Mathias Blædel

Mathias Blædel er journalist og skriver om finans. Uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2020. Har tidligere arbejdet på Dagbladet Børsen og Watch Medier.

mathias@frihedsbrevet.dk

Topad­vo­kat blev dømt for inha­bi­li­tet – nu skal han afgø­re, om andre går over stregen

Indgang til Højesteret set gennem porten til Prins Jørgens Gård

Den profilerede advokat Lars Lindencrone Petersen er en af hovedpersonerne i det spektakulære slagsmål mellem Skatteministeriet og advokatfirmaet Bech-Bruun, der handlede om den dobbeltrolle, Bech-Bruun havde i udbyttesagen, hvor 12,7 milliarder kroner forsvandt fra statskassen. Han stod i flere år stejlt på, at der ikke var noget som helst at komme efter. Branchens egen vagthund, Advokatnævnet, og både Østre Landsret og Højestret så markant anderledes på det. Med syvtommersøm er det slået fast, at Lars Lindencrone Petersen og tre andre advokater fra Bech-Bruun havde en interessekonflikt, hvilket de har fået bøder for. Men når andre advokater nu skal granskes af Advokatnævnet for netop interessekonflikter, så bliver det Lars Lindencrone Petersen, der skal være med til at vurdere, om der er noget at komme efter. Han er nemlig blevet indlemmet i Advokatnævnet, mens han havde en verserende sag mod selvsamme nævn, som han i dag har tabt.

Dømt stor­svind­ler und­gik fængsel – men han fort­sat­te med at være invol­ve­ret i ombrust selskab

Da topadvokaten Johan Schlüter i 2018 blev dømt for omfattende svindel, blev han sat i skammekrogen. Selvom advokaten slap med en betinget fængselsdom på fire år, kom han uden for det gode selskab. Men han fortsatte med at være involveret omkring nikotinvirksomheden Considaret, der blandt andet er kendt fra DR-programmet Løvens Hule. Her har han fortsat spillet en rolle som en form for rådgiver for virksomheden, hvor han indtil 2017 var bestyrelsesformand.

Ida Auken betal­te ikke skat af honorar: Nu vil hun have sig selv under­søgt for mulig skattesvig

Ida Auken på talerstolen ved Socialdemokratiets Kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter, lørdag den 18. september 2021.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Radikale Venstres partileder, Sofie Carsten Nielsen, kan arbejde uden at betale skat, som Frihedsbrevet kunne afsløre onsdag. Men det kan Socialdemokratiets Ida Auken tilsyneladende også. Hun har – ligesom Sofie Carsten Nielsen – arbejdet for netværksvirksomheden Samuelsen, hvor hun har ledet et miljøpolitisk netværk. I stedet for at blive beskattet er pengene blevet overført som en donation til hendes egen støtteforening, Foreningen Grøn Omstilling. Men der skulle være betalt skat, lyder vurderingen fra flere eksperter. Ifølge skatteadvokaten Michael Bjørn Hansen er der endda tale om “forsøg på skattesvig”.

Sofie Car­sten Niel­sen afslø­ret: Fik honorar udbe­talt skat­te­frit til egen støt­te­for­e­ning – imod loven, vur­de­rer skatteeksperter

Hvem kan arbejde uden at betale skat? Det kan lederen af Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, der nu bliver centrum for en opsigtsvækkende sag om mulig skattefusk. For den radikale leder betalte ikke én krone i skat af de penge, hun tjente som mødefacilitator i netværksvirksomheden Samuelsen. I stedet blev de 47.000 kroner, hun fik for at arbejde som mødeleder til arrangementer, kanaliseret direkte ind i den radikale valgkamp som en donation i 2019. Det kan Frihedsbrevet i dag afsløre.

Sikan­dar Sid­dique har en mystisk for­bin­del­se til man­den bag Paki­stans før­ste atombombe

Sikandar Siddique (FG) ankommer til DR's partilederdebat om folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet på Krigsmuseet i København, onsdag den 11. maj 2022. Danskerne skal stemme om forsvarsforbeholdet onsdag den 1. juni 2022.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix)

Lederen af Frie Grønne, Sikandar Siddique, stod indtil januar 2019 bag en forening, som har direkte forbindelse til den kontroversielle pakistanske atomfysiker Dr. Abdul Qadeer Khan. Han var hjernen bag Pakistans første atombombe, blev af CIA kaldt lige så farlig som Osama Bin Laden og solgte atomteknologi til regimerne i Nordkorea, Iran og Libyen. Gennem sin fond "Dr. A.Q. Khan Hospital Trust" ville videnskabsmanden også sikre gratis sundhedspleje til fattige, og det er her, at Frie Grønnes partileder kommer ind i billedet. I en periode stod Sikandar Siddique nemlig bag den danske gren, viser en række nye oplysninger fra Erhvervsstyrelsen, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Partilederens forbindelse til foreningen er stærkt kontroversiel, siger en ekspert til Frihedsbrevet.

