Christina Lagoni

Den politiske aftale om kontrollen med efterretningstjenesterne skulle give en frisk start oven på hele FE-skandalen. Men allerede før ændringerne er trådt i kraft, står en af de centrale dele af aftalen svækket hen, og ifølge en ekspert med dyb indsigt i området kan konsekvensen være et ineffektivt tilsyn over en længere periode. ”Dette kan i yderste konsekvens betyde, at borgernes værn mod, at efterretningstjenesterne ikke griber unødigt ind i deres ret til privatliv, men holder sig inden for lovens rammer, ikke er effektivt i praksis,” lyder det fra Pernille Boye Koch, national chef hos Institut for Menneskerettigheder, der har forsket i demokratisk kontrol med efterretningstjenester.

På en kornet overvågningsvideo kan man se de sidste sekunder, hvor Jonas Thomsen Sekyere er i live. Få sekunder senere er han ramt af flere knivstik i brystet, lænden og underarmen. Han får derudover flere overfladiske snitsår på højre hånd og i maven. Et andet kamera fanger den formodede gerningsmand, da han flygter ud fra Bakken. Samtidig stavrer Jonas Thomsen Sekyere hen til en ven på dansegulvet, inden han synker sammen.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den britiske økonom og historiker Robert Skidelsky, der siden 1991 har siddet i det britiske parlaments overhus. I de første ti år som konservativ, men siden da har Skidelsky ikke repræsenteret et politisk parti. Han har tidligere været medlem af både Labour og Socialdemokratiet, som han var med til at stifte og forlod, da det i 1988 blev slået sammen med Det Liberale Parti under et nyt navn, Liberaldemokraterne.  Skidelsky blev født i 1939 i Kina, fordi familien drev en kulmine og fabrikker dér, efter at de var blevet tvunget til at forlade Rusland, da bolsjevikkerne i 1917 greb magten, og der udbrød borgerkrig. Skidelsky vendte tilbage til Storbritannien under Anden Verdenskrig efter sammen med sine forældre at have været interneret i Manchuriet og Japan, da landene i 1941 kom i krig som følge af Japans angreb på USA. Skidelsky er forfatter til en biografi om den britiske aristokrat og grundlægger af Den Britiske Fascistiske Union, Oswald Mosley (1896-1980), men er især kendt for sin tre binds biografi om en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige økonomer, John Maynard Keynes (1883-1946), der udkom over en periode på næsten 20 år, har vundet flere priser og betragtes som standardværket om Keynes. Vi talte om Donald Trump som diplomat, retfærdig krig og fred, sanktioner som våben, vejen til fred i Ukraine og om Keynes og hans relevans i dag.  

Donald Trump fremstiller sig selv som arbejderklassens populistiske forkæmper, men hans politiske praksis har ofte favoriseret den økonomiske elite.  Ifølge to politologer belønnede Trump de millioner af arbejdervælgere, som stemte på ham i 2016, med ringere rettigheder på arbejdsmarkedet, skattelettelser til de rige og andre tiltag, som synes at have tilgodeset de mest velhavende borgere og virksomheder.  Nu har de stemt på ham igen, tilmed i endnu større omfang. Og denne gang var det ikke hovedsageligt hvide arbejdervælgere i rustbæltsregionen, han vandt; det var næsten to tredjedele af alle vælgere uden videregående uddannelse. Hvordan kan det være, at millioner af lavtuddannede amerikanere – i en tid med galoperende økonomisk ulighed – stemmer på et parti, som tidligere har vist sig at tjene de absolut rigeste amerikaneres økonomiske interesser?  Det spørgsmål har jeg talt med en af de føromtalte politologer om, som har skrevet om samspillet mellem højrepopulisme og den rige overklasse i republikansk politik.

Mangel på reservedele og underbemanding hos DSB’s leverandør har ført til aflysninger af tog og kortere togsæt i hele landet. Blandt andet blev 136 afgange aflyst – bare i uge 33 – som følge af leverandørens mangel på reservedele. DSB indrømmer og erkender problemet.

