Christina Lagoni

Knapt nåede Moderaterne at gå i luften den 16. januar 2022, før et spørgsmål begyndte at presse sig på. Hvem ville Lars Løkke pege på som statsminister? Sig selv? Jakob Ellemann-Jensen? Søren Pape? Eller måske endda Mette Frederiksen, som i godt et trekvart årti havde været hans hovedmodstander i dansk politik?  Udadtil var ingen udelukket, svarede Løkke på netop det spørgsmål i et længere interview med Weekendavisen tre dage inden lanceringen af partiet: “Det ved jeg simpelthen ikke noget om. En eller anden,” lød det kækt fra Løkke, og selvom han forklarede sit comeback til dansk politik med, at han ikke ikke kunne sidde coronakrisen og Mette Frederiksens "formynderiske" og "egenrådige" ledelsesstil overhørig, ville han ikke udelukke hende.  Men indadtil i partiet var det dog på tegnebrættet at sende Frederiksens statsministerdrømme til tælling. For få dage forinden florerede et udkast til en spinmanual blandt Moderaternes politiske top, som den nuværende kulturminister og på daværende tidspunkt sekretariatsleder i partiet Jakob Engel-Schmidt havde sendt til Lars Løkke i en mail. En spinmanual og mail, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, og som rummer en plan for mediehåndteringen i forbindelse med partiets lancering.  Øverst på side ét i manualen kan man læse, hvem der i hvert fald ikke kunne blive statsminister på Løkkes vagt:

Da en gruppe politibetjente i ly af natten slog til mod en bungalow ud for den norditalienske ferieby Rimini, gik der ikke mange timer, før hele verden var på den anden ende.  Klokken var 23.50 onsdag den 20. august 2025, da betjentene anholdt den 49-årige ukrainske mand Serhii K., efter at hans pas havde aktiveret en alarm et sted i systemet, da han indskrev sig i ferieboligen.  På et splitsekund gik denne mand fra at være en familiefar på badeferie i Italien med sin kone og deres to børn til at sidde bag tremmer, anholdt under en europæisk arrestordre.  “He’s a strong man,” udtalte hans advokat Luca Montebelli, da Frihedsbrevet nogle dage senere spurgte, hvordan hans klient havde det i fængslet i Bologna.  Advokatens påstand bliver underbygget af de billeder, som er taget foran appeldomstolen i Bologna af en muskuløs, skaldet mand i sort t-shirt, der bliver ført af uniformerede betjente. Ud over den fysiske fremtoning viser billedet også, at Serhii K. nærer stærke sympatier for den ukrainske sag, da han giver verdenspressen et lille hint om, hvad han er for en starut, ved at række de tre midterste fingre i vejret; en gestikulation for ukrainernes protest mod Rusland. Serhii K. formodes også at besidde en viden, der rummer svaret på et af de største og mest betændte spørgsmål de seneste år:  Hvem saboterede Nord Stream-gasrørledningerne ud for Bornholm? Sagen indgår i Frihedsbrevets nye podcastserie Taskforce Nord Stream, som vi netop har lanceret.  I podcasten kommer vi til at vende hver en sten i sagen, forfølge nye og gamle spor og teorier og grave nye oplysninger frem.

Hvis en bokser slog en mand i en lovlig boksekamp, ville retten ikke kunne dømme bokseren for vold. Eller hvis en kirurg brugte en lang kniv til at udføre sit arbejde, ville kirurgen heller ikke blive dømt for at være i besiddelse af en ulovlig kniv. “Selvfølgelig er det en acceptabel handling,” sagde Henrik Sass Larsens advokat, Berit Ernst.  På samme måde burde Henrik Sass Larsen ikke dømmes for at være i besiddelse af ekstreme mængder billeder og filmsekvenser indeholdende seksuelt materiale med børn, hvoraf 252 billeder og 197 filmsekvenser har været i den groveste kategori 3, hvor ofrene eksempelsvis udsættes for voldtægt. Grunden til, at vi skulle høre om boksning og kirurgi, var, at forsvarer Berit Ernst ville have retten til at fundere over begrebet materiel atypicitet. Helt kort går det ud på, at selvom noget i princippet er ulovligt, så er det ikke sikkert, det var ideen med loven: Har personen med sin adfærd overtrådt det strafbare område i lovbestemmelsen? Eller var der derimod tale om en atypisk situation, som ikke var formålet at forhindre med loven? Berit Ernst talte for, at ja, det var der altså tale om her. En atypisk situation. For ja, han har besiddet materialet – det betvivler ingen – men han gjorde det for at finde frem til gerningsmændene. Den forklaring har vi hørt tidligere fra Sass Larsen selv, men i dag på sidste retsdag i sagen mod Sass Larsen i Københavns Byret gentog forsvarer Berit Ernst motivationen.  Det var derfor, han burde frikendes eller i det mindste fritages for straf. Ligesom dengang en journalist gik rundt med en grillkniv i Københavns Lufthavn for at afsløre en sikkerhedsbrist i lufthavnen.

Forleden genoptog Donald Trump sit mangeårige korstog mod brevstemmer og stemmemaskiner i et længere opslag på sit sociale medie Truth Social. “Jeg vil lede en bevægelse for at afskaffe brevstemmer, og mens vi er i gang, også de stærkt ‘unøjagtige,’ meget dyre og dybt kontroversielle STEMMEMASKINER,” skrev han og meddelte, at han vil underskrive et dekret for at “bringe ÆRLIGHED ind i midtvejsvalget i 2026.”  Hvad dekretet kommer til at indebære, har hverken præsidenten eller Det Hvide Hus uddybet.  Men senere samme dag, under et møde i Det Ovale Værelse med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, sagde Trump, at “de bedste advokater i landet” var ved at udarbejde dekretet, som vil “afskaffe alle brevstemmer”, fordi stemmemetoden er “korrupt” og resulterer i snyd – en påstand, der er blevet modbevist gentagne gange. “Man kan ikke have et reelt demokrati med brevstemmer,” erklærede Trump, til trods for at USA har brugt metoden siden borgerkrigen i 1800-tallet.

Prøv at tænke på Bandidos. Hvilket indtryk af rockerklubben tegner der sig ud fra især mediernes dækning de seneste 32 år? Historier om vold, drab og konflikter? Prøv at tænke på det som et billede, der fremkaldes for det indre blik. Og slet det så. Nogenlunde sådan lød det, da forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen fredag formiddag for sidste gang tog ordet i Helsingør Byrets sal F, hvor den maratonlange forbudssag mod Bandidos har været på programmet siden den 15. januar. En sag, der ene og alene handler om, hvorvidt Bandidos på baggrund af grundlovens paragraf 78 stykke 2 skal gøres ulovlig: “Foreninger, der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom.” Ved Eriksens side sad en kollega samt to såkaldte partsrepræsentanter fra Bandidos. Ved sagens begyndelse var det klubbens europapræsident Michael “Kok” Rosenvold, der sad på pladsen til venstre for advokaten, men efter hans pludselige død i april blev der skiftet ud.

En råkold vinterdag for to år siden sad jeg i et skrabet kontorlokale i kælderetagen på Krakows hovedbanegård og blev skarpt irettesat af en polsk teenagedreng. Vi var midt i et ellers tilforladeligt interview om hans frivillige arbejde med ukrainske flygtninge, som i de dage ankom i hobetal med toget fra det krigshærgede naboland og blev hjulpet videre fra stationen af UNICEF. Irettesættelsen faldt, da jeg spurgte fyren, om hans indsats for netop ukrainerne bundede i en særlig sympati med andre østeuropæere?

Solen skinner over Hotel Scheelsmindes have denne torsdag eftermiddag i august. Moderaternes valgte politikere, medarbejdere og andre med en tæt tilknytning til det unge parti snakker, griner og spiser frokost i den ene ende af haven. I den anden bliver der sat kameraer op til dagens pressemøde, som partiet har inviteret til i forbindelse med deres sommergruppemøde.  Her vil partiet, der pt. står til mellem 3,3 og 3,9 procent i meningsmålingerne, præsentere et forslag til en reform af pensionssystemet. Og så vil der blive åbnet op for spørgsmål fra pressen.  Lars Løkke går rundt i haven og bliver fotograferet, mens jeg kommer til at tænke på et citat, jeg engang hørte blive sagt om lige netop denne mand. “Jeg ser billedet af en mand, der ligger nede i kisten, og låget er klappet i, de har bare glemt hammeren til sømmene, og mens de skal ind at hente den, kravler han op,” sagde Poul Madsen, tidligere mangeårig chefredaktør på Ekstra Bladet, om Lars Løkke Rasmussen i podcasten 'Det vi taler om' tilbage i januar 2023.  Dengang var han akkurat blevet annonceret som udenrigsminister efter at have gennemgået en udvikling, der synes for abstrakt at fantasere sig til for det almindelige menneske, men virker helt og aldeles passende for manden Lars Løkke Rasmussen.  For 31 år siden blev Lars Løkke Rasmussen valgt ind i Folketinget for Venstre. Allerede i 1998 blev han næstformand, i 2001 blev han minister for første gang, indenrigs- og sundhedsminister, og i 2009 blev han partiformand.  Men der var det allerede begyndt at rulle. Der var den allerførste bilagssag, sagen om Jensen-bilaget, hvor han i 2002 overnattede på et hotel på Vesterbrogade i København under efternavnet Jensen. Prisen for overnatningen inklusiv leje af videofilm lød på 895 kroner og blev betalt af  Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Men en bilagssag kommer sjældent alene.  De næste bilagssager kom i 2008, hvor han fik det offentlige til at dække over restaurationsbesøg, cigaretter, casinobesøg, diskoteksbesøg og hotelovernatninger foretaget i privat regi, herunder fx en overnatning i København i forbindelse med en Paul McCartney-koncert. Så var der snapsesagen, dernæst sagen om rygekabinen med to barstole i Statsministeriet, GGGI-sagen, Mallorca-rejsen, tøjsagen, sagen med kvotekongen og  Zahles-sagen.

I seks år har to af Danmarks største advokatfirmaer udkæmpet et spektakulært slagsmål om flere hundrede millioner kroner. Men nu er sagen foreløbigt afgjort i Østre Landsret. På den ene side var Danmarks største kurator – Kammeradvokatens Boris Frederiksen – som var afsender på et erstatningskrav mod Gorrissen Federspiel-partneren John Sommer Schmidt.

Der optages så mange studerende fra Bangladesh på Roskilde Universitet, at universitetet næsten bør overveje at undervise på modersmålet bengali. Alene i år pakkede 225 skoletasken for at begynde på universitetet. Som Frihedsbrevet kunne fortælle i forrige uge, valfarter studerende fra lande som Bangladesh til landets universiteter og får i stor stil deres familier med for at arbejde. Det har en analyse af 3F tidligere peget på. Nu kan Frihedsbrevet afsløre, at en del af forklaringen skal findes hos Roskilde Universitet, hvor man i årevis har ført en målrettet kampagne for at hente studerende uden for EU’s grænser og herunder Bangladesh for at sikre universitetets økonomi. Der er nemlig penge at tjene på de udenlandske studerende, der selv betaler for deres uddannelse. Planen på Roskilde Universitet er tilsyneladende gået godt.

Tidligere i denne uge talte fødevareminister Jacob Jensen (V) om dansk gastronomis “rivende udvikling”, som blandt andet er drevet af den internationale succes, som kokkelandsholdet har haft. Når fødevareministeren overhovedet talte om kokkelandsholdet og “gastroområdet”, skyldtes det, at SVM-regeringen i sit finanslovsudspil vil øge tilskuddet til kokkelandsholdet og det uofficielle VM-turnering Bocuse d’Or, så det statslige tilskud i alt er 5,5 millioner årligt i 2026-2028 og fire millioner i 2029. Den større pose penge vakte naturligt glæde hos Dansk Gastronomisk Union (DGU), der står for kokkelandsholdet og juniorkokkelandsholdet. “Det betyder, at vi kan skabe de rette rammer for at udvikle næste generation af danske kokketalenter,” lød det fra DGU’s direktør, Morten Juul Andersen. Talenterne bliver blandt andet udklækket gennem det danske juniorkokkelandshold, som består af nogle af landets største kokketalenter mellem 16 og 24 år.  Sidste år tog de til kokke-OL i Stuttgart og fik bronze: det hidtil bedste resultat for juniorkokkelandsholdet. Ambitionerne var derfor store hele vejen rundt, inden det skulle gå løs til næste års VM- og OL-turneringer for juniorkokke.  I hvert fald indtil for nylig.  For nu er der nemlig slet ikke noget juniorkokkelandshold.  Juniorkokkelandsholdet har truet med at trække sig i direkte protest mod DGU-direktøren, Morten Juul Andersen. Det er kulminationen på et forløb, der har strakt sig over flere måneder.