Magnus Mio

Abu Ubaydillah ønskede at dø som martyr. Han hadede vantro, alle dem, der ikke troede på islam, og var klar til at gå i krig, dræbe og miste livet for en islamisk stat. Abu Ubaydillah er ikke død. Alligevel eksisterer han ikke længere. I dag har manden nemlig skiftet navn til Yaqoub Ali og angiveligt vendt det radikale islamistiske miljø ryggen. Nu står han frem i Frihedsbrevets podcastserie En jihadist bliver til og fortæller, hvordan han som ung gled fra et kriminelt miljø i Frederikssund over i den ekstremistiske gruppering Kaldet til Islam. Her udgjorde han ifølge eksperter en ledende figur, der radikaliserede unge danskere og trak dem ind i en fundamentalistisk tro og livsførelse.

Talte udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) mod bedre vidende, da han i et interview med Frihedsbrevet den 13. oktober blankt afviste, at regeringen “på nogen måde” har fået vurderet menneskerettighedssituationen i Rwanda? Spørgsmålet rejser sig nu, efter en række dokumenter, som relaterer sig til regeringens omdiskuterede plan om at sende asylansøgere til Rwanda, har set dagens lys. Jyllands-Posten kunne mandag afsløre, at der internt i regeringen er blevet udarbejdet dokumenter, som netop beskriver krænkelser af menneskerettighederne i Rwanda. Blandt andet beskriver en intern analyse fra juni 2021 -– altså mere end et år inden Kaare Dybvad Beks udtalelser til Frihedsbrevet den 13. oktober – en række dybt alvorlige forhold.

I en ny podcastserie, Fields 3. juli, afslører Frihedsbrevet i samarbejde med TV 2 en lang række hidtil ukendte og opsigtsvækkende detaljer om det voldsomme skyderi i Fields den 3. juli i år. Research viser blandt andet, at den 22-årige mand, der er sigtet for drabene, var fascineret og inspireret af en YouTuber fra USA, der begik et brutalt massemord i 2017. Og at der findes flere tegn på, at skyderiet i Fields var planlagt på forhånd. Blandt andet har den formodede Fields-gerningsmand lavet en form for manifest eller drejebog forud for skyderiet. Frihedsbrevet og TV 2 kan nu også kortlægge en del af den formodede gerningsmands vej gennem psykiatrien og fortælle, at han længe efterspurgte professionel hjælp og fortalte behandlere i psykiatrien, at han havde fantasier om drab og massemord. Flere fagpersoner vurderede sågar, at han var farlig. Alligevel afviste systemet at sætte den 22-årige mand i et specialiseret behandlingstilbud.

Et af valgkampens helt centrale temaer er sundhedsvæsenet, som mangler både penge og tusindvis af varme hænder. Men alt imens hospitalsansatte er pressede af manglende ressourcer, for mange patienter, månedlange ventelister og en fortravlet hverdag, så har nogle få læger ramt en vaskeægte guldåre. Frihedsbrevet kan nemlig afsløre, at 53 læger har tjent en månedsløn på 150.000 kroner eller derover i løbet af år 2022 — alene ved at passe vagtlægetelefonen. Det gør vagtlægerne til nogle af de suverænt bedst lønnede i det danske velfærdssystem. Flere har månedlige udbetalinger på en kvart million og mere. Eksempelvis nåede en læge alene i juni at tjene mere end 420.000 kroner. Dermed tjener de dyreste vagtlæger markant mere end fx statsministeren, landets borgmestre samt de højst lønnede departments- og statschefer med ansvar for hundredvis af medarbejdere.

Investeringsguruen Mads Christiansen er anset for at kunne forvandle opsparinger til millioner og give penge vokseværk. Blandt andet er han kendt fra podcasten Millionærklubben og bestrider direktørstillinger i investeringsvirksomhederne NewDeal Invest og Pengemaskinen. Og så har han en smart fidus, som han ikke taler så højt om. En fidus, som malker sundhedsvæsenet for millioner af skattekroner, men som beriger ham selv. Dokumenter fra Region Midtjylland afslører nemlig, hvordan Mads Christiansen gennem sit selskab Mads007 tjener styrtende ved at bijobbe som vagtlæge. Alene det seneste år har han tjent over to millioner kroner, og Frihedsbrevets aktindsigt viser desuden, at han kan score helt op til 270.000 kroner om måneden for at passe vagtlæge-telefonen i sin fritid.

