Henrik Jensen

Journalist på nyhedsbrevet Fri Politik. Har tidligere været ansat på Berlingske som først undersøgende journalist og senere politisk reporter på Christiansborg.

henrik@frihedsbrevet.dk

Lar­men­de tavs­hed fra S og V efter afslø­rin­ger: Ingen vil sva­re på, om reg­ler­ne for par­ti­støt­te skal ændres

Folketingets Âbningsdebat. Statsminister Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet taler med Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen.

Spørgsmålet synes i al sin enkelthed let at besvare: Er der behov for at ændre reglerne, som regulerer pengestrømmene i dansk politik? Men intet er tilsyneladende så simpelt, som det ser ud. I hvert fald ikke i hverken Socialdemokratiet og Venstre, de to gamle magtpartier, som vægrer sig voldsomt ved at skulle forholde sig til spørgsmålet om de nuværende regler, som igen er højaktuelt. I en artikelserie har Frihedsbrevet via en række skjulte optagelser afsløret, at et bredt udsnit af partierne er klar til systematisk at omgå reglerne for at få fat i en hemmelig donation. Godt nok svarer en række af selvsamme partier fra begge fløje, at reglerne nu skal ændres efter de seneste afsløringer, men i Venstre og Socialdemokratiet – som har de afgørende stemmer, hvis en ændring reelt skal have gang på jord – er tavsheden larmende.

Sikan­dar Sid­dique har en mystisk for­bin­del­se til man­den bag Paki­stans før­ste atombombe

Sikandar Siddique (FG) ankommer til DR's partilederdebat om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet på Krigsmuseet i København, onsdag den 11. maj 2022. Danskerne skal stemme om forsvarsforbeholdet onsdag den 1. juni 2022.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Lederen af Frie Grønne, Sikandar Siddique, stod indtil januar 2019 bag en forening, som har direkte forbindelse til den kontroversielle pakistanske atomfysiker Dr. Abdul Qadeer Khan. Han var hjernen bag Pakistans første atombombe, blev af CIA kaldt lige så farlig som Osama Bin Laden og solgte atomteknologi til regimerne i Nordkorea, Iran og Libyen. Gennem sin fond "Dr. A.Q. Khan Hospital Trust" ville videnskabsmanden også sikre gratis sundhedspleje til fattige, og det er her, at Frie Grønnes partileder kommer ind i billedet. I en periode stod Sikandar Siddique nemlig bag den danske gren, viser en række nye oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Partilederens forbindelse til foreningen er stærkt kontroversiel, siger en ekspert til Frihedsbrevet.

Ras­mus Pre­hns kreds­for­mand fore­slog kre­a­ti­ve meto­der til at hol­de dona­tion hem­me­lig: “Det var jo for­di, at 50.000 er alli­ge­vel 50.000”

Rasmus Prehns (S) kredsformand i Nordjylland, Torben Kaptain, kender tilsyneladende til flere forskellige kreative metoder, som på hver sin måde kan slette sporene til en rundhåndet donation på 50.000 kroner til fødevareministerens valgkamp. I hvert fald giver kredsformanden på en skjult optagelse udtryk for, at der er flere muligheder for at omgå reglerne, så bidraget til Prehn holdes hemmeligt. Forslagene kommer kredsformanden med, da den tidligere bedrageridømte virksomhedsejer Mads Grønlund Dinesen på Frihedsbrevets foranledning foregiver at ville donere 50.000 kroner anonymt. Først afviser kredsformanden, at donationer over beløbsgrænsen på 22.200 kroner kan holdes hemmelige, men forklarer også, at navnet alligevel kun kommer frem, hvis nogen vil “søge aktindsigt og ting og sager”. Da Dinesen spørger, om han kan donere 20.000 til fødevareministerens kampagne og et beløb “et andet sted i partiet”, bliver Kaptain kreativ.

