Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Topem­beds­mand kri­ti­se­res for at være i ledt­og med lob­byi­ster under kom­mu­nalt pre­sti­ge­pro­jekt

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

En direktør i Hvidovre Kommune har hjulpet et lobbybureau med at spekulere mod en folketingskandidat i forbindelse med et anlægsprojekt i millionklassen, viser dokumenter. Men det er “problematisk” og “ikke en forvaltningsopgave”, mener viceborgmesteren i kommunen, som bakkes op af Hvidovres borgmester, der hælder sin tidligere direktør ned ad brættet. “Jeg tager tydelig afstand fra den tilgang,” siger Hvidovre-borgmester. Direktørens eneste fortrydelse er, at han formulerede sig på skrift, så sagen kunne se dagens lys.

Nye rev­ner i Rigs­fæl­les­ska­bet: På et luk­ket møde blev Met­te Fre­de­rik­sen mødt af færøsk krav om snar­lig løs­ri­vel­se

Statsminister Mette Frederiksen (S), Færøernes lagmand Aksel V. Johannesen, Justitsminister Peter Hummelgaard (S) og den færøske justitsminister Bjarni Kárason Petersen underskriver en aftale på justitsområdet mellem Danmark og Færøerne i Tinganes i Torshavn på Færøerne, tirsdag den 17. juni 2025.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

På et lukket topmøde tidligere på ugen blev regeringstoppen præsenteret for konkrete planer for en færøsk løsrivelsesproces. Det kan Frihedsbrevet fortælle efter flere samtaler med toppolitikere fra Færøerne, som bekræfter, at Færøerne har konkrete og snarlige planer om løsrivelse. De vil have Danmark til forhandlingsbordet allerede på den anden side af sommerferien.

Putins histo­ri­e­fi­lo­so­fi­ske opgør med Vesten

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Tro det eller ej, men i de første otte år som Ruslands præsident insisterede Vladimir Putin ufravigeligt på sit lands europæiske rødder og fremtid. Faktisk helt frem til 2022 og den russiske invasion af Ukraine, hvor der sker et radikalt skifte i den officielle russiske diskurs. Men hvorfor? Og hvad siger det om den russiske selvforståelse? Det har professor Paul Robinson, der er tidligere efterretningsofficer i den britiske hær, et ret godt bud på.

Tid­li­ge­re hoved­be­sty­rel­ses­med­lem i Mode­ra­ter­ne: Jeg er 100 pro­cent sik­ker på, at Jon Step­hen­sen fik til­budt en pen­ge­af­ta­le

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det tidligere hovedbestyrelsesmedlem i Moderaterne Carsten Damgaard Møller siger nu til Frihedsbrevet, at han er sikker på, at Jon Stephensen er blevet tilbudt penge i en form for fratrædelsesordning med Moderaterne.  Det skulle være sket under forhandlinger med Jon Stephensen, da man på grund af en række møgsager forsøgte at få Jon Stephensen ud af partiet, men samtidig ville beholde hans mandat.  Lars Løkke Rasmussen har selv udtalt i et gammelt interview offentliggjort af DR i august 2023, at man tilbød Stephensen noget, så han kunne komme godt videre.  Den tidligere profil fra Moderaterne Jeppe Søe fortæller desuden i en skriftlig kommentar til Frihedsbrevet, at han er bekendt med, at Mike Fonseca ikke er den eneste, der har fået sådan et tilbud.  Frihedsbrevet erfarer derudover fra flere kilder, at Jon Stephensen har fortalt, at han fik tilbudt en aftale, som minder om Mike Fonsecas, men det har trods gentagne henvendelser til både Moderaterne og Jon Stephensen været umuligt at få bekræftet.

Fon­seca fast­hol­der i stort inter­view: “Det hand­le­de ikke om pen­ge”

Foto: Frihedsbrevet

Frihedsbrevet har lavet et stort interview med Mike Fonseca, som du kan se på video i denne artikel. Små to år efter den mediestorm, der sendte Mike Fonseca ud af Moderaterne, har han valgt at overdrage Frihedsbrevet de skjulte optagelser, han lavede under sine sidste dage i partiet. På optagelserne tilbyder Lars Løkke Rasmussen Fonseca 370.000 kroner for hans folketingsmandat. Men hvorfor skal offentligheden høre optagelserne nu? Og hvad er Fonsecas motiv?

