet. De i alt 20 deltagere blev bespist med en fin middag og en tilhørende vinmenu, der samlet set kostede skatteyderne 25.300 kroner – svarende til en kuvertpris på 1.265 kroner. Det viser en række bilag fra Fødevareministeriet, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Met­te Fre­de­rik­sens grøn­ne pre­sti­ge­pro­jekt løser kun 0,28 pro­cent af Dan­marks udledning

Indenrigsflyvninger stod – ifølge en rapport fra Flyfartens Klimapartnerskab – kun for omkring 0,28 procent af Danmarks årlige emission før corona. Alligevel har grønne indenrigsflyvninger siden årsskiftet været en politisk darling for Mette Frederiksen. Ambitionen dukkede igen op i statsministerkandidatdebatten på DR den 4. september, hvor forslaget blev remset op som et af de tre vigtige skridt, der ifølge statsministeren skal tages i den grønne omstilling. Hos klimatænketanken CONCITO håber man, at statsministeren ikke lader sig forblænde af projektet og i stedet retter sit fokus et andet sted hen.

Eks­pert om tørklæ­de­kom­mis­sio­nen: “Det vir­ker helt uprofessionelt”

Formand for udredningsgruppen Jørgen Grønnegård Christensen taler med pressen, efter udredningsgruppen har præsenteret deres rapport om regeringens og myndighedernes coronahåndtering under en åben høring om rapport om den danske håndtering af covid-19-pandemiens første fase, i Landstingssalen på Christiansborg i København fredag den 29. januer 2021. Rapporten er udarbejdet af en udredningsgruppe nedsat af Udvalget for Forretningsordenen i sommers.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Regeringens egen “Kommissionen for den glemte kvindekamp” med den socialdemokratiske borgmester Christina Krzyrosiak Hansen i spidsen kom forleden med sine første anbefalinger, og det er ikke gået stille hen. Særligt det manglende forskningsmæssige grundlag i anbefalingerne, som blandt andet talte et forbud mod religiøse tørklæder i folkeskolen, har mødt hård kritik fra flere sider. Det vakte yderligere opsigt, da to af kommissionsmedlemmerne efter publiceringen såede tvivl om deres egen anbefaling. Det får nu en af landets tungeste eksperter i offentlig forvaltning, professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen, til at kalde forløbet for “højst usædvanligt”.

Løk­kes nye spids­kan­di­dat har fle­re kri­tisab­le advo­katsa­ger i baga­gen: Fik beta­ling for møde, der aldrig fandt sted

I forrige uge kunne Frihedsbrevet fortælle, at Tobias Grotkjær Elmstrøm havde fået tre bøder for grov tilsidesættelse af god advokatskik i sager vedrørende asylansøgere i 2018, hvor han ifølge afgørelser i Advokatnævnet udnyttede sprogbarrieren og særdeles tvivlsomme metoder til at skaffe sig klienter blandt de udsatte ansøgere. Nu kan Frihedsbrevet på baggrund af en aktindsigt hos Flygtningenævnet tilføje to hidtil ikke beskrevne sager til bunken, hvor Tobias Grotkjær Elmstrøm har ført en kritisabel praksis. Konkret viser det sig, at han har fået salær for et møde, han ikke afholdte, mens han også glemte at informere myndighederne om vigtige detaljer – alt sammen i sager om asylansøgere.

Dan­marks nye kvin­de­fængsel svøm­mer over: Løsla­der døm­te før tid for at få plads

I 2007 meddelte Kriminalforsorgen efter en henstilling fra ombudsmanden, at deres 50 dobbeltceller rundt om i de danske fængsler ville blive afviklet “indenfor en overskuelig årrække”. Men i stedet er antallet næsten tredoblet i dag. Adskillige danske fængsler har flere indsatte, end de har pladser, og derfor må både varetægtsfængslede og dømte i stigende grad afsone to og to. Selv i det helt nyoprettede kvindefængsel er pladsen for trang, og siden februar har Kriminalforsorgen hver eneste måned fremrykket løsladelser på grund af “akut pladsmangel”. Det viser en aktindsigt, som Frihedsbrevet har søgt. Kriminalforsorgen vil ikke svare på, hvor lang tid pladsmangel kan siges at være “akut”. De forklarer dog, at de har forsøgt at lave prognoser på antallet af afsonere, men at dette “kan være svært”.

