Christina Lagoni

I dag skal det handle om takeaway, som jeg fra nu af vil kalde TA. Altså mad, vi ikke selv laver eller har noget at gøre med, før vi spiser den. Det bliver bragt til vores dør af et bud, så vi kan spare 10-20 minutters madlavning (effektiv aktiv madlavningstid). Det giver os ekstra tid, føler vi, fordi vi sparer den hårrejsende oplevelse, det er, at skulle lave hverdagsmad. Derudover sparer vi også en del opvask, og er man ekstra heldig og velbeslået, kan man have nok mad til et måltid bestående af rester dagen efter også.

Hvis man følger med på vores Instagram-profil, vil man vide, at vi både har været forbi Restaurant Frank i Indre By, Polly (op til flere gange) og for nyligt også Sol & Luna på Frederiksberg – alle restauranter, der har imponeret os med fornuftige priser, god service og hyggelige rum. Derfor blev vi begejstrede, da Facebooks algoritme gjorde os opmærksomme på, at samme ejerkreds nu havde besluttet at åbne bistroen Grimal, som vi besøgte i sidste uge. Vi må hellere lige disclaime, at det var på en af deres allerførste åbningsdage, selvom det nu ikke betød den store slinger i valsen under vores besøg.

Mediet Den Korte Avis bragte i en artikel i onsdags en række videoer af russiske krigsfanger, der angiveligt skulle være taget til fange af den ukrainske sikkerhedsstyrke. “Det er ulovligt,” lyder vurderingen fra Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er orlogskaptajn, forsker ved Forsvarsakademiet og ph.d. i folkeret med speciale indenfor krigens love. Ralf Pittelkow, der er ansvarshavende chefredaktør på mediet, oplyser efter Frihedsbrevets henvendelse, at Den Korte Avis har slettet artiklen fra deres hjemmeside på baggrund af en henvendelse fra en læser.

Vidste Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), at hans partiorganisation benyttede sig af en særdeles kreativ finte, da partiet delte bidrag på 50.000 kroner fra tre selskaber, der var helt eller delvist ejet af den kontroversielle rigmand Jesper Skovsgaard, op i tre portioner? Det har Thomas Kastrup-Larsen haft seks uger til at tænke over, hvad han ville svare på. Han har været sygemeldt med stress siden den 20. januar, men nu er han atter tilbage på borgmesterkontoret. Han vil stadigvæk hverken af- eller bekræfte, om han vidste, at tre af Jesper Skovsgaards selskaber på én og samme dag donerede samlet 50.000 kroner.

Gennem mere end en måned er topfolk i regeringen kommet med skiftende forklaringer på spørgsmålet om Danmarks muligheder for at donere våben til Ukraine. I slutningen af januar udtalte daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S), at Danmark ikke var i besiddelse af de våben, som ukrainerne havde brug for. Kort tid efter kom det frem, at man var i besiddelse af våben, men som ikke kunne sendes afsted, fordi de var for gamle. Efter Ruslands invasion af Ukraine besluttede et enigt Folketing så at donere 2700 panserværnsvåben til Ukraine samt dele af de ellers for gamle missiler.

Den russiske oligark Mikhail Fridman, der mandag kom på EU’s sanktionsliste og regnes for at være blandt de 15 rigeste russere, er nu kommet i danske myndigheders søgelys. Mangemilliardæren er nemlig indirekte medejer af et dansk oliefelt sammen med den statsejede, russiske energikæmpe Gazprom, viser Frihedsbrevets kortlægning.

Ekstra Bladets korrespondent i Ukraine skrev tidligere i dag i Facebook-gruppen “Danish Foreign Legion”, at han er i kontakt med “den oberst, som står for at organisere udenlandske frivilliges indtog i det ukrainske militær”. I opslaget beskriver han, at danskere, der skal afsted, kan kontakte ham direkte, hvis de skal afsted og “ikke ved præcis, hvad I skal gøre”, hvortil han tilføjer, at Ekstra Bladet er meget interesserede i, at lave interview med “en eller flere af jer, når I ankommer”. “Jeg anerkender, at det kan læses som om, at vi er nogen, der formidler kontakt mellem eventuelle frivillige og den ukrainske hær, og det skal aldrig være Ekstra Bladets opgave, for det kolliderer indlysende med vores rolle som uafhængig nyhedsformidler,” siger chefredaktør Henrik Qvortrup, der efter Frihedsbrevets henvendelser har bedt journalisten slette sit opslag.

Mens den rigtige, blodige krig står på i Ukraine, føres der sideløbende en anden, blødere krig i resten af Europa. Kulturkrigen er i gang, og flere og flere russiske kunstnere, sportsudøvere, malere, balletdansere og musikere bliver bandlyst, som minutterne skrider frem.

Præsident Volodymyr Zelenskij er unægteligt blevet ansigt på det ukrainske oprør mod russernes invasion af landet. På sociale medier spreder hans kortfattede, men konsekvente udtalelser sig som en steppebrand, og mange steder på nettet er det allerede muligt at købe merchandise med hans efterhånden ikoniske citat: “Jeg har brug for ammunition. Ikke et lift”.

Enhedslisten nærer indædt modstand mod militær oprustning og ønsker at nedlægge det danske forsvar. Alligevel gav partiets magtfulde hovedbestyrelse i weekenden grønt lys til danske våbenbidrag til Ukraine i form af 2700 panserværnsvåben. Beslutningen har skabt splittelse i hovedbestyrelsen og blev kun vedtaget med et snævert flertal med 12 stemmer for og 9 imod, fortæller flere medlemmer nu til Frihedsbrevet. “Jeg mener aldrig, at krig og våben er løsningen,” siger Anders Pedersen, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, som stemte imod beslutningen.