Tid­li­ge­re K‑minister for­sva­rer lokal­for­mands vej­led­ning i Britt Bager-fin­ten: “Den gam­le advo­kat lug­te­de lunten”

Der var onsdag Âbent samrÂd i Folketingets Sundhedsudvalg med ministeren for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K), vedr¯rende sygehusinvesteringer. (Jens Panduro/POLFOTO)

De har tilsyneladende udført et nøje gennemtænkt plot hos Konservative i Aalborg, da de blev tilbudt en gavmild donation til deres valgkamp. I hvert fald hvis man skal tro deres egen forklaring på en skjult optagelse, hvor kredsformand Thomas Nielsen vejleder den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kan holde en donation på 50.000 kroner hemmelig. Rådgivningen fra Thomas Nielsen lød, at Mads Grønlund Dinesen kunne benytte sig af den såkaldte “Britt Bager-finte”, hvor én og samme virksomhedsejer kan donere fra flere forskellige CVR-numre, som alle holder sig under grænsen for, hvornår navnet skal oplyses. Kort efter modtog Mads Dinesen en SMS fra kredsformanden med et kontonummer og et “ok” til at overføre fra forskellige CVR-numre for at holde donationen anonym. Men det hele var åbenbart en snedig fælde, som Konservative lagde ud for Mads Dinesen. For i virkeligheden var det de to partifæller, der narrede Mads Grønlund Dinesen – ikke omvendt. Sådan lyder den overraskende forklaring fra både Thomas Nielsen og Jakob Axel Nielsen, da Frihedsbrevet konfronterer dem med optagelsen.

Mar­tin Lide­gaards par­ti­folk på skjult opta­gel­se om hem­me­lig dona­tion: “Det er der ikke en kæft, der opdager”

Sofie Carsten Nielsen (RV), Martin Lidegaard (RV) og Andreas Steenberg (RV) før Folketingets åbning på Christiansborg Slot i København, tirsdag den 4. oktober 2022.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Radikale Venstre føjes nu til listen over partier, hvor der vejledes i at omgå reglerne for partistøtte, så selv store donationer kan holdes hemmelige for offentligheden. Radikale Venstres lokalforening i Rudersdal Kommune kender til “Britt Bager-finten”, viser en skjult optagelse, hvor en frivillig partimedarbejder med ansvar for donationer selv bringer metoden på banen. Det sker, da den tidligere bedrageridømte erhvervsmand Mads Grønlund Dinesen på Frihedsbrevets foranledning fingerer, at han vil donere 50.000 kroner anonymt til tidligere udenrigsminister Martin Lidegaards kampagne. En anden metode, som partimedarbejderen bringer på banen, går ud på, at mindre donationer kan spredes ud på flere kandidater.

Mai Merca­do vil­le lap­pe hul­ler i loven om par­ti­støt­te – men Kon­ser­va­ti­ves par­ti­folk er klar til at omgå sam­me regler

Mai Mercado præsenterer samfundsprisen 2022, der i år går til julemærkefonden under Det Konservative Folkepartis landsråd i Tivoli Congress Center i København, lørdag den 10. september 2022.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)

Udadtil har den konservative politiker og forhenværende børne- og socialminister Mai Mercado meldt sig klar til at ændre reglerne for partistøtte. For de nuværende regler åbner nemlig for, at én person kan donere flere mindre beløb til samme politiker og omgå reglerne. Sådan lød analysen i hvert fald fra Mai Mercado i 2021 i et interview med Politiken. Nu viser det sig, at kassereren i Konservatives vælgerforening i Odense detaljeret vejleder virksomhedsejeren Mads Grønlund Dinesen i, hvordan han kan lave netop “Britt Bager-finten” for at overføre 50.000 kroner anonymt til Mai Mercados valgkamp.

