Astrid Mølbak

Astrid er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2025. Hun skriver primært om finans og politik.

astrid@frihedsbrevet.dk

Fri Poli­tik uge 48: Hand­lings­pla­nen uden hand­ling og den ikke-aku­t­te akutplan

Dette blev ugen, hvor Danmark fik sin næste finanslov for budgetåret 2024. Den ankom i en aftale, som synes enten elsket eller hadet, få ting her imellem. Set fra den positive side er den indgået af samtlige partier på nær Enhedslisten, og det kan godt betragtes som en succes, at en parlamentarisk forsamling af modstandere kan forenes om statsbudgettet. Det kan være værd at glædes over, at de danske partier er lykkedes med dette i en tid med øget fokus på polarisering i den politiske debat. På den anden side kan finansloven også betragtes som alt, hvad der er i vejen med politik. Under præsentationen fik alle et minut i solen til at fortælle, hvad de har leveret på.

Mil­li­ard­virk­som­hed betal­te medi­cin for ansat­te, sam­le­ve­re og børn – men nu er det slut

Milliardvirksomheden Nomeco tilbød at betale medicin for ansatte og de ansattes samlevere og børn, selvom de ikke havde fået tilladelse af Lægemiddelstyrelsen, som lægemiddelloven foreskriver. Men efter Frihedsbrevets henvendelse er det slut med at betale regningerne til de ansattes receptpligtige medicin, oplyser Nomecos topchef. Det sker, samtidig med at Lægemiddelstyrelsen undersøger Novo Nordisk for en lignende praksis.

Fri Poli­tik uge 47: Jon Step­hen­sens nye udvalgs­po­ster og Fon­secas for­hold til et barn

Jon Stephensen røg ud af Moderaterne efter et længere forløb, der kredsede om en række lumre beskeder, han havde sendt til et 19-årigt medlem af partiets ungdomsafdeling, Unge Moderater. Siden da har han været løsgænger, men både han og Socialdemokratiets Leif Lahn kunne fortælle B.T., at aftalen om valgforbund er indgået efter sommerferien. Frihedsbrevet kan nu indsnævre det noget upræcise “efter sommerferien”. For aftalen er nemlig indgået for præcis seks uger siden.

Media non gra­ta – kom med Fri­heds­bre­vet til Ven­stres lands­mø­de i Herning

Venstres Landsmøde i Herning bød på to dages benhård udelukkelse af Frihedsbrevet. Ifølge Venstres mediechef skyldtes det, at Frihedsbrevet, som de eneste i presserummet, ikke kørte efter en konsensussøgende dagsorden. Temaet om CO2-afgifter på landbruget blegnede ved siden af den kulørte afsløring om Moderaternes Mike Fonseca og hans 15-årige kæreste – og forholdets mulige konsekvenser for en karriere i Venstre. Samtidig kæmpede Venstre en brav kamp med at overbevise vælgerne om partiets genoprejsning og den fede forening mellem land og by.

Fri Poli­tik uge 46: Har jurapro­fes­sor mis­for­stå­et en grup­pe tav­se dom­me­re i FE-sagen?

Vi skal forbi det kriseramte bondeparti Venstre, der i denne uge brød med et af deres egne “ideologiske principper.” Vi spørger, hvad Venstres principper efterhånden er værd. Dernæst tryktester vi en af FE-sagens måske mest fremtrædende kritikere, nemlig grand old lady of the law, Eva Smith. Hun mener nu, at PET-chef Finn Borch Andersen bør strafforfølges for brud på straffeloven. Vi taler med hende og sætter hendes argumenter på en prøve. Og ville det egentlig tælle som et rigtigt nyhedsbrev, hvis ikke det indebar politikere, der ikke vil svare på spørgsmål? Denne uge er i hvert fald ingen undtagelse.

Fri Poli­tik uge 45: PET afvi­ser soci­al­de­mo­krats påstand om FE-skandalen

Denne uge har været præget af hørmen fra de nu skrinlagte straffesager mod tidligere chef for PET og FE Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Midt i virvaret af opsigtsvækkende udtalelser om sagen bed vi særligt mærke i det, der kom ud af munden på Socialdemokratiets retsordfører, Bjørn Brandenborg. Selveste næstformanden for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne talte nemlig decideret usandt, da han i direkte tv i DR2’s Debatten flere gange forsøgte at tørre noget af ansvaret for igangsættelsen af straffesagerne af på PET. Derudover var vi til stede under præsentationen for 2030-planen, og det er her vi lægger fra land.

Fle­re fag­for­e­nin­ger lader ledel­sen bo ulov­ligt i luk­suri­ø­se erhvervslejligheder

Næstformanden hos Socialpædagogernes Landsforbund, Verne Pedersen, har i årevis haft en 131 kvadratmeter stor lejlighed til rådighed tæt på Vesterbro Torv i København. Ligeledes har den tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd i 15 år flere dage om ugen overnattet i en lejlighed i forbundets hovedsæde i Nyhavn. Men lejlighederne er begge erhvervslejligheder og må dermed kun bruges til kontor – ikke til overnatning.

Fri Poli­tik uge 43: Jakob Elle­mann-Jen­sen næg­ter at sva­re på spørgs­mål om sin rol­le i Elbit-skan­da­len: “Han er jo bare en pri­vat per­son nu”

Orglet kunne have begyndt at spille hvert et sekund. Mandag klokken 09.51 foran Venstres sekretariat på Christiansborg var stemningen som til en begravelse. Der var ingen afdøde og ingen kiste, men som også flere af de øvrige tilstedeværende siden har bemærket, var scenen sat til afsked. Om lidt ville formand for Venstre, vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen, træde ud foran pressen. Forinden var det sevet ud, at Jakob Ellemann-Jensen ville forlade politik for altid, og allerede inden han grådkvalt abdicerede fra talerstolen, var salen tynget af rørstrømskhed, selv blandt de fremmødte journalister. Fri Politiks udsendte mødte op med et klart formål: At få svar på noget helt afgørende, før det – muligvis – for altid var for sent.