Åben krig i Dan­marks næst­stør­ste fag­for­e­ning: HK-top tager afstand fra egen for­mand efter mas­siv intern uro

Der er udbrudt åben krig mellem den absolutte top i Danmarks næststørste fagforening HK. HK’s forbundsformand Anja C. Jensen langer kraftigt ud efter HK Privats formand Simon Tøgern. Det sker, efter at HK Privat mandag udsendte en højst usædvanlig pressemeddelelse, hvor man langede ud efter HK Privats egne medarbejdere. Tidligere i oktober nedlagde op mod 400 medarbejdere arbejdet i protest mod arbejdsmiljøet under kommunikationschef Anette Claudi. Også formand i HK Privat Simon Tøgern fik kritik for at se igennem fingre med medarbejderklager og advarsler om dårligt arbejdsmiljø under Anette Claudi. I dag tog sagen så endnu en drejning. Anette Claudi fratræder sin stilling, fordi hun ikke længere har tillid til medarbejderne.

Poli­ti­ke­re vil stop­pe vagt­læ­gers lønfest

For få år siden ønskede politikere et opgør med forgyldte vagtlæger, da det kom frem, at de kunne hive en årlig løn på over tre millioner kroner og tjene mere end 42.000 kroner på en enkelt vagt. Siden er sundhedsvæsenets økonomi kun blevet mere aktuelt. Sygeplejersker har forgæves strejket for en bedre løn, og senest har fagfolk og politikere talt for at skrotte behandlingsgarantien. Men hvad angår vagtlægers høje honorarer, er der intet sket. Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører i SF, mener nu, at der bør laves et politisk indgreb på den anden side af valget. Hos Dansk Folkeparti er man ligeledes kritisk over for vagtlægesystemet. Formand Morten Messerschmidt henviser til folketingskandidat Anders Vistisen, der er forundret over, at mindst 53 vagtlæger alene i 2022 har tjent over 150.000 kroner om måneden.

Her er che­fer­ne, der fik 400 med­ar­bej­de­re til at ned­læg­ge arbej­det i HK

Der er alvorlige problemer med arbejdsmiljøet i Danmarks næststørste fagforening HK. Det står efterhånden klart, efter op mod 400 medarbejdere i går torsdag nedlagde arbejdet i protest mod én specifik chef. Chefen er kommunikationschef Anette Claudi, som beskyldes for at skabe et psykisk hårdt arbejdsmiljø. Det var kommunikationsafdelingen i HK Privat, der torsdag nedlagde arbejdet, og så fulgte 300-400 medarbejdere trop ved i sympati at følge eksemplet. Efter arbejdsnedlæggelsen torsdag, der fortsatte indtil fredag morgen, er Anette Claudi indtil videre sygemeldt i de næste 10 dage, hvor der arbejdes på at finde en løsning. Derudover er der også hård kritik fra medarbejderne af HK Privats formand Simon Tøgern, der ifølge medarbejderne har begået ledelsessvigt ved at fastholde sin støtte til Anette Claudi.

Vagt­læ­ger svøm­mer i pen­ge: Tje­ner op til 420.000 kro­ner om måne­den i udpint sundhedsvæsen

Et af valgkampens helt centrale temaer er sundhedsvæsenet, som mangler både penge og tusindvis af varme hænder. Men alt imens hospitalsansatte er pressede af manglende ressourcer, for mange patienter, månedlange ventelister og en fortravlet hverdag, så har nogle få læger ramt en vaskeægte guldåre. Frihedsbrevet kan nemlig afsløre, at 53 læger har tjent en månedsløn på 150.000 kroner eller derover i løbet af år 2022 — alene ved at passe vagtlægetelefonen. Det gør vagtlægerne til nogle af de suverænt bedst lønnede i det danske velfærdssystem. Flere har månedlige udbetalinger på en kvart million og mere. Eksempelvis nåede en læge alene i juni at tjene mere end 420.000 kroner. Dermed tjener de dyreste vagtlæger markant mere end fx statsministeren, landets borgmestre samt de højst lønnede departments- og statschefer med ansvar for hundredvis af medarbejdere.

Kaos i Dan­marks næst­stør­ste fag­for­e­ning: 300–400 med­ar­bej­de­re ned­læg­ger arbej­det på grund af util­freds­hed med én chef

Der er højspændt drama i Danmarks næststørste fagforening HK efter mellem 300 til 400 medarbejdere har nedlagt arbejdet torsdag.

Arbejdsnedlæggelsen bekræftes af forbundssekretær i HK, Marianne Heide.

Hun kender dog ikke omfanget, da hun ikke selv er til stede i HK’s lokaler.

Ifølge Frihedsbrevets oplysninger skyldes utilfredsheden én specifik chef, som ifølge medarbejderne har forurenet arbejdsmiljøet i fagforeningen.

Konflikten er nu blevet så højspændt, at stort set samtlige ansatte i HK har nedlagt arbejdet, ligesom der i fagforeningens kantine har været afholdt krisemøde med mellem 150-200 personer.

Ifølge Frihedsbrevet kilder, har utilfredsheden rettet mod den specifikke chef stået på i en årrække.

De ansatte har nedlagt arbejdet i solidaritet med de ansatte i den specifikke afdeling, hvor den omstridte chef er leder.

I en skriftlig udtalelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, bliver der oplistet en række kritikpunkter af chefen, der blandt andet inkluderer overfusninger, udskamning, forskelsbehandling og råben af ansatte.