Mathias Blædel

I 1954 havde amerikanerne og præsident Dwight D. Eisenhower fået nok af det demokratisk valgte statsoverhoved i det mellemamerikanske land Guatemala, Jacobo Árbenz. Landet havde ifølge amerikanerne bevæget sig i en stadigt mere kommunistisk retning, og den amerikanske præsident bemyndigede en fordækt CIA-operation kaldet “Operation PBSuccess”, som væltede Àrbenz. I årene efter fulgte et USA-støttet militærdiktatur. Operationen havde også et dansk islæt. Soldaterne, som CIA brugte til at vælte præsidenten i Guatemala, var nemlig bevæbnet med danske maskinpistoler produceret af Dansk Industri Syndikat, i folkemunde Riffelsyndikatet, en våbenfabrik ejet af Mærsk.

Den afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, landets største erhvervsmand gennem tiderne, var tilsyneladende personligt involveret i flere af de våbenhandler, som den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat foretog i efterkrigstiden. Det viser omfattende dagbogsmateriale på tusindvis af sider skrevet af syndikatets repræsentant i Asien, som Frihedsbrevet har fået adgang til via den nu afdøde mands familie. Frihedsbrevet har systematisk nærlæst og gennemgået dagbogsmaterialet siden september sidste år.

Efter Anden Verdenskrig solgte den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat – i folkemunde blot Riffelsyndikatet – store mængder våben til en virksomhed med meget tætte bånd til CIA, som samarbejdede med en berygtet, ung våbenhandler. Det viser hidtil ubeskrevne dokumenter fra Rigsarkivet, som Frihedsbrevet har gennemgået og sammenholdt med oplysninger fra CIA’s arkiv. Samlet set tegner sig et billede af, at Mærsk-fabrikkens danske våben blev brugt som et instrument i et kupforsøg i Costa Rica i Mellemamerika i 1950’erne.

Danmarkshistoriens største erhvervsmand, den afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, trækkes nu ind i en omfattende sag om våbensalg til diktatorer og brutale regimer. Det skete gennem våbenfabrikken Dansk Industri Syndikat, også kaldet Riffelsyndikatet, hvor Mærsk i en årrække var storaktionær. Riffelsyndikatets synderegister fra besættelsestiden er en kendt sag. Selskabet samarbejdede så tæt med værnemagten Nazi-Tyskland, at virksomheden to gange blev udsat for sabotage og var genstand for den største modstandsaktion under den fem år lange besættelse, da modstandsgruppen Borgerlige Partisanere (BOPA) med 400 kilo sprængstof næsten jævnede fabrikken med jorden i 1944.

Det er for dårligt, når kommunaldirektøren i Aalborg Kommune, Christian Roslev, igen og igen giver modstridende forklaringer i den mystiske Aalborg-sag, som Frihedsbrevet har dækket de seneste uger. Og nu forlanger flere partier, at Helle Frederiksen, den vikarierende borgmester i Aalborg Kommune, skal redegøre for, hvordan det gik til, at den socialdemokratiske storsponsor Jesper Skovsgaard under uklare omstændigheder fik 100.000 kroner af kommunen. Det var konklusionen på et møde, som gruppeformændene i de borgerlige partier i Aalborg havde mandag aften.

Den tidligere børneadvokat Gry Rambusch synes at have overordentlig svært ved at overholde de advokatetiske regler. Den seneste bøde, som er advokatens bøde nummer 15 fra Advokatnævnet, kommer efter, at Gry Rambusch havde været intimiderende over for en klient og blandt andet sendt vrede og truende sms’er til vedkommende. Kendelsen i Advokatnævnet faldt prompte og kostede advokaten en bøde på 30.000 kroner.

Den sygemeldte borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) og kommunaldirektør Christian Roslev er i alvorligt stormvejr, efter Frihedsbrevet har afsløret mystiske transaktioner mellem byggematadoren Jesper Skovsgaards ejendomskoncern 2E, Aalborg Kommune og Socialdemokratiets lokale partiforening i Aalborg. Kommunens nuværende kommunikationschef, Kirja Holland Thomsen, har tidligere oplyst til Frihedsbrevet, at det var en tidligere leder, der varetog “de nærmere omstændigheder omkring aftalens indhold.” Men det afviser den tidligere leder nu i klare vendinger over for Frihedsbrevet.

Problemerne tårner sig op for Aalborgs sygemeldte borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) og kommunaldirektør Christian Roslev. Nu bliver der fra flere sider sået alvorlig tvivl om, hvad det egentlig er, den kontroversielle rigmand og byggematador Jesper Skovsgaard har faktureret Aalborg Kommune 100.000 kroner for i en faktura, der i første omgang blev rettet til borgmesterens privatadresse.

Aalborg Kommune gav den kontroversielle, lokale rigmand Jesper Skovsgaard 100.000 skattekroner som et bidrag til det populære TV2-program 'Nybyggerne' i 2017. Få måneder senere kanaliserede Jesper Skovsgaard via tre forskellige selskaber 50.000 kroner ind til Socialdemokratiets lokalforening, hvor den siddende S-borgmester Thomas Kastrup-Larsen er spidskandidat. Nu viser det sig, at Socialdemokratiet i Aalborg hjalp rigmanden med at holde donationerne under radaren og dermed omgå lovgivningen.

Først den ene vej, så den anden vej. Sådan løb pengene fra Aalborg Kommune og borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) til byggematador Jesper Skovsgaard før kommunalvalget i 2017. Ganske usædvanligt tikkede der i april 2017 100.000 skattekroner fra Aalborg Kommune ind på kontoen i Jesper Skovsgaards ejendomsselskab 2E Group.