Mathias Blædel

Mathias Blædel er journalist og skriver om finans. Uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2020. Har tidligere arbejdet på Dagbladet Børsen og Watch Medier.

mathias@frihedsbrevet.dk

Lob­byist afslø­ret i dob­belt­spil: Tord­ne­de mod sank­tio­ner i medi­er­ne, mens han var hyret til at for­sva­re oligarks stå­l­fa­brik i Dan­mark

Danmarks tidligere generalkonsul i Sankt Petersborg Jens Worning Sørensen er havnet i en problematisk sag. I skarpe vendinger gik han til angreb på sanktioner mod oligarker og talte varmt om russisk stål i medierne. Hvad han ikke fortalte var, at han samtidig havde en hemmelig rolle som lobbyist for Halsnæs Kommune og en stålfabrik ejet af en russisk oligark. En sag, hvor der tilmed kan være brugt skattekroner ulovligt. Det virker til, at Jens Worning Sørensen havde et habilitetsproblem, erkender DR-chef nu.

Ida Auken næg­ter at tale om sin skat­te­fin­te: “Det ved­kom­mer ikke dig, der er styr på det”

Ida Auken har benyttet sig af en ulovlig skattefinte. Det har flere eksperter vurderet, efter at Frihedsbrevet både kunne afsløre, hvordan S‑profilen undgik at betale skat af bijob og ifølge eksperter skulle have betalt skat af alle donationer, hendes støtteforening har modtaget. Ida Aukens forsvar har været, at hun ville undersøge sagen. Der er gået flere måneder, men hun vil ikke sige noget som helst om, hvad hun er kommet frem til.

S‑borgmester og lob­byist delt­og i for­tro­li­ge møder om salg af rus­sisk oligarks dan­ske fabrik

Eksperter mener, at Halsnæs Kommunes borgmester, Steffen Jensen (S), handlede ulovligt, da han hyrede Jens Worning Sørensen fra Policy Group til at hjælpe med krisekommunikationen omkring det lokale stålværk, NLMK DanSteel, der var ejet af russisk oligark. Nu kan Frihedsbrevet afsløre, at både borgmesteren og Jens Worning deltog i fortrolige møder og blev orienteret om lukkede forhandlinger om NLMK Dansteel, før oligarken i efteråret overdrog en del af ejerskabet. En manøvre, som kunne undtage selskabet for vestlige sanktioner mod russisk-ejede virksomheder. Det ligner ikke en opgave for kommunen og kan være problematisk, vurderer eksperter.

Afslø­ring: S‑borgmester brug­te kom­mu­nens pen­ge på PR-kampag­ne for oligarks fabrik i Dan­mark

Da Rusland sidste år invaderede Ukraine, gik den nordsjællandske kommune Halsnæs i panik og brugte 147.000 skattekroner på at hyre en lobbyist. Lobbyisten fik til opgave at lægge en strategi for, hvordan kommunen skulle håndtere, at en berygtet russisk oligark var ejer af kommunens største arbejdsplads, kan Frihedsbrevet nu afsløre. Eksperter kommer med hård kritik af kommunen og borgmester Steffen Jensen (S), som beskyldes for at have brudt loven.

Lego-ejer sponso­re­re­de kron­prins Fre­de­riks tur til Formel‑1 i Bar­ce­lo­na: “De har en fæl­les glæ­de for motor­spor­ten”

F1 - det Spanske Formel 1 Grand Prix i Barcelona. HKH Kronprins Frederik og LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen.

I sidste weekend fik det amerikanske Formel 1‑hold Haas, der huser den danske racerkører Kevin Magnussen, et særdeles fint besøg. Turen var en privat rejse for kronprinsen, men regningen havnede efter alt at dømme hos Kjeld Kirk Kristiansen. Kjeld Kirk Kristiansen var direktør i Lego fra 1974 til 2004 og er barnebarn af Legos grundlægger, Ole Kirk Kristiansen. Frem til sidste måned var han bestyrelsesformand for Lego-familiens pengetank Kirkbi, der ejer 75 procent af Lego. Kongehusets forhold til Lego-familien har længe været kritiseret, og den seneste tur får en ekspert til at understrege kritikken af det tætte bånd mellem Lego-familiens pengetank og Kongehuset.

Fat­ti­ge kom­mu­ner fyre­de sosu’er og lod ukr­ud­tet gro for at spa­re pen­ge – men brug­te fle­re hund­re­de tusin­de kro­ner på roy­a­le besøg

To af landets absolut fattigste kommuner brugte knap 700.000 kroner på at få besøg af Kongehuset, mens de i den grad måtte livremmen ved at lancere store besparelser, viser Frihedsbrevets research. Besparelserne ramte både kommunalt ansatte, skoler og idrætsklubber samt lokale politikeres løn. Spild af penge, lyder bredsiden fra kritikere.

Over halv­de­len af alle fly er for­sin­ke­de i Køben­havns Luft­havn: Det har kostet sam­fun­det et stort tre­cif­ret mil­li­onbe­løb

En højspændt konflikt mellem flyvelederne og deres arbejdsgiver Naviair om løn og arbejdsvilkår har påvirket over halvanden million passagerer siden starten af april. Nu viser det sig, at konflikten – alene i forsinkelser – har kostet samfundet et stort trecifret millionbeløb, vurderer tænketanken Kraka. Flyvelederne mener, at det er Naviairs problem. I sidste uge var mere end halvdelen af alle ankomster og afgange i Københavns Lufthavn mere end 15 minutter forsinket.

For­ske­re læg­ger bånd på sig selv, for­di de fryg­ter Novo Nor­disk Fon­den: “Jeg mær­ker mod­stand fra min egen orga­ni­sa­tion”

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Forskere frygter at rage uklar med Novo Nordisk Fonden. De er bange for at miste støtten til deres forskning, hvis de udtaler sig kritisk om fonden. Det kan Frihedsbrevet fortælle efter samtaler med ti forskere, som alle har modtaget penge fra Novo Nordisk Fonden. Frygten bakkes op af en intern mail, hvor en forsker, der er støttet af Novo Nordisk Fonden, direkte advarer en forskerkollega mod at udtale sig kritisk om fonden, fordi det ifølge forskeren kan være med til at bringe hele arbejdspladsen i fare.

Fed­me-læge optræ­der sta­dig som uaf­hæn­gig eks­pert, selv om han er betalt af Novo Nor­disk: “Det er ikke min opga­ve at infor­me­re om det”

Den profilerede børnelæge Jens-Christian Holm var gæst i det populære morgenprogram Góðan Morgun Føroyar (God Morgen Færøerne) hos KVF, den færøske public service-radio, onsdag den 3. maj 2023 med en besked, der kan medføre mange penge til medicinalvirksomheder. Jens-Christian Holm glemte dog at nævne, at han er inhabil, når det drejer sig om Novo Nordisk, fordi han på forskellige måder har fået betydelig støtte fra medicinalkoncernen.