Kreds­for­mand træk­ker sig efter skjul­te opta­gel­ser: Råd­gav om hem­me­lig dona­tion til Venstre-profil

(ARKIV) Thomas Danielsen (V) bliver interviewet ved sin ankomst, da Miljø- og Fødevareudvalget har minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen (S) i samråd om håndtering af coronasmitte blandt mink og om minkbranchens fremtid, i Landstingssalen på Christiansborg onsdag den 11. november 2020. Folketingsmedlem Thomas Danielsen er ny gruppeformand for Venstre, oplyser partiet. Han afløser Karsten Lauritzen, der forlader dansk politik. Det skriver Ritzau, tirsdag den 18. januar 2022.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Nu bliver Venstre også føjet til striben af partier, hvor der fra partifolk gives udtryk for, at man er klar til at omgå partistøtteloven for at fingrene i en hemmelig donation. En række skjulte optagelser viser således, at folketingsmedlem og Venstres gruppeformand Thomas Danielsens kredsformand rådgiver om, hvordan man kan omgå partistøttereglerne. Det får nu kredsformanden til at trække sig med øjeblikkelig virkning, efter Frihedsbrevet har konfronteret Thomas Danielsen og Venstre med de skjulte optagelser.

Efter afslø­ring af mini­sters ulov­li­ge stu­di­elån: Civilsty­rel­sen åbner under­sø­gel­se af fond

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), da ny kontanthjælpsaftale præsenteres på doorstep i Beskæftigelsesministeriet i København, tirsdag den 14. juni 2022.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Stjernens Studiefond gav i 2010 et ulovligt lån til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på 50.000 kroner. Nu skal fonden undersøges af tilsynsmyndigheden Civilstyrelsen. Det oplyser styrelsen til Frihedsbrevet. Meldingen kommer, efter Frihedsbrevet søndag kunne beskrive, at Peter Hummelgaard selv sad i bestyrelsen i Stjernens Studiefond, da selvsamme fond bevilgede ham lånet.

Peter Hum­mel­gaards lukra­ti­ve stu­di­elån var ulov­ligt: Han var selv med i besty­rel­sen, som bevil­ge­de lånet

Pressemøde på Marienborg om regeringens udlændinge- og retspolitik. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sad i bestyrelsen for Stjernens Studiefond, mens selvsamme fond og bestyrelse bevilgede ham et rentefrit studielån på 50.000 kroner. Derfor var lånet ulovligt, erkender Stjernens Studiefond nu overfor Frihedsbrevet. Både fonden og Peter Hummelgaard har ellers i den forgangne uge påpeget, at alle regler blev fulgt til punkt og prikke, fordi beskæftigelsesministeren “naturligvis” var erklæret inhabil, da bestyrelsen skulle behandle hans låneansøgning tilbage i 2010. Først efter en stribe spørgsmål om lovligheden fra Frihedsbrevet, erkender fonden nu, at lånet var ulovligt.

Peter Hum­mel­gaard tru­et med inkas­so og RKI: Syl­te­de til­ba­ge­be­ta­ling af ren­te­frit stu­di­elån i årevis

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), da ny kontanthjælpsaftale præsenteres på doorstep i Beskæftigelsesministeriet i København, tirsdag den 14. juni 2022.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har ganske klare holdninger til, at nyuddannede med studiegæld skal få betalt deres lån tilbage i rette tid. Ministeren har således harcelleret mod misligholdt SU-gæld, som årligt koster statskassen adskillige millioner kroner i tabte indtægter, og han har også talt varmt for at brugen af inkassofirmaer til at inddrive gælden fra udenlandske SU-skyldnere. Peter Hummelgaard havde dog også svært ved at betale sin egen studiegæld. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger fik Peter Hummelgaard i 2010 et større rentefrit lån fra Stjernens Studiefond – en særlig fond, der støtter unge, som er fagligt aktive eller en del af DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Lånet på 50.000 kroner skulle tilbagebetales, da Peter Hummelgaard blev færdiguddannet som jurist i 2012, eller når han fik job, som det fremgår af betingelserne på fondens hjemmeside. Alligevel måtte fonden flere gange og gennem en længere periode rykke Peter Hummelgaard for at få ham til betale sin gæld.