Sofie Frøkjær

I foråret 2016, samme år som VK-regeringens stærkt omdiskuterede landbrugspakke blev vedtaget i Folketinget, var Moderaternes gruppeformand og klimaordfører Henrik Frandsen én af i alt fire borgmestre, der gik sammen i et fælles opråb for landbruget. Med udarbejdelsen af en fælles strategi ønskede borgmestrene at sikre “en smidig og effektiv gennemførelse af landbrugspakken”, som kom landbruget mest muligt til gavn. I dag, otte år senere, siger Henrik Frandsen i et interview til Frihedsbrevets podcast Sofies Valg, at han på linje med sin partiformand Lars Løkke Rasmussen, er nået til den erkendelse, at landbrugspakken er slået fejl.

Det var nogle “meget, meget vilde tal”, som ligestillingsminister Marie Bjerre (V) for nylig kunne præsentere i en ny stor undersøgelse af danskernes erfaringer med sexisme. Men forskerne bag undersøgelsen understregede over for ministeriet, at der var tale om en “grov/forsimplet definition af sexisme”, som ikke kunne stå alene. Det var imidlertid nuancer, som ministeriet bad om at få “rykket hen sidst i rapporten”, ligesom ministeriet også bad forskerne tilpasse rapportens ordvalg til en kommende kampagne fra treparten Alliance mod seksuel chikane. Marie Bjerre afviser at have “strammet” konklusionerne, mens hendes ministerium fastholder alene at have blandet sig i rapportens “formidlingsmæssige” aspekt.

Anita Johnson er direktør for Center mod æresrelaterede konflikter, også kendt som RED, og hendes ord har Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Frederik Vad flittigt gjort brug af på det seneste. Det er sket som led i ordførerens problematisering af, at der blandt tilsyneladende velintegrerede indvandrere findes det, som Frederik Vad beskriver som en samfundsundergravende “infiltreringskultur”. I et længere interview til Frihedsbrevet uddyber Anita Johnson nu, hvordan hun selv ser på de problemer, som hendes ord bliver gjort til bevis for.

Med en række opsigtsvækkende udtalelser om “herskerkultur” og “infiltreringskultur” i bestemte etniske miljøer har Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, i den grad pustet liv i udlændingedebatten. Hvor stort problemet er, ved Frederik Vad dog “ikke noget om”. Og selvom ordføreren får hård kritik for at bruge svenske tal på området forkert, fastholder han, at problemet findes – og dét i et større omfang end hans politiske modstandere vil se i øjnene.

Blandt kritiske røster har regeringens koranlov fået tilnavnet “Lex Paludan” – opkaldt efter partilederen i Stram Kurs, hvis navn blev synonymt med regeringens ønske om at sætte en stopper for offentlige koranafbrændinger med “en nålestiksoperation” sidste efterår. Nu er Rasmus Paludans navn så dukket op igen i den politiske debat. Denne gang som et – ifølge flere af regeringens politikere – godt eksempel på den slags chikanerende brug af retten til aktindsigt i offentligt ansattes oplysninger, som regeringen ønsker at forhindre med et nyt lovforslag. I et længere interview med Frihedsbrevet kalder Rasmus Paludan det “kategorisk usandt”, at han har chikaneret de politifolk, der er sat til at beskytte ham. Samtidig advarer han mod, at regeringen med sit lovforslag øger afstanden mellem landets offentligt ansatte og de borgere, der er afhængige af deres ydelser.

Det er ikke meget Radikale Venstre i hovedstaden har haft at sige til den kritik, som en lang række medarbejdere i Kultur- og Fritidsforvaltningen har rejst af den radikale borgmester Mia Nyegaards ledelsesstil, der beskrives som grov, brutal og udskammende. I hvert fald ikke udadtil. Men nu viser interne dokumenter, at kritikken af Mia Nyegaard har skabt røre i den københavnske vælgerforening, hvor spørgsmålet om, hvorvidt borgmesteren er den rette spidskandidat frem mod næste års kommunalvalg, er begyndt at melde sig.

En nyligt offentliggjort medlemsliste fra den lukkede og gådefulde eliteklub, Den Trilaterale Kommission, viser, at Mette Frederiksen er tidligere medlem. Dermed er landets statsminister én af en række prominente danskere, der har haft sæde i den lukkede klub, og det kan være en fordel for Mette Frederiksen, skulle ambitioner om en international karriere en dag melde sig, vurderer ekspert.

Meget skal gå galt, hvis ikke Danmark til sommer lander en midlertidig plads i FN’s Sikkerhedsråd. Der er nemlig ingen konkurrence om posten. Alligevel stiger prisen på den danske FN-kampagne nu til 3,7 millioner skattekroner, viser nye regnskabstal. Blandt udgifterne er 400.000 kroner til “merchandise”, der omfatter alt fra notesbøger og kuglepenne til sokker og muleposer, slik og småkager. Udenrigsministeriet kalder det “normal praksis” blandt kandiderende lande til Sikkerhedsrådet. Kampagnens øvre budgetgrænse ønsker ministeriet ikke at oplyse.

Seks dage før regeringen meddelte, at man vil finde et “juridisk værktøj”, der kan forhindre koranafbrændinger i Danmark, dukkede et borgerforslag op, der vil forbyde handlingen efter Straffelovens racismeparagraf. Det er der i skrivende stund mere end 25.000 danskere, der har skrevet under på. Spørger man manden bag borgerforslaget, René Herringe, kalder han forslagets juridiske detaljer et “long shot”. For ham er vejen til et forbud underordnet, så længe forbuddet kommer.

For den tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, er afbrænding af Koranen “egentlig ikke” en beskyttelsesværdig ytring, og spørger man ham direkte, anser han ikke et forbud mod at tænde ild på religiøse skrifter som et stort frihedstab. Alligevel kalder han regeringens bestræbelser på at finde et “juridisk værktøj” til at forhindre koranafbrændinger i Danmark “beskæmmende” i en tid, hvor politikere og befolkninger på tværs af Europa hylder og støtter Ukraines kamp for frihed og ret til selvbestemmelse.