Christina Lagoni

I denne uge får Dansk Folkeparti besøg af Arbejdstilsynet. Det sker, efter tidligere medarbejdere har sendt en klage, hvori arbejdsmiljøet udpensles som “horribelt” og præget af “mobning, intimidering og forskelsbehandling.” Problemerne  tilskyndes særligt Pia Kjærsgaard og hendes søn Troels Gamst, der i 2015 gik fra at være socialpædagog til en stilling som konsulent i Dansk Folkepartis sekretariat. En stilling, som flere påpeger, at han ikke ville have, hvis ikke det var for hans mor.  Da Morten Messerschmidt tiltrådte som formand i Dansk Folkeparti, sagde han til Frihedsbrevet, at han ville ændre på partiets “nepotistiske kultur med at ansætte venner og familiemedlemmer.” Tre år senere er det netop den “nepotistiske kultur”, der er årsag til, at arbejdsmiljøet er blevet så “horribelt”, at Arbejdstilsynet har valgt at aflægge partiet besøg.

Dette er satire. Og et eksperiment. Det eksperimentelle består i, at alt indholdet er genereret af kunstig intelligens, og er som sådan uberørt af menneskehænder.  Anledningen bag Projekt X er selvfølgelig Projekt Y, det AI-baserede, borgerlige nyhedsmedie, som en mildt sagt kulørt ejerkreds meldte ud sidste år – med den kontroversielle mediemand Michael Dyrby i spidsen. Fidusen ved Projekt Y er planen om at benytte en særlig AI-teknologi, som medejeren Lars Tvede hævder at være i besiddelse af, til at generere journalistisk indhold. Om dette påfund ender med at blive en dreng eller en pige, må tiden vise, men i mellemtiden er det jo ikke forbudt at lave lidt sjov med Projekt Y. For kan man gøre andet, når man kigger på en ejerkreds, der blandt andre tæller Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen og rigmanden Lars Seier?  Så derfor Projekt X. I hvert afsnit, som udkommer en gang om ugen, mødes ejerkredsen online for at diskutere den forgangne uges nyhedsstrøm og for sammen at braine på, hvordan det lille nye medie, de barsler med, ville have grebet det an. Ja, i det hele taget for at finde et fælles fodslag.

Han har gjort alt for gemme sig. Han har skiftet navn og i al diskretion optrådt som skjult bagmand i flere virksomheder. Nu kan Frihedsbrevet føje endnu et kapitel til fortællingen om en af de mest berygtede ejendomsspekulanter fra finanskrisen.

En mistanke om millionsvindel og svigt af udsatte børn får nu myndighederne til at slå hårdt ned på et bosted. Her er kontoen blevet lænset for millioner af skattekroner, mens anbragte borgere er gået sultne i seng. Socialtilsynet mistænker, at der er blevet brugt falske fakturaer, og en revisionsekspert vurderer, at der kan være tale om hvidvask.

Dansk Folkepartis moder Pia Kjærsgaard er en af de mest indflydelsesrige personer i dansk politik gennem de sidste tre årtier.  Men det ville mildt sagt være en overdrivelse at sige, at hendes søn har samme politiske talent.  Det er der jo ingen skam i, for Pia Kjærsgaard er som antydet uden tvivl en af de dygtigste, vi har haft.  Alligevel har hendes søn, Troels Gamst, de seneste år fået en mere og mere fremtrædende rolle i Dansk Folkeparti. Ikke som politiker, naturligvis, men som vellønnet seniorkonsulent i partiets politiske sekretariat. 

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Seymour Hersh, der er hovedperson i en ny prisvindende Netflix-dokumentarfilm med titlen Cover-Up. Den 88-årige Hersh har siden slutningen af 1960’erne stået bag snesevis af afsløringer af magtmisbrug og ulovligheder begået af den amerikanske regering. Frihedsbrevet er det første medie i verden, der har fået hul igennem til den journalistiske legende for at tale om filmen og hans enestående karriere.

