Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Fri­heds­bre­vets podcast om nord­s­jæl­land­sk kom­mu­ne løf­ter slø­ret for et arbejds­mil­jø i for­dærv: Nu mel­der fag­for­e­nings­bos­ser sig på banen

“Arbejdsmiljøet i Gribskov Kommune er under pres.” Der blev ikke lagt fingre imellem, da kommunens medarbejdere tilbage i marts måned i år luftede en kras kritik af borgmester Bent Hansen (V) og den øvrige ledelse.  Efter gang på gang at have gjort borgmesteren opmærksom på “en bekymrende ageren” fra byrødderne, stod det ifølge medarbejderne stadig så trægt til med handling fra borgmesteren, at man måtte ty til nye metoder. Derfor udarbejdede de en pressemeddelelse, hvor de krævede, at kommunens top skulle sikre et bedre arbejdsklima.  Men siden da er kritikken bestemt ikke forstummet. Tværtimod. For nu har to af landets mest betydningsfulde fagforeningsspidser meldt sig på banen. En skriftlig henvendelse med forperson for Ansattes Råd i IDA, Malene Matthison-Hansen, og formand i Djøf Offentlig, Johanne Nordmann, som afsendere er nu endt på borgmesterens skrivebord. Her opfordrer de kommunen til at "rette op og sikre et godt arbejdsmiljø”.

Orbán for­søg­te at for­by­de den, men årets Pri­de blev Ungarns stør­ste. Kom med til Buda­pe­st og for­stå, hvor­for han alli­ge­vel kan være den, der ler sidst

De efterfølgende rapporter berettede hverken om bøder eller vold, men om en historisk stor fest i Budapests gader, som mellem 100.000 og 200.000 mennesker fra hele verden havde fundet vej til. Foto: Middle East Images/Abaca/Ritzau Scanpix

Fingerneglene på Ungarns LGBT+-fællesskab og dets internationale allierede var næppe så lange, som de kunne have været forud for lørdagens omstridte Pride-optog i hovedstadens gader.  Mange har med rette haft dårlige nerver, for optakten var alt andet end bekymringsfri. Helt frem til klokken 14, hvor deltagerne fandt hinanden på Deák Ferenc-torvet, kunne man se syndigt udsmykkede unge mennesker stå og trippe rastløst under den bagende sol og hviske til hinanden:  Ville premierministeren faktisk håndhæve sit varslede forbud af Priden? Var det alvorligt ment, da han så sent som fredag gentog, at de marcherende kunne vente sig bøder og juridiske konsekvenser? Og ville politiet mon forsvare dem mod de tre annoncerede modprotester? Tidligere på måneden snigløb byens progressive borgmester, Gergely Karácsony, premierministerens forbud ved at re-annoncere den ellers forbudte Pride som en kommunal fejring af frihed i bred forstand. Men ville den forklaring gå? Helt frem til startskuddet var arrangørerne i tvivl. Tilsvarende stor var lettelsen derfor, da bekymringerne blev gjort til skamme: De efterfølgende rapporter berettede hverken om bøder eller vold, men om en historisk stor fest i Budapests gader, som mellem 100.000 og 200.000 mennesker fra hele verden havde fundet vej til. Menneskemængdens signalværdi var da også iøjnefaldende, da jeg undervejs sneg mig uden om ruten for at få et bedre udsyn. Jeg krydsede en alternativ bro over Donau-floden til byens bakkede Buda-side, hvor ruten endte, stillede mig op på en klippeskråning til venstre for det berømte kurbad Gellert. Herfra betragtede jeg de forreste geledder nå til rutens ende, hvor en scene og efterfest ventede. Fra min udkigspost på klippen kunne jeg se optoget fortsætte ud i horisonten. Et par kilometer langs vandet, over Elizabeth-broen og videre ind gennem centrum på byens Pest-side. Det imponerende scenarie har fået vestlige medier over én kam til at konkludere, at Pridens succes er et utvetydigt nederlag for Viktor Orbán og hans kristne, illiberale, nationalkonservative projekt. Men da klokken slog 17.00, og Gellert-klippens berømte katolske kirkeklokker begyndte at bimle og bamle, noterede jeg for mig selv, at synet af den langstrakte, tætte menneskemængde i de smalle gader lignede en regnbuefarvet slange, der snoede sig vej gennem Viktor Orbáns paradis.  Og måske var netop det billedet, som premierministeren håbede at fremkalde, da han forbød festen og pirrede fællesskabets frygt?  Spørgsmålet er nemlig ikke, om Priden blev en succes for deltagerne, eller om deres signal var tydeligt. For svaret på begge dele er utvivlsomt ja. Spørgsmålet er snarere, hvem signalet gavner mest.

Vil­le dræ­be Ban­di­dos-med­lem­mer: Liv­s­tid og udvis­ning til ban­de­brød­re

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Otte ud af ni tiltalte mænd fra den nu nedlagte gadebande NNV blev efter en fire måneder lang retssag for nylig kendt skyldige i en sag om drabsplaner mod navngivne medlemmer af rockerklubben Bandidos samt forsøg på at skaffe sprængstoffer og detonatorer til at sprænge klubhuse i luften.  I mandags blev straffen så udmålt i Københavns Byret, og den hårdeste dom, i form af fængsel på livstid og udvisning for bestandig, tilfaldt de to brødre Erhan (31 år) og Ercan Onuran (26 år), der på gerningstidspunktet indtog ledende poster i banden. De øvrige seks blev idømt straffe på mellem fem år og ni måneder og 20 års fængsel. Samtlige har undervejs i sagen nægtet sig skyldige, og dommen blev anket på stedet.

