Christina Lagoni

I et telegram, som Ritzau sendte ud til mange medier den 2. januar i år, omtaler mediet sagen om anklager om seksuelt misbrug af en mindreårig mod den britiske Prins Andrew som en “sexsag”. Det får kritik af Every Day Sexism Project Denmark og Dansk Kvindesamfund, der mener, at Ritzau med det ordvalg tager overgrebspersonens parti og negligerer problemet.

Efter flere måneders efterforskning har anklagemyndigheden valgt at tiltale den tidligere forstander på Havregården Kostskole, Morten Ulrik Jørgensen, for flere tilfælde af vold. Blandt andet for flere gange at rive to elever ud ad sengen, for at stikke en nøgle i ribbenene på den ene af dem og for at have tvunget den samme elev til at gå i underbukser og t‑shirt om vinteren.

Formanden for Det Europæiske Journalistforbund (EFJ), Ricardo Gutiérrez, fortæller til Frihedsbrevet, at EFJ kræver handling fra den danske regering, i kølvandet på at flere journalister i dag er blevet indkaldt til vidneafhøring i sagen om den mulige lækage af fortrolige oplysninger fra FE og PET. “Denne uansvarlige adfærd fra offentlige embedsmænd er ikke værdig i en demokratisk stat,” siger Ricardo Gutiérrez.

Det plejer at være en god idé at spidse ører, når nogen siger, at man er på vej til at gøre noget ulovligt. Men det var ikke et råd, som blev fulgt af den tidligere bestyrelsesformand for Copenhagen Business School (CBS) og nuværende Danske Bank-formand, Karsten Dybvad, da han blev advaret mod at give et ulovligt gyldent håndtryk på 692.000 kroner til CBS’ rektor Per Holten-Andersen. Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af aktindsigt i dokumenter i sagen.

To topøkonomer faldt i unåde hos storbanken Nordea, da de i november skrev en analyse, der på flere områder var kritisk overfor myndighedernes coronahåndtering. Det førte til, at analysens to forfattere, den globale chefstrateg Andreas Steno Larsen og chefanalytikeren Martin Enlund, blev suspenderet, en intern undersøgelse blev sat i værk, og analysen blev fjernet fra Nordeas hjemmeside. Mandag blev der sat et foreløbigt punktum i sagen, da Nordea oplyste, at de to økonomer af egen fri vilje havde valgt at forlade Nordea. Resultatet af den interne undersøgelse var, at de havde forbrudt sig mod bankens retningslinjer, da analysen “indeholder udtalelser og referencer, der ikke er i overensstemmelse med Nordeas adfærdskodeks og værdier”. Men storbanken vil ikke udpensle præcis, hvor det var, at Andreas Steno Larsen og Martin Enlund trådte over grænsen.

Elpriserne er i øjeblikket mere ustabile end normalt. På den europæiske elbørs Nord Pools hjemmeside kan man eksempelvis se, at elprisen bare i går den 3. januar svingede fra 0,74 kroner til over 1000 kroner for en megawatt-time. Frihedsbrevet har derfor spurgt konsulent i brancheorganisationen Dansk Energi, Kristian Rune Poulsen, hvad der ligger bag de store svingninger. 

Modsat folk i Adam McKays 75 millioner dollars dyre og helt igennem elendige Netflix-komedie Don’t Look Up kigger vi faktisk op. Lige omkring juleaften, den 25. december, røg en Ariane 5 raket afsted fra Fransk Guyana medbringende det såkaldte James Webb Rumteleskop; en infrarød interstellar kikkert, som vil gøre os i stand til at se længere ud i rummet end nogensinde før. Samtidig, en måned forinden, blev en satellit sendt op fra Vandenberg Space Force Base i Californien med det ene formål at smadre ind i en måne til asteroiden Didymos. Ideen med missionen er at gøre os klogere på, hvordan vi kan beskytte Jorden mod de kometer og asteroider, der truer med at ramme os. Så ja, den trætte gamle menneskehed, med alle dens mange fejl og mangler, kigger faktisk op, og ikke alt er ved at gå ad hekkenfeldt til. Det, tænker jeg, er et glædeligt budskab at starte mit nyhedsbrev nummer 32 med.

Den italienske landsholdsspiller og europamester Francesco Acerbi har lagt sig ud med Lazios mest hardcore fans – de fascistiske ultras, der nu kræver, at klubben skiller sig af med Acerbi. Og fanfraktionen har en lang tradition for at intimidere folk, der svigter deres tillid.

Emnet for årets første Fri Tænkning drejer sig om et menneske, som de færreste i Danmark har hørt om. Hans navn er Aleksandr Ljubisjtjev. Han blev født i det russiske imperium i 1890 og døde i Sovjetunionen i 1972. Længe før nutidens snak om time management og anden narrefisse havde Ljubisjtjev udviklet et system, som skabte grundlaget for det mest virkelighedsnære forhold til tid, jeg er stødt på. Ljubisjtjev tog tiden alvorligt, og netop derfor lykkedes det ham at knække dens kode.

Happy New Year! Vi har spist på cirka 150 restauranter, bagerier, caféer, whatever i 2021, og i det her nyhedsbrev samler vi op på året, der nu er slut. Til allersidst kommer vi med et par fifs til den weekend, du går i møde. Enjoy, og vi ses på den anden side!