Fol­ke­tings­kan­di­dat for Mode­ra­ter­ne har fået tre bøder for grov til­si­de­sæt­tel­se af god advo­katskik: Fiske­de kli­en­ter blandt sår­ba­re asylansøgere

Advokat Tobias Grotkjær Elmstrøm er folketingskandidat for Lars Løkke Rasmussens politiske parti Moderaterne, hvor han slår på tromme for at “genindføre fornuften” på asylområdet. For nylig skrev han sammen med netop Lars Løkke Rasmussen et indlæg i Berlingske, hvor budskabet var, at man skal fokusere på menneskerne i asylsystemet. En række hidtil ikke omtalte afgørelser fra Advokatnævnet viser nu, at samme Tobias Grotkjær Elmstrøm selv har haft en kritisabel omgang med sårbare asylansøgere. I alt fik han i 2018 tre bøder af Advokatnævnet på samlet set 80.000 kroner for grov tilsidesættelse af god advokatskik i asylsager. Det fremgår af en række dokumenter, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i hos Advokatnævnet.

Ras­mus Pre­hn beta­ler igen pen­ge til­ba­ge: Lod skat­tey­der­ne beta­le for super­lim til sine knæk­ke­de briller

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) må nok engang til lommerne og betale penge tilbage, fordi han uretmæssigt har ladet skatteyderne betale for sine rent private udgifter. I sin tid som fungerende kulturminister tørrede Rasmus Prehn en tube superlim til den beskedne pris af 59 kroner af på skatteyderne, som skulle bruges til at reparere ministerens private og knækkede brillestel. Det viser en aktindsigt, som Frihedsbrevet har fået. Nok slår beløbet ikke store huller i de offentlige finanser, men udgiften er blot det seneste i rækken af eksempler, hvor Prehn har måtte betale penge tilbage. Tidligere er det blandt andet sket efter en række dyre restaurantbesøg med journalister – betalt med ministeriets kreditkort. Tilbagebetalingen for superlimen til de ødelagte briller skete, først fire dage efter Frihedsbrevet fik indsigt i bilagene i begyndelsen af juli fra Rasmus Prehns tid som kulturminister. Og netop den slags tilbagebetaling på bagkant har Prehn selv tidligere tordnet imod. I 2008 måtte forhenværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen betale 642,50 kroner tilbage til Sundhedsministeriet for køb af blandt andet cigaretter og en arbejdsfrokost i sin tid som indenrigs- og sundhedsminister. Det faldt i dén grad Rasmus Prehn for brystet.

Støt­te­par­ti­er med hård kri­tik af rege­rin­gen efter advar­sel om kol­laps i Syri­en-lej­re med fem dan­ske børn

Frihedsbrevet kunne tidligere på ugen fortælle, at det amerikanske militær advarer mod en eskalering af sikkerhedssituationen i de syriske flygtningelejre, hvor der stadig sidder fem danske børn og deres mødre. Lejrene kan kollapse, hvis det tyrkiske militær rykker ind i området, lyder vurderingen, der får opbakning af en dansk ekspert. Sker det, kan det potentielt få konsekvenser for Danmarks sikkerhed. Et sammenbrud af lejrene kan nemlig betyde, at vi mister kontrollen med de fem børn, som efterretningstjenesterne tidligere har vurderet kan udgøre en sikkerhedsrisiko på sigt. På baggrund af det forhøjede trusselsbillede i lejrene retter Enhedslistens udenrigsordfører Søren Søndergaard nu kras kritik af regeringens modvilje mod at hjemtage børnene sammen med deres mødre. En linje, som, han mener, udgør en “sikkerhedsrisiko” mod Danmark. Søren Søndergaard opfordrer derfor danskerne til at tage deres sikkerhed i egne hænder, når de inden længe skal til stemmeurnerne ved det forestående folketingsvalg.