Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Met­te Fre­de­rik­sen gør “for­skel” på sam­ta­ler og for­bli­ver tavs om beskyld­nin­ger om inti­mi­de­ring af Ber­ling­s­kes che­fre­dak­tør

Folketingets afslutningsdebat på Christiansborg, mandag den 23. maj 2022

Mandag løb Folketingets traditionsrige afslutningsdebat af stablen. På falderebet for det politiske år spurgte Frihedsbrevet statsminister Mette Frederiksen til en sag, hun tidligere har afvist at “gå ind i.” Det drejer sig om en ordveksling med Berlingskes chefredaktør Tom Jensen, hvor Mette Frederiksen – ifølge Tom Jensen – skulle have truet avisen med en politianmeldelse forud for udgivelsen af en artikel om departementschef Barbara Bertelsens telefonindkøb. Spørgsmål til sagen har statsministeren tidligere skudt til hjørne med den begrundelse, at hun ikke “går ind i” samtaler, hun har med andre mennesker på tomandshånd. Det er på trods af, at Mette Frederiksen flere gange, både før og efter sin samtale med Tom Jensen, har gjort netop dét. Senest i sin nye podcast Statsministeren spørger. Til Frihedsbrevet forklarer statsministeren, der fortsat afviser at gå ind i sagen, at samtaler har “forskellig karakter”.

Sati­re­for­sker er enig med DR-redak­tør: Sati­re behø­ver ikke være sjovt

DR-programmet Ellen Imellem har udløst virak blandt danske forskere, fordi forskere, politikere og eksperter i programmet interviewes af en journalist, der gengiver spørgsmål fra skeptikere, der styrer journalistens spørgsmål gennem en øresnegl. “Det er ikke satire,” lyder kritikken bredt og også fra en gruppe forskere i en artikel på videnskab.dk, der har stået i spidsen for formidlingen af forskernes kritik af programmet. Hele miseren kalder på endnu en forsker, og Frihedsbrevet har talt med Dennis Meyhoff Brink, der forsker i satire, for at spørge ham, hvad han egentlig synes om det, der er blevet sendt på Danmarks Radio.

På spo­ret af den demo­kra­ti­ske sam­ta­le: Met­te Fre­de­rik­sen har “ikke behov for” at give eksemp­ler på, hvor­for rege­rin­gen vil styr­ke de pres­se­e­ti­ske reg­ler

Da det nye medieforlig for 2022-2025 med hiv og sving blev færdigforhandlet og fremlagt i lørdags, var det under overskriften “Den demokratiske samtale skal styrkes”. Flere steder i aftalen betones mediernes ansvar for den demokratiske samtale, og det står klart, at techgiganterne fylder for meget, og at lokalmedierne har trange kår. Der står også klart, at de presseetiske regler skal styrkes og have en tydeligere virkning. Der er altså et problem med mediernes etik, og aftalen indeholder en plan om at nedsætte et udvalg, der skal undersøge, hvordan man kan rette op på problemet. Men hvad er det for et problem? Det har Frihedsbrevet spurgt aftalepartierne om, og det korte svar er kryptisk: De ved, at der er et problem – de ved bare ikke helt, hvad det er.

Tid­li­ge­re spin­dok­tor rev­ser Soci­al­de­mo­kra­tiets valg­kamp: “Det er en ali­bi-kampag­ne”

Husker du, hvordan landet ser ud en uge inden et folketingsvalg? Normalt er det jo ikke til at skære sig gennem byen for valgplakater, stort set alle sendeflader er ryddet, politiske partier lancerer offensive angreb på stribe. Alt handler om valget. Det forholder sig anderledes med blot en uge til folkeafstemningen, hvor vi stemmer om en afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet. Budskaberne er færre. Der er som bekendt primært to centrale af slagsen; et ja eller nej. Regeringsmagt og genvalg er heller ikke på spil. Og det kommer også til udtryk i partiernes måde at føre valgkamp på, og flere partier ser ud til snarere at varme op til folketingsvalget end at føre en helhjertet EU-valgkamp. Det har vi undersøgt i denne uges udgave af Fri Valg, som både udkommer som dette nyhedsbrev samt en podcast, som du finder i Frihedsbrevets app.

