Mathias Blædel

Tirsdag var en historisk dag for forholdet mellem Danmark og Indien. For første gang i mere end 20 år var der officielt besøg fra den fornemste kant, da den indiske premierminister Narendra Modi indledte et to dage langt statsbesøg i Danmark. Under besøget blev der underskrevet en række partnerskabsaftaler. Men der var én ting, der ikke blev nævnt med et eneste ord: Den betændte udleveringssag af den danske våbensmugler Niels Holck.

Hvis man er kommunalpolitiker og er væk i mere end 14 dage på grund af eksempelvis stress, skal man som udgangspunkt dokumentere, at man er syg. Men det gjorde Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), ikke, da han under stor mediebevågenhed den 20. januar i år meldte ud, at han trak stikket på ubestemt tid. Borgmesteren var sygemeldt fra den 20. januar til den 28. februar, men han indleverede aldrig en lægeerklæring, oplyser borgmesterens forvaltning nu til Frihedsbrevet. Også borgmesteren selv bekræfter, at han aldrig fik lavet en erklæring. Det tyder på, at borgmesteren og kommunen ikke har orden i penalhuset, lyder vurderingen fra flere politikere og eksperter.

Berlingske Medias koncernchef, Anders Krab-Johansen, ville undersøge metoo-debattens “guerillahær” på sociale medier i en rapport, han fik lavet i al hemmelighed, efter Michael Dyrby havde trukket sig som chefredaktør på B.T. Sådan lød forklaringen fra Anders Krab-Johansen under et lukket møde med de ansatte på Berlingske i mandags, efter Frihedsbrevet søndag kunne afsløre rapportens eksistens. Ifølge Anders Krab-Johansen var formålet med rapporten at gøre ham generelt klogere på metoo-dækningen og strømningerne på de sociale medier. Det kom blandt andet frem under mødet i mandags, at topchefen var med til at lave en liste med konkrete navne, som skulle have deres adfærd på sociale medier undersøgt. En liste, der udover at tælle chefredaktørerne på B.T., Weekendavisen og Berlingske, også omfattede en række interne og eksterne journalister og debattører, der på forskellig vis havde gjort sig bemærket i metoo-debatten.

Berlingske Media-topchef Anders Krab-Johansen står med utilfredse medarbejdere, der savner svar. Flere af mediekoncernens profiler stiller sig nu frem og kommer med hård kritik af topchefen og den hemmelige rapport om udvalgte chefer og medarbejderes adfærd på sociale medier, som Frihedsbrevet kunne fortælle søndag.

Først var der ugler i mosen. En uge senere var den gal igen. Derfor har Danbolig de seneste uger strittet tre indehavere og mæglere ud. Som Frihedsbrevet har afsløret, har de alle haft svært ved at holde sig på dydens smalle sti, da de har haft mystiske dobbeltroller, som ikke har været til fordel for sælgerne. Nu reagerer mæglerkædens ejer, nordens største bankkoncern Nordea.

I flere år havde Jesper Skovsgaard forsøgt at få Aalborg Kommune til at give dispensation til at bygge mere, end han måtte på en byggegrund. Uden held, for hver gang han spurgte, var svaret fra kommunen det samme: Nej. Efterfølgende kunne kommunen så konstatere, at Jesper Skovsgaard, som er storsponsor til Socialdemokratiet i Aalborg, havde set stort på de mange afslag. Han havde alligevel bygget ulovligt. Alligevel fik Jesper Skovsgaard tilladelse, efter at han med en række hemmelige donationer havde givet penge til kommunalvalgkampen for Socialdemokratiet i Aalborg og borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S).

Berlingske Medias koncernchef, 55-årige Anders Krab-Johansen, er en af mediebranchens mest magtfulde personer. Både som topchef for Børsen og Berlingske Media har han skåret til, solgt fra og skabt en forretning, der giver overskud. Men han har også provokeret mange med sin hårde og kontante ledelsesstil samt et udtalt behov for kontrol og orden. På baggrund af samtaler med en lang række personer, som kender Anders Krab-Johansen, tegner Frihedsbrevet her et portræt af topchefen og afslører et par af hans største hemmeligheder fra den seneste tid i Berlingske Media.

Danmark har i en årrække haft et storstilet og – indtil for nyligt – hemmeligt våbensalg, der betyder, at danske våben er blevet sendt i hænderne på kontroversielle diktatorer og den amerikanske efterretningstjeneste CIA, som har brugt dem i kupforsøg flere steder. Det er foregået i efterkrigstiden og under Den Kolde Krig gennem den Mærsk-ejede våbenfabrik DISA, også kaldet Riffelsyndikatet, som Frihedsbrevet har afdækket i en lang række artikler siden februar. Det kommer bag på Steen Andersen, seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet. “Det overrasker mig mest, at andelen af våbeneksport har været så stor. Det overrasker mig også, at sagsbehandlingen hos de danske myndigheder har været så håndholdt og på så højt niveau, hvilket også gør at det kalder på den store undersøgelse,” lyder vurderingen fra Steen Andersen i femte og sidste afsnit af Frihedsbrevets podcastserie Mærsks mørke hemmelighed.

Det er en dybt mærkværdig rolle, Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard har haft med sit lukrative bijob som kriserådgiver for den kontroversielle rigmand og storsponsor til Socialdemokratiet Jesper Skovsgaard. Sådan lyder vurderingen fra Venstres leder i Aalborg, Jan Nymark Thaysen, der udtrykker kritik af Morten Løkkegaard, efter Frihedsbrevet fredag afslørede, at venstrepolitikeren i det skjulte rådgav Jesper Skovsgaard om donationer til Socialdemokratiet og en række andre ting, hvilket Løkkegaard indkasserede mindst 109.500 kroner for i 2012 ved siden af sit velbetalte job som europaparlamentariker i Bruxelles.

Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard er en driftig mand. For partiets leder i Bruxelles har ved siden af sit job som EU-parlamentariker i det skjulte tjent gode penge på at rådgive byggematador og Socialdemokratiets stordonor Jesper Skovsgaard om netop hans donationer til Socialdemokratiet, og hvordan han skulle agere over for byrådet i Aalborg, hvis han skulle have lov til at bygge mere på en omstridt grund, end han måtte. Morten Løkkegaard har mindst tjent 109.500 kroner på at rådgive S-donoren, mens Løkkegaard sad i Europa-Parlamentet for Venstre. Det viser en intern faktura, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.