Løk­ke under lup: Par­ti­er vil under­sø­ge, om andre har fået et Fon­seca-til­bud

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Flere partier i Folketinget vil nu have undersøgt, om Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne har tilbudt andre folketingsmedlemmer penge for at nedlægge deres mandat og overdrage det til Moderaterne.  Siden søndag har Moderaterne nægtet at svare på, om det udelukkende har været tilfældet med Mike Fonseca. Tre ud af fire tidligere politikere fra Moderaterne har alle afvist, at de har modtaget et lignende tilbud. Den eneste, der ikke har, er løsgængeren Jon Stephensen.  Da det blev offentligt, at Jon Stephensen havde meldt sig ud af partiet og blev løsgænger, sagde en skuffet Løkke, at man havde gjort det klart over for Jon Stephensen, at man ville bidrage til at “hjælpe ham godt videre”, hvis han forlod Folketinget og overlod sit mandat til Moderaterne.

Whi­st­le­blower: Cor­o­na-kon­cern har fået skat­te­kro­ner, de ikke skul­le have haft

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Velfærdsvirksomheden Carelink – der har tætte bånd til Moderaterne – fik millioner af skattekroner på at teste danskerne under coronakrisen. Men internt var der store uenigheder om virksomhedens teststrategi mellem Carelink-toppen og en whistleblower. Det afslører fortrolige mails, som whistlebloweren – en centralt placeret medarbejder – har delt med Frihedsbrevet. Problematisk og en sag for myndighederne, mener flere eksperter.

Var det ude­luk­ken­de Mike Fon­seca, der blev til­budt pen­ge for sit man­dat?

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Kan det passe, at Mike Fonseca er den eneste, der har fået tilbudt en pose penge for at overdrage sit mandat til Moderaterne? Spørgsmålet synes indlysende nemt at svare på, men Moderaterne har siden søndag ikke kunnet fremmane et svar.  Særligt når Frihedsbrevet spørger, om løsgængeren Jon Stephensen har fået et tilbud, der minder om Mike Fonsecas, bliver der stille.  “Det har jeg ingen kommentar til,” lyder det fra partisekretær Britt Bager til Frihedsbrevet. Til TV 2 lød det i går, at hun ikke vidste det, fordi det var før hendes tid.  Jon Stephensen nægter også at give en kommentar til Frihedsbrevet.  I et gammelt interview med DR om Jon Stephensen siger Lars Løkke Rasmussen, at man tilbød Jon Stephensen noget, “så han kunne komme godt videre”.

Læs bogen ‘Det koster et man­dat’

Foto: Frihedsbrevet

Bliv medlem af Frihedsbrevet, og læs eller lyt til bogen og de hemmelige optagelser. Mike Fonseca var en kun 27-årig ung mand fra Køge, der søgte valg til Folketinget, fordi han oprigtigt troede på det nystiftede parti Moderaterne, når de sagde de var arnested for en helt ny politisk kultur. En politisk kultur, der var sund og frisk. Og god. Paradoksalt nok fandt Mike Fonseca for enden af vejen en politisk kultur, der er så grim og snavset, at den ikke tåler dagens lys. I den forstand er det passende, at denne fortælling kulminerer i en kælder på Islands Brygge, hvor partiformanden Lars Løkke Rasmussen virkelig tager bladet fra munden. Med skjulte lydoptagelser, dagbogsnotater og fortrolige mails – og tekstbeskeder dokumenteres her det forløb som ledte frem til at Mike Fonseca blev smidt ud af regeringspartiet Moderaternes folketingsgruppe, fordi han var blevet kæreste med en 15-årig pige. Desuden fortæller Mike Fonseca for første gang selv om de hændelser, der stadig plager ham. For kan det virkelig passe, at Lars Løkke Rasmussen forsøgte at købe både hans tavshed og hans mandat, og hvor stiller det så vores demokrati?