Rin­ge­nes Her­re demon­stre­rer filo­so­fi­ens magt 

Hvad kan Ringenes Herre fortælle os om filosofi? Den tyske forfatter Wolfram Eilenberger er en af vor tids ypperste formidlere af filosofi, og hans prisvindende trilogi om det 20. århundredes filosofi er netop udkommet på dansk. Et projekt, han kalder filosofiens Ringenes Herre. Men er filosofi stadig relevant i en verden præget af AI og digitale platforme? Det spørger Flemming Rose forfatteren om i denne uges Fri Tænkning.

Man­den der brag­te Sili­con Val­ley til Trump: Her er histo­ri­en om Trumps betro­e­de kryp­to­rå­d­gi­ver 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Hovedrig tech-investor. Podcastvært. Medstifter af PayPal. Peter Thiels gamle studiekammerat. David Sacks har mange ansigter, men i dag rådgiver han USA’s præsident om kryptovaluta og kunstig intelligens. Silicon Valley-mogulen er en af hovedarkitekterne bag den konstellation af tech-milliardærer, der støttede Trumps valgkamp i 2024 med heftige donationer og salgsfremstød på internettet – og siden er han rykket ind i magtens korridorer i en grad, der ikke er set før. I tredje artikel i Frihedsbrevets portrætserie om Donald Trumps magtfulde allierede fra tech-verdenen tegner vi gennem fire kilder et portræt af Trumps foregangsmand i Silicon Valley under sidste års valg, som nu former USA’s politik inden for to af de mest transformative teknologier.

Mil­li­ard­kon­cern og advo­kat for­søg­te at true whi­st­le­blower og eks­per­ter til tavs­hed

Jens Heimburger taler ved Moderaternes stiftende årsmøde i maj 2022. (Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix)

Den store velfærdskoncern Carelink har forsøgt at lukke munden på en whistleblower og flere ekspertkilder. Det kan Frihedsbrevet i dag fortælle efter at have gennemlæst flere advokatskrivelser fra Carelinks advokat, den profilerede medieadvokat Carlo Siebert Siebert er gået direkte til to ekspertkilder og en whistleblower, som torsdag i sidste uge luftede skarp kritik af Carelink i en artikel i Frihedsbrevet, med en klar opfordring. “Jeg skal venligst opfordre Dem til at tilbagekalde Deres udtalelser til Frihedsbrevet,” lyder en af skrivelserne fra advokaten, der gennem 30 år har specialiseret sig i medieret og injuriesager.

Løk­ke på skjult opta­gel­se: Vi lån­te mil­li­o­ner for at få folk ind i Fol­ke­tin­get 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

På en skjult lydoptagelse lyder det fra Lars Løkke Rasmussen og tidligere partisekretær i Moderaterne Kirsten Munch Andersen, at partiet har optaget et hemmeligt lån på tre millioner kroner for at finansiere den seneste valgkamp.  Frihedsbrevet har forgæves forsøgt at få Moderaterne og Lars Løkke Rasmussen til at svare på, hvem partiet lånte pengene af, og hvordan de skal afdrages.  Ifølge flere eksperter bør partier passe på med lån fra privatpersoner.

Gem­me­leg og spin: Hvor­for næg­ter Mode­ra­ter­ne at sva­re?

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Det burde være det mest simple spørgsmål at besvare: Tilbød Moderaterne Jon Stephensen penge for at få fingrene i hans folketingsmandat, ligesom de gjorde med Mike Fonseca?  Men Moderaterne forsøger på alle tænkelige måder at smyge sig udenom.   De har sendt den netop tiltrådte partisekretær Britt Bager i byen for at lege den leg, der åbenbart altid skal leges, når spinmaskinen skal holde sandheden skjult, og formand Løkke skal skærmes.  Britt Bager skiftevis gemmer sig og toner frem for at fodre den glubske presse med nok et udenomssvar.  Strategien synes at være at trække tiden så længe, at ingen til sidst orker at følge med, og sandheden kan listes ud en sen fredag eftermiddag, hvor de fleste er gået på ferie og ikke kan høre på mere snak om Lars Løkkes mandatkøb i Folketinget.  Det er en bedrøvelig affære at være en del af. Og hvis du sidder derude og af og til tænker, at journalister kan være nogle irriterende og forstyrrende elementer, der stresser politikerne med småting, så er denne sag et skoleeksempel på, at der netop er brug for journalister, der ikke tager til takke med vrøvl, når der kan svares “ja” eller “nej”.

Kokain­bag­mand skul­le tage sig af anbrag­te børn hos Mode­ra­ter­nes vel­færds­ba­ron

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Rigmanden Casper Bøndergaard ansatte en kokainkøbmand til at lede en del af den daglige drift i sin sociale virksomhed Vidar. Samme år som narkohandleren blev ansat i det sociale tilbud, var han involveret i en sag om indsmugling af flere hundrede kilo kokain. Mens han i dag afsoner en straf på otte års fængsel, kravler rigmanden Casper Bøndergaard op ad magtens rangstige. I dag spiller han en central rolle i baglandet hos regeringspartiet Moderaterne. Frihedsbrevet har forelagt artiklens indhold for Casper Bøndergaard, men trods flere henvendelser, er han ikke vendt tilbage.