Henrik Jensen

Den russiske oligark Mikhail Fridman, der mandag kom på EU’s sanktionsliste og regnes for at være blandt de 15 rigeste russere, er nu kommet i danske myndigheders søgelys. Mangemilliardæren er nemlig indirekte medejer af et dansk oliefelt sammen med den statsejede, russiske energikæmpe Gazprom, viser Frihedsbrevets kortlægning.

Enhedslisten nærer indædt modstand mod militær oprustning og ønsker at nedlægge det danske forsvar. Alligevel gav partiets magtfulde hovedbestyrelse i weekenden grønt lys til danske våbenbidrag til Ukraine i form af 2700 panserværnsvåben. Beslutningen har skabt splittelse i hovedbestyrelsen og blev kun vedtaget med et snævert flertal med 12 stemmer for og 9 imod, fortæller flere medlemmer nu til Frihedsbrevet. “Jeg mener aldrig, at krig og våben er løsningen,” siger Anders Pedersen, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, som stemte imod beslutningen.

Frihedsbrevet kan nu afsløre nye detaljer i historien om den Mærsk-ejede våbenfabrik Riffelsyndikatets ageren under Anden Verdenskrig på baggrund af dagbogsnotater fra en af fabrikkens højtstående salgsagenter, som Frihedsbrevet har fået adgang til. Den offentlige fortælling har i mange år været, at fabrikken – som fik en af de største bøder i Danmark for værnemageri efter krigen – var nødsaget til at sælge våben til tyskerne under krigen, og at de gjorde det modvilligt. Våbensælgerens dagbøger føjer nye nuancer til den fortælling.

Fire medlemmer af Dansk Folkeparti havde netop meldt sig ud af partiet, og den efterfølgende dag fulgte et femte. Afhopperne smækkede med døren. En række kilder fortæller til Frihedsbrevet, at en lille gruppe i Dansk Folkeparti i løbet af de seneste to år har holdt hemmelige møder for at stække den nu tidligere partiformand Kristian Thulesen Dahl. Den hemmelige gruppe bestod også af partimedlemmer uden for Christiansborg og en stribe partisoldater med tætte bånd til Dansk Folkepartis Ungdom (DFU), lyder beretningerne. Men flere af medlemmerne af den påståede hemmelige aktionsgruppe afviser samtidig al kendskab til en hemmelig gruppe med skumle planer om mytteri.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) modtager nu skarp kritik for komplet at have undervurderet situationen i Afghanistan forud for Kabuls fald i august 2021. Det viser en lækket udgave af den fælles myndigheds-evaluering af evakueringen fra Afghanistan i august 2021, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af. “Evalueringen konkluderer, at FE undervurderede, hvor hurtigt Talibans magtovertagelse i Kabul ville finde sted,” lyder det i rapporten.

Selvom en række danske Stinger-missiler blev vurderet til at være for gamle til at sende til Ukraine, er danske missiler af selvsamme type og årgang nu havnet netop der. Det afslører billeder fra den lettiske og ukrainske forsvarsminister på Twitter. Tilbage i 2017 købte Letland et parti af missilerne fra Danmark, og det er præcis de missiler, der er havnet i Ukraine, bekræfter det lettiske forsvarsministerium i et svar til Frihedsbrevet.

Der er noget, der ikke stemmer. Det mener SF’s Karsten Hønge, som nu vil have kastet lys over våbensalget fra den Mærsk-ejede våbenfabrik Dansk Industri Syndikat, også kendt som Riffelsyndikatet, i efterkrigstiden. Udmeldingen kommer efter, at Frihedsbrevet og Berlingske de seneste uger har afsløret, at våbenfabrikken i et hidtil ukendt omfang har solgt store mængder våben til diktaturer, brutale regimer og et amerikansk firma med tæt tilknytning til den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Og det kalder på yderligere granskning, mener Karsten Hønge.

Et Mærsk-skib sejlede et parti amerikanske våben forklædt som møbler til Indonesien, mens et blodigt folkedrab udspillede sig i landet. Det viser frigivne, hemmeligstemplede amerikanske dokumenter fra National Security Archive. Ifølge de hemmeligstemplede dokumenter, foregik våbensejladsen i november 1965. Det var blot halvanden måned, efter det indonesiske militær havde påbegyndt massakren, der senere blev kendt som et af verdenshistoriens største og mest brutale folkedrab med mindst 500.000 dræbte.

I slutningen af januar afleverede Ukraine en ønskeliste til Danmark og flere andre lande, hvor landet oplistede de våben, det har brug for i en mulig krig mod Rusland. Højt på listen stod såkaldt antiluftskyts – missiler, der kan skyde fly ned – men Danmark afviste at sende 400 missiler af typen Stinger til Ukraine. Begrundelsen fra den nytiltrådte forsvarsminister Morten Bødskov (S) var, at missilerne er blevet for gamle. Missiler af præcis samme type og årgang bliver dog den dag i dag brugt af forsvaret i Letland, som købte et parti af missilerne fra Danmark tilbage i 2017.

I 1954 havde amerikanerne og præsident Dwight D. Eisenhower fået nok af det demokratisk valgte statsoverhoved i det mellemamerikanske land Guatemala, Jacobo Árbenz. Landet havde ifølge amerikanerne bevæget sig i en stadigt mere kommunistisk retning, og den amerikanske præsident bemyndigede en fordækt CIA-operation kaldet “Operation PBSuccess”, som væltede Àrbenz. I årene efter fulgte et USA-støttet militærdiktatur. Operationen havde også et dansk islæt. Soldaterne, som CIA brugte til at vælte præsidenten i Guatemala, var nemlig bevæbnet med danske maskinpistoler produceret af Dansk Industri Syndikat, i folkemunde Riffelsyndikatet, en våbenfabrik ejet af Mærsk.