Retfærdigvis skal det siges, at det ikke var udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der fistbumpede den danske ambassadør til Washington, da de kom ud fra mødet i Eisenhower-bygningen, hvor de havde talt Grønland med udenrigsminister Marco Rubio og vicepræsident J.D. Vance.  Det var faktisk lige omvendt; det var ambassadør Jesper Møller Sørensen, som gav Løkke en knytnævehilsen. Set med diplomatiske lorgnetter en mindre lapsus, som Møller Sørensen nok fortryder i dag.  Løkke skal heller ikke høre et ondt ord for at styrke sig med en tobakscigaret oven på turen ind i løvens hule. Man skal jo, som man siger det i det amerikanske, “ryge dem, hvis man har dem”.  Derimod vil jeg gerne dvæle lidt ved, at Løkke selv, helt uopfordret, til det efterfølgende pressemøde på terrassen foran den danske ambassade sagde, at han “ikke er en Chamberlain” – altså som i den engelske premierminister Neville Chamberlain (1869-1940), der regnes som indbegrebet af en blåøjet og godtroende politiker. Selvfølgelig grundet mødet med Adolf Hitler i München i 1938, der efter Chamberlains opfattelse gik så godt, at han straks fløj hjem og lovede englænderne “fred i vor tid”. Som bekendt var der ikke rigtig hold i den udmelding.  Lars Løkke Rasmussen sagde endda flere gange til pressen, at han ikke var nogen Chamberlain, han var helt vild med at sige det, og som vi ved fra psykologien, så peger det i modsat retning, jo mere man siger, at man ikke er noget.  Og kigger man efter i Neville Chamberlains og Lars Løkke Rasmussens meritter, så er der faktisk ganske mange ligheder imellem dem; som for eksempel en track record som værende pragmatiske, processtærke administratorer. Systemets mænd. Desuden var Chamberlain en aktiv piberyger, og det er jo også noget, som Løkke har taget op på det seneste. Og vel lovede Løkke os ikke “fred i vor tid” – han lovede os derimod en “high level working group” – men ikke så snart var denne famøse arbejdsgruppe blevet meldt ud, før Donald Trump fik det hele til at sprænge i luften mere end nogensinde, og nu fremstår denne arbejdsgruppe mest som et stykke naiv ønsketænkning fra dansk side.  Sidst jeg så Løkke, til endnu et doorstep i Borgen foran det hemmelige, sikrede mødelokale SIKLO, sagde Løkke til journalisternes overraskelse, at denne arbejdsgruppe “nok er noget pumpet op”. Der var snarere, ifølge Løkke, tale om “dialog på et højt niveau”. Altså det, som andre mennesker normalt kalder for diplomati. 

Det stod fuldstændig klart for Pia Kjærsgaard, at det var mærkværdigt og pudsigt, at hun som folketingsmedlem og dermed de facto medarbejdernes chef også var tillidsrepræsentant for Dansk Folkepartis medarbejdere.  Det fremgår af en skjult lydoptagelse fra et personalemøde i partiet, hvor hendes rolle som “tillidsmand” blev adresseret flere gange.

Tilbage i 2022 fik Dansk Folkeparti besøg af Arbejdstilsynet på baggrund af, at der var et så dårligt arbejdsmiljø i partiet, at medarbejdere gik grædende hjem. Nu kigger Arbejdstilsynet i Dansk Folkepartis retning på ny. Det berettes nemlig, at der i de seneste år har været store problemer med arbejdsmiljøet i DF, hvilket, flere peger på, særligt skyldes Pia Kjærsgaard og hendes søn Troels Gamst. Frihedsbrevet er i besiddelse af klagen til Arbejdstilsynet, skjulte optagelser og har snakket med en række personer tæt på partiet, der alt sammen peger på store problemer i DF. Nu aflægger de partiet et besøg på ny.

Verdenseliten var i går vidne til endnu en ekstraordinær optræden fra præsident Donald Trump. I et snedækket Davos i de schweiziske alper, foran regeringsledere, multimilliardærer og alverdens topchefer, roste og truede USA’s præsident skiftevis Europa.  Samtidig fortsatte han med at kræve ejerskab over Grønland – men afviste, for første gang, at bruge militær magt. Kort tid efter sagde han, at han og NATOs generalsekretær, Mark Rutte, var nået frem til en ”rammeaftale” om Grønlands fremtid. En aftale, som ifølge embedsfolk blandt andet vil give USA suverænitet over små landområder med henblik på at opføre militærbaser. Hvad den ”nye rammeaftale”, som NATO og Trump-administrationen efter sigende er blevet enige om, helt konkret består af, er fortsat uvist.   Der er snak om alt fra øget europæisk militær tilstedeværelse til en amerikansk mineralaftale. Rutte sagde efterfølgende, at det ikke blev diskuteret, om Grønland stadig skal være en del af det danske kongerige.