Indtil videre er kun 69 ud af de i alt 1.229 lukkede minkfarme blevet jævnet med jorden, efter at regeringen i november 2020 besluttede at nedlægge minkerhvervet i forbindelse med coronapandemien. Men på trods af, at så lille et antal af minkfarmene er blevet revet ned, så har et enkelt firma i den grad gjort sig bemærket.  Det viser sig nemlig, at Kingo Karlsen A/S, der er udpeget af Bygningsstyrelsen som et af de firmaer, der skal stå for nedrivningsarbejdet af de efterladte minkfarme, allerede har haft store udfordringer med at håndtere kræftfremkaldende asbestmaterialer efter bogen.

Hvad er det, man siger? “Man må tage, hvad man kan få.” Sådan gælder det i nær sagt alle livets forhold, herunder også i den politiske verden.  Statsminister Mette Frederiksen (S) kunne hverken blive generalsekretær for NATO eller præsident for Det Europæiske Råd, men til gengæld er hun nu blevet gjort til kommandør af første grad af Dannebrogordenen og bør rettelig tituleres Kommandør Frederiksen, hvilket alt andet lige har noget schwung over sig. Meget, meget fint. Men også dyrt for skatteborgerne, for ifølge Politiken ligner det en tanke, at der er blevet handlet i porten, således at kongehuset kort før indgåelsen af finansloven for næste år fik tildelt 36 millioner kroner til “håndtering af merudgifter”, hvilket velsagtens må være den reelle pris for at hænge en orden på Mette Frederiksen og fire andre socialdemokrater. Til gengæld er Kommandør Frederiksen så også den første socialdemokratiske statsminister med kors og bånd og stjerner på, og jeg er sikker på, at Stauning, Jens Otto Krag og Anker hepper på hende fra det hinsides. 

Ejerskabet af en række danske godser, slotte og herregårde er placeret hos selskaber i skatteparadis, lande med lav skatteprocent og høj hemmeligholdelse.  Det viser en kortlægning foretaget af Frihedsbrevet. En del af deres adresser og ejere trækker tråde til berygtede dokumentlæk som Panama Papers, og ejerne plejer omgang med kongefamilien.

Med rystende hænder og hjertebanken åbnede Thanikaivashan Balaganeshan døren til operationsstuen.  På briksen foran ham lå en kvinde i en form for respirator, uvidende om at lægen, der skulle bistå med at gøre brystoperationen færdig, minutterne forinden var blevet fyret. “Jeg var i chok,” siger Thanikaivashan Balaganeshan, der i daglig tale bliver kaldt Vashan. Mens han stirrede ned på den bevidstløse patient, myldrede tanker om hans privatøkonomi og families fremtid rundt som små myrer i hans hoved. “Jeg havde jo sat hele byggeriet af mit hus op på, at jeg skulle tjene de penge. Min private økonomi er jo afhængig af, at jeg arbejder.”  Han havde lyst til at tage lægekitlen af og smutte. “Jeg havde behov for at komme hjem. Jeg var rystet. Jeg havde brug for at snakke med nogen. Jeg havde brug for at ringe til Henrik (ledende kollega, red.). Jeg havde brug for at ringe til min kone og fortælle dem det. Pludselig skulle jeg til at tænke på, hvor skal jeg så skulle arbejde henne,” siger han. Hverken operationssygeplejersken eller kirurgen på stuen var ligesom Vashan specialiseret i at bringe patienter ud af narkosetågen. Den bevidstløse kvinde, der mekanisk trak vejret gennem en maskine, fik ham til at blive.

Ved boderne foran bygningen Stjerneskibet i Pusher Street trak Seck Omar Danpha og Entesham Younis deres pistoler og begyndte at skyde.  De to bandemedlemmer nåede at afgive mindst 23 skud med de tre pistoler. Et 30-årigt prøvemedlem af rockerklubben Hells Angels (HA) blev ramt 13 gange og døde.  Fire andre, som tilfældigt befandt sig på stedet, blev også ramt. Den ene var en i dag 66-årig madsælger, som blev ramt af seks skud i blandt andet halsen og brystkassen, hvilket nær havde kostet ham livet. “Mit sind er ødelagt,” sagde manden, da han i forrige måned vidnede under retssagen.