Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Mike Fon­secas kære­stes for­æl­dre under mas­sivt pres fra Mode­ra­ter­ne: “Hun rin­ge­de i tide og uti­de, dag og nat”

Lars Løkke Rasmussen og daværende pressechef i Moderaterne, Ulla Østergaard. (Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix)

Da Moderaterne forsøgte at presse Mike Fonseca til at sælge sit folketingsmandat, nøjedes de ikke med at gå efter ham.  Fonsecas dengang 15-årige kærestes far fortæller til Frihedsbrevet, hvordan han flere gange blev ringet op af Ulla Østergaard, der dengang var kommunikationschef i partiet. “Ligesom for at få os til at overtale Mike til at trække sit mandat,” siger han i interviewet, der også indgår i bogen Det koster et mandat af Frihedsbrevets chefredaktør Mads Brügger.

Løk­ke løj live på TV 2: Til­bød Fon­seca, at han kun­ne bli­ve i par­ti­et, hvis han sag­de ja til afta­len

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Udenrigsminister og partiformand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen svor på live-tv, at der ikke var plads til Mike Fonseca i Moderaterne, så længe Fonseca havde en relation til en 15-årig.  Men nu afslører skjulte optagelser, at Lars Løkke lovede Mike Fonseca, at han kunne fortsætte som medlem af Moderaterne, hvis han trak sig fra Folketinget og overdrog sit mandat til partiet.  Løkke udelukkede desuden ikke, at Mike Fonseca på et tidspunkt kunne stille op for partiet igen. Samtidig kan Frihedsbrevet nu afsløre, at Løkke ville holde aftalen med Fonseca skjult for folketingsgruppen.

Fri Mads #150: Fol­ke­mø­det 2025 stod i fæl­les­san­gens tegn

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Mit vækkeur ringer lidt efter 11, og det er med en ærgerlig fornemmelse, at jeg må se mig nødsaget til at anerkende dette, for hvis jeg både skal nå at børste tænder og spise helstegt pattegris nede i Venstres baghave her om en lille times tid, bliver jeg simpelthen nødt til at bevæge mig i bad nu. Jeg er dog relativt veludhvilet, for jeg har både fået seks timers søvn og sovet i en seng, hvilket er to ting, der ikke kan tages for givet et sted som her. Således gjort er jeg klar til at gribe dagen, og indtager min morgenmenu, der består af en flaske vand med to af det smertestillende præparat Treo, mens jeg bevæger mig væk fra det dejlige glampingområde. Nede på Havnen passerer jeg mange mennesker, der mere ligner nogle, der starter dagen med en bolle med en groftskåret ost, som man antageligt har importeret til Bornholm i weekendens anledning. Det er i dag tale om lørdag den 14. juni, og jeg befinder mig i Allinge til Folkemødets tredje dag.  Hvis man arbejder som journalist inden for det emnefelt, vi betegner som værende dansk politik, er det en naturlig del af arbejdslivet at tage del i festlighederne. En del journalister udnytter arrangementets naturlige kompakthed til at jagte politiker med paparazzilignende metoder, der er ulovlige hjemme på Christiansborg. Det er den årlige mulighed for at samle nok klikvenlige videoklip ind til resten af sæsonen, der viser, hvor dum en eller anden politiker er, jeg hører fx et rygte om, at B.T. går rundt og spørger dem alle sammen, hvor mange køn der er. Selv udnytter jeg primært arrangementet til at drikke lidt øl med potentielle venner, og så ville der heller ikke være nogen mening i at befinde sig inde på Christiansborg i disse dage, da alle, der er noget, er her, og alle, der ikke er noget, vel arbejder hjemmefra.

Hør Løk­ke gå amok i kæl­der: Sådan for­søg­te han at pres­se Fon­seca 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Da Mike Fonseca afviste Lars Løkke Rasmussens forsøg på at købe hans mandat, gik Løkke amok.  Det afslører flere timer lange skjulte optagelser, som Mike Fonseca har optaget under sine sidste dage som medlem af Moderaterne, og som du kan høre i artiklen. Kom med ned i kælderen under Hotel Guldsmeden og hør, hvordan det lyder, når Lars Løkke Rasmussen bedriver politik, når han tror, ingen lytter med.

Skjul­te opta­gel­ser: Lars Løk­ke Ras­mus­sen for­søg­te at købe Mike Fon­secas fol­ke­tings­man­dat

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Partiformand for Moderaterne og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tilbød Mike Fonseca 370.000 kroner for hans folketingsmandat. Med andre ord: Danmarks udenrigsminister forsøgte at købe et mandat i Folketinget.  Forløbet afsløres af en optaget telefonsamtale mellem Løkke og Mike Fonseca samt nogle særdeles belastende lydoptagelser fra et møde i en kælder på Islands Brygge. Du kan høre uddrag af lydfilerne i denne artikel. Forløbet er imod ånden i Grundloven, lyder det fra ekspert. 

Sid­ste år fik Met­te Fre­de­rik­sen kval­me efter at have set Den sor­te sva­ne – i år vir­ker hun fuld­kom­men ligeg­lad 

Foto: Frihedsbrevet

Enten er hun bare fløjtende ligeglad, eller også har statsminister Mette Frederiksen fået nogle så tophemmelige og belastende ting at vide, at hun har besluttet sig for at fremstå apatisk for at slippe for at udtale sig. Det er svært at tolke statsministerens manglende reaktion på de nye afsnit af TV 2-dokumentaren Den sorte svane på andre måder.  “Jeg har kun set det i overskriftsform,” lød det fra statsministeren, da hun torsdag formiddag på Folkemødet på Bornholm blev spurgt ind til dokumentaren, hvor det blandt andet kommer frem, at politiet har brugt Amira Smajic til at spionere mod ansatte på både TV 2 og Frihedsbrevet. Og hvordan politiet tilsyneladende instruerer Amira Smajic i at lyve, så hun undgår at skulle vidne i en retssag.  Udtalelsen faldt, lige efter at hun havde holdt sin åbningstale i Allinge, hvor hun heller ikke nævnte sagen med et ord.  Mette Frederiksens manglende reaktion står i skærende kontrast til, hvordan hun sidste år – da de første fem afsnit af Den sorte svane rullede over skærmen – var på pletten med det samme og krævede handling.  Dengang lød det sådan her: “Der var faktisk en, der sagde, at han var ved at kaste op. Og jeg havde det faktisk på samme måde,” sagde Mette Frederiksen til TV 2 i juni 2024, hvor alle danskere fik et kig ind i det mørke rum, hvor over- og underdanmark med stolthed og stor kreativitet planlagde kriminalitet og tog røven på fællesskabet. I samme omgang kom vi på fornavn med Fasar og lærte om “ålerusemetoden”.  Den samme kvalmefremkaldende effekt giver det, når man ser, hvordan hun i år gemmer sig. Kan det virkelig være rigtigt, at regeringen godt kan skride ind med det samme, når TV 2 afslører kriminelle udlændinge og luskede advokater, men intet kan foretage sig, når det handler om, at myndighederne tilsyneladende overvåger og spionerer mod medierne og instruerer et vidne i at lyve forud for en retssag? Så Frihedsbrevet brugte naturligvis en del energi under Folkemødet på at forsøge at få statsministeren i tale.  Dokumentaren udkom onsdag. Og vi tænkte, måske lidt naivt, at hendes niveau af viden, vilje og engagement i denne vigtige sag ville vokse, efterhånden som torsdag blev til fredag, og hendes embedsmænd fik klædt hende på til at have en holdning.  Hun er trods alt pressens minister, så mon ikke hun ville komme på banen før eller siden? Vi opsøgte naturligvis også en række andre politikere, som vi i årets løb har savnet svar fra for at få dem til at forholde sig til de sager, vi har skrevet om.

Offer for Trumps spa­rek­niv: USA drop­per støt­te til Fog­hs demo­kra­ti­pro­jekt

Foto: Alliances of Democracies

I årtier har Anders Fogh Rasmussen haft et ekstremt varmt og passioneret forhold til USA. Men den tid er forbi. Gennem de seneste måneder har den tidligere NATO-generalsekretær foretaget et hamskifte ved at melde sig som en af de mest USA-kritiske stemmer i Danmark. Skiftet er særdeles markant, fordi der nærmest ikke har været en større fortaler for USA i den offentlige debat i Danmark. Hans forhold til især George W. Bush har haft enorm indflydelse på dansk udenrigspolitik, hvor Danmark under Fogh blev en krigsførende nation.  Foghs gode forhold til Guds eget land har også været tydeligt, idet der er røget amerikanske dollars til hans demokratifond Alliance of Democracies, der blev stiftet i 2017.  Men det er slut nu. USA har lukket for det varme vand ved at trække støtten til fonden, som den amerikanske ambassade i Danmark ellers troligt har støttet i flere år.

“Svi­net” på fri fod: Ita­li­ens mest beryg­te­de bød­del løsladt

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Som højtstående mafiaboss var han med til at planlægge, beordre og udføre en lang række af de spektakulære og skruppelløse attentater, som i begyndelsen af 1990’erne hærgede Sicilien. Efter 25 år bag tremmer blev han i 2021 prøveløsladt for god opførsel. Under overvågning og med begrænset bevægelsesfrihed.  Men for nylig blev restriktionerne ophævet, og nu er Giovanni Brusca med tilnavnet “Svinet” en fri mand. Og selv om flere føler sig krænket over løsladelsen, peger andre på, at det er en rimelig pris at betale for bekæmpelsen af mafiaen. For de fleste italienere er Brusco synonym med et af de mest kendte bombeattentater i landets nyere historie. Drabet på dommeren Giovanni Falcone, som repræsenterede et hidtil uhørt håb om, at mafiaen kunne bekæmpes. Braget kunne høres over det meste af den sicilianske hovedby Palermo, da den tonstunge bombe tidligt om aftenen den 23. maj 1992 detonerede under Giovanni Falcones bil. Den 53-årige dommer, der var på vej til lufthavnen, blev dræbt på stedet. Det samme gjorde hans hustru og tre livvagter. Timingen var ikke tilfældig. Den såkaldte Maxiproces var under behandling i den italienske højesteret. Affæren blev dengang kendt som verdens største straffesag, og det ville være det 20. århundredes groveste underdrivelse at kalde retsopgøret en torn i øjet på den sicilianske mafia. Ved sagens begyndelse i februar 1986 var 475 mænd tiltalt for alt fra afpresning og drab til narkosmugling og anden form for organiseret kriminalitet. 338 mafiosi blev dømt, heraf flere in absentia, da de aldrig dukkede op i retten. 19 blev idømt fængsel på livstid, mens de øvrige tilsammen fik 2.665 års fængsel.

ATP tord­ner mod skat­te­ly – men inve­ste­rer selv med rig­mand i skat­te­pa­ra­dis

Foto: ATP

ATP prædiker endnu en gang ét, men gør noget andet. I årevis har det nemlig lydt, at pensionskassen vil være bannerfører for en ansvarlig skattepolitik.  Men ATP har alligevel investeret danskernes pensionsmidler side om side med den danske rigmand Hans-Christian Bødker, der har adresse i den schweiziske alpeby Verbier.  Det er foregået i pensionskassens interne kapitalfond, hvor få udvalgte rigmænd har kunnet investere deres formuer sammen med danskernes pensionsmidler under særdeles gode vilkår.  “Der er mange forskellige opfattelser af, hvad ‘skattely’ er, og der findes ikke nogen klar definition,” lyder forsvaret fra ATP.