Christina Lagoni

Er man træt af ordet FuSiOnSkØkKeN, er man ikke den eneste, for goodness gracious, hvor er den tilgang blevet slidt i løbet af de sidste mange år. Ikke desto mindre er der netop åbnet et nyt et af slagsen, og læs med her, for vi har naturligvis været forbi – og det bliver nok ikke sidste gang.

Det har vakt voldsom undren, at cementvirksomheden Aalborg Portland i denne uge har fået særbehandling i regeringens udspil til en CO2-afgift, hvor virksomheden og en række andre store forurenere slipper for en lige så høj afgift som andre virksomheder. Særligt har det skabt debat, at cementfabrikken er placeret i statsminister Mette Frederiksens hjemby og valgkreds i Aalborg, samt at statsministeren tidligere har gjort det meget klart, at Aalborg Portland ikke kommer til at lukke på hendes vagt. Det har sat i gang i spekulationer om, hvorvidt Aalborg Portland sender penge i Socialdemokratiets retning i form af partistøtte, men uden at der er kommet klare svar. Nu fortæller Thomas Uhd, bæredygtighedschef hos Aalborg Portland, at cementvirksomheden gennem årene har støttet politikere fra “en række partier” i forbindelse med valgkamp – herunder Socialdemokratiet, siger han til Frihedsbrevet.

Seksuel chikane, mobning, trusler og diskrimination. Krænkende handlinger mod ansatte har længe været et kendt problem i smitteopsporingen. Men på trods af at myndighederne og regeringen flere gange har lovet at gøre noget ved det dårlige arbejdsmiljø, er der flere medarbejdere, der oplever, at de ikke har fået den fornødne hjælp til at håndtere den krænkende adfærd. Det viser en ny trivselsmåling fra februar og marts i år, som Frihedsbrevet er i besiddelse af. Her påpeger flere medarbejdere også, at det i høj grad er lederne hos smitteopsporingen, der står bag den krænkende adfærd.

I det seneste afsnit af tv-programmet Vores første hus på DR følger man et yngre par fra København, der skal opføre deres første hus, som skal ligge i Hvidovre. Undertitlen på programmet er Et bæredygtigt hus, og ifølge DR’s beskrivelse er det planen, at huset skal være så klimavenligt som muligt. Der er bare ét problem. Huset er ikke bæredygtigt – snarere tværtimod.

I dag tager Nationalmuseet hul på en stor fyringsrunde. I dag er det lederne, der står for skud. I starten af maj bliver det medarbejdernes tur. “Det er en tragisk situation. Det er jo frygteligt. Det er også gode folk, der er blevet afskediget,” siger museumsdirektør Rane Willerslev til Frihedsbrevet. “Det handler om at prøve at skære nogle ting fra, for der er jo færre hænder til at udføre opgaverne. Og det, tror jeg, er enormt vigtigt at sige, at der er noget, vi må være mindre ambitiøse omkring.”

Stifter af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, holder en uges pause fra sin valgturné og koranafbrændinger i Sverige, efter voldsomme optøjer har fundet sted i flere svenske byer henover påsken. Tirsdag stod han i stedet mandsopdækket på en græsplæne i Tårnby, hvor Frihedsbrevet mødte ham og ganske få mennesker, der ikke tilhøre det danske pressekorps eller den danske polititjeneste.

I søndags blev forårets største endagsløb, Paris-Roubaix, afgjort på de nordfranske brosten, som det er blevet hvert forår siden 1896 med undtagelse af verdenskrigenes og pandemiens år. Det solbeskinnede grønne landskab kunne ikke stå i større kontrast til sidste års regnfulde kaos. Men dette gav ikke et blidere løb, og det blev den hurtigst kørte udgave nogensinde af l’Enfer du Nord. Løbet lever stadig op til løbsdirektør Jacques Goddets ord beskrivende det som “cykelsportens sidste rene vanvid”, og styrt og støv indhyllede dagen i farlig skønhed, som det gør hvert år. Jeg var til stede på pavéerne og på velodromen i Roubaix.

Som pressens minister skulle man tro, at Mette Frederiksen ville have noget at sige til de hårde beskyldninger om forsøg på intimidering og pression, der rettes mod hende fra Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen. Men statsministeren, der indtil videre har været tavs i sagen, siger til Frihedsbrevet, at hun end ikke ønsker at “gå ind i” spørgsmålet. Hun mener "generelt", at man skal kunne have samtaler på “tomandshånd, tremandshånd eller firemandshånd” uden at starte en offentlig diskussion om det sagte eller ikke-sagte. Det er nye toner fra statsministeren, der ved flere lejligheder selv har refereret direkte fra samtaler, som hun har haft med såvel politiske kollegaer, dronningen, pensionerede embedsmænd og almindelige danskere.

Mens det er blevet bemærket, at Storbritannien har lavet en aftale med det centralafrikanske autokrati Rwanda om – som det hedder på forvaltningssprog – at procesbehandle asylansøgere, har der været påfaldende stille om, hvor helt utroligt pinligt det egentlig er for den danske regering, at det netop er Boris Johnsons dybt skandaliserede og inkompetente konservative kabinet, som her går Danmark i bedene. For som de fleste nok er klar over, kom vi før englænderne med idéen om at offshore uønskede mennesker til Rwanda. Hvad de færreste til gengæld er klar over er, at det var Israel, som var de første til at lave en aftale med Rwanda om at være rasteplads for asylansøgere. Dette eksperiment stod på mellem 2014 og 2017 og gik så grueligt galt, at det kan undre denne skribent, at først Danmark og siden Storbritannien nu vil gøre Israel kunsten efter.

I denne uges Fri Jihad ser jeg nærmere på selve terrorhandlingen, og hvordan den kan imiteres af andre terrorister. Jeg fik idéen til at undersøge dette fænomen fra Netflix-dokumentarserien 800 meter, som handler om 2017-angrebene i Spanien. Derudover er spørgsmålet om imitation relevant i forbindelse med en af de retssager, som lige nu kører mod jihadister i Vesten.