Eks­pert kri­ti­se­rer DR for at lade akti­vist, han lå i kon­flikt med, gril­le ham i sati­re­pro­gram: “Stats­fi­nan­si­e­ret chi­ka­ne”

Den seneste uge er kritikken haglet ned over DR’s nye satireprogram Ellen Imellem. I programmet tror en række danske forskere og eksperter, at de bliver interviewet af studieværten Ellen, men i virkeligheden er det en fladsjordsteoretiker, en abortmodstander eller en tykaktivist, der stiller spørgsmålene. En af eksperterne er ernæringsekspert Morten Elsøe, der i et afsnit af Ellen Imellem får stillet kritiske spørgsmål fra en tykaktivist ved navn Regina Fjendbo, som han tidligere har haft en konflikt med.

Nye dan­ske film viser, at vej­en til gul­det ikke frem­går af skat­te­kor­tet

Jeg kan umuligt være den eneste, der følte mig provokeret og en smule bekymret, da brødrene Mehdi, Milad og Misam Avaz i 2017 turnerede Mediedanmark rundt med deres ensembledrama Mens vi lever. For kan man virkelig researche og udenadslære sig til guldrandet succes i et fag som filmens? Det mente brødrene og forklarede i ramme alvor, hvordan gennemlæsningen af hundredvis af succesfulde Hollywood-manuskripter havde udstyret dem med evnerne til at gå hele vejen. Ikke bare ind i publikums hjerter, men op på de høje nagler. Hele vejen til Oscar-statuetten. Denne uges Fri Kritik handler kun en smule om Avaz-fænomenets tunnelsynede gulddrømme og en del mere om ungdomsdramaet Intet, der kører i biograferne netop nu. Som en filmatisering med 20 års forsinkelse stiller den en vare til rådighed, ingen rigtig har efterspurgt. Spørgsmålet er, om den rager nogen – og i så fald hvem.

DI-chef ligeg­lad efter afslø­ring: “Alle kan også skri­ve, at de går ind for FN’s men­ne­ske­ret­tig­he­der”

Fotograf Sif Meincke www.sifmeincke.dk

Kommunikationsfirmaet Ulveman & Børsting fortalte aldrig TV 2 om firmaets hemmelige rolle som rådgiver for både TV 2 og B.T.’s daværende chefredaktør Michael Dyrby i forbindelse med en meget omtalt metoo-dokumentar om sexisme på TV 2 i de år, hvor Michael Dyrby var nyhedsdirektør. Men hos DI Rådgiverne er det ikke en sag, der skal undersøges nærmere. Det skyldes, at Ulveman & Børsting ikke er medlem af DI Rådgiverne, forklarer branchedirektør Katrine Ellersgaard Nielsen.

Kri­se­rå­d­gi­ve­res hem­me­li­ge rol­le afslø­ret: Råd­gav både B.T. og TV 2 om metoo-doku­men­tar

Michael Ulveman, adm. direktør og partner hos Ulveman & Børsting og tidligere særlig rådgiver for statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting rådgav både TV 2’s ledelse og B.T.’s chefredaktør Michael Dyrby, der har en fortid på tv-stationen, i forbindelse med dokumentaren om sexisme på TV 2. Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af kilder tæt på forløbet. Det kan være i strid med det etiske kodeks for rådgivere, som Ulveman & Børsting følger, at firmaet har rådgivet to parter i samme sag, hvis de har haft forskellige interesser.

Isla­mi­ske ter­r­o­ri­ster før­te dob­belt­liv

Den 8. september 2021 begyndte retssagen mod de 20 personer, der menes at stå bag terrorangrebene i Paris den 13. november 2015. Islamisk Stat påtog sig ansvaret for angrebene, og således menes alle 20 personer at have tilknytning til IS. Angrebene er nogle af de mest dødelige i Frankrig i nyere tid, og sagens akter fylder over en million A4-sider, mens 330 advokater er involveret i retssagen. I denne uges Fri Jihad ser jeg nærmere på en af de største terrorsager i Europa, som IS står bag – og på sagens gerningspersoner.

Velkommen til Frihedsbrevet

Hent appen og læs, lyt og se Frihedsbrevet, hvor du er. Log ind med den e-mail, du lige har brugt.

Scan koden med telefonens kamera for at hente appen.