Nu afslører en række interne dokumenter fra Storbritannien – som også ønsker at sende asylansøgere til Rwanda – at det britiske embedsværk i kraftige vendinger har advaret om at sende asylansøgere til landet, samt at regeringen i Rwanda har haft bekymringer om “legaliteten” af den britiske asylplan efter diskussioner med den danske regering. Dokumenterne, som Frihedsbrevet har fået indsigt i, viser, at britiske embedsmænd, diplomater og eksperter gang på gang advarede den britiske regering om planerne og Rwandas kritisable forhold til menneskerettighederne. Det fremhæves blandt andet, at landet menes at have rekrutteret flygtninge til militser, som har deltaget i blodige konflikter. Ifølge eksperter sår oplysningerne tvivl om, hvorvidt det er muligt for Danmark at lave en aftale, der ikke er i strid med menneskerettighederne.

Gentagne gange de seneste uger og måneder har regeringen fastholdt, at deres endnu ikke realiserede planer om at sende asylansøgere til Rwanda rent faktisk kan blive til virkelighed. Udmeldingerne er kommet, selvom Storbritanniens planer om at sende asylansøgere til det centralafrikanske land er endt i ét stort kaos på grund af juridiske problemer. Og nu viser det sig, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i Danmark i løbet af foråret har holdt møder på højt niveau med netop Storbritannien om Rwanda-planerne – møder, som regeringens støttepartier ikke er orienteret om.

"Er du jomfru?" Sådan lød en henvendelse fra en knap 60-årig værkstedschef til en værnepligtig på et af Beredskabsstyrelsens seks centre, hvor der samlet er cirka 500 værnepligtige. Værkstedschefen kunne ofte finde på at skrive seksuelle beskeder og tilnærmelser til de unge værnepligtige kvinder, fortæller flere af dem til Frihedsbrevet. For tre kvindelige værnepligtige blev det i 2018 for meget, og de skrev derfor en klage til chefen på beredskabscentret. Det kom der ikke meget ud af, fortæller kvinderne i dag. Frihedsbrevet har talt med to af de tre kvinder bag brevet til ledelsen om værkstedschefen.

Flere kvinder deler nu deres beretninger om voldtægt i Beredskabsstyrelsen under deres værnepligt og rejser i samme omgang en stærk kritik af styrelsen for dens håndtering af sagerne. En af dem er 27-årige Julie Rehder, som er rasende over behandlingen fra Beredskabsstyrelsens side, efter hun anmeldte en højere rangeret for voldtægt. Sammen med to andre kvinder, der i de sidste fem år har politianmeldt voldtægter under deres værnepligt i Beredskabsstyrelsen, står hun nu frem med en voldsom kritik af totalforsvaret for håndteringen af deres sager. Sagerne er alle anmeldt inden for de sidste fem år. Julie Rehder er den første kvinde i forsvaret, der står frem med en politianmeldt voldtægtssag.

Der sidder fortsat fem danske børn i de syriske lejre. Både PET og Forsvarets Efterretningstjeneste har advaret regeringen om risikoen for, at de kan blive radikaliseret. Nu får regeringen endnu et opråb med på vejen angående de danske børn i lejrene. Det amerikanske militær og en række eksperter advarer nu om, at den skrøbelige sikkerhedssituation i det nordøstlige Syrien potentielt set kan medføre, at lejrene, der huser over 60.000 mennesker, kan bryde sammen. Fra amerikansk side frygter man, at Tyrkiet vil gå ind i Syrien og angribe kurderne, som i øjeblikket kontrollerer lejrene tæt på den tyrkiske grænse. Det vil betyde en yderligere svækkelse af sikkerheden i lejrene, som har oplevet en række forværringer på det seneste.