Emil Findalen

Emil Findalen er journalist og skriver om kultur. Han er cand.mag. i journalistik og BA i litteraturvidenskab. Tidligere journalist på Weekendavisen, Radio24syv og Danmarks Radio.

Emil@frihedsbrevet.dk

Afslø­ring: Ung mand påstod, at Lizet­te Ris­gaard befam­le­de ham “i fle­re minut­ter” – nu mod­be­vi­ser video hans for­kla­ring

Et af de centrale vidner, der stod anonymt frem i Berlingske og Ekstra Bladet og fortalte, at tidligere FH-formand Lizette Risgaard havde opført sig grænseoverskridende over for ham, talte direkte usandt. Vidnet fortalte i medierne, at Lizette Risgaard holdt hånden på hans bagdel “i flere minutter” under et sang-arrangement på Folkemødet i 2019. Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af en videooptagelse af episoden, som modbeviser vidnets forklaring. Samtidig viser det sig, at vidnets forklaring på et andet punkt også bliver modbevist af den advokatundersøgelse, der er blevet lavet i sagen. Både Ekstra Bladet og Berlingske anerkender, at videoen viser noget andet, end kilden påstår. Alligevel fastholder begge medier deres beskrivelse af episoden, og at den unge mands forklaring er troværdig.

Fri Kul­tur uge 50: Ansat­te hos Via­play før­te skjult kampag­ne for Kevin Magnus­sen

Da koranloven blev vedtaget i sidste uge, var det, som om landets provokunstnere og andre højtråbende stemmer med hang til provokation fluks tog deres nissehuer på og gik i værkstedet. Hvordan får vi nu udstillet lovbestemmelsens dumheder, tænkte de måske. Rasmus Paludan har valgt at stifte en teatertrup. Han forklarer i programmet Valgt i Danmark på 24syv, at truppen hedder “Official Message From Prime Minister of Denmark” og er sat i verden for at kritisere de antidemokratiske kræfter i landet.

Fri Kul­tur uge 48: En fiks idé – Jysk Fyn­s­ke Medi­er opret­ter tom­me sel­ska­ber for at vin­de udbud

Vi skal høre om det nye filmforlig, som politikerne blev stolte af, men som visse dele af branchen blev forvirrede af, og så skal vi også se på både The Prodigy og Jonas Vingegaard. Men først forsøger vi at opklare et mysterium, der handler om en masse nye, skøre anpartsselskaber, som Jysk Fynske Medier pludselig har oprettet. Lad os bare sige, at de har regnet ud, hvor David købte øllet.

Fri Kul­tur uge 47: Che­fre­dak­tø­ren, der glem­te sine ven­ska­ber

Mandag i den forgangne uge kunne Frihedsbrevet afsløre, at Zetlands chefredaktør Lea Korsgaard havde undladt at nævne, at hun ses privat med Barbara Bertelsen, da hun udgav en sønderlemmende kritik af pressens dækning af FE-sagen og Barbara Bertelsens person. Korsgaard erkendte senere, at det var en fejl ikke at deklarere relationen i sin kommentar, mens hun dog afviste, at det skulle have påvirket hendes dømmekraft at deltage i Barbara Bertelsens 50 års fødselsdag ni dage inden kommentarens udgivelse. Udover bekendtskabet med Barbara Bertelsen viser det sig også, at hun har en nær relation til Statsministeriets stabschef – og Mette Frederiksens særlige rådgiver – Martin Justesen.

For­fat­ter og for­lag undrer sig over slå­en­de lig­he­der mel­lem to nye kri­mi­er: “Det er for meget til at være til­fæl­digt”

For nogle år siden fik Jan Egesborg ideen til at skrive en noir-krimi, der skulle foregå i Bangkok og handle om jagten på en forsvunden datter. Den ide var han bare ikke den eneste, der fik, og nu er to forlag røget i totterne på hinanden. “At vi begge to får ideen til en Bangkok-noir-serie, det kunne man sagtens forestille sig. Men at det, jeg lige har ridset op, er så ens, tror jeg ikke på, er tilfældigt,” siger Jan Egesborg.

Fri Kul­tur uge 43: Fær­re øl og mere hie­rar­ki på For­fat­ter­sko­len

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Den nye rektor på Forfatterskolen hedder Morten Chemnitz og har haft taktstokken siden august, og indtil videre er det ikke meget, man har hørt fra ham, udover et interview med vores frenemies på Kulturmonitor. Chemnitz skal som ny rektor forsøge at gøre op med skolens noget turbulente fortid, der kulminerede i 2018, da Jeppe Brixvold blev fyret, efter at mere end 50 forfattere havde bedt om at få undersøgt forholdene på skolen. Dengang oprettede skolen en whistleblowerordning, der kastede 43 indberetninger om krænkelser og chikanerende adfærd af sig.

Fri Kul­tur uge 42: Den unge Chri­sti­ans lidel­ser

Velkommen til denne uges udgave af Fri Kultur, som i dag hedder “Den unge Christians lidelser”. Det er selvfølgelig et lille ordspil på vores egen prins Christian, der holdt 18-års fødselsdag i weekenden sammen med 200 fremmede unge mennesker. Prinsen er både blevet hyldet og beskyldt for at vise følelser i sin første officielle tale, men det kommer vi til. Vi skal også tale lidt om ballet og om gamle skeletter og om